Spørgsmål nr. 583 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere de forhold vedr. kriminalforsor-gen som Fællestalsmanden for Anstalten ved Herstedvester påvegne af talsmandsordningen har rejst i 4 punkter, jf. REUalm. del - bilag 306, overfor Retsudvalget? Ministeren bedeskommentere de 4 punkter hver for sig, herunder bedes ministe-ren især forholde sig til påstanden i det første punkt om, at deri Danmark mangler adgang til uafhængig klageinstans i forholdtil afgørelser om udgang, og at den danske praksis i forhold tillangtidsdømte på dette felt, er i strid med både de europæiskefængselsregler og den europæiske menneskerettighedskonven-tion.”

Svar:

Henvendelsen, som fællestalsmanden har sendt til Folketingets Retsudvalgforud for udvalgets besøg i Anstalten ved Herstedvester den 14. marts2012, omhandler bl.a. udgangsforløb for langtidsindsatte, herunder klage-adgang, antallet af indsatte på gårdtur, resocialisering af indsatte og kon-trol med bistandsværger.

1.

Fællestalsmanden har vedrørende udgang anført, at der på baggrund afstramning af udgangsreglerne i 2002 går længere tid, før en langtidsindsatkommer i et egentligt udgangsforløb. Det foreslås derfor at genindføre detidligere regler.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der den 15. marts 2002skete en ændring af de tidsmæssige betingelser for udgang til indsatte medlængere straffe i lukkede institutioner.For indsatte i lukkede institutioner med straffe på 5 år og indtil 8 år betødskærpelsen, at de indsatte som udgangspunkt tidligst kan få tilladelse tiluledsaget udgang, når en tredjedel af straffen er udstået. Før skærpelsenkunne de få tilladelse til uledsaget udgang, når en fjerdedel af straffen varudstået.For indsatte i lukkede institutioner med straffe på 8 år og derover betødskærpelsen, at de indsatte som udgangspunkt tidligst kan få tilladelse tilledsaget udgang, når en tredjedel af straffen er udstået, og tilladelse tiluledsaget udgang, når halvdelen af straffen er udstået. Før skærpelsenkunne de få tilladelse til ledsaget udgang, når en fjerdedel af straffen var

udstået og tilladelse til uledsaget udgang, når en tredjedel af straffen varudstået.Direktoratet for Kriminalforsorgen har i konkrete sager tilladt udgang på ettidligere tidspunkt end nævnt ovenfor, hvis særlige omstændigheder taltederfor. Denne mulighed blev administreret meget restriktivt.I 2011 blev det imidlertid besluttet at gennemføre lempelser med hensyntil muligheden for at fravige de tidsmæssige betingelser for at påbegyndeuledsaget udgang. Dette betyder, at hvis en indsat, der afsoner en straf affængsel i 5 år eller derover, skønnes at kunne være omfattet af straffelo-vens § 40 a om tidlig prøveløsladelse, vil der kunne gives tilladelse til etuledsaget udgangsforløb på et tidligere tidspunkt, hvorved afsoningsforlø-bet kan tilrettelægges, således at løsladelse vil kunne ske på halvtidsdato-en. Denne lempelse er omtalt i bemærkningerne til lov nr. 611 af 14. juni2011 om ændring af straffeloven (Udvidelse af ”noget for noget-ordningen” om tidlig prøveløsladelse af dømte mv.) Tidligere kunne disseindsatte i en række tilfælde først løslades lidt senere end efter halv tid, daprøveløsladelse typisk forudsætter gennemførelse og vurdering af et ud-slusningforløb med uledsaget udgang.Det blev også besluttet, at der kan ske fravigelse af de tidsmæssige betin-gelser, hvis der foreligger andre særlige grunde.Det kan f. eks. være tilfældet, hvor hensynet til børn eller andre familie- el-ler helbredsmæssige hensyn taler herfor, og tilfælde, hvor der er behov forat kunne gennemføre et længere uddannelses- eller behandlingsforløb, endder ellers ville være mulighed for. Der kan også være tale om tilfælde,hvor der hos den indsatte er sket en ikke uvæsentlig holdnings- og ad-færdsændring i forhold til misbrug, kriminalitet mv., uden at den indsattekan omfattes af reglerne om tidlig prøveløsladelse i straffelovens § 40 a,stk. 1, nr.1. Her tænkes f. eks. på tilfælde, hvor den indsatte ved egenhjælp er kommet ud af sit misbrug.Det er endvidere en forudsætning, at udgang på et tidligere tidspunkt fin-des ubetænkelig, dvs. at der ikke skønnes at foreligge risiko for misbrug afudgangen, samt at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod.Bl.a. under henvisning til de foretagne lempelser i 2011 finder Justitsmini-steriet ikke, at der er grundlag for ændring af udgangsreglerne, såledessom fællestillidsmanden har anført.3

