Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Dok.:
21. marts 2012328045
UDKAST TIL TALE
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsen af samråds-
spørgsmål AE, AF og AG fra Folketingets Retsudvalg torsdag den 22.
marts 2012
Spørgsmål AE
”I forlængelse af ministerens besvarelse af REU alm. del spørgsmål 23bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at tidsforbru-get til fangetransporter skæres ned og der kan frigøres ressourcer til detøvrige arbejde i Kriminalforsorgen.”Spørgsmål AF
”Hvordan stiller ministeren sig til forslaget fra formanden fra Fængsels-forbundet Danmark Kim Østerbye om, at der oprettes en særlig transport-afdeling? Og vil ministeren skynde på processen, der skal skabe mulighedfor, at retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling kan ske via video-afhøringer, således, at arrestanten ikke behøver at være fysisk tilstede iretten?”Spørgsmål AG
”Mener ministeren ikke, det vil være en god idé at få sat en stopper forindsmuglingen af mobiltelefoner, narko o.a. i de danske fængsler? Mini-steren bedes i den forbindelse redegøre for muligheden for at etablere mo-bilscanneranlæg i fængslerne, som kan registrere mobilsignaler m.h.p. atforhindre, at fanger bruger eventuelle mobiltelefoner, der er smuglet ind ifængslet samt, at der altid kan være narkohunde tilstede i de lukkedefængsler.”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
1.
De tre samrådsspørgsmål, som jeg har fået lejlighed til at besvare i dag,handler overordnet set om to forskellige emner – nemlig ressourceforbru-get i forbindelse med transport af arrestanter og indsatsen mod narkotikaog mobiltelefoner i fængsler og arresthuse.2.
Jeg vil starte med transportdelen. Samrådsspørgsmålene handler på dettepunkt om, hvordan man kan mindske de ressourcer, der anvendes på attransportere arrestanter.Det er et meget relevant spørgsmål, for det skal naturligvis være sådan, attransporten af arrestanter skal foregå så effektivt og sikkert som muligt. Oghvis vi helt kan undgå en del af transporterne, så er det selvfølgelig at fore-trække.
3.
Transportopgaven varetages i dag af kriminalforsorgen og politiet. Somudgangspunkt transporteres varetægtsarrestanter af politiet, mens afsoneretransporteres af kriminalforsorgen.Københavns Politi og Københavns Fængsler har dog indgået en aftale om,at kriminalforsorgen varetager transportopgaven af varetægtsarrestanter idet storkøbenhavnske område. Den landsdækkende transport af afsonereudføres af transportafdelinger i Statsfængslet i Nyborg og Arresthuset iÅrhus.
Kriminalforsorgens institutioner har også interne transportopgaver såsomkørsel af de indsatte ved ledsaget udgang eller hospitalsundersøgelser.
Jeg vil i øvrigt henvise til den besvarelse af spørgsmål 542, som Retsud-valget har modtaget forud for samrådet, hvor der er redegjort nærmere forressourceforbruget i forbindelse med kriminalforsorgens transport af arre-stanter.
4.
Hvis vi ser fremad, så kan jeg oplyse, at der er overvejelser i gang om,hvordan man på dette område kan anvende ressourcerne endnu bedre.2En arbejdsgruppe med repræsentanter fra kriminalforsorgen og Rigspoliti-et afgav i 2010 en indstilling om transport og fremstilling af indsatte.
Arbejdsgruppen fandt det ikke hensigtsmæssigt at etablere en fælles trans-portenhed for politiet og kriminalforsorgen. Arbejdsgruppen fandt der-imod, at ressourcerne ville kunne udnyttes bedre, hvis der oprettes en cen-tral transportenhed i kriminalforsorgen.
Arbejdsgruppen anbefalede også, at der indføres et IT-understøttet systemtil transporthåndtering, hvor både politiet og kriminalforsorgen kan haveadgang til informationer. Et sådant fælles IT-system vil navnlig give mu-lighed for effektiviseringer ved samkøring af transporter.
