REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/3-12 om lømmelpakken, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål AH:”Det fremgår af udtalelser fra Radikale Venstre, at regeringspartiernesammen med Liberal Alliance og Enhedslisten vil lempe den såkaldtelømmelpakke. Vil ministeren i den forbindelse redegøre for hvilke lempel-ser, der vil være tale om? (se bl.a. artiklen ’R: Nu skal lømmelpakken re-videres’ lagt på jv.dk den 25. januar 2012 kl. 12:50)”

[Indledning]1.Som svar på samrådsspørgsmålet kunne jeg egentlig være fristet til athenvise til det svar, som jeg gav Hr. Peter Skaarup den 1. februar påspørgsmål nr. S 1903.For det er jo i bund og grund det samme spørgsmål, som Hr. Peter Skaarupønsker besvaret med dette samrådsspørgsmål.Men det er jo en vigtig sag, og derfor stiller jeg naturligvis gerne op, nårRetsudvalget beder mig om det.2.De udmeldinger, der spørges til, udspringer jo af dommen fra ØstreLandsret fra 25. januar i ankesagen om en række frihedsberøvelser underCOP 15 i København i december 2009.

I den forbindelse kan jeg sige, at regeringspartierne nu – sammen med En-hedslisten og Liberal Alliance – vil tage en grundig drøftelse af, om derkan være anledning til at overveje ændringer af lovgivningen på området.Det er netop det, som vi har givet hinanden håndslag på i den aftale om enbedre balance i rets- og udlændingepolitikken, som regeringen i novembersidste år indgik med Enhedslisten og Liberal Alliance.[Landsrettens dom]3.Dommen fra Østre Landsret i COP15-sagen er en meget omfattendedom på hen ved 170 sider.Vi er endnu ikke færdige med at analysere dommen til bunds, men detoverordnede billede er vel nogenlunde klart:Landsretten har som udgangspunkt sagt god for de muligheder for admini-strativ frihedsberøvelse, der blev indført med politiloven i 2004.Selve værktøjet er altså i orden set med landsrettens briller.4.Men samtidig har landsretten opstillet en snæver ramme for, hvordansådanne administrative frihedsberøvelser kan gennemføres i forbindelsemed massedemonstrationer af den karakter, som fandt sted under COP15.Og som alle ved, har landsretten fundet, at betingelserne efter politilovenikke var opfyldt i en lang række konkrete tilfælde. Og derfor er Køben-havns Politi dømt til at betale erstatning til et stort antal demonstranter.[Regelgrundlaget]5.Jeg vil i den sammenhæng kort nævne, at de relevante lovregler, somlandsretten har forholdt sig til, er politilovens § 8 og § 9.De bestemmelser giver politiet mulighed for – om nødvendigt – at friheds-berøve personer, som i demonstrationer eller i opløb giver anledning til fa-re for den offentlige eller andres sikkerhed.Men kun, når mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige i den2

konkrete situation.Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og så skånsom som muligt, ogmå så vidt mulig ikke overstige 12 timer.6.Tidligere var denne grænse 6 timer, men den blev som bekendt ændrettil 12 timer forud for COP15.Det skete med den såkaldte ”uropakke” – også kaldet ”lømmelpakken”.Men selve muligheden for at foretage administrativ frihedsberøvelse – alt-så politilovens § 8 og § 9 – blev gennemført med et meget bredt flertal iFolketinget tilbage i 2004 og har altså som sådan ikke noget at gøre med”uropakken” fra 2009.[Hvad overvejes nu?]7.Jeg tror i øvrigt, at det står klart for alle, at man naturligvis må overveje,hvad en sådan dom fra landsretten giver anledning til.Som sagt er vi fortsat i gang med at nærlæse dommen og landsrettenspræmisser.Men nogle af de spørgsmål, som melder sig – og som jo også kommerfrem i den artikel, som der henvises til i samrådsspørgsmålet – angår bl.a.,om der f.eks. er grund til at ændre i politilovens regler om, hvornår der måske administrativ frihedsberøvelse.Det kan også være relevant at overveje, om der snarere er behov for atfastsætte nærmere retningslinjer for, hvordan politiet skal agere i forskelli-ge situationer.Det er bl.a. de overvejelser, som vi med aftalen om en bedre balance i rets-og udlændingepolitikken har givet hinanden håndslag på at tage.[De kommende drøftelser]8.Som det er spørgeren bekendt, er det jo ikke traditionen, at drøftelsernemellem parterne i en forligskreds tages i et åbent samråd.3

Og den tradition har jeg bestemt heller ikke tænkt mig at bryde i dag.Så jeg har ikke tænkt mig at begive mig ud i nærmere udredninger af, hvorregeringen mere konkret ser, at der kan være behov for ændringer på om-rådet – det er noget, som vi vil drøfte med forligskredsen.9.Når det er sagt, vil jeg dog gerne sige lidt om mit eget udgangspunkt.Og det er, at politiet naturligvis skal have ordentlige og tilstrækkelige mu-ligheder for at kunne gribe ind, hvis personer i demonstrationer er til farefor den offentlige eller andres sikkerhed.Det tror jeg sådan set også, at vi alle kan være enige om.Og når det gælder det værktøj, som politiet fik med politiloven i 2004 – ogsom et bredt flertal i Folketinget som sagt stod bag – så er bl.a. mulighe-derne for administrative frihedsberøvelser efter min opfattelse udtryk foren rimelig balance mellem de forskellige hensyn, der er at tage.10.Men derfor kan man jo ikke på forhånd afvise, at der er behov for præ-ciseringer eller justeringer på den ene eller anden måde.For det siger jo sig selv, at vi skal undgå, at politiet kommer til at stå i ensituation, hvor man ikke er sikker på, hvornår eller hvordan der må gribesind, hvis behovet opstår.Men det vil regeringen som sagt drøfte sammen med Liberal Alliance ogEnhedslisten i den kommende tid.Tak.