For så vidt angår spørgsmålet om klageadgang har fællestalsmanden an-ført, at afgørelser om udgang ikke kan påklages til en uafhængig klagein-stans.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det følger af straffuld-byrdelseslovens § 112, at der for visse af kriminalforsorgens afgørelsergælder en særlig let adgang til domstolsprøvelse. Spørgsmålet om, hvilkeafgørelser der skulle være omfattet af den udvidede adgang til domstols-prøvelse, blev nøje overvejet i forbindelse med indførelsen af straffuldbyr-delsesloven i 2000.Spørgsmålet blev endvidere overvejet i forbindelse med en revision afstraffuldbyrdelsesloven, som trådte i kraft den 1. april 2012 (lov nr. 113 af3. marts 2012 om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven(Revision af straffuldbyrdelsesloven m.v.)).Justitsministeriet finder som hidtil, at adgangen til en sådan domstolsprø-velse alene bør omfatte afgørelser, som har lighed med straffesager eller iøvrigt har særligt indgribende betydning for den indsatte. Det gælder ek-sempelvis afgørelser om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7dage eller afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelo-vens § 38, stk. 1. Efter Justitsministeriets opfattelse har afgørelser vedrø-rende udgang således ikke en sådan karakter, at de bør være omfattet afden særlige adgang til domstolsprøvelse i straffuldbyrdelseslovens § 112.I givet fald må domstolsprøvelse derfor ske på grundlag af bestemmelsen igrundlovens § 63, hvorefter domstolene er berettigede til at påkende et-hvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i forbindelse med ovennævnterevision af straffuldbyrdelsesloven bl.a. foretog en vurdering af loven, her-under af den særlige adgang til domstolsprøvelse i straffuldbyrdelseslo-vens § 112, i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mv.Efter ministeriets opfattelse er reglerne på området således i overensstem-melse med konventionen.Som bekendt har de indsatte mulighed for at klage til Folketingets Om-budsmand, og det bemærkes i den forbindelse, at det i tilknytning til anbe-falingen i De Europæiske Fængselsregler om, at de indsatte skal have ad-

gang til at klage til en uafhængig myndighed, er forudsat, at en ombuds-mand kan være ”en uafhængig myndighed”.

2.

Fællestalsmanden har anført, at der højst må være 50 indsatte på gårdturad gangen. Hvis der er mere end 50 indsatte, der ønsker gårdtur, blivergårdturen delt op, og de indsatte har dermed færre timer til rådighed tiludendørs ophold.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der i oktober 2004 påbaggrund af nogle alvorlige episoder, blandt andet fangeoprøret i Stats-fængslet i Nyborg, blev fastsat centrale regler for, hvor mange indsatte dermå være på gårdtur på samme tid. De lukkede fængsler samt KøbenhavnsFængsler blev anmodet om at tilrettelægge gårdture, således at det ud frade lokale bygnings- og personalemæssige forhold er sikkerhedsmæssigtforsvarligt, herunder med et krav om, at der højst må være 50 indsatte pågårdtur på samme tid.Direktoratet for Kriminalforsorgen har supplerende oplyst, at man i relati-on til Anstalten ved Herstedvester flere gange og senest i maj 2010 harovervejet muligheden for at undtage Anstalten ved Herstedvester fra reg-len om, at der ikke må være mere end 50 indsatte på gårdtur på samme tid.Det er imidlertid fortsat Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, atdet ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have mere end 50 indsatte påfælles gårdtur, og man finder ikke grundlag for at ændre på de eksisterenderegler, således som fællestalsmanden har anført.Direktoratet har desuden oplyst, at Folketingets Ombudsmand i november2005 i et svar til fællestalsmanden i Anstalten ved Herstedvester om sam-me problemstilling anførte, at han ikke fandt grundlag for at udtale kritikaf direktoratets vurdering.

3.