Formålet med en central transportenhed i kriminalforsorgen er at sikre enbedre koordinering og give øget fleksibilitet og bedre overblik over trans-portområdet, så ressourcerne kan anvendes mere effektivt. Med en centralenhed må institutionerne også forventes at skulle bruge færre ressourcer påplanlægning og gennemførsel af transporter.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er i gang med en nærmere analyse af depersonalemæssige og økonomiske konsekvenser af forslagene og forventerat afslutte det arbejde i løbet af sommeren.
5.
Ud over overvejelserne om en central transportenhed og en fælles IT-løsning er der også et andet projekt, der vil kunne nedbringe de ressourcer,der anvendes til transport af arrestanter.Med det såkaldte Video3-projekt er det hensigten at gøre det muligt at an-vende videokommunikation i hele landet som alternativ til, at sigtede per-sonligt er til stede ved et retsmøde om fristforlængelse.
3
En gennemførelse af projektet vil nedbringe antallet af transporter af arre-stanter væsentligt. Samtidig øges sikkerheden i forbindelse med afhøringog fremstilling af arrestanter.
Jeg har ikke tænkt mig detaljeret at redegøre for projektet her, men i stedetvil jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 540, som Retsudvalgethar modtaget forud for samrådet.
Som det fremgår af besvarelsen, blev projektet i december 2011 forelagtStatens IT-projektråd. Rådet vurderede projektets risiko som værende”normal”. Det betyder, at der ikke er tale om et højrisikoprojekt.
Det næste skridt er, at der skal forelægges en business case for Folketin-gets Finansudvalg med henblik på udvalgets godkendelse af, at projektetigangsættes. Det forventes at ske i løbet af foråret.
Hvis igangsættelsen godkendes, forventer Domstolsstyrelsen, der står forprojektet, at arbejdet vil kunne tilrettelægges således, at udbud, indkøb mv.er gennemført primo 2013. Udrulningen af løsningen vil herefter bliveiværksat, og systemet forventes fuldt udrullet primo 2015.
Godkender Finansudvalget, at projektet bliver sat i gang, vil der såledesblive etableret videoafhøringslokaler i stort set alle landets arresthuse og -afdelinger. Der vil også blive installeret videokonferenceudstyr i alle retterog på de politistationer, hvor anklagemyndigheden er placeret.
Det er et stort logistisk projekt med mange involverede parter og lokalite-ter. Det er også årsagen til den forholdsvis lange periode til udrulning ogimplementering.
Det er i den forbindelse meget væsentligt at bemærke, at udstyret vil blivetaget i brug løbende i takt med, at det bliver installeret. Der vil således lø-bende hen over en to-årig periode blive koblet flere og flere retter og ar-resthuse mv. på systemet.4
Det vil give mulighed for, at flere fristforlængelser foretages via videokon-ference. De første nye lokaliteter forventes at kunne tages i brug allerede iløbet af foråret 2013. Domstolsstyrelsen har i øvrigt oplyst, at de er megetopmærksomme på at fremskynde processen i det omfang, det er muligt.
6.
Jeg vil nu tage fat på det andet overordnede emne i samrådsspørgsmåle-ne – indsatsen mod narkotika og mobiltelefoner i fængsler og arresthuse.Jeg er naturligvis enig i, at det er vigtigt at sætte ind over for mobiltelefo-ner og narkotika i fængslerne og arresthusene. Og der gøres da også alle-rede i dag en stor indsats for netop at forhindre indsmugling af ulovligegenstande og afsløre ulovlig anvendelse af mobiltelefoner.
7.
Kriminalforsorgen har også iværksat særlige tiltag for at forhindre ulov-lig mobiltelefoni.Der er i alle arresthuse og lukkede fængsler opsat faste metaldetektorkar-me og indkøbt håndholdte metaldetektorer. Udstyret anvendes til fast kon-trol af indsatte, når de har været uden for fængslet. Udstyret anvendes ogsåtil bl.a. stikprøvevis kontrol af indsatte efter gårdtur, fritidsaktiviteter ogarbejde.
