UDENRIGSMINISTERIETDen 14. marts 2012Spørgsmål fra Rets-sudvalget til uden-rigsministeren af17. februar 2012.REU alm. del -spørgsmål 497 stil-let af Christian Juhl(EL).Spørgsmål 497Ministeren bedes redegøre for de danske regler og procedurer vedrørende transportaf våben og ammunition mellem tredjelande via danske rederier og samtidig gørerede for andre relevante landes lovgivning på samme område, herunder Tysklandsog Belgiens lovgivning, der er mere restriktiv end den danske.Svar:Udenrigsministeriet har for første del af spørgsmålet vedrørende de danske regler ogprocedurer indhentet nedenstående svar fra Justitsministeriet:”Den danske våbenlovgivning henhører under Justitsministeriets ressort.Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at overførsel af våben mel-lem andre lande end Danmark, er reguleret i våbenlovens1§ 7 a, som op-rindeligt blev indsat ved lov nr. 353 af 19. maj 2004. Efter § 7 a, stk. 1,kan justitsministeren efter forhandling med udenrigsministeren fastsættebestemmelser om forbud mod transport af våben og krigsmateriel m.v.mellem andre lande end Danmark, når der er tale om nærmere bestemtemodtagerlande.Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der skal udstedesforbud mod transport af våben til lande, som er omfattet af internationa-le våbenembargoer, uanset om der er tale om FN-, EU- eller OSCE-embargoer. Herudover kan der eventuelt udstedes forbud vedrørendelande, som der i andre bredt sammensatte internationale fora træffes be-slutning om at forbyde eller modvirke våbenoverførsler til.Våbenlovens § 7 a, stk. 1, gælder uanset hvilken form for transportmid-del, der anvendes, og uanset om transportmidlet er dansk eller uden-1

landsk registreret. Begrebet transport omfatter såvel indgåelse af og in-struktion om indgåelse af en aftale om transport som udførelse af og in-struktion om udførelse af transport. Dermed er både den, som iværksæt-ter en våbentransport (typisk et transportfirma), og den, der udfører denfaktiske transport (skibsføreren/piloten/chaufføren), omfattet af be-stemmelsen.Efter våbenlovens § 7 a, stk. 2, er det endvidere forbudt at erhverve, sæl-ge, levere, transportere våben og krigsmateriel m.v. fra ét land til et an-det, hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i afsender- og modta-gerlandet og eventuelle transitlande foreligger de efter lovgivningen ivedkommende lande nødvendige tilladelser til henholdsvis udførsel, ind-førsel og transit, eller hvis våbnene ikke er mærket i overensstemmelsemed lovgivningen i vedkommende lande. Forbuddet mod at erhverve,sælge, levere, transportere eller på anden måde overføre umærkede våbenm.v. omfatter ikke midlertidig indførsel, herunder transit.Det fremgår endvidere af våbenlovens § 7 a, stk. 3, at justitsministeren,eller den ministeren bemyndiger hertil, kan meddele dispensation fra deti stk. 1 og 2 nævnte forbud. Dispensation gives kun undtagelsesvist un-der ganske særlige omstændigheder.Med hjemmel i bl.a. våbenlovens § 7 a, stk. 1, har justitsministeren ud-stedt våbentransportbekendtgørelsen2, der indeholder et forbud mod attransportere våben, krigsmateriel m.v. mellem andre lande end Danmark,når transporten sker til en række i bekendtgørelsen nærmere opregnedelande. Bekendtgørelsen revideres løbende i takt med ophævelser og ved-tagelser af internationale våbenembargoer m.v.Det bemærkes, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræ-der våbenlovens § 7 a, stk. 2, våbentransportbekendtgørelsens § 1, stk. 1,eller et vilkår efter våbenlovens § 7 a, stk. 3, straffes med bøde, fængselindtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1 og våbentransportbekendtgørelsens § 2. ”Udenrigsministeriet har via sine ambassader indhentet oplysninger hos relevantenationale myndigheder om reglerne vedrørende transport af våben mellem tredje-lande i henholdsvis Belgien og Tyskland, som anført i spørgsmålet. Derudover erindhentet oplysninger fra Norge og Nederlandene, som traditionelt er betydnings-fulde søfartsnationer.I

