Spørgsmål nr. 485 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at der jf. Kontant-udsendelsen ”Politi-nølkoster” den 15. november 2011 er dømte kriminelle, der slip-per billigere i straf pga. lange sagsbehandlingstider indenforøkonomisk kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Rigsadvokaturen er ikke i besiddelse af statistiske oplysningerom, i hvor mange sager om økonomisk kriminalitet der indenfor de senere år måtte være sket strafnedsættelse som følge aflang sagsbehandlingstid. Tilvejebringelse af en sådan opgørel-se ville forudsætte en meget omfattende og ressourcekrævendemanuel gennemgang af et stort antal sager i politikredsene ogstatsadvokaturerne.Det kan dog generelt oplyses, at sanktionsfastsættelsen i sagerom økonomisk kriminalitet ligesom i andre straffesager af-hænger af en konkret vurdering af sagens samlede omstændig-heder, herunder navnlig lovovertrædelsens grovhed og oplys-ningerne om gerningsmandens forhold, jf. herved de alminde-lige strafudmålingsbestemmelser i straffelovens §§ 80-82. Ipraksis lægges der i disse sager ved straffens fastsættelse bety-delig vægt på størrelsen af det beløb, som lovovertrædelsenangår.I visse tilfælde kan sagsbehandlingstiden indgå som en formil-dende omstændighed ved strafudmålingen. Det følger såledesaf straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straffens fastsættelse ialmindelighed skal indgå som en formildende omstændighed,at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden foren rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Til-svarende skal det i almindelighed indgå som en formildendeomstændighed, at der er gået så lang tid, siden den strafbarehandling blev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige strafer unødvendig, jf. straffelovens § 82, nr. 14.Bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13, skal også ses i lysetaf artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention og den heraf afledte retspraksis, hvorefter enhver harret til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist.

Det beror på rettens konkrete vurdering af sagens samlede om-stændigheder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvis-ning til bestemmelserne i straffelovens § 82, nr. 13 og 14. I denforbindelse lægges der bl.a. vægt på forbrydelsens karakter,sagens betydning og kompleksitet samt den tiltaltes og myn-dighedernes adfærd i forbindelse med sagens behandling.Der er således ikke i alle sager, hvor der har været tale om langsagsbehandlingstid, grundlag for at nedsætte straffen. Der kanikke opstilles præcise retningslinjer for, at eksempelvis en be-stemt varighed for en sags behandling, f.eks. et bestemt antalår, i sig selv medfører, at der foreligger en lang sagsbehand-lingstid, der vil kunne føre til en formildelse af straffen. Derfindes således i retspraksis eksempler på, at selv meget langesagsbehandlingstider (7-10 år) ikke har medført en nedsættelseaf straffen, idet der har foreligget en rimelig begrundelse for, atsagen ikke på et tidligere tidspunkt har kunnet færdigbehand-les. Omvendt vil kortere sagsbehandlingstider efter retspraksisafhængig af sagens konkrete omstændigheder kunne medføreen formildelse af straffen, hvis der ikke kan påvises særligeforhold i sagen, som kan begrunde sagsbehandlingstidenslængde.Det bemærkes i den forbindelse, at sager om økonomisk kri-minalitet ofte er meget omfangsrige og komplekse, og at sags-behandlingstiden derfor kan være længere end i andre typer afstraffesager.”Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 481(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.