Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Handels- og investeringsministerens besvarelse af Samrådsspørgsmål A om ACTA den
10. februar 2012
Der har været meget fokus i pressen de seneste dage om ACTA aftalen. Jeg vilderfor indledningsvis fremhæve, at ACTA-aftalenhandler om at sikreen mereeffektiv beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettighedersom varemær-ker, patenter og ophavsret. Hvis eksempelvis en dansk virksomhed oplever, atdens varemærke anvendes ulovligt i lande uden for EU, så vil ACTA gøre detlettere for virksomheden at få håndhævet sin rettighed.
Dårlig beskyttelse af rettighederne hæmmer forskning og innovation. Det er etproblem for et videnssamfund som det danske, hvor vi skal leve af samfundetskreative kræfter. Det være sig for musik over medicin til vindmølleproducen-terne. Derfor er det nødvendigt at sikre bedre beskyttelse og håndhævelse afdanske virksomheders immaterielle rettigheder for at styrke deres konkurrence-evne på det globale marked.
En del af kritikken over for ACTA har sammenhæng med de massive tilkende-givelser mod to amerikanske lovforslag, også benævnt SOPA (Stop online Pira-cyAct) og PIPA (Protect IP Act), som handler om intellektuelle rettigheder påinternettet. Jeg vil gerne understrege, at der ingen sammenhæng er mellem AC-TA og de to amerikanske lovforslag. I modsætning til SOPA og PIPA medførerACTA ikke regler, der begrænser borgernes adgang til internettet. Der er ingenlove, der skal ændres i hverken EU eller DK, som følge af ACTA.
***
Jeg vil nu gå til besvarelsen af udvalgets konkrete spørgsmål:Lad mig indledningsvis præcisere at Udenrigsministeriet gennem hele forløbetmed ACTA-aftalen harindhentet bidrag fra flere ministerier. Udenrigsministeri-et har som følge af ansvaret for den internationale handelspolitik koordineretarbejdet.I Danmark henhører regulering af internettet samt lovgivning om be-skyttelse af bl.a. varemærker og patenter under Erhvervs- og Vækstministeriet.Lovgivning om krænkelser af immaterielle rettigheder på internettet henhørerhovedsageligt under Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, mensJustitsministeriet har ressort på spørgsmål relateret til Retsplejeloven. Jeg prø-ver i dag at dække i dag alle ministerområder, men også udvalget må erkende,at jeg er handelsminister.
Vedrørende åbenhed i ACTA-forhandlingerne har den danske regering hele ve-jen igennem arbejdet for at holde offentligheden orienteret. Det vil jeg netoppåpege overfor Nikolaj Villumsen har været respekteret både af den nuværendeog af den tidligere regering. Samtidig har vi respekteret, at Kommissionen, somhar forhandlet på EU’s vegne – har taget hensyn til, at ikke alle parter har øn-sket offentliggørelse af de konkrete forhandlingsudspil. Det er sædvanlig prak-sis i internationale forhandlinger.
Lissabon-traktaten og den reviderede rammeaftale (for samarbejde med Euro-paparlamentet) indeholder regler om, hvordan Europaparlamentet skal holdesorienteret om sådanne forhandlinger. Og disse regler er blevet fulgt.
Når det gælder EU’s konkrete tiltag for at sikre åbenhedunder forhandlingerne,vil jeg fremhæve følgende:Handelskommissær Karel de Gucht har deltaget i tre plenardebatter i Eu-ropaparlamentet om ACTA og besvaret et stort antal mundtlige og skrift-lige spørgsmål fra parlamentet om sagen, ligesom Rådet løbende er blevetorienteret såvel på ministerniveau som på embedsmandsniveau.Samtidig har embedsmænd fra Kommissionen under forhandlingerne gi-vet et antal briefinger for medlemmer af Europaparlamentet og RådetomACTA-forhandlingerne.Offentligheden er på tilsvarende vis blevet holdt orienteret om formåletmed forhandlingerne. Kommissionen har efter hver runde forhandlinge-rudsendt resuméer og organiseret pressebriefinger. Kommissionen harendvidere organiseret to offentlige konferencer om ACTA (i juni 2008 ogapril 2009) med deltagelse af NGO’er, erhvervsorganisationer og pressen.ACTA aftalen har været offentlig tilgængelig siden november 2010.
