Spørgsmål nr. 517 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere kronikken ”Får ofret også enchance til?” i Politiken den 20. februar 2012, og herunder re-degøre for, eventuelt i fortrolig form, hvorfor skribenten ikkeer blevet orienteret, da overfaldsmanden i dette tilfælde er påudgang, samt om det ikke er fast procedure at orientere ofre,når en overfaldsmand er på udgang, og hvor ofte det er sket, atofret i sådanne tilfælde ikke er bliver orienteret.”

Svar:

1.

I kronikken beskriver Marlene Duus, hvordan hun i november 2008 varudsat for et meget voldsomt drabsforsøg. Hun har været igennem et stortantal operationer, men er fortsat plaget af skaderne efter forbrydelsen – fy-sisk såvel som psykisk. Marlene Duus føler ikke, at hun har fået tilstræk-kelig støtte til at komme videre med sit liv. Hendes erstatningssag er endnuikke afsluttet hos hverken Arbejdsskadestyrelsen eller Erstatningsnævnet,ligesom hun ikke har fået kommunens hjælp til at blive omskolet.I kronikken udtrykker Marlene Duus endvidere vrede og frustration over,at gerningsmanden – modsat hende – har fået samfundets hjælp til atkomme videre. Marlene Duus er især uforstående over for, at gernings-manden efter kort tids afsoning har fået lov til at komme på udgang og harmulighed for at få en læreplads på en restaurant.

2.

Jeg vil i den forbindelse først og fremmest gerne udtrykke min dybestemedfølelse med Marlene Duus. Hun har været ude for en ganske forfærde-lig forbrydelse, som har haft store omkostninger for hende. Og hun fortje-ner stor ros for at stå frem i offentligheden med sin beretning, som har væ-ret med til at sætte fokus på et meget vigtigt område.Af principielle grunde finder jeg ikke, at jeg som justitsminister bør kom-mentere nærmere på omstændighederne i den konkrete sag.Der kan i øvrigt henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 509og 510 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der bl.a. indeholder nærme-re oplysninger om udfaldet af den konkrete straffesag og forløbet omkringafsoning, herunder i forhold til det rejste spørgsmål om underretning afforurettede.

3.

Jeg kan om den rejste problemstilling herudover henvise til min mundt-lige besvarelse af 21. marts 2012 af spørgsmål nr. S 2614. Som jeg i den

forbindelse gav udtryk for, skal vi som samfund naturligvis gøre alt, hvadvi kan for at hjælpe de mennesker, som har været udsat for en forbrydelse.For regeringen er det således vigtigt, at færre skal være ofre for kriminali-tet. Derfor skal der sættes konsekvent ind over for kriminaliteten og densårsager. Vi vil naturligvis ikke acceptere, at mennesker bliver udsat forforbrydelser, som skader dem på liv og sjæl.I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 har regeringen sat sig som mål, atofre for kriminalitet skal hjælpes bedre. De skal sikres hjælp til en tryghverdag og muligheder for værn mod gerningsmanden. Rammerne for of-fererstatning skal efterses, og gerningsmanden skal kunne konfronteresmed konsekvenserne af sin kriminalitet.Vi er lige nu i regeringen ved at se nærmere på, hvordan vi bedst kan om-sætte målsætningerne i konkrete initiativer til gavn for ofrene.Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det ikke kun er et spørgsmålom at styrke indsatsen i forhold til ofrene. Det er således også vigtigt atsætte ind med tiltag, der kan bringe forbryderne væk fra et liv i kriminali-tet. Indsatsen over for de dømte skal således fastholdes og udbygges, så visikrer en bedre resocialisering til gavn for samfundet. Alt andet lige bety-der færre kriminelle og mindre kriminalitet også færre ofre.