Spørgsmål nr. 595 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 296.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”1. Den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, er udarbejdetaf forældrene til en dreng på godt 4½ år, som ifølge oplysnin-gerne i henvendelsen er blevet afhørt af politiet om et muligtseksuelt overgreb, der skulle være begået mod ham i børneha-ven. Drengens forældre stiller bl.a. på baggrund af deres ople-velse af forløbet i sagen forslag om ændring af de afhørings-metoder, der anvendes i sager om seksuelt misbrug af børn.Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg ikke finder at burdeudtale mig om den konkrete sag, som omtales i henvendelsen.Jeg skal mere generelt bemærke, at beviserne i en straffesagsom udgangspunkt skal føres direkte for den dømmende ret.Som en undtagelse herfra følger det af retsplejelovens § 872, atpolitiets afhøring af et barn kan benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen, når afhøringen er optaget på video (videoaf-høring). Denne ordning sikrer, at barnet ikke behøver at afgiveforklaring i retten, hvis politiet har foretaget en videoafhøring.Bestemmelsen i retsplejelovens § 872 om videoafhøring afbørn blev indsat ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om børnepor-nografi, seksuel udnyttelse af børn og gennemførelse af straf-fesager om seksuelt misbrug af børn mv.Den gældende ordning om videoafhøring af børn bygger påanbefalingerne i betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelseaf straffesager om seksuelt misbrug af børn. Betænkningen in-deholder en grundig samlet gennemgang og vurdering af despørgsmål, som efterforskningen og gennemførelsen af straffe-sager om seksuelt misbrug af børn giver anledning til, herundernavnlig de spørgsmål der knytter sig til afhøringen af barnet.Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra politi og ankla-gemyndighed, en børne- og ungdomspsykiater, en pædagog ogen psykolog med speciale i børnepsykologi og supervision.Formanden for arbejdsgruppen var landsdommer.2

På baggrund af anbefalingerne i betænkningen indeholder rigs-advokatmeddelelse nr. 2/2007 nærmere retningslinjer om poli-tiets og anklagemyndighedens behandling af sager om seksueltmisbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

2.

I henvendelsen foreslås det bl.a., at afhøringen af mindrebørn i sager om seksuelt misbrug af børn foretages af erfarnebørnesagkyndige i stedet for af polititjenestemænd, ligesom detforeslås, at fagligheden hos de personer, der arbejder med så-danne sager, øges.Spørgsmålet om, hvem der bør afhøre barnet i sådanne sager,er nøje overvejet i betænkning nr. 1420/2002 (s. 110), herunderom afhøringen f.eks. bør foretages af en børnesagkyndig. Enenig arbejdsgruppe fandt, at afhøringen som hidtil burde fore-tages af polititjenestemænd. Arbejdsgruppen henviste bl.a. til,at det efter retsplejelovens § 742 er politiet, der har til opgaveat foretage efterforskning af strafbare forhold, herunder at fore-tage afhøring af vidner, og at videoafhøringen af barnet foreta-ges som led i politiets efterforskning af en straffesag, hvor vi-deoafhøringen erstatter den politirapport, som politiet har pligttil at udfærdige efter retsplejelovens § 744.Videoafhøringen er et væsentligt led i politiets efterforskning,som har til formål i videst muligt omfang at finde frem til denmaterielle sandhed om, hvad der måtte være sket, og video-afhøringen skal senere i givet fald kunne bruges som bevis un-der hovedforhandlingen.Der må derfor stilles strenge krav til afhøringens gennemførel-se, hvor polititjenestemænd i den forbindelse har kendskab tilde regler og krav, som gælder for afhøringer i straffesager, li-gesom de har erfaring i og kendskab til efterforskning af straf-fesager.I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger fremgårdet af afsnit 5 i rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2007, at videoaf-høringer af børn i sædelighedssager skal foretages af særligtuddannede polititjenestemænd. Der henvises herom i øvrigt tilRigspolitiets udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmålet.Det fremgår i øvrigt af betænkningen, at der vil kunne fore-komme særlige tilfælde, hvor det efter en helt konkret vurde-ring i den enkelte sag, hvor barnet f.eks. er særligt psykisk be-lastet af overgrebet, kan være behov for, at en børnesagkyndigbistår ved afhøringen, men således at selve afhøringen fortsatforetages af en særligt uddannet polititjenestemand.Som det fremgår, blev spørgsmålet om børnesagkyndigesmedvirken ved videoafhøringen af barnet nøje overvejet i for-3

bindelse med udformningen af de gældende regler, og der blevlagt vægt på, at afhøringen i disse sager – som i andre straffe-sager – foretages af polititjenestemænd, som på dette områdehar fået en særlig uddannelse i afhøring af børn.

3.

