Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, under henvisning til den verse-rende ankesag omhandlende den administrative frihedsberø-velse af 905 personer på Amagerbrogade den 12. december2009, hvor der findes hjemmel til at politiet må søge i efter-forsknings- og kriminalregistre i forbindelse med en personscivile søgsmål mod staten, og hvem der har afgivet ordren til atforetage sådanne skridt i den konkrete sag, samt hvorvidtKammeradvokaten har hjemmel til at anmode om sådanne op-lysninger.”

Svar:

Udgangspunktet i dansk ret er, at bevisførelsen i både civile sager og straf-fesager er fri. Der er således ikke i retsplejeloven detaljerede regler om,hvilke beviser der kan føres ved domstolene.I civile sager kan retten dog afskære en part fra at føre beviser, som skøn-nes at være uden betydning for sagen, idet sådan bevisførelse ifølge rets-plejelovens § 341 ikke kan finde sted.Med hensyn til den verserende ankesag vedrørende spørgsmålet om beret-tigelsen af en række af de administrative frihedsberøvelser, som Køben-havns Politi foretog i forbindelse med FN’s klimatopmøde (COP 15) i de-cember 2009, har Rigspolitiet bl.a. oplyst følgende:”Østre Landsret har ved kendelse af 11. november 2011 truffetafgørelse om, hvorvidt Københavns Politis anmodning om un-der ankesagen at inddrage oplysninger om de personer, derblev frihedsberøvet den 12. december 2009, herunder oplys-ninger om 37 af de 81 danskere, der blev frihedsberøvet, skulleimødekommes.Oplysningerne – der er tilvejebragt ved søgning i politietssagsstyringssystemer og ikke i Kriminalregistret – angik allesigtelser mod de pågældende og/eller disses kontakt med poli-tiet i forbindelse med uroligheder, vold, grov forstyrrelse af of-fentlig ro og orden, opløb, vold mod tjenestemand, ildspåsæt-telser, overtrædelser af maskeringsforbudsloven, hærværkssa-ger og/eller overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.Ved Østre Landsrets ovennævnte kendelse af 11. november2011 afviste landsretten, at de pågældende oplysninger kunneinddrages under ankesagen, idet landsretten skønnede, at den2