REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om redegørelselse for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012, til justitsministeren

26-29Dagsordenspunkt 6 En fælles ramme for reel og praktisk soli-daritet på asyl- og migrationsområdet-præsentationogvedtagelseafrådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke30-32Dagsordenspunkt 7 Grækenlands nationale handlingsplan forasyl og indvandring-statusKOM-dokument foreligger ikke33-39Dagsordenspunkt 8 Det fælles europæiske asylsystem – Æn-dringsforslag til Dublin-forordningen*-delvis generel indstillingKOM(2008) 82040-48Dagsordenspunkt 9 Det fælles europæiske asylsystem – Æn-dringsforslag til modtagelsesdirektivet*-delvis generel indstillingKOM(2011) 320

Dagsordenspunkt 1: Ulovlig indvandringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. marts 2012 forventes Kommissionen at orientere omstatus for Kommissionens og formandskabets udarbejdelse af en køreplanfor bekæmpelsen af den ulovlige indvandring via EU’s sydøstlige ydreSchengen-grænser. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-gen. Regeringen kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænserog en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling.

1. BaggrundDen 8. september 2011 sendte Østrig og Ungarn et fælles brev til det da-værende polske EU-formandskab, kommissær Malmström (indre anlig-gender) og medlemsstaternes relevante ministre på området for retlige ogindre anliggender om den stigning i antallet af asylansøgere og ulovligeindvandrere, som Østrig og Ungarn oplevede hen over sommeren. Oprin-delseslandene er fortrinsvis Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan ogSomalia, og personerne bliver angiveligt smuglet ind på Unionens områdevia Grækenland, Tyrkiet og Balkan-landene.Østrig og Ungarn har siden peget på en række mulige tiltag til bekæmpelseaf ulovlig indvandring og den hertil knyttede organiserede kriminalitet.Spørgsmålene, der ønskes drøftet, lægger sig tæt op af drøftelserne vedrø-rende de blandede migrationsstrømme, som EU har oplevet på baggrund afurolighederne i Nordafrika i 2011.På rådsmødet den 13. december 2011noterede Rådet sig, at det danskeformandskab vil udarbejde af en køreplan med henblik på at styrke indsat-sen i forhold til bekæmpelse af den ulovlige indvandring. Dette arbejde fo-regår i tæt samarbejde med Kommissionen.

På rådsmødet den 8. marts 2012 forventes Kommissionen at orientere omdette arbejde, ligesom derforventes en fortsættelse af den drøftelse vedrø-rende bekæmpelse af ulovlig indvandring via EU’s sydøstlige ydre Schen-gen-grænser, som fandt sted på rådsmøderne (retlige og indre anliggender)den 22. september, den 27. oktober 2011og den 13. december 2011.2. IndholdFormålet med den fælles henvendelse fra Østrig og Ungarn var at få satpolitisk fokus på den ulovlige indvandring via den sydøstlige ydre Schen-gen-landegrænse og den hertil knyttede organiserede kriminalitet.De to lande har på den baggrund nu foreslået et katalog af overordnede til-tag, der samlet kan medvirke til at nedbringe den ulovlige indvandring viaBalkan og Tyrkiet til EU og den dertil knyttede organiserede kriminalitet.Der lægges navnlig op til en styrkelse af det operationelle samarbejde vedden ydre grænse mellem Ungarn og Serbien, herunder gennem øget invol-vering af Frontex i det igangværende samarbejde med de serbiske græn-semyndigheder. Herudover foreslås et intensiveret samarbejde med tredje-lande om bekæmpelse af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet,herunder menneskehandel og menneskesmugling. I kataloget lægges derop til, at aktiviteterne skal finansieres ved brug af Unionens midler, i sær-deleshed ”Grænsefonden”.Det danske formandskab og Kommissionen vil på denne baggrund udar-bejde den ovenfor omtalte køreplan, og det forventes, at et første udkast vilblive fremlagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26. april2012. Det forventes, at en sådan køreplan bl.a. vil indeholde tiltag medhenblik på at fremme forhandlingerne med Tyrkiet om indgåelse af en til-bagetagelsesaftale mellem Unionen og Tyrkiet.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerØstrig og Ungarn oplever en stigning i antallet af asylansøgere og ulovligeindvandrere, der er indrejst i EU via den sydøstlige ydre Schengen-grænseog ønsker på baggrund heraf en styrkelse i indsatsen mod ulovlig indvan-dring.Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigelandes holdninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samten effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende asyl- og ind-vandringssamarbejdet (SPAIS)den 9. februar 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den13. -14. de-cember 2011.

Dagsordenspunkt 2: Schengen Governance – Politisk styring afSchengen-samarbejdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. marts 2012 forventes en første drøftelse af den politi-ske styring af Schengen-samarbejdet. Endvidere forventes der at blive lagtop til vedtagelse af rådskonklusioner, som skal bane vejen for at udvikleog styrke den fremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og sæt-te rammerne for halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.Rådskonklusionerne har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.Regeringen er positiv i forhold til at udvikle og styrke den politiske styringaf Schengen-samarbejdet.1. BaggrundKommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte SchengenGovernance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.Der foreslås for det første en ændring af Schengen-grænsekodeksen medhenblik på at fastsætte nærmere regler for kompetencen og procedurernemv. i forhold til genindførelse af den indre grænsekontrol. Der lægges medforslaget bl.a. op til, at kompetencen til at beslutte, hvornår der skal gen-etableres indre grænsekontrol i tilfælde, hvor den offentlige orden er truet,overgår til Kommissionen under en komitologi-procedure (dvs. at beslut-ningen om genetableringen af den indre grænsekontrol træffes af Kommis-sionen efter, at medlemsstaterne er blevet hørt i en særlig procedure (densåkaldte undersøgelsesprocedure)).Kommissionen foreslår for det andet, at der indføres en Schengen-evalueringsmekanisme, som skal styrke evalueringen af Schengen-landenes gennemførelse af Schengen-reglerne. Dette skal bl.a. ske ved atindføre nærmere regler om gennemførelse af evalueringerne og opfølgningpå anbefalinger, der fremsættes på baggrund af evalueringerne. Der åbnesogså op for uanmeldte evalueringsbesøg, ligesom Kommissionen får mu-6

