Spørgsmål:

Mener ministeren, at der er hensigtsmæssigt, at SKAT, jf. skattekontrollovens § 8D, har enbedre/stærkere hjemmel til at gøre indgreb i meddelelseshemmeligheden end politiet har jf.retsplejelovens § 780?

Svar:

Jeg er ikke enig i den anførte præmis i det stillede spørgsmål.Som det fremgår at mit svar på spørgsmål nr. 559, så er skattekontrollovens § 8 D ikke enstraffeprocessuel regel og vedrører således ikke indgribende foranstaltninger som f.eks. te-lefonaflytning, husundersøgelser og beslaglæggelse, som kan foretages af politiet i medføraf retsplejelovens bestemmelser. Skattekontrollovens § 8 D er en kontrolbestemmelse, dertilgodeser det formål, at SKAT alene kan indhente oplysninger af væsentlig betydning forskatteligningen.Om brug af oplysningspligter ved mistanke om strafbare lovovertrædelser gælder reglerne ilov nr. 442 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-ningspligter (retssikkerhedsloven). Udgangspunktet i denne lovs § 10 er, at hvis en fysiskeller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovover-trædelse, kan skattekontrollovens § 8 D ikke anvendes med henblik på at tilvejebringe op-lysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter. I disse tilfælde kan indhentningoplysninger alene ske efter reglerne i retsplejeloven.Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet/oplysningspligten gennemføres med henblikpå at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættel-se af straf, f.eks. indhentning af oplysninger til brug for en skatteansættelse eller skattepligther til landet.