Spørgsmål nr. 540 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor og i hvilke forbindelser det er el-ler vil blive tilladt, at en indsat, f.eks. en varetægtsfængslet,kan deltage i retsmøder via videokonference mellem et lokale ihhv. arresten/fængslet og retsbygningen, således at det frem-over vil kunne forhindres, at der kan gennemføres befrielsesak-tioner, sådan som det er sket senest den 23. februar og den 17.februar 2012, hvor 10 mand i sidstnævnte tilfælde trængte ind iet igangværende retsmøde på Blegdamsvej i København oghjalp arrestanten, som er sigtet for et banderelateret drabsfor-søg, på flugt? (se artiklen ’Nu igen: Fange befriet fra retsmøde’på Ritzau den 23. februar 2012 kl. 14:30).”

Svar:

1.

Der blev i 2009 gennemført et demonstrationsprojekt i Syd- og Sønder-jylland med brug af videokonferenceudstyr ved domstolene særligt i frist-forlængelsessager. Der havde forud herfor i 2008 ved fire retter været gen-nemført et pilotprojekt med brug af videokonference i forbindelse medvidneafhøringer.I 2010 blev der gennemført en evaluering som konkluderede, at videokon-ference med fordel kan anvendes i bl.a. fristforlængelsessager. Domstols-styrelsen ansøgte på denne baggrund ABT-fonden, som havde støttet de-monstrationsprojektet i Syd- og Sønderjylland, om midler til implemente-ring af en national videokonferenceløsning inden for Justitsministerietsområde.I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2011 blev det besluttet atreservere op til 109,2 mio. kr. af ABT-fondens midler. Det blev i den for-bindelse anført, at der var tale om ”… en reserve på 109,2 mio. kr., hvorfrader kan udmøntes midler til en samlet videokonferenceløsning, forudsat atder sker en afklaring af usikkerheder ved projektets samlede økonomiskeprofil”.En efterfølgende gennemgang af projektet har ført til en reduktion i de for-ventede omkostninger til projektet i forhold til den oprindelige businesscase.I overensstemmelse med reglerne for statslige it-projekter blev projektet idecember 2011 forelagt Statens IT-projektråd. Rådet vurderede projektets

risiko som værende ”normal”, dvs. at der ikke er tale om et højrisikopro-jekt.Igangsættelse af projektet forudsætter forelæggelse af en business case forFolketingets Finansudvalg, hvilket forventes at ske i løbet af foråret.

2.

Hvis igangsættelsen godkendes, forventer Domstolsstyrelsen, at arbejdetvil kunne tilrettelægges således, at udbud, indkøb mv. er gennemført primo2013. Udrulningen af løsningen vil herefter blive iværksat, og systemetforventes fuldt udrullet primo 2015.Der er i dag installeret videokonferenceudstyr i arresthusene i Vejle, Ha-derslev, Sønderborg og Kolding, hvorfra det er muligt at lade arrestanterdeltage via videokonference i retsmøder, som afholdes ved Retten i Søn-derborg og Retten i Esbjerg.Hvis Finansudvalget godkender, at projektet sættes i gang, vil der bliveetableret videoafhøringslokaler i stort set alle landets arresthuse og -afdelinger. Herudover vil der blive installeret videokonferenceudstyr i alleretter og på de politistationer, hvor anklagemyndigheden er placeret. Løs-ningen vil gøre det teknisk muligt at lade en indsat – f.eks. en varetægtsar-restant – deltage i fristforlængelsessager, via videokonference fra videoaf-høringslokalet i arresthuset eller –afdelingen til retten.Videokonferenceudstyret i arresthusene og -afdelingerne er og vil bliveetableret i de såkaldte sikre zoner, hvilket indebærer, at den indsatte ikkeskal forlade den sikre zone for at deltage i videoretsmødet.På grund af pladsforholdene vil det ikke være fysisk muligt at etablere vi-deoafhøringsfaciliteter i ni arresthuse. I syv af disse vil videoafhøringslo-kalet i stedet blive etableret på en nærliggende lokalpolitistation, som i fle-re tilfælde er placeret i samme bygning som arresten. For så vidt angår desidste to arresthuse, som er beliggende i Holstebro og Næstved, har det ik-ke været muligt at finde en løsning, som muliggør, at disse kan være om-fattet af ordningen.

3.

Under forudsætning af en snarlig godkendelse af projektet forventes sy-stemet fuldt udrullet primo 2015. Længden af implementeringsperiodenskyldes, at der er tale om et stort logistisk projekt med mange involveredeparter og lokaliteter. Det er imidlertid forudsat i projektet, at videokonfe-renceudstyret løbende skal tages i brug i takt med, at det bliver installeret.3

Der vil således løbende henover en to-årig periode blive koblet flere ogflere retter og arresthuse mv. på systemet, hvilket vil give mulighed for af-holdelse af flere fristforlængelsessager, via videokonference. De første nyelokaliteter forventes at kunne tages i brug i løbet af foråret 2013. Dom-stolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er meget opmærksom på at frem-skynde processen i det omfang, der måtte opstå mulighed for det.

4.

Det bemærkes, at det er dommeren, der træffer afgørelse om, hvorvidten arrestant skal fremstilles fysisk i retssalen, eller om arrestanten skal del-tage i retsmødet via videokonference. Efter reglerne om videokonference iretsplejelovens §§ 192, 748 a og 748 b har dommeren således hjemmel tilat beslutte, at der – med visse undtagelser – kan gøres brug af videokonfe-rence i eksempelvis fristforlængelsessager ved afhøring af vidner og vedafhøring af sigtede i straffesager. Der er således som udgangspunkt hjem-mel til, at dommeren kan bestemme, at arrestanter – uden disses samtykke– skal deltage i fristforlængelser via videokonference fra arresten ellerfængslet til retten, hvis dommeren finder det retssikkerhedsmæssigt for-svarligt.