lighed for at foretage kontrolbesøg ved de indre Schengen-grænser medhenblik på at kontrollere, at grænsekontrollen er ophævet.Det fremgår af meddelelsen i Schengen Governance-pakken, at Kommis-sionen hvert halve år vil fremlægge en oversigt over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en regelmæssig drøftelse i Rådetog Europa-Parlamentet for at styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011drøftede Rådet under frokosten behovet for øget politisk styring af Schen-gen-samarbejdet. Der var i den forbindelse enighed om, at rollen for DetBlandede Udvalg, hvor både EU-medlemsstater og de Schengen-associerede lande (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein) deltager, børstyrkes.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 forventesder en opfølgende drøftelse om den politiske styring af Schengen-samarbejdet.Formandskabet agter i den forbindelse at fremlægge udkast til rådskonklu-sioner, der skal bane vejen for at udvikle og styrke den fremtidige politiskestyring af Schengen-samarbejdet og sætte rammerne for halvårlige strate-giske drøftelser i Det Blandede Udvalg.2. IndholdDer lægges med formandskabets udkast til rådskonklusioner op til, at DetBlandede Udvalg fremover skal være forum for halvårlige strategiske drøf-telser om den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Det vil skulle skepå baggrund af en halvårlig rapport fra Kommissionen om udviklingen påområdet. Rapporten kan også indeholde forslag til nye Schengen-initiativereller udfordringer, der er relateret til Schengen-samarbejdet.Parallelt med drøftelser i Rådet lægges der op til en debat i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg, hvor man ligeledes kan tage udgangspunkt iKommissionens halvårlige rapport.Den første halvårlige drøftelse af den politiske styring af Schengen-samarbejdet forventes at finde sted under dansk formandskab.7

3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er positiv i forhold til at udvikle og styrke den politiske styringaf Schengen-samarbejdet i form af en halvårlig strategisk drøftelse i DetBlandede Udvalg.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 9. februar 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 3: Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fuldeSchengen-samarbejdeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om afslut-ning af evalueringen af, hvor langt Bulgarien og Rumænien er nået medforberedelserne til gennemførelse af Schengen-reglerne. På rådsmødet den22.-23. september 2011 forsøgte det daværende polske formandskab atopnå politisk tilslutning til en trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænieni det fulde Schengen-samarbejde, således at kontrollen ved luft- ogsøgrænserne ophæves først, mens kontrollen ved landgrænserne først op-hæves på et senere tidspunkt. Nederlandene og Finland blokerede imidler-tid for vedtagelsen af dette forslag. Sagen er senest blevet drøftet af rege-ringslederne på et møde i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 og afjustits- og indenrigsministrene på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 13.-14. december 2011. Det forventes, at sagen vil blive drøftet afregeringslederne på mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012.Såfremt der ikke opnås enighed på mødet i Det Europæiske Råd om Bulga-rien og Rumæniens indtræden, vil der på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 8. marts 2012 blive orienteret om status i sagen, og hvisder på dette møde foreligger den fornødne enstemmighed, vil Rådet vedta-ge, at Bulgarien og Rumænien indtræder i det fulde Schengen-samarbejde.Folketinget gav den 19. september 2011 den daværende regering mandattil at tilslutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien ogRumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodeleller i form af en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.1.Baggrund

med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, ikke sat i krafti forhold til de to lande.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol iforhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien1.2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til detnævnte regelsæt, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter frade nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelseog brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveaumv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter ogf.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene harekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og dervedvurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgangeog personalets sprogkundskaber.10

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der harværet behov for genbesøg i landene.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarienog Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklusionerne, at Bulgarien og Rumænien idet store og hele er tilstrækkeligt forberedte til at kunne gøre tilfredsstil-lende brug af Schengen-reglerne. Selv om nogle udestående spørgsmålendnu kræver en yderligere opfølgende indsats, udgør de ikke en hindringfor Rumæniens og Bulgariens fulde anvendelse af alle dele af Schengen-reglerne, på betingelse af at de to lande samtidig tiltræder Schengen-samarbejdet. Det fremgår således af rådskonklusionerne, at betingelsernefor, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagel-se i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den indre grænsekontrol vedluft-, land- og søgrænser mellem Bulgarien/Rumænien og de øvrigeSchengen-lande, er opfyldt.På rådsmødet den 22.-23. september 2011 fremlagdedet daværende polskeformandskab et kompromisforslag om en trinvis optagelse af Bulgarien ogRumænien i det fulde Schengen-samarbejde, således at det i første omgangalene er kontrollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrol-len ved landgrænserne først ophæves på et senere tidspunkt. På grund afFinlands og Nederlandenes modstand lykkedes det ikke at opnå enighedom denne model.Finland har tilkendegivet, at man under visse omstæn-digheder er villig til at acceptere et kompromisforslag. Man har fra finskside tidligere tilkendegivet, at man fortsat vil lægge stor vægt på denCVM-rapport om korruptionsbekæmpelse mv., som blev offentliggjort den8. februar 2012. Den finske holdning til den offentliggjorte rapport kendesikke. Nederlandene fastholder indtil videre sin hidtidige position.1.2.2. PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret imarts og april 2009, hvor gennemførelse af relevant lovgivning, politiets11

organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en rækkebesøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.1.2.3. DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-relserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.1.2.4. VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne iChisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på denpågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå datavedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse afpersonale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisningog uddannelse var genstand for evaluering.1.2.5. Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts ogi november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.På et møde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev det den 28. januar2011 besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg ved den bulgar-ske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den 21.-23. marts2011.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldtefunktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcerog kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavneog landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdetendvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågningog uddannelse af personale.1.2.5.1. RumænienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste engenerelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op påmangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til atopspore/afsløre menneskesmuglere.For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, ogat grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænetpersonel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureretkommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyntil transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse ogsprogfærdigheder generelt.For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-13

fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastrukturog personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgårendvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvistunder det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt ogcentralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevetgennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøgved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, ogbegge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, derer i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-gen-grænsekodeksen.1.2.5.2. BulgarienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og atudstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer forgrænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelseaf grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgaslufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaberog gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der rettes op på iopfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten fra juli2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavn erblevet gennemført.For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellemforskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerfartøjerog grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Detblev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylderkravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningenblevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.14

