Spørgsmål nr. 575 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, hvordan tilsynet har vurderet, at dan-ske særregler indenfor persondatabeskyttelse, jf. Datatilsynetspressemeddelelse af 25. januar i år, ikke har givet anledning tilproblemer, når EU-Kommissionen har vurderet, at nationalesærregler og manglende harmonisering i Europa har kostet 3mia. euro årligt, jf. EU-Kommissionens præsentation på Data-beskyttelsesdagen den 27. januar 2012 i Landstingssalen påChristiansborg?”

Svar:

Europa-Kommissionen fremlagde den 25. januar 2012 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger og den fri udveksling afsådanne oplysninger (KOM (2012) 0011). Det er hensigten, at dette forslagtil en databeskyttelsesforordning skal erstatte det gældende databeskyttel-sesdirektiv fra 1995 (direktiv 95/46/EF), der er gennemført i dansk ret vedpersondataloven.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål ogspørgsmål nr. 576 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg anmodet Datatil-synet om en udtalelse. Datatilsynet har i den forbindelse oplyst følgende:”Spørgsmålene henviser til en nyhedstekst, som er offentlig-gjort på Datatilsynets hjemmeside den 25. januar 2012 i anled-ning af Kommissionens offentliggørelse af forslaget til re-formpakke om databeskyttelse. I nyheden udtaler Datatilsynetsdirektør Janni Christoffersen bl.a. følgende:”Med en forordning falder den danske persondatalov helt bort,dvs. også de ganske fornuftige særregler, som vi har haft iDanmark i mange år, og som ikke har givet anledning til pro-blemer.”

Der sigtes her til de regler i den danske persondatalov, som op-stiller rammer for behandling af personoplysninger, der afvigerfra databeskyttelsesdirektivets ordlyd, idet den danske lovgiverhar udnyttet det manøvrerum, som direktivet giver medlems-landene ved implementeringen.Særreglerne i persondataloven er for de flestes vedkommendekommet ind i loven som følge af det udvalgsarbejde, der fore-gik med henblik på gennemførelse af databeskyttelsesdirekti-vet. Her udformede et bredt sammensat registerudvalg betænk-ning 1345/1997 om behandling af personoplysninger med for-slag til den fremtidige danske regulering på området. På dennebaggrund – og med tilføjelse af enkelte yderligere særregler i2

forbindelse med forslagets behandling – blev persondatalovenvedtaget med et bredt flertal i Folketinget og trådte i kraft den1. juli 2000.Der kan f.eks. nævnes reglen i persondatalovens § 10, som gi-ver forskere mulighed for at inddrage følsomme personoplys-ninger fra centrale sundhedsregistre mv. i deres forskning udenat indhente samtykke fra borgerne. Et andet eksempel er per-sondatalovens § 9, som giver virksomheder og myndighedermulighed for at etablere såkaldte retsinformationssystemer,hvor der informeres om retspraksis og administrativ praksis påvæsentlige samfundsområder.Senere er der kommet enkelte yderligere særregler til i person-dataloven. Dette er navnlig sket i forbindelse med ændringerpå tv-overvågningsområdet.Datatilsynet er ikke bekendt med grundlaget for de tal, somomtales i spørgsmålet, hvor det er anført, at nationale særreglerog manglende harmonisering i Europa har kostet 3 mia. euroårligt. Det er således ikke klart for tilsynet, om der i denne be-regning er taget højde for effekten af særregler i en nationalsammenhæng, eller om der alene er foretaget en vurdering iforhold til virksomheder, organisationer mv., som opererer iflere lande.Det bemærkes, at nationale særregler tillige findes i andre dan-ske love end persondataloven. Her kan f.eks. nævnes CPR-lovgivningen, hvor den etablerede centrale personregistreringmå antages at bidrage til effektive sagsgange hos såvel myn-digheder som virksomheder.”