Spørgsmål nr. 587 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere konklusionerne i forskningsrappor-ten "Retstolkens rolle", som er udarbejdet af Tina Paulsen Chri-stensen og Bodil Martinsen fra Institut for Erhvervskommunika-tion ved Aarhus Universitet?(http://bcom.au.dk/da/forskning/publikationer/retstolkensrolle).”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet, der gengives nedenfor.Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:”Det fremgår af den rapport, der henvises til i spørgsmålet, atto forskere fra Aarhus Universitet har gennemført en undersø-gelse af danske domstolsjuristers erfaringer med og forvent-ninger til de tolke, der medvirker under behandlingen af rets-sager ved de danske domstole.Udover en række delkonklusioner er det rapportens hovedkon-klusion, at ”… en forbedring af tolkekvaliteten ved de danskedomstole kun kan opnås gennem mere uddannelse til både tol-kene og tolkebrugerne”.Rapporten indeholder tillige en række anbefalinger om tiltagpå tolkeområdet, der efter forskernes opfattelse kan være medtil at forbedre kvaliteten af den tolkning, der foregår ved dedanske domstole.Anbefalingerne kan opdeles i1) Forslag, der sigter mod at få tilvejebragt flere og mere vel-uddannede tolke inden for flere sprog,2) Forslag, der giver domstolsjurister bedre forudsætningerfor at anvende tolke bedst muligt, samt3) Forslag om kvalitetskontrol af tolke, der medvirker veddomstolene.Domstolsstyrelsen kan oplyse, at spørgsmålet om tolkning iretssale blandt andet har været indgående behandlet af den ar-bejdsgruppe, som Domstolsstyrelsen nedsatte i 2002, og somforskerne henviser til i undersøgelsen.Arbejdsgruppen anbefalede blandt andet – som forskerne hargjort i den aktuelle undersøgelse – 1) at der blev iværksat tiltagtil at sikre uddannelse af flere tolke og translatører i fleresprog, 2) at der som led i domstolenes uddannelsesforløb blevgivet mulighed for undervisning i brug af tolke ved domstole-2

ne, og 3) at der blev indført en tolkeuddannelse, der kunne sik-re, at personer, der ikke kan blive translatør (f.eks. på grund afmanglende dansk indfødsret), kunne få en uddannelse, der vilsikre de pågældende de nødvendige kvalifikationer med hen-syn til sprog, samfundsmæssig og kulturel indsigt, viden omretssystemet og juridisk terminologi samt tolkeetik og tolke-teknik.Arbejdsgruppen anbefalede derudover, at der skete en generelrevision af bestemmelsen i retsplejelovens § 149, stk. 6. og atder i den forbindelse skete en udtrykkelig regulering af tolke-nes arbejdsforhold i forbindelse med deres bistand i retssager.Domstolsstyrelsen har videresendt arbejdsgruppens rapport tilde relevante ressortministerier, ligesom styrelsen efterfølgendegennemførte uddannelsesforløb for ansatte ved domstolene iretstolkning.Domstolsstyrelsen har siden i 2007 i forbindelse med en høringover udkast til bekendtgørelse om Rigspolitiets tolkeoversigtpå ny henledt Justitsministeriets opmærksomhed på rapporten,herunder på, at der fortsat er behov for en ændring af retspleje-lovens regler om anvendelse af tolke inden for Justitsministeri-ets område, ligesom styrelsen anbefalede, at der blev taget defornødne initiativer til at gennemføre de dele af rapportens for-slag, som bekendtgørelsen ikke tog højde for.Domstolsstyrelsen er enig i forskernes konklusion om, at der erbehov for flere og mere veluddannede tolke inden for fleresprog. Den væsentligste barriere for at sikre god tolkning iretssager er, at der kun i et mindre antal sprog findes det for-nødne antal tolke eller translatører i Danmark. Det indebærer,at domstolene desværre i en række tilfælde må anvende perso-ner som tolke i retssager, som ikke besidder de nødvendigekvalifikationer.Styrelsen er ligeledes enig i, at det er relevant at se på, om derer mulighed for at give domstolsjurister bedre forudsætningerfor at anvende tolke, herunder ved at uddanne domstolsjuristeri anvendelsen af tolke i retssager.Styrelsen vil derfor fra efteråret 2012 gennemføre undervis-ning af blandt andre dommere i tolkning i retssager. Domstols-styrelsen vil endvidere overveje, om der er behov for at revide-re den allerede foreliggende vejledning om tolkning i retssale-ne, der allerede i dag er tilgængelig på domstolenes intranet oghjemmeside.For så vidt angår anbefalingen om at sikre højere kvalitet af detolke, der anvendes ved domstolene, er det styrelsen vurdering,at problemer med dårlig tolkning ved retterne ikke kan løses3

ved, at der stilles højere krav til de tolke, der anvendes af ret-terne, herunder ved at der indføres en særlig kvalitetskontrol afde tolke, der anvendes ved domstolene.Inden for mange sprog findes der ikke andre tolke, end de, derer anført på Rigspolitiets Tolkeoversigt, og skærpes kravene tiltolkene, vil det alt andet lige føre til, at der vil være færre god-kendte tolke.Hvis det skal overvejes at indføre kvalitetskontrol af tolke ogtranslatører, bør et sådan tiltag koordineres på tværs af Justits-ministeriets område, således at ikke kun domstolene, men ogsåandre myndigheders erfaringer med de tolke, der findes påRigspolitiets tolkeoversigt, bliver inddraget i arbejdet med atsikre, at der så vidt muligt anvendes de bedst egnede tolke ogtranslatører. Domstolsstyrelsen finder således ikke, at det erhensigtsmæssigt, at der inden for domstolenes område etable-res en separat kvalitetskontrol af tolke, som også bliver an-vendt af andre myndigheder.

Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet er enig i, at der bør tilstræbes at sikre et så højtuddannelsesniveau som muligt hos de tolke, der optages påtolkeoversigten. Dette gælder både i forhold til de sproglige ogde mere tolketekniske færdigheder. Opmærksomheden henle-des imidlertid på, at der på en lang række af de mest anvendtesprog inden for strafferetsplejen enten kun er ganske få elleringen tolke med en sproglig uddannelse eller en uddannelsesom translatør.I forhold til de tolke, der ikke har en relevant, dokumenteretsproglig uddannelse, foretager Rigspolitiet ikke en sprogligvurdering i forhold til det pågældende fremmedsprog, menalene en vurdering af, om den pågældende i tilstrækkelig gradbehersker dansk i skrift og tale.Det ligger uden for Rigspolitiets opgave at sikre, at der er ettilstrækkeligt antal uddannede tolke inden for Justitsministeri-ets område. Rigspolitiet har således ikke mulighed eller ansvarfor at uddanne det nødvendige antal tolke på forskellige sprog.Rigspolitiet administrerer alene de tolke, herunder uddannedetolke, som stiller sig til rådighed for varetagelse af tolkeopga-ver inden for Justitsministeriets område.”Justitsministeriet vil tage initiativ til et møde mellem Domstolsstyrelsen,Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen for at drøfte behov og muligheder forat forbedre kvaliteten af de tolkeydelser, der benyttes på Justitsministerietsområde. De anbefalinger, der nævnes i forskningsrapporten ”Retstolkens4