For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at deanbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventueltstigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-gen-samarbejdet.1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdereanvendelsen af systemet.2.Indhold

Frankrig, Tyskland og Nederlandene, støttet af Finland, har under tidligeredrøftelser af sagen udtrykt skepsis over for, om Bulgarien og Rumænien erparate til på nuværende tidspunkt at blive optaget i det fulde Schengen-samarbejde. Frankrig og Tyskland kunne på rådsmødet den 22.-23. sep-tember 2011 tilslutte sig kompromisforslaget om en trinvis ophævelse afgrænsekontrollen mellem de to lande og resten af Schengen-området, mensFinland og Nederlandene var imod forslaget.Finland har tilkendegivet, atman under visse omstændigheder er villig til at acceptere et kompromis-forslag. Man har fra finsk side tidligere tilkendegivet, at man fortsat villægge stor vægt på den CVM-rapport om korruptionsbekæmpelse mv., somblev offentliggjort den 8. februar 2012. Den finske holdning til den offent-liggjorte rapport kendes ikke. Nederlandene fastholder indtil videre sinhidtidige position.8.Foreløbig generel dansk holdning

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien ogRumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttetden fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den 29. november 2011.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 13.-14.december 2011.

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag. Kommissionen har efterfølgende fremlagt etuddybende skema over omkostningerne forbundet med udviklingen af detcentrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages test af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningenpå disse tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest18

og en mere omfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes afslut-tet i midten af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøve-overførsler af testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af2012. SIS II forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvar-tal af 2013. Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreud-viklingen af systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millio-ner euro mere end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdtover EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemetskapacitet som følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den13.-14. december 2011 orienteret om status for projektet.Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (påmellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, indenseks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denneforanstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).2.Indhold

Dagsordenspunkt 5: Konference om innovativ grænseforvaltningNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. marts 2012 forventes en præsentation af konklusio-nerne fra en fælles dansk-nederlandsk konference om innovativ grænsefor-valtning afholdt den 2.-3. februar 2012 i København. Konferencen fokuse-rede på to kommende EU-initiativer om intelligente grænser; et fælles eu-ropæisk ind- og udrejsesystem til registrering af tredjelandsstatsborgeresrejser ind og ud af Schengenområdet og et program for registrerede rej-sende, der via forhåndsregistrering skal lette grænsepassagen for hyppigtrejsende tredjelandsstatsborgere. Konferencen fokuserede endvidere påmuligheden for at indføre automatiseret grænsekontrol. Konklusionernefra konferencen vil give Kommissionen nogle politiske retningslinjer tilbrug for det forestående arbejde med at udarbejde forslag til retsakter omde to systemer. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Managter fra dansk side at tage præsentationen af konklusionerne til efterret-ning.1. BaggrundI det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,opfordres Kommissionen til at fremsætte forslag til et system for registre-ring af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og etsystem til understøttelse af et program for registrerede rejsende tredje-landsstatsborgere med henblik på, at disse systemer snarest muligt bliveroperationelle.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev dervedtaget rådskonklusioner om, at Rådet ser frem til en snarlig præsentationaf Kommissionens meddelelse om intelligente grænser, der omfatter bådeet system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afSchengenområdet og et system for registrerede rejsende tredjelands-statsborgere.

Det Europæiske Råd vedtog den 23.-24. juni 2011 ligeledes konklusioner,hvoraf fremgår, at det er vigtigt at sikre, at de ydre grænser håndteres ef-fektivt og ensartet. Dette skal understøttes af en hurtig fremdrift i arbejdetmed intelligente grænser, ligesom et system for registrering af tredjelands-statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et program for regi-strerede rejsende tredjelandsstatsborgere bør indføres.Kommissionens fremlagde den 25. oktober 2011 sin meddelelse om intel-ligente grænser.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 hav-de Rådet en indledende drøftelse af de modeller, som foreslås i meddelel-sen.Kommissionen forventes medio 2012 at fremsætte forslag til retsakter omintelligente grænser i form af forordninger med hjemmel i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 77.Det danske formandskab afholdt den 2.-3. februar 2012 sammen med Ne-derlandene en konference om innovativ grænseforvaltning, som fokusere-de på de to systemer i konceptet ”intelligente grænser”. Konferencen foku-serede endvidere på muligheden for at indføre automatiseret grænsekon-trol.Med henblik på at udstikke politiske retningslinjer på vegne af formand-skabet til brug for Kommissionens arbejde frem mod fremsættelse af for-slag til retsakter vil det danske formandskab på rådsmødet den 8. marts2012 præsentere konklusionerne fra konferencen.2. IndholdPå konferencen om innovativ grænseforvaltning den 2.-3. februar 2012 til-kendegav deltagerne generel opbakning til et ind- og udrejsesystem, derkan have væsentlige fordele for grænsemyndighederne.En række deltagere gav på konferencen udtryk for, at en centraliseret data-base var at foretrække frem for en decentraliseret. Endvidere tilkendegavflere af deltagerne, at ind- og udrejsesystemet alene vil have reel værdi,hvis det er baseret på biometriske data.

På konferencen var der endvidere en debat om, hvilke myndigheder der vilskulle have adgang til oplysningerne i de to systemer.Endelig fremhævede et bredt flertal af deltagerne – i overensstemmelsemed tidligere udmeldinger fra medlemsstaterne – at de finansielle omkost-ninger skal indgå i de videre overvejelser.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningMan agter fra dansk side at tage præsentationen af konklusionerne til efter-retning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at med-lemmer af LIBE-udvalget deltog i konferencen.

