Spørgsmål nr. 563 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor stor den årlige udgift er til be-handling efter Bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand tilindsatte i kriminalforsorgens institutioners § 15, stk. 1 og 2?Hvis muligt bedes udgifterne specificeret, således at det frem-går, hvor store udgifterne er til behandling omfattet af hhv. stk.1 og 2.”

Svar:

Reglerne om indsattes ret til tandbehandling under indsættelse i kriminal-forsorgens institutioner fremgår af §§ 15-16 i bekendtgørelse nr. 374 af 17.maj 2001 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens in-stitutioner.Af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at indsatte, der udstår fængsels-straf eller forvaring og skal opholde sig i institution under kriminalforsor-gen i 3 måneder eller derover, har ret til den tandbehandling, hvortil derydes tilskud af den offentlige sygesikring, til tandbehandling omfattendeaftagelig protese og den nødvendige lokalbedøvelse i tilknytning hertil.Andre indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har efter bestemmelsens stk.2 ret til nødbehandling, dvs. tandbehandling som ikke kan udsættes til efterden indsattes løsladelse.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at størstedelen af kriminal-forsorgens institutioner anvender privatpraktiserende tandlæger til indsat-tes tandbehandling, men at nogle af de større institutioner har ansat perso-nale til at udføre tandbehandlinger.Kriminalforsorgens årlige udgift til tandlægemæssig behandling efter § 15,stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen udgjorde 6,8 mio. kr. i 2011. Hertil kommeren lønudgift på godt 2 mio. kr. for de institutioner, som har ansat personaletil at udføre tandbehandlinger.Det er ikke muligt at opdele udgifterne til tandbehandling efter henholds-vis § 15, stk. 1, og § 15, stk. 2.