I henvendelsen foreslås det endvidere, at afhøringen af bar-net foregår over flere gange, f.eks. tre gange i et legerum, såbarnet får den fornødne tid til at føle sig tryg.Rammerne for videoafhøringen, herunder indretning af detsærlige afhøringslokale og forberedelse af barnet på afhørin-gen, blev også nøje overvejet i betænkning nr. 1420/2002 (s.104 og s. 108).I overensstemmelse med disse anbefalinger fremgår det af af-snit 6 i rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2007, at den polititjene-stemand, der skal foretage videoafhøringen, skal have en grun-dig orientering om sagen og om barnets personlige forhold.Det anbefales endvidere, at forberedelsen af barnet på videoaf-høringen foretages af den polititjenestemand, der senere skalafhøre barnet, så barnet kan føle sig mere tryg ved under af-høringen at tale med en person, som det er blevet præsenteretfor tidligere. Det kan i den forbindelse være af afgørende be-tydning for afhøringen, at polititjenestemanden – eventuelt vedet besøg hos barnet i hjemmet (hjemmebesøg) – har truffetbarnet forud for afhøringen og haft lejlighed til at danne sig etindtryk af barnet og dets sproglige udvikling. Polititjeneste-manden og barnet må ikke tale om selve sagen forud for vi-deoafhøringen.Den polititjenestemand, der afhører barnet, er selvsagt megetopmærksom på, at afhøringen foregår med den fornødne hen-syntagen til barnet, herunder i lyset af barnets alder og moden-hed samt karakteren af det overgreb, der kan være tale om.Afhøringen af barnet foregår i et afhøringslokale, der er særligindrettet til afhøring af børn. Der er i afhøringslokalet tegne-redskaber og papir, og barnet kan medbringe legetøj, som haneller hun er særlig glad for.Det følger i øvrigt af afsnit 8 i ovennævnte rigsadvokatmedde-lelse, at det normalt kun er barnet og afhøreren, der er til stedei afhøringslokalet. Hvis der er et særligt behov for at styrkebarnets tryghed, kan der dog tillige være en ”tryghedsskabendeperson” til stede i afhøringslokalet, f.eks. en bedsteforælder,som ikke forventes senere at skulle afgive vidneforklaring.Seksuelle overgreb mod børn er en alvorlig forbrydelse, og enanmeldelse eller mistanke herom søges derfor hurtigst muligtaf- eller bekræftet, herunder ved (video)afhøring af barnet.4

Formålet med en hurtig gennemførelse af videoafhøringen erendvidere at sikre barnets hukommelse om forholdet og at skå-ne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en eventuelbehandling af barnet er i gang. Herudover kan en afhøring afbarnet inden for kort tid efter anmeldelsen være med til atmindske risikoen for påvirkninger af barnet fra andre.Udgangspunktet er således, at der foretages én afhøring af bar-net. Det følger dog af retsplejelovens § 745 e, at den, der ermistænkt eller sigtet i sagen, snarest muligt skal have adgangtil sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hospolitiet. Vedkommende har ikke adgang til at overvære afhø-ringen, men kan fremsætte begæring om, at barnet skal genaf-høres med henblik på at få stillet eventuelle yderligere spørgs-mål, som den mistænkte eller sigtede ønsker at få belyst.Som det fremgår, er der ved udformningen af den gældendeordning lagt stor vægt på, at afhøringen af barnet foregår i såtrygge rammer som muligt, og den afhørende poli-titjenestemand er naturligvis meget opmærksom herpå ved af-høring af det enkelte barn. Samtidig er det helt centralt, at af-høringen foregår på en måde, som afspejler, at der er tale omefterforskning af en alvorlig forbrydelse, og at afhøringen i gi-vet fald skal kunne anvendes som bevis under hovedforhand-lingen, jf. også punkt 3 ovenfor.

4.

Det foreslås endelig, at børnesagkyndige bør være til stedeved afhøringen af forældrene, og at der i højere grad end i daglægges vægt på forældrenes og andres forklaringer i forbindel-se med efterforskningen og bevisførelsen i sager om seksueltmisbrug af børn.Anklagemyndighedens vurdering af, om der er grundlag for atrejse tiltale i en sag om seksuelt misbrug af et barn bygger – li-gesom i andre straffesager – på en samlet konkret vurdering afbeviserne i sagen. I denne vurdering indgår videoafhøringen afbarnet med stor vægt, og der lægges herudover vægt på de op-lysninger, som barnets forældre og andre kommer med, lige-som forklaringen fra den mistænkte og eventuelle andre perso-ner i sagen naturligvis også indgår i vurderingen.På det foreliggende grundlag er der efter min opfattelse ikkeanledning til, at afhøring af forældrene eller andre vidner skalske under medvirken af en børnesagkyndig. Hvis der er behovfor en nærmere børnesagkyndig vurdering, kan dette såledesske ved indhentelse af en særskilt erklæring herom til brug forsagens behandling, ligesom en børnesagkyndig som nævntovenfor i særlige tilfælde kan bistå ved videoafhøringen afbarnet.

5.