Personalet i de lukkede fængsler og arresthuse har desuden adgang tilhåndholdt udstyr, der kan afsløre tændte mobiltelefoner.
Der er i et sjællandsk arresthus samt i en arrestafdeling på Fyn opsat stati-onære mobildetekteringssystemer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har dog ikke fundet grundlag for at in-stallere sådant udstyr i samtlige lukkede fængsler og arresthuse. Det skyl-des, at det efter kriminalforsorgens vurdering vil være en uforholdsmæssigdyr investering.
5
Kriminalforsorgen er i stedet i gang med at afprøve andre alternativer, her-under et transportabelt mobildetekteringssystem, som kan flyttes rundt tilde institutioner, hvor der skønnes at være et særligt behov.
Kriminalforsorgen har også overvejet at anvende såkaldt jamming, der vir-ker på den måde, at den gør normal mobilkommunikation umulig inden foret afgrænset område. Jamming kan imidlertid forstyrre lovlig mobilkom-munikation og influere på kriminalforsorgens sikkerhedssystemer. Hertilkommer, at jammingssystemerne er meget dyre og kan omgås.
Direktoratet holder sig i øvrigt løbende orienteret om foranstaltninger, derkan medvirke til at forhindre både indsmugling og kommunikation via ind-smuglede mobiltelefoner.
8.
I et samråd her i Retsudvalget den 2. februar 2012 blev der spurgt til desvenske erfaringer med at forhindre indsmugling af mobiltelefoner. Det viljeg vende tilbage til nu.I Sverige har de bygget mange nye fængsler og i den forbindelse sikret såstor afstand fra det yderste hegn til ringmuren, at det er vanskeligt at kastemobiltelefoner ind. Endvidere har de indført omfattende adgangskontrol afalle, der skal ind i fængslerne.
Det er ikke muligt at etablere en sådan perimetersikring i alle de eksiste-rende lukkede institutioner i Danmark.
Ved bygning af nye fængsler er kriminalforsorgen opmærksom på, at derskal være plads til en særlig perimetersikring, og at der også skal indføresudvidet adgangskontrol. Begge tiltag er f.eks. blevet indført i det nyestefængsel i Østjylland, hvilket har givet gode resultater.
9.
Der er også spurgt til muligheden for, at der altid kan være narkotika-hunde til stede i de lukkede fængsler.6
Kriminalforsorgen har et centralt hold bestående af 11 narkotikahundeføre-re. Holdet foretager rutinemæssigt undersøgelser i Kriminalforsorgens in-stitutioner og kan desuden tilkaldes akut.
Narkotikahundeførerne har i 2011 aflagt 672 rutinemæssige besøg i krimi-nalforsorgens institutioner, og de har været ude i institutionerne i forbin-delse med 446 akutte tilkald.
Fra 2011 har narkotikahundene været anvendt til såkaldt personsøg, hvil-ket vil sige, at narkotikahundene også anvendes til at afsøge indsatte ogbesøgende. Det har vist sig at være meget effektivt, og erfaringerne er ind-til videre meget gode. Succesen indebærer, at antallet af anmodninger ombesøg af narkotikahunde til de lukkede fængsler er stigende.
For at opnå de bedste resultater er det dog nødvendigt at tage særlige hen-syn til hundene, så de bliver ved med at have lyst og drift til at søge efternarko. Erfaringer viser nemlig, at dette er særligt vanskeligt for hunde, derer tilknyttet et fast tjenestested.
Det bedste for hundene er derfor at komme rundt til forskellige tjeneste-steder. Og af den grund er det bedre med et centralt hundekorps i stedet forat have faste hunde tilknyttet f.eks. lukkede fængsler.
10.
Inden jeg slutter, vil jeg kort opsummere: Der er allerede flere initiati-ver i gang med henblik på at nedbringe de ressourcer, der anvendes påtransport af arrestanter. Og i fængslerne og arresthusene er der en betyde-lig indsats over for narko og mobiltelefoner.Tak.
7
