Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1099651_0001.png
1099651_0002.png
1099651_0003.png
Administrationsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
30. marts 2012ØkonomikontoretCecilie Maarbjerg Qvist2012-0030-0677370705
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 565 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2012. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Morten Bødskov/Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 565 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om udgifterne til behandling efter Be-kendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i krimi-nalforsorgens institutioners § 15 på nogen måde søges dæk-ket/inddrevet efter den indsattes løsladelse?”

Svar:

Reglerne om indsattes ret til tandbehandling under indsættelse i kriminal-forsorgens institutioner fremgår af §§ 15-16 i bekendtgørelse nr. 374 af 17.maj 2001 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens in-stitutioner.Af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at indsatte, der udstår fængsels-straf eller forvaring og skal opholde sig i institution under kriminalforsor-gen i 3 måneder eller derover, har ret til den tandbehandling, hvortil derydes tilskud af den offentlige sygesikring, til tandbehandling omfattendeaftagelig protese og den nødvendige lokalbedøvelse i tilknytning hertil.Andre indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har efter bestemmelsens stk.2 ret til nødbehandling, dvs. tandbehandling som ikke kan udsættes til efterden indsattes løsladelse.I bekendtgørelsens § 16 er det fastsat, at det er institutionen (kriminalfor-sorgen), der afholder udgiften til tandbehandling. Det er dog en forudsæt-ning, at udgiften ikke afholdes af den offentlige sygesikring, og at den ind-satte ikke selv har midler til at afholde udgiften. Endvidere er det en forud-sætning, at tandbehandlingen efter en tandlægefaglig vurdering er rimelig iforhold til den pågældendes tandstatus ved indsættelsen, at det efter entandlægefaglig vurdering findes påkrævet at udføre behandlingen, og atbehandlingen ikke uden ulempe kan afvente den indsattes løsladelse.Endelig er det i bekendtgørelsens § 17 fastsat, at institutionen helt ellerdelvist kan afholde udgiften til behandling i videre omfang, hvis der ertandlægefaglig indikation herfor, og ganske særlige behandlingsmæssigeeller pædagogiske grunde i det enkelte tilfælde taler herfor.Hvis institutionen bestemmer, at den indsatte helt eller delvist skal afholdeudgiften til tandlægebehandling, jf. de ovenfor anførte regler, vil beløbetblive opkrævet hos den indsatte under afsoningen – ofte i form af en af-dragsordning.2
Efter en forespørgsel til nogle institutioner har Direktoratet for Kriminal-forsorgen oplyst, at en sådan afdragsordning typisk vil blive afpasset, såle-des at beløbet er betalt ved løsladelsen. Hvis der resterer et ubetalt beløb,når den indsatte løslades, er der mulighed for at søge dette inddrevet viainddrivelsesmyndigheden i SKAT. Det forekommer meget sjældent, at derer beløb til inddrivelse via inddrivelsesmyndigheden.
3