Dagsordenspunkt 6: En fælles ramme for reel og praktisk solidaritetpå asyl- og migrationsområdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. marts 2012 vil formandskabet fremlægge udkast tilrådskonklusioner som opfølgning på diskussionen om en fælles ramme forreel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet, der fandt stedpå det uformelle ministermøde i København den 26.-27. januar 2012. Denfælles ramme for solidaritet forventes i høj grad at bygge på eksisterendeog allerede planlagte EU-initiativer. Rådskonklusionerne har hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippethar ikke betydning for sagen. Regeringen er overordnet positiv over for til-tag, der har til formål at øge solidaritet mellem medlemsstaterne. På denbaggrund agter regeringen at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.1. BaggrundDet Europæiske Råd understregede i rådskonklusioner af 24. juni 2011 be-hovet for at udvise reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, derer mest berørt af migrationsstrømme.Kommissionen fremlagde den 2. december 2011 en meddelelse om styrketsolidaritet i EU på asylområdet, som indeholder forslag til tiltag, der kanfremme solidaritet på asylområdet, herunder det fælles europæiske asylsy-stem (CEAS), Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), solidaritetsfon-de, genbosætning og styrkelse af Dublin-samarbejdet.På den baggrund drøftede medlemsstaterne på det uformelle ministermødei København den 26.-27. januar 2012 muligheden for at etablere en mereformel ramme for reel og praktisk solidaritet mellem medlemsstaterne. Påmødet blev der udtrykt generel støtte til udviklingen af en sådan ramme.Formandskabet vil på rådsmødet den 8. marts 2012 fremlægge udkast tilrådskonklusioner som opfølgning på diskussionen på det uformelle mini-stermøde i København.

2. IndholdFormandskabet vil lægge op til nogle rådskonklusioner, som tager ud-gangspunkt i Kommissionens meddelelse om styrket solidaritet i EU påasylområdet og initiativer.Formålet med en sådan fælles ramme for solidaritet er på en mere koordi-neret, effektiv og ensartet måde at udvise solidaritet både i forhold til med-lemsstaternes generelle håndtering af migrationsspørgsmål og i forhold tilde ekstraordinære situationer, hvor asyl-, grænse- og migrationssystemerneer under særligt pres.Forudsætningen for en fælles ramme for solidaritet vil være en gensidigtillid mellem medlemsstaterne, herunder at medlemsstaterne lever op tilderes ansvar og forpligtelser. Imidlertid skal en ramme kunne tage højdefor de ekstraordinære situationer, hvor dette ikke længere er muligt.Konklusionerne forventes især at fremhæve forslaget om en tidlig vars-lings- og beredskabsmekanisme i Dublin-forordningen, der vil gøre detmuligt for EASO og Kommissionen hurtigt at reagere på eventuelle pro-blemer, således at nødssituationer forebygges og undgås.Elementer, som vil kunne indgå i en sådan solidaritetsramme, omfatterbl.a.:-Etablering af en tidlig varslings- og beredskabsmekanisme i Dub-lin-forordningen, der bl.a. vil bygge på løbende indrapporteringerfra medlemsstaterne og et samarbejde mellem EASO, Kommissio-nen og medlemsstaterne med henblik på at analysere den løbendeasylsituation i medlemsstaterne.Styrkelse af EASO og Frontex og deres bistand til medlemsstater-nes administration af asyl-, migrations- og grænseområdet genereltog i nødsituationer.Mulighederne for finansiel støtte fra de nye fonde for henholdsvisIntern Sikkerhed og Asyl og Migration (i perioden 2014-2020), derogså i nødsituationer skal kunne udbetales hurtigt og fleksibelt.

3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side vil man kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 7: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl ogindvandringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. marts 2012 forventes Kommissionen og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringenaf den nationale migrationshandlingsplan i Grækenland. Statusorienterin-gen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.1. BaggrundGrækenland modtog i de første otte måneder af 2011 samlet set det sammeantal ulovlige indvandrere som i den tilsvarende periode af 2010, mens derved landegrænsen til Tyrkiet er registreret en stigning i antallet af ulovligeindvandrere på 17 procent.Samtidig har flere medlemsstater, herunder Østrig og Ungarn, i 2011 op-levet en stigning i antallet af ulovlige indvandrere fraAfghanistan, Indien,Irak, Iran, Pakistan og Somalia. På grund af forholdene i Grækenland erdet muligt for disse personer ulovligt at komme ind i EU.Hertil kommer, atDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 21.januar 2011 afsagde dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland an-gående behandlingen af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, atGrækenland overtrådte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,herunder på grund af forholdene ved den pågældende asylansøgers fri-hedsberøvelse og leveforholdene for asylansøgeren samt ved de græskemyndigheders behandling af vedkommendes asylansøgning.Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet pårådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011,den 22.-23. september 2011og den 27.-28. oktober 2011. På sidstnævnte møde blev den nationale græ-ske migrationshandlingsplan også drøftet.30

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8. marts 2012forventesKommissionenog Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) at orientereom navnlig status for implementeringen af den græske migrationshand-lingsplan.2. IndholdMedlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understregetover for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i højgrad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-sourcer.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 oplysteGrækenland, at man arbejdede intensivt med at implementere migrations-handlingsplanen, og at fokus var på følgende fire områder: 1) etablering afen ny civil udlændingemyndighed, 2) etablering af fornødne modtagefaci-liteter, 3) særlige indsatser for at forbedre forholdene for sårbare grupperog 4) effektiv udsendelse.Grækenland og EASO indgik den 1. april 2011 en aftale om udsendelse afspecifikke asylstøttehold til Grækenland med henblik på at sikre en effek-tiv implementering af migrationshandlingsplanen.Der er efterfølgende efter det oplyste sket visse beskedne fremskridt i for-hold til oprettelse af en civil asylmyndighed og flere og bedre modtagel-ses- og detentionscentre.EASO aflagde i januar 2012 besøg i Grækenland for at vurdere gennemfø-relsen af den græske migrationshandlingsplan. Efter det oplyste skriderarbejdet langsomt fremad. Således behandlede Grækenland sidste år dob-belt så mange asylansøgninger som i 2010, ligesom der er et fald på 30% iantallet af klager over asylafgørelser i forhold til 2010. Manglen på kom-petent sagsbehandlingspersonale udgør dog fortsat et problem.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserfor Danmark.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og regerin-gen støtter derfor det igangværende arbejde med at genopbygge det græskeasylsystem.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den9. februar 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 27. – 28. oktober2011.

