Spørgsmål nr. 523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om der findes evalueringer og/ellerforskningsmateriale, der belyser virkninger og konsekvenser afat lade personer afsone med elektronisk fodlænke ud over de 5måneder, som straffuldbyrdelseslovens § 78 a giver mulighedfor, og findes der eventuelt betænkeligheder ved dette?”

Svar:

Ministeriet er ikke bekendt med forskningsmateriale eller evalueringer, derbelyser virkninger og konsekvenser af at lade lovovertrædere afsone medelektronisk fodlænke ud over 5 måneder. I de europæiske lande, der ifølgeen lidt ældre rapport har indført eller gennemført forsøg med fodlænkeord-ningen som alternativ til en afsoning i et fængsel, er tidsgrænsen typisk 6eller 12 måneder (rapport fra 2002 fra Max-Planck-Institut für auslän-disches und internationales Strafrecht, Band 110). I Sverige og England ertidsgrænsen 6 måneder, og det samme gælder en forsøgsordning i tre kan-toner i Schweiz, mens der i andre tre kantoner er en tidsgrænse på 12 må-neder. 12 måneder er også grænsen i Holland og Frankrig. Justitsministeri-et har ikke kendskab til evalueringer eller lignende vedrørende de fodlæn-keordninger, der inkluderer afsonere ud over 6 måneder.Der er gennemført en evaluering af den udvidelse af fodlænkeordningen,der skete i Sverige i 2001, hvor man forsøgsvis udvidede ordningen frastraffe på maksimal 3 måneder til straffe på op til og med 6 måneders straf.Denne evaluering viser bl.a., at der er lidt flere af dem med straffe over 3måneder end af dem med straffe derunder, der overtræder vilkårene – hen-holdsvis 14 og 8 pct. Forklaringen på denne forskel kan være, at dem medlængere straffe er relativt mere socialt belastede. De fleste vilkårsovertræ-delser sker i begyndelsen af afsoningen i hjemmet, hvorfor den større an-del vilkårsovertrædelser ikke antages at skyldes de længere straffe (Rap-port 2007:1 fra Brottsförebyggande Rådet, Stockholm). I rapporten nævnesder intet specifikt om dem med straffe på mellem 5 og 6 måneder.Det skal videre nævnes, at inden den svenske udvidelse af fodlænkeord-ningen fra en længstetid på 3 måneder til en på 6 måneder, havde spørgs-målet om den maksimale straf ved afsoning i hjemmet været drøftet af densvenske Straffsystemkommitté, som havde foreslået, at længstetiden blevsat til 1 år (Ett reformerat straffsystem, SOU 1995:91). Dette forslag blevimidlertid kritiseret af mange af de hørte parter. Den svenske regeringmente også, at det ville blive vanskeligt at gennemføre længere tids afso-2

ning i hjemmet på grund af de meget restriktive regler, der gælder for fod-lænkeordningen. Regeringen gav endvidere udtryk for bekymring for, atlængere afsoningstider ville indebære flere vilkårsovertrædelser, dels pågrund af at de dømte udsættes for flere fristelser, når de i længere tid skalafsone i hjemmet, og dels fordi det kunne betyde, at ordningen ville kom-me til at omfatte klienter, som muligvis har ringere forudsætninger for atklare de krav, afsoning i hjemmet stiller. Den samme bekymring blev ikkefremført ved udvidelse af ordningen fra 3 til 6 måneder (Proposition2004/05:34).