Spørgsmål nr. 510 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I kronikken i Politiken den 20. februar 2012 ”Får offeret ogsåen chance til?” fremgår det, at ofrets sag om erstatning hartrukket uforholdsmæssigt ud, hvad er årsagen hertil? Ministe-ren bedes i den forbindelse oplyse om de generelle sagsbe-handlingstider i sager om erstatning til voldsofre og om detf.eks. ville være relevant at overveje egentlige handlingsplanerfor at hjælpe ofrene videre og give dem en følelse af, at deresve og vel kommer før gerningsmanden? I den forbindelse anfø-rer formanden for foreningen Hjælp Voldsofre, at det især er”de lange sagsbehandlingstider på voldssager, der ofte får of-rene til at følge sig tilsidesat af systemet, som i stedet givergerningsmændene et forspring på at komme videre” jf. artiklen”Hun rammer plet” i Ekstra Bladet tirsdag den 21. februar2012 side 7.”

Svar:

1.

Den omtalte kronik har affødt en vigtig debat om indsatsen over for per-soner, der er blevet udsat for en forbrydelse. Der kan i den forbindelsehenvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 517 (Alm. del) fraFolketingets Retsudvalg.

2.

I forhold til det rejste spørgsmål om sagsbehandlingstiden i sager omvold har Rigsadvokaten bl.a. oplyst følgende:”Politi og anklagemyndighed har stor fokus på behandlingen afsager om personfarlig kriminalitet, herunder sagsbehandlings-tiden i disse sager, jf. herved også retsplejelovens § 96, stk. 2,hvorefter enhver sag skal fremmes med den hurtighed, som sa-gens beskaffenhed tillader.Det gælder i særdeleshed sager om alvorlig personfarlig krimi-nalitet som f.eks. drab, drabsforsøg og grov vold. I disse sagervil der dog samtidig ofte være behov for en omfattende efter-forskning og eventuelt mentalundersøgelse af en eller flere sig-tede, som vil kunne bidrage til en længere sagsbehandlingstid.Den generelle målsætning for politiets og anklagemyndighe-dens samlede sagsbehandlingstid i voldssager (omfatter over-trædelse af straffelovens §§ 244-246, men ikke sager om drabog drabsforsøg) er, at der fra sigtelsen til sagens indbringelsefor retten højst går 30 dage. Dette mål har fra 2008 til 2011været en del af politidirektørernes resultatkontrakter, og der eri den periode sket en markant forbedring af sagsbehandlingsti-den i voldssager.I 2011 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager(opgjort for sager omfattet af straffelovens §§ 119-121, 123 og2

244-246) således 42 dage, hvilket er en markant reduktion iforhold til årsresultatet for 2010 (52 dage), 2009 (60 dage) og2008 (69 dage). Tilsvarende kan det oplyses, at andelen afvoldssager, hvor tiltalen rejses inden 30 dage efter sigtelses-tidspunktet, var 67 pct. i 2011, hvilket er en meget væsentligforbedring sammenlignet med årsresultatet for 2010 (61 pct.),2009 (56 pct.) og 2008 (47 pct.).”For så vidt angår sagsbehandlingstiden i den konkrete sag, der er omtalt ikronikken, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 509(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

3.

Når det mere specifikt gælder spørgsmålet om sagsbehandlingstiden isager om erstatning til voldsofre, kan det oplyses, at staten efter offerer-statningsloven yder erstatning og godtgørelse til personer, der har væretudsat for en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsfor-bud og bortvisning.Sager om erstatning efter offererstatningsloven behandles af Erstatnings-nævnet, der har oplyst følgende:”Erstatningsnævnet tilkender erstatning og godtgørelse til ofrefor forbrydelser. Nævnet har derfor fokus på at behandle an-søgningerne hurtigst muligt.Erstatningsnævnet traf i 2010 5.306 afgørelser. Den gennem-snitlige sagsbehandlingstid udgjorde 75 kalenderdage. I 20 pct.af sagerne traf nævnet afgørelse senest 10 dage efter modtagel-sen af sagen i nævnet. 50 pct. af sagerne blev afgjort senest 46dage efter sagens modtagelse i nævnet, og 80 pct. af sagernevar afgjort inden 123 dage. Nævnet tilkendte i 2010 erstatningfor i alt ca. 116,5 mio. kr.De nøjagtige tal for 2011 foreligger endnu ikke, men sagsbe-handlingstiderne lå i snit på 86 dage. 20 pct. af sagerne blevbehandlet inden for 13 dage, 50 pct. af sagerne blev behandletinden for 58 dage, og 80 pct. inden for 130 dage.Ansøgninger om erstatning til voldsofre skal indgives til politi-et i den politikreds, hvor forbrydelsen har fundet sted. Politietvideresender ofrets ansøgning til nævnet vedlagt bl.a. politietsoplysninger om den anmeldte forbrydelse mv. Hvis sagen, sombegrunder erstatningskravet, fortsat er under behandling hospolitiet, ved anklagemyndigheden eller ved domstolene, frem-sendes sagen først til nævnet ved sagens afslutning.En ansøger, der afleverer en ansøgning om erstatning hos poli-tiet straks efter sin tilskadekomst, vil således kunne opleve, atder går noget tid, før denne modtages i Erstatningsnævnet. Dogkan sagen sendes til nævnet, forinden den er færdigbehandlet3

hos politiet, anklagemyndigheden eller ved domstolene, hvisforholdene taler for det.Når erstatningsansøgningerne modtages i Erstatningsnævnet,foretages en hurtig udskillelse af de ansøgninger, hvor nævnethar mulighed for umiddelbart at træffe afgørelse. Det drejer sigf.eks. om de sager, hvor erstatningsspørgsmålet er afgjort veden dom, som nævnet er bundet af. Tilsvarende gælder også i endel andre ansøgninger, f.eks. om mindre, oplagte eller veloply-ste krav, som nævnet umiddelbart kan træffe afgørelse om. Isådanne sager vil nævnet ofte kunne træffe afgørelse i løbet af2-4 uger efter sagens modtagelse i nævnet.En del af ansøgningerne drejer sig om krav, der ikke er til-strækkeligt oplyste eller dokumenterede. I sådanne sager vilder ofte være behov for mere tidskrævende sagsbehandlingmed indhentelse af lægelige og andre oplysninger.I sager med alvorlig tilskadekomst, f.eks. varigt mén, erhvervs-evnetab mv., skal sagerne i overensstemmelse med reglerne ierstatningsansvarsloven sædvanligvis forelægges for Arbejds-skadestyrelsen.Navnlig i sager med alvorlige skader med langvarige sygeperi-oder, tabt arbejdsfortjeneste, helbredsbehandlinger, varigt ménog erhvervsevnetab, vil nævnet – i det omfang, det er muligt –træffe afgørelse om en del af kravene, således at erstatning her-for straks kan udbetales, mens andre krav må afvente lægeligeog økonomiske oplysninger, afsluttende behandlinger, udtalel-se fra Arbejdsskadestyrelsen mv.For så vidt angår den konkrete skadelidte, som kronikken om-handler, ser Erstatningsnævnet sig ikke i stand til – uden ud-trykkeligt samtykke fra pågældende – at offentliggøre oplys-ninger om en evt. erstatningssag.”