Dagsordenspunkt 8: Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsfor-slag til forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgø-relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen)*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2008) 820ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Danmark deltager dog i kraft afen parallelaftale i den gældende Dublin-forordning. På rådsmødet den 8.marts 2012 vil formandskabet orientere om status for forhandlingerne afDublin-forordningen. Formandskabet vil forsøge at opnå enighed om desidste udeståender, herunder forankringen af et tidligt varslings- og bered-skabssystem i Dublin-forordningen med henblik på at forhindre nedbrud iasylsystemer. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regerin-gen kan overordnet støtte en ændring af Dublin-forordningen og etable-ring af et tidligt varslings- og beredskabssystem.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem er – inden udgangen af 2010– at få indført en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer,der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse (dvs. personer der nyder an-den beskyttelse end den der følger af Flygtningekonventionen).Med Det Europæiske Råds vedtagelse den 15.-16. oktober 2008 af den eu-ropæiske pagt om indvandring og asyl blev fristen for gennemførelse afanden fase af det europæiske asylsystem udskudt til udgangen af 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, flygtningedefiniti-onsdirektivet, modtagelsesdirektivet og asylproceduredirektivet.

Forhandlingerne om forslaget til ændring af Dublin-forordningen(KOM(2008) 820), der blev fremsat den 3. december 2008, er et hoved-element i det fælles europæiske asylsystem.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3.del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den eksisterende Dub-lin-forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet disse rets-akter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark givermeddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at manvil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.På det uformelle ministermøde (retlige og indre anliggender) i Sopot (Po-len) den 18. juli 2011 drøftede medlemsstaterne første gang mulighedenfor at oprette ettidligt varslings-og beredskabssystem som et alternativ tilden suspensionsmekanisme, som Kommissionen oprindeligt har foreslået.Formålet med mekanismen er løbende at overvåge gennemførelsen af deforskellige asylretsakter i medlemsstaterne for hurtigt at kunne yde støttetil de af medlemsstaternes asylsystemer, der måtte være under pres, og iøvrigt at understøtte den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.Et forslag til oprettelse afet varslingssystemblev efterfølgende drøftet pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. september 2011.Systemet blev senest drøftet på det uformelle ministermøde i Københavnden 26.-27. januar 2012 som del af en generel diskussion om mulige soli-daritetstiltag mellem medlemsstaterne. På mødet blev forslaget om at for-ankre systemet i Dublin-forordningen generelt støttet af medlemsstaterne.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8. marts 2012forventesformandskabet atorientere om status for forhandlingerne af Dublin-forordningen og forsøge at opnå enighed om de sidste udeståender i for-slaget, herunder forankringen af et tidligt varslings- og beredskabssystem iforordningen (generel indstilling).

2. IndholdForslaget til ændring af Dublin-forordningen har navnlig fokus på at øgeDublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet for ansøgere om in-ternational beskyttelse.Drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012forventes bl.a. at være koncentreret om forslaget tilen suspensionsmeka-nisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til lande,der er under særligt pres.Denne mekanisme foreslås nu erstattet af oven-nævnte varslings- og beredskabssystem.Andre væsentlige bestemmelser i ændringsforslaget omfatter:-Forslag til styrkelse af princippet om familiens enhed ved at udvideretten til under asylsagsbehandlingen at blive ført sammen medfamiliemedlemmer, som opholder sig i andre medlemsstater, såle-des at retten også kommer til at omfatte familiemedlemmer, dernyder såkaldt subsidiær beskyttelse i anden medlemsstat, og af-hængige slægtninge.Forslag til styrkelse af retsgarantierne for ansøgerne gennem bl.a.øget information og obligatorisk samtale med alle ansøgere ogpræcisering af, hvornår der må ske frihedsberøvelse.Forslag til præcisering af bestemmelserne i forordningen om hu-manitære sager, indførelse af bestemmelser om effektive retsmidlerog muligheden for opsættende virkning.

Siden rådsmødet den 22.-23. september 2011 er et fælles polsk-dansk for-slag om oprettelse af ettidligt varslings- ogberedskabssystem blevet drøf-tet som et alternativ til suspensionsmekanismen.Der lægges op til et enkelt og fokuserettidligt varslings- ogberedskabssy-stem, som hurtigt kan tages i brug med henblik på at yde støtte til lande,der oplever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig afkonkrete behov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og DetEuropæiske Asylstøttekontor (EASO) og mere konkret gennem støtte til atudarbejde forebyggende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtte-teams, Frontex mv. Der er tale om et system, hvor et øget behov for bi-

stand skal modsvares af øget og hurtig støtte. EASO tiltænkes i tæt samar-bejde med Kommissionen en overordnet rolle i systemet.3. Gældende dansk retDen gældende Dublin-forordning blev på baggrund af parallelaftalen mel-lem Fællesskabet og Danmark, der gælder på mellemstatsligt grundlag,gennemført i dansk ret med lov nr. 323 af 18. maj 2005 om Danmarks til-knytning til Dublin- og Eurodac-forordningen. Danmark indtrådte i samar-bejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april2006.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget til ændring af Dublin-forordningen er som nævnt omfattet afDanmarks retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afforordningen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Danmark har en parallelaftale i forhold til den eksisterende Dublin-forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet disse retsak-ter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark givermeddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at manvil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre forslaget, vurderes gennem-førelsen at ville få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af be-tydning.5. HøringForslaget har i forbindelse med dets fremsættelse i december 2008 væretsendt i skriftlig høring.Dansk Flygtningehjælpudtrykker tilfredshed med forslaget, da det inde-holder en række nødvendige forbedringer i forhold til de nuværende reg-ler, navnlig med hensyn til sikringen af retssikkerheden for asylansøgere,bedre information og sikring af retten til familiens enhed og til familie-sammenføring samt begrænsning af frihedsberøvelse. Videre er Dansk36