Belgien

reguleres området ved en lov om import, eksport, transit af våben mv.,der trådte i kraft den 17. juli 2003. Loven indeholder bestemmelse om, at ingen bel-2

gier eller udlænding med bopæl i Belgien, som udøver erhvervsvirksomhed i Belgien,må forhandle, eksportere eller levere våben mv. til udlandet, eller besidde våben mv.med dette formål, eller optræde som mellemmand i sådanne transaktioner uden for-udgående tilladelse fra Justitsministeriet. Det afgørende spørgsmål er således, hvor-vidt en transportør (rederi eller lignende) betragtes som mellemmand/mægler i envåbenhandel, og hvorvidt en transportør betragtes som den, der ”leverer” våbnenetil udlandet og dermed i hvert af de citerede tilfælde vil være omfattet af det belgiskekrav til våbenlicens.Ifølge oplysninger fra de relevante belgiske myndigheder er lovgivningens formule-ring om ”mellemmand” og ”transportør/leverandør” (f.eks. et rederi) afhængig affortolkning i hvert enkelt tilfælde. Det gælder generelt, at den som udfører transpor-ten udelukkende skal være i besiddelse af en gældende tilladelse, såfremt den pågæl-dende transportør selv har bestilt og er ansvarlig for bestilling af varerne/har udførthandelen. Det er ligeledes meddelt fra det belgiske Justitsministeriums side, at etrederi (som altså ikke selv har været involveret i våbenhandelen) heller ikke kan be-tragtes som mellemmand, idet rederiet for at være kategoriseret som ”mellemmand”skal være direkte involveret i våbenhandelen. Der findes derfor ikke i belgisk lov-givningshjemmel krav om tilladelse for et belgisk fartøj eller belgisk reder, som – påbestilling af de handlende parter - transporterer våben, ammunition eller afledteprodukter fra et tredjeland til et andet tredjeland (uden transit via Belgien).I

Tyskland

følger det af lov om krigsvåbenkontrol (Kriegswaffenkontrollgesetz) § 4,stk. 1, at al transport af krigsvåben uden for Tyskland på skibe, som fører tysk flageller på fly, som er indregistreret i Tyskland, kræver tilladelse. Den relevante lovgiv-ning indeholder et bilag med en liste over materiale, som anses for krigsvåben.Grundlæggende er transport af krigsvåben på skibe under tysk flag således forbudt,men ved opfyldelse af særlige kriterier kan der opnås tilladelse. I henhold til stk. 2kan der meddeles generel tilladelse til transport i bestemte områder, mens der ikkeskal indhentes tilladelse til transport mellem lande inden for EU. En transport mel-lem to tredjelande, hvor transporten sker ved benyttelse af et tysk ejet skib, vil såle-des kræve tilladelse eller licens, hvis der er tale om transport af krigsvåben.Der skal ansøges om tilladelse, inden krigsvåbnene er bragt om bord på henholdsvisskibet eller flyet. Ansøgninger skal indgives hos Forbundsministeriet for trafik, byg-geri og byudvikling (BMVBS), der efterfølgende hører det tyske Udenrigsministeri-um,Auswärtiges Amt,som undersøger afskibnings- og aflæsningsstedet og eventuellestop undervejs med henblik på afklaring om der hér hersker fred, uroligheder, kriser,borgerkrige eller andre konflikter. Kriser, uroligheder og lignende udløser afslag pågodkendelse. Manglende oplysninger fører ligeledes til afslag.Den

norske

eksportkontrollovgivning (LOV 1987-12-18 nr 93: Lov om kontrollmed eksport av strategiske varer, tjenester og teknologi m.v.) regulerer ikke pt.transport af forsvarsmateriel.

Belgien

Tyskland

norske

Nederlandenes