Afslutningsvis skal jeg understrege, at en mistanke om etmuligt seksuelt overgreb mod et barn tages særdeles alvorligtaf politi og anklagemyndighed, som har stor fokus på behand-lingen af disse sager med henblik på at få afklaret, om der erbegået et strafbart forhold, samtidig med at sagen behandlesmed den fornødne hensyntagen til barnet og dets familie.Politi og anklagemyndighed er i den forbindelse løbende op-mærksom på, at videoafhøringen af barnet kan foregå på denmest hensigtsmæssige måde, herunder ved løbende efterud-dannelse af og erfaringsudveksling blandt de særlige uddanne-de polititjenestemænd, som foretager disse afhøringer.”Rigspolitiet har oplyst følgende om uddannelsen af de medarbejdere i poli-ti og anklagemyndighed, som forestår videoafhøringen af børn i sædelig-hedssager:”1. De polititjenestemænd, der udtages til at forestå videoafhø-ring af børn i forbindelse med efterforskning af sædelighedssa-ger, forudsættes at have stor erfaring som sagsbehandlere ogefterforskere samt stor personlig interesse for området. Indende pågældende polititjenestemænd udtages, skal de endviderehave gennemført Rigspolitiets specialkurser ”Seksuelle over-greb mod børn” samt ”Videoafhøring af børn i sædelighedssa-ger”.Specialkurset ”Seksuelle overgreb mod børn” er målrettetsagsbehandlere og efterforskningsledere samt jurister i politietog anklagemyndigheden, som skal arbejde med sager, der ved-rører seksuelle overgreb mod børn.Ved tilrettelæggelsen af kurset er der lagt vægt på, at kursetbl.a. giver deltagerne viden om og forståelse for de efterforsk-ningsmæssige muligheder og begrænsninger, der er i sager afdenne art, viden om samarbejde med andre myndigheder, ometniske kulturforskelle, der skal iagttages under efterforsknin-gen, samt viden om brug af video i forbindelse med afhøring afbørn.Formålet med kurset er, at deltagerne skal være i stand til på enkorrekt og hensigtsmæssig måde at efterforske en sag om sek-suelle overgreb mod børn, herunder være i stand til at tilrette-lægge og gennemføre videoafhøringer i sådanne sager.På kurset underviser eksperter fra politiet og anklagemyndig-heden samt eksterne eksperter, bl.a. specialist i børnepsykologiKirsten Moesgaard, der er nævnt som artikelforfatter i bilagettil det foreliggende spørgsmål.

Kurset har en varighed af fem dage og afsluttes med udstedelseaf et kursusbevis.

2.

Specialkurset ”Videoafhøring af børn i sædelighedssager” ermålrettet polititjenestemænd, der skal udtages til at forestå vi-deoafhøring af børn i sædelighedssager. Det er en forudsæt-ning for deltagelse på kurset, at deltagerne har gennemførtovennævnte kursus om seksuelle overgreb mod børn.Ved tilrettelæggelsen af kurset er der lagt vægt på, at kursetbl.a. giver deltagerne specialiseret, praktisk og teoretisk videnom afhøring af børn, særligt om afhøring til video, om lov-grundlaget ved videoafhøring af børn, herunder straffeproces-suelle regler, forvaltningsret og retsafgørelser på området, samtRigsadvokatens meddelelser om videoafhøring og andre for-skrifter. Herudover skal kurset give deltagerne viden og be-vidsthed om etiske og moralske aspekter i videoafhøringer, omperception og påvirkelighed, viden om børns fysiske og psyki-ske reaktionsmønstre efter et overgreb og langtidseffekter her-på samt viden om psykologisk forståelse af seksuelle overgrebmod børn.Formålet med kurset er, at deltagerne skal være i stand til atkunne afhøre til video, således at der skabes størst mulig sik-kerhed for en klar og sandfærdig forklaring fra barnet. Delta-gerne skal endvidere være i stand til under afhøringen at tagehensyn til barnets tarv, sikre at retssikkerheden tilgodeses samtkunne forstå og ”læse” barnets adfærd og dens betydning. Her-udover skal deltagerne kunne vurdere, vælge og integrere kog-nitive og praktiske metoder i afhøringen og kunne anvende oghåndtere de nyeste efterforsknings- og afhøringsteknikker isædelighedssager, der involverer børn, samt evaluere og udvik-le egne og andres videoafhøringer.På kurset underviser eksperter fra politiet og anklagemyndig-heden samt eksterne eksperter, herunder førnævnte specialist ibørnepsykologi Kirsten Moesgaard.Kurset i videoafhøring af børn i sædelighedssager har en va-righed af 10 dage og afsluttes med udstedelse af et kursusbe-vis.

3.

Rigspolitiets Psykologtjeneste gennemfører rutinemæssigsupervision af de specialuddannede videoafhørere med henblikpå debriefing samt erfaringsudveksling.Rigspolitiet vurderer i samarbejde med politikredsene, Rigspo-litiets Psykologtjeneste og Rigsadvokaten samt eksterne eks-perter løbende det faglige indhold i Rigspolitiets specialkurserpå området. I forbindelse med den politifaglige efteruddannel-se af polititjenestemænd gennemfører ovennævnte myndighe-7