Flygtningehjælp positive over for de særlige hensyn til sårbare grupper,herunder særligt uledsagede mindreårige børn og større hensyn til ”bar-nets tarv”, samt de forbedrede muligheder for at appellere afgørelser truf-fet i medfør af Dublin-forordningen. Dansk Flygtningehjælp finder dog, atalle klager over afgørelser truffet i medfør af forordningen bør tillæggesopsættende virkning, hvilket ikke indgår i forslaget. Flygtningehjælpen ud-talte endvidere støtte til forslaget til en suspensionsmekanisme i Dublin-forordningen.Amnesty Internationaler generelt positiv over for forslaget, navnlig udvi-delsen af anvendelsesområdet for Dublin-forordningen, således at alle an-søgninger om international beskyttelse omfattes af forordningen. AmnestyInternational er også positiv i forhold til kortere/fastlagte tidsfrister, øgetbeskyttelse af familiens enhed, uddybning af suverænitetsklausulen og denhumanitære klausul, øget beskyttelse af uledsagede mindreårige og sårba-re grupper, ændringen i prioriteringen af familier i forhold til bestemmel-serne om fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstats ansvar samt den op-rindeligt foreslåede suspensionsmulighed.6. NærhedsprincippetKommissionen har i ændringsforslaget som begrundelse for at ændre dennuværende fællesskabsretlige regulering på området henvist til, atspørgsmålet om, hvilket land der har ansvaret for behandlingen af enasylansøgning, og sikringen af asylansøgeres behov i den forbindelse,bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne. Samtidig søges der medforslaget en imødekommelse af de særlige situationer, hvor medlemsstateroplever et stort pres på deres asylsystemer.Regeringen finder, at fastlæggelse af fælles standarder for vurderingen af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen, vil kunnebidrage til en begrænsning af de såkaldte sekundære asylstrømme mellemmedlemsstaterne. Sådanne asylstrømme kan skyldes forskelle i den prakti-ske anvendelse af Dublin-systemet eller i de generelle forhold for asylan-søgere i medlemsstaterne. Regeringen finder, at en tilnærmelse af med-lemsstaternes anvendelse af Dublin-systemet ikke vil kunne opnås på an-dre måder.Forordningsforslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse mednærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtteændringsforslaget til Dublin-forordningen, herunder forankring afettidligt varslings-og beredskabssy-stem i Dublin-forordningen, med henblik på at fremme forhandlingerneom etablering af det fælles europæiske asylsystem.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet godkendte Kommissionens forslag den 7. maj 2009 i1. behandling, men kom samtidig med en række ændringsforslag. Europa-Parlamentet har bl.a. foreslået indføjet, at suspensionsmekanismen skalanvendes i undtagelsestilfælde, at der pålægges et land, hvortil overførsleri medfør af Dublin-forordningen er suspenderet, at arbejde for at forbedresituationen, som har ført til suspensionen, at der ydes støtte til medlems-stater i denne situation, og at eftersøgning af familiemedlemmer og slægt-ninge til mindreårige kan ske i samarbejde med relevante internationaleorganisationer.Europa-Parlamentet vil skulle godkende det forslag til ændring af Dublin-forordningen, som Rådet opnår enighed om, herunder forslaget til oprettel-se af et tidligt varslings- og beredskabssystem, i medfør af EF-traktatensartikel 74.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den9. februar 2012.

Dagsordenspunkt 9: Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsfor-slag til direktiv om fastlæggelse af standarder for modtagelse af asyl-ansøgere i medlemsstaterne (omarbejdning) (Modtagelsesdirektivet)*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 320ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødetden 8. marts 2012 orientere om status for forhandlingerne om modtagel-sesdirektivet og forsøge at opnå delvis generel indstilling til en række ude-ståender, herunder bestemmelserne om frihedsberøvelse og adgangen tilarbejdsmarkedet. Forslaget lægger op til at udvide det gældende direktivsanvendelsesområde og begrænser muligheden for frihedsberøvelse samtretten til at inddrage såkaldte materielle modtagelsesforhold. Derudoverudvides asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, og der indføres særligeregler til beskyttelse af sårbare personer. Forslaget har hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærheds-princippet har ikke relevans for sagen.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem er–inden udgangen af 2010–at få indført en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer,der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse. Det fremgår endvidere, at an-den fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre relevante trakta-ter samt baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsakter,der er vedtaget i første fase.Med Det Europæiske Råds vedtagelse den 15.-16. oktober 2008 af den eu-ropæiske pagt om indvandring og asyl blev fristen for gennemførelsen afanden fase af det europæiske asylsystem udskudt til udgangen af 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirek-tivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.I Kommissionens evalueringsrapport fra 26. november 2007 om anvendel-sen af modtagelsesdirektivet i medlemsstaterne og i de bidrag, som Kom-40

missionen har modtaget fra forskellige interessenter, blev der påpeget enrække mangler vedrørende standarden af modtagelsesforholdene for asyl-ansøgere. Manglerne skyldes navnlig, at det gældende direktiv giver med-lemsstaterne vide beføjelser til selv at fastsætte modtagelsesforholdene pånationalt plan.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 sine første ændringsfor-slag til modtagelsesesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. de-cember 2010 tilkendegav Kommissionen, at man på baggrund af medlems-staternes tilbagemeldinger i løbet af første halvår 2011 ville fremsætte etnyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivet. Det seneste ændringsforslagblev fremsat den 1. juni 2011.På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 blev behovet for atfærdiggøre det fælles europæiske asylsystem senest i 2012 på ny under-streget. Det blev i den forbindelse anført, at hensigten med Kommissio-nens nye forslag til modtagelsesdirektiv er at skabe et nyt grundlag for for-handlingerne af en af asylsystemets vigtigste elementer.Kommissionens forslag er fremsat efter Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) artikel 78, stk. 2, litra f, og skal vedtagesefter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3.del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8. marts 2012vil for-mandskabet orientere om status for forhandlingerne af modtagelsesdirekti-vet.Formandskabet agter endvidere at forsøge at opnå delvis generel ind-stilling til væsentlige udeståender, herunder bestemmelserne om frihedsbe-røvelse og adgangen til arbejdsmarkedet.2. IndholdSammen med asylproceduredirektivet har forslaget til formål at forbedreeffektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med henblikpå at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.41

Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenkletog mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer imedlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen afasylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, herun-der ved at øge asylansøgeres muligheder for at blive selvforsørgende imedlemslandet.Drøftelserne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts2012 forventes bl.a. at være koncentreret om følgende temaer:-Regler om frihedsberøvelse, herunder en forpligtelse for medlems-staterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garantier, og at friheds-berøvelse kun finder sted, når mindre indgribende foranstaltningerikke er tilstrækkelige.Mulighed for adgang til arbejdsmarkedet seks måneder efter asyl-ansøgerens indgivelse af en asylansøgning, hvis ikke der er truffetafgørelse i asylsagen i første instans. Ved komplicerede sager kandette udvides til tolv måneder.

2.1. Definitioner og direktivets anvendelsesområdeDirektivforslaget er inddelt i syv kapitler om henholdsvis formål, definiti-oner og anvendelsesområde (kapitel I), almindelige bestemmelser (kapitelII), indskrænkning eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold (ka-pitel III), sårbare personer (kapitel IV), klager (kapitel V), foranstaltninger,der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt (kapitel VI) og afslut-tende bestemmelser (kapitel VII).De væsentligste udeståender i forhandlingerne af direktivforslaget, derforventes drøftet på rådsmødet den8. marts 2012,omhandler reglerne omfrihedsberøvelse og adgangen til arbejdsmarkedet.2.1.1. FrihedsberøvelseKommissionen har udtrykt bekymring for den udbredte brug af frihedsbe-røvelse i medlemsstaterne på asylområdet, navnlig henset til at de gælden-de europæiske asylregler ikke regulerer spørgsmålet. På baggrund heraf erder med ændringsforslaget lagt op til nogle retningslinjer og garantier iforhold til frihedsberøvelse af asylansøgere i medlemsstaterne, dog således42

at det overlades til medlemsstaterne at fastsætte de mere detaljerede reglerherom i deres nationale lovgivning.Det grundlæggende princip om frihedsberøvelse i forslaget fastslår, at fri-hedsberøvelse aldrig må finde sted, alene fordi en person søger internatio-nal beskyttelse. Frihedsberøvelse må kun finde sted, hvis mindre indgri-bende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Frihedsberøvelse kan bl.a.ske for at fastlægge eller kontrollere vedkommendes identitet, ligesom derkan ske frihedsberøvelse af hensyn til national sikkerhed og orden. Opreg-ningen af grunde til frihedsberøvelse er udtømmende. Medlemsstaterneskal i deres nationale retssystemer fastlægge de nærmere detaljer for alter-nativer til frihedsberøvelsen, herunder regler om kaution og meldepligtmv.Der er også fastsat regler, som regulerer asylansøgerens retsgarantier ogvilkår under frihedsberøvelsen. Herefter skal frihedsberøvelsen være såkort som muligt og tages op til fornyet prøvelse med rimelige mellemrum.Afgørelsen om frihedsberøvelse skal være skriftlig og indeholde den fakti-ske og retlige begrundelse for frihedsberøvelsen.For at sikre rimelige vilkår under frihedsberøvelsen lægges der op til, atfrihedsberøvelse af asylansøgere skal finde sted i særlige forvaringscentrefor asylansøgere, og at de frihedsberøvede asylansøgere så vidt muligt skalholdes adskilt fra fængslede personer, der ikke har indgivet ansøgning ominternational beskyttelse.I forhold til sårbare grupper og personer med særlige behov lægges der optil et forbud mod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige asylansøgere,medmindre det vurderes, at det er i den mindreåriges tarv, at mindre stren-ge tvangsmidler ikke kan anvendes effektivt, og at der er tale om heltusædvanlige tilfælde. Herudover fastslås det, at frihedsberøvelsen skal væ-re så kort som muligt.Det foreslås, at kvindelige frihedsberøvede asylansøgere som udgangs-punkt skal indkvarteres adskilt fra mandlige asylansøgere. Personer medsærlige behov må ikke frihedsberøves, medmindre en konkret undersøgel-se af deres situation foretaget af en fagperson attesterer, at deres helbredikke vil blive væsentligt forværret som følge af frihedsberøvelsen.