Folketinget er på tilsvarende vis blevet holdt løbende orienteret om forhandlin-gerne:
Kommissionens mandat til ACTA-forhandlingerne blev i overensstem-melse med daværende praksis forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-entering den 7. december 2007.Udenrigsministeren var i samråd om ACTA i Folketingets Europaudvalgden 19. marts 2010 og tog forhandlingsoplæg i ACTA-forhandlingernemed i den umiddelbart efterfølgende Folketingets Europaudvalg forelæg-gelse af GAC/FAC. Der noterer jeg mig, at samtlige partier udover En-hedslisten valgte at stemme for mandatet.Den 7. december 2010 oversendte Udenrigsministeriet et samlenotat omACTA til FEU, som blev fulgt op af en ordinær mundtlig forelæggelse afforhandlingsresultatet til orientering i forbindelse med udenrigsministe-rens ordinære forelæggelse af Rådet for generelle spørgsmål og Rådet forudenrigsanliggender fredag den 10. december 2010.
Alt dette er bare for at gøre opmærksom på, at offentligheden har været invol-veret.
Så til dansk lovgivning: Det er ikke nødvendigt at ændre dansk lovgivning iforhold til ACTA, idet vores lovgivning allerede dækker forpligtelserne i afta-len. I Danmark og EU har vi allerede en række regler, som effektivt beskyttervirksomhederne mod kopiering og anden misbrug af immaterielle rettigheder,og som giver rettighedshaverne gode muligheder for at håndhæve deres rettig-heder. Traktaten ændrer således ikke ved hverken dansk eller EU’s lovgivning,og der er derfor ikke behov for ny dansk lovgivning.
Som jeg allerede har været inde på, så er formålet med ACTAat sikre, at allelande, der er en del af ACTA, har en effektiv håndhævelse af immaterielle ret-tigheder. ACTA vil gøre det muligt for den europæiske musiker, som har fåetsit hit ulovligt kopieret, at forfølge sine rettigheder effektivt, eksempelvis i lan-de som Mexico og Sydkorea. Og det vil være til gavn for at fastholde arbejds-pladser i såvel Danmark som de øvrige EU-lande.***Jeg er også blevet bedt om at oplyse, om regeringen kan garantere, at danskeinternetbrugere ikke i fremtiden risikerer, at deres personlige oplysninger udle-veres til private firmaer alene på baggrund mistanke om krænkelser af ophavs-ret samt oplyse, om jeg finder det rimeligt, at internetudbydere pålægges et an-svar for, hvad internetbrugere foretager sig på internettet?
Disse spørgsmål henhører ikke under mit ressortområde som handels- og inve-steringsminister. Kulturministeren, justitsministeren samt erhvervs- og vækst-ministeren, som hver især er ansvarlige for området, har bedt mig give følgendesvar:
Det skal understreges, at ACTA-aftalenikkekræver ændringer i de regler, derallerede gælder herhjemme, når det drejer sig om at kunne få udleveret oplys-ninger, der gør det muligt for en rettighedshaver at identificere en internetbru-ger, der mistænkes for at krænke ophavsretten.
De gældende regler fremgår af retsplejeloven. Det betyder, at rettighedshavermå gå til domstolene efter retsplejelovens nærmere regler herom, hvis han/hunønsker at få udleveret oplysninger fra internetudbydere eller andre om en inter-netbruger, fra hvis IP-adresse der er konstateret krænkelser af ophavsretten.Disse oplysninger er afgørende for rettighedshaveren, der ellers ikke har mulig-hed for at vide, hvem et sagsanlæg kan rettes imod.
Internetudbyderen kankunudlevere oplysningerne, hvis det følger af forudgå-ende retskendelse eller anden retlig forpligtigelse. Internetudbyderen må ikkeudlevere oplysninger vedrørende deres internetkunder frivilligt, f.eks. på bag-grund af en opfordring fra en rettighedshaver.
Generelt er internetudbydernes ansvar reguleret i E-handelsdirektivet, der iDanmark er implementeret i E-handelsloven. Det følger af E-handelsloven, atinternetudbyderne ikke er ansvarlige for brugernes handlinger så længe det dre-jer sig om ren transmission af data – det såkaldte ’mere conduit’-princip.
