Spørgsmål nr. 478 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. Del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26/1-12 fraTalsmandsgruppen i Statsfængslet i Vridsløselille vedr. sags-behandling i Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. REU alm.del - bilag 251.”

Svar:

Talsmandsgruppen i Statsfængslet i Vridsløselille har i den henvendelse,der henvises til i spørgsmålet, anført, at de indsatte bliver udsat for usagligsagsbehandling af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Talsmandsgruppenhar i den forbindelse anført, at de indsatte sagsbehandlingsmæssigt er op-delt som værende enten ”almindelige” eller ”særlige”, og at en indsat be-tragtes som ”særlig”, såfremt den pågældendes sag har været meget omtalti medierne. Det er endvidere anført, at der gives afslag på f.eks. prøveløs-ladelse af hensyn til retsfølelsen begrundet i, at den indsattes sag har væretomtalt i medierne. Talsmandsgruppen har anført, at dette sker, uanset atder er tale om indsatte, der af fængslet bliver betragtet som mønsterindsat-te, og hvor fængslet har indstillet til en positiv afgørelse.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at indsatte, der udstår fæng-sel i 8 år eller derover, herunder livstid eller forvaring (langtidsindsatte) erdelt op i såkaldte ”almindelige” sager og ”særlige” sager. Som eksemplerpå ”særlige” sager kan nævnes sager vedrørende livstids- og forvarings-dømte, sager vedrørende negativt stærke indsatte, sager hvor der er særligehensyn til retshåndhævelsen, hvilket kan være sammenfaldende med, atden konkrete sag har været meget omtalt i medierne, eller sager, hvor derer særlige sikkerhedsmæssige hensyn, hvilket kan være tilfældet, såfremtden indsatte er meget undvigelsestruet og/eller har begået ny farlig ellerpersonfarlig kriminalitet under afsoning, undvigelse, udgang, eller udebli-velse/undvigelse fra udgang.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at opdelingen afsagerne har betydning for, hvordan sagerne bliver behandlet. Hvis der ertale om en ”særlig” sag, vil sagen på grund af sin særlige karakter blivebehandlet på årlige fællesmøder mellem direktoratet og det fængsel, hvorden indsatte udstår straffen. Hvis der derimod er tale om en ”almindelig”sag, vil der kun blive afholdt ét fællesmøde under hele strafudståelsen.Den øvrige behandling af sagen vil herefter ske på skriftligt grundlag.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at spørgs-målet om udgang og prøveløsladelse i de ”særlige” sager normalt afgøres iforbindelse med afholdelse af det årlige fællesmøde. Forud for fællesmø-det har fængslet sendt en indstilling til direktoratet med fængslets forslagtil afgørelse. På mødet drøftes hver enkelt indsat, og man når frem til enafgørelse om, hvad den indsatte kan få tilladelse til. Kan der ikke opnåsenighed, er det direktoratet, som har den endelige afgørelse.Hvis spørgsmålet om udgang og prøveløsladelse rejses af fængslet påskriftligt grundlag, er det også direktoratet, der træffer afgørelse efter ind-stilling fra fængslet.Det kan således forekomme, at fængslet har indstillet til direktoratet, atden indsatte meddeles tilladelse til udgang eller prøveløsladelse, men hvordirektoratet ikke er enig i fængslets vurdering og derfor meddeler afslag pådet indstillede.Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse ud fra en samlet kon-kret og individuel vurdering af alle momenter i sagen, herunder fængsletsvurdering af den indsattes forhold, kriminalitetens art og straffens længdesamt hensynet til retshåndhævelsen. Det forhold, at der er tale om en sær-lig sag, bevirker således ikke i sig selv, at der gives afslag på lempelser iafsoningen mv. på grund af hensynet til retshåndhævelsen. Direktoratet forKriminalforsorgen har således oplyst, at der ikke foregår usaglig forskels-behandling i forbindelse med direktoratets vurdering af de konkrete sager.