Fællestalsmanden har anført, at de indsatte føler, at der er underskud afbehandlere, overlæger og psykiatere, og at mange indsatte skal sidde i an-stalten i flere år, før der påbegyndes et egentligt behandlingsforløb for denenkelte indsatte. Desuden spørger fællestalsmanden om retningslinjernefor anvendelse af de 122 mio. kr., der er afsat til uddannelse i fængslerne.For så vidt angår spørgsmålet om behandlere, overlæger og psykiatere harDirektoratet for Kriminalforsorgen indhentet en udtalelse fra Anstalten vedHerstedvester, som har oplyst, at der er ansat 4 psykiatriske overlæger,5

hvoraf 3 er på fuld tid og en er deltidsansat. Herudover er der til anstaltenknyttet 2 lægefaglige konsulenter. I anstalten er der endvidere ansat 9 psy-kologer, som alle er fuldtidsansatte. I 2010 blev der på grund af besparel-ser nedlagt en psykologstilling.Anstalten ved Herstedvester har endvidere oplyst, at en indsat i anstaltenskal tilses af læge eller psykolog og have optaget journal inden 5 dage ef-ter ankomsten. I denne forbindelse vil der blive lagt en foreløbig plan forbehandlingen af den pågældende, som desuden vil få tildelt en psykiatereller psykolog som fast behandler.Behandlingen tilrettelægges individuelt og kan bestå i medikamentel be-handling, i samtaleterapi eller eventuelt en kombination af begge dele.Anstalten har oplyst, at det således ikke er korrekt, at der som anført affællestalsmanden skulle kunne gå flere år, før behandlingen iværksættes.For så vidt angår spørgsmålet om uddannelsesmidlerne har Direktoratet forKriminalforsorgen oplyst, at der ved seneste satspuljeforlig blev afsat 122mio. kr. til at styrke uddannelsesindsatsen over for indsatte i perioden2012-2015 og herefter 36 mio. kr. årligt.For så vidt angår indsatsens hovedområder henvises til Justitsministerietsbesvarelse af 29. marts 2012 af spørgsmål nr. 550 fra Folketingets Retsud-valg(Alm. del), hvor det blandt andet er anført, at midlerne primært er af-sat til at styrke indsattes formelle uddannelseskompetencer for så vidt an-går undervisning og eksamen på 9.-10. klasses niveau, optræning af basalelæse-, skrive- og regnefærdigheder og til at skabe flere og bedre mulighe-der for at tage en erhvervsuddannelse i forbindelse med ophold i kriminal-forsorgens institutioner. Det er endvidere anført, at midlerne herudover erafsat til muligheden for systematisk og professionel uddannelsesvejledningog kompetenceafklaring af indsatte, og at der også er afsat midler til gen-nemførsel af et pilotprojekt med import af undervisning til arresthusene.Dette vil ske ved indkøb af undervisning fra lokale voksenuddannelses-centre mv.Som det fremgår af ovenstående er erhvervsuddannelse en del af den sam-lede indsats, og det kan derudover tilføjes, at kriminalforsorgen de senesteår har haft skærpet fokus på styrkelse af tilgang til og brug af IT i under-visningen. Dette vil derfor også indgå som et element i implementeringenaf satspuljemidlerne.6

4.

Fællestalsmanden har endelig anført, at der ønskes en skærpet kontrolmed bistandsværger, da de efter mange indsattes erfaringer ikke opfylderderes forpligtelser over for den indsatte efter straffelovens § 71, stk. 2.Det fremgår af straffelovens § 71, stk. 1, at hvis der bliver tale om atdømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i§§ 68-70, kan der af retten beskikkes vedkommende en bistandsværge, såvidt muligt en person blandt vedkommendes nærmeste pårørende, dersammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen. Hvistiltalte er dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller hvis afgørelsen gi-ver mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes vedkommende enbistandsværge, jf. straffelovens § 71, stk. 2.En bistandsværge skal holde sig underrettet om tilstanden hos den person,beskikkelsen angår, og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstalt-ninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens § 71, stk.2, 2. pkt.Nærmere regler om bistandsværgens opgaver mv. er i medfør af straffelo-vens § 71, stk. 3, fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 947 af 24.september 2009 om bistandsværger.Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk. 2, at bistandsvær-gen skal rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klagead-gang, herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien, samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændreteller ophævet. Endvidere skal bistandsværgen bistå den pågældende medat udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om foranstalt-ningsændring eller –ophævelse samt yde bistand ved behandlingen af dissesager.Bistandsværgen skal endvidere snarest muligt efter beskikkelsen besøgeden person, bistandsværgen er beskikket for, og til stadighed holde sig iforbindelse med denne. Besøg skal herefter finde sted efter behov, jf. bi-standsværgebekendtgørelsens § 9, stk. 1.Såfremt en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistands-værger, groft tilsidesætter de pligter, der følger af hvervet, eller i øvrigt vi-ser sig uegnet til hvervet, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om, atvedkommende skal fratages hvervet som bistandsværge, jf. bistandsvær-7