2.1.2. Adgang til arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelseMed henblik på i højere grad at gøre asylansøgerne selvforsørgende i med-lemsstaterne lægges der med ændringsforslaget op til udvidet adgang tilarbejdsmarkedet for asylansøgerne.Der lægges op til, at der skal være adgang til arbejdsmarkedet for asylan-søgere senest seks måneder efter, at ansøgningen om international beskyt-telse er indgivet, hvis ikke der er truffet afgørelse i asylsagen i første in-stans. Ved komplicerede sager,dvs. hvor et stort antal ansøgninger indgi-ves på samme tid, eller ved forsinkelser på grund af ansøgerens manglen-de medvirken,kan dette udvides tili alt12 måneder. De nærmere vilkårfor adgangen til arbejdsmarkedet skal fastsættes af medlemsstaterne ioverensstemmelse med national ret. Det bemærkes, at det følger af detgældende direktiv, at medlemsstaterne selv fastsætter en periode, i hvilkenansøgeren ikke har adgang til arbejdsmarkedet efter indgivelse af en asyl-ansøgning. Medlemsstaterne fastlægger herefter efter den eksisterendeordning, i de tilfælde hvor der ikke er truffet afgørelse efter et år, hvilkevilkår for adgang til arbejdsmarkedet der skal fastsættes.3. Gældende dansk ret3.1 FrihedsberøvelseFrihedsberøvelse af asylansøgere er reguleret i udlændingelovens §§ 36-37e.I den indledende fase kan asylansøgere frihedsberøves, mens det vurderes,om sagen skal behandles i Danmark med henblik på at sikre mulighedenfor afvisning, overførsel eller tilbageførsel til et andet land. En asylansøgerkan endvidere frihedsberøves, hvis den pågældende uden rimelig grundudebliver fra en afhøring hos politiet eller Udlændingeservice, hvortil denpågældende er tilsagt.Under asylsagens behandling kan asylansøgere efter en konkret individuelvurdering frihedsberøves, hvis sagen vurderes åbenbart grundløs med hen-blik på at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehand-lingen. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse i asylsagsbehandlingsfa-sen, hvis asylansøgeren er udvist f.eks. på grund af kriminalitet med hen-blik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Derkan endelig ske frihedsberøvelse, hvis asylansøgeren lægger væsentlige44

hindringer i vejen for asylsagens oplysning, f.eks. ved gentagne gange ikkeat møde op til afhøringer eller ved ikke at give oplysninger om sin identi-tet.Afviste asylansøgere frihedsberøves med henblik på at sikre mulighedenfor udsendelse. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse, hvis asylansøge-ren ikke medvirker til udrejsen, f.eks. ved at undlade at tilvejebringe dennødvendige rejselegitimation til udrejsen. I alle tilfælde skal det vurderes,om frihedsberøvelsen er nødvendig, herunder om mindre indgribende for-anstaltninger kan anvendes (f.eks. deponering af pas, meldepligt mv.).3.2 Adgang til arbejdsmarkedetAsylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet iDanmark. Indgivelse af en asylansøgning har imidlertid ikke i sig selv no-gen betydning for mulighederne for at ansøge om opholds- og arbejdstilla-delse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftindvandring. Asyl-ansøgere og afviste asylansøgere kan således søge om opholds- og arbejds-tilladelse efter de almindelige regler i udlændingeloven, f.eks. efter densåkaldte positivliste eller green card-ordningen.Asylansøgere kan på lige fod med andre borgere deltage i fritidsaktiviteter,f.eks. i sportsklubber. Børn, der opholder sig på asylcentre, vil i et vist om-fang kunne få dækket udgifterne til fritidsaktiviteter uden for centret.I den indledende fase og under asylsagens behandling skal asylansøgerenmedvirke ved udførelse af de nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet(madlavning, rengøring mv.), jf. udlændingelovens § 42 d. Asylansøgerenkan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver,der er forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asyl-ansøgere), jf. udlændingelovens § 42 e-f. Endelig har registrerede asylan-søgere mulighed for at deltage i anden aktivering, der kan omfatte delta-gelse i intern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentretog ulønnet humanitært arbejde. Afviste asylansøgere, der ikke medvirkertil udsendelse, har dog ikke mulighed for at deltage i intern produktions-virksomhed, praktik uden for asylcentret og ulønnet humanitært arbejde.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i ved-45

tagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendel-se i Danmark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennemfø-relsen at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet gennemførel-sen ville kræve ændringer i bl.a. udlændingeloven og sociallovgivningen.Kommissionens direktivforslag har ikke statsfinansielle konsekvenser, idetforslaget er omfattet af retsforbeholdet.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at villekunne medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det ikke på nuvæ-rende tidspunkt er muligt at skønne over. Der vil i forbindelse med eneventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret skulle tages stilling til fi-nansieringen heraf.5. HøringForslaget har været sendt i høring den 7. juni 2011.Københavns Kommunebemærker, at det ved en eventuel gennemførelseaf direktivet forudsættes, at kommunerne kompenseres for de eventuellemeromkostninger, som reglerne vil medføre for kommunerne, f.eks. i for-hold til adgangen til arbejdsmarkedet.Institut for Menneskerettighederer positiv i forhold til, at forslaget in-deholder en række nye minimumsgarantier for asylansøgere, som modta-ges af medlemsstaterne. Instituttet bemærker, at forslagets bestemmelserom frihedsberøvelse vurderes at være i overensstemmelse med menneske-rettighederne. Bestemmelserne om børn, herunder de uledsagede mindre-årige, vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med Børnekonventi-onen og på linje med internationale anbefalinger på området.Dansk Flygtningehjælper positivt indstillet over for forslaget og opfor-drer den danske regering til at arbejde for at udvide adgangen til ar-bejdsmarkedet i forhold til det eksisterende direktiv. Flygtningehjælpenfinder endvidere, at der skal tages større hensyn til sårbare grupper i med-lemsstaternes modtagesystemer, og at det fremsatte forslag indeholder vis-se forbedringer.

6. NærhedsprincippetKommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at ændre dennuværende regulering på området anført, at indførelse af højere behand-lingsstandarder for asylansøgere for så vidt angår modtagelsesforhold vilsikre en værdig levestandard i overensstemmelse med folkeretten, og atyderligere harmonisering af nationale regler om modtagelsesforhold ogsåer nødvendig for at begrænse asylansøgeres såkaldte "sekundære bevægel-ser" mellem medlemsstater, i det omfang disse bevægelser skyldes forskel-le i de nationale modtagelsesstrategier.Regeringen finder, at fastlæggelse af minimumsstandarder inden for EUfor modtagelse af asylansøgere vil kunne bidrage til en begrænsning af denævnte sekundære asylstrømme mellem medlemsstaterne. Regeringen fin-der, at en tilnærmelse af medlemsstaternes modtageforhold ikke på tilsva-rende effektiv vis vil kunne opnås på andre måder.Det er derfor regeringens opfattelse, at direktivforslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter arbejdet med at etablere et fælles europæisk asylsysteminden udgangen af 2012 og forholder sig overordnet positiv over forKommissionens forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.