Spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for regelgrundlaget for at enkeltper-soner kan få aktindsigt hos PET vedrørende myndighedens tid-ligere ulovlige registrering af politisk aktivitet og/eller hold-ninger, samt hvad der er årsagen til, at enkelte personer har få-et aktindsigt i indholdet af ulovlige registreringer om pågæl-dende selv, og andre har fået afslag herpå? Ministeren kan omnødvendigt oversende svaret i fortrolig form.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:”Politiets Efterretningstjeneste modtager løbende anmodningerom aktindsigt fra personer, der ønsker at se de oplysninger omderes person, som efterretningstjenesten måtte være i besiddel-se af.Om retsgrundlaget for behandlingen af sådanne anmodningerkan Politiets Efterretningstjeneste oplyse, at efterretningstjene-sten ikke er omfattet af persondataloven, jf. lovens § 2, stk. 11,og dermed heller ikke af lovens regler om egenacces.Der er som udgangspunkt heller ikke adgang til partsaktindsigti Politiets Efterretningstjenestes virksomhed. Det skyldes, atforvaltningslovens regler om partsaktindsigt alene gælder forbehandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgø-relse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, og § 9, stk. 1, hvilketikke er tilfældet for hovedparten af PET’s sager.Offentlighedsloven gælder i medfør af lovens § 2, stk. 1, 1.pkt., ikke for sager inden for strafferetsplejen. Det betyder, atstørstedelen af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed ikkeer omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven. I defå tilfælde, hvor efterretningstjenestens virksomhed ikke er endel af strafferetsplejen, giver offentlighedsloven mulighed for,at aktindsigt kan afslås, hvis det kan skade efterretningstjene-stens virksomhed at give aktindsigt, jf. navnlig lovens § 13,stk.1, nr. 1-3.Alle anmodninger om aktindsigt underkastes en konkret vurde-ring, men det er Politiets Efterretningstjenestes faste og lang-varige praksis, at der i almindelighed ikke – heller ikke ud fraprincippet om meroffentlighed i medfør af offentlighedslovens2

§ 4, stk. 1, 2. pkt. – gives aktindsigt i oplysninger, som efter-retningstjenesten har om en person.Baggrunden for denne praksis er, at det vil kunne medføre af-gørende skadevirkninger for Politiets Efterretningstjenestesvirksomhed, hvis efterretningstjenesten gav en person indsigt ioplysninger, som efterretningstjenesten har om den pågælden-de. Efterretningstjenesten modtager således f.eks. i vidt om-fang oplysninger fra udenlandske samarbejdspartnere, og det eren forudsætning for modtagelsen af disse oplysninger, at dealene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregi-ves til andre. Hvis Politiets Efterretningstjeneste tilsidesætterhensynet til samarbejdspartnere og kilder, vil det ikke blotkonkret kunne bringe kilder eller andre personer i fare, men til-lige mere generelt kunne få den effekt, at efterretningstjenestenikke fremover modtager relevante oplysninger.Det oplyses i almindelighed heller ikke, at efterretningstjene-sten ikke er i besiddelse af oplysninger om en person. Detteskyldes, at det også vil kunne skade efterretningstjenestensvirksomhed, hvis personer, om hvem efterretningstjenesten in-gen oplysninger har, fik dette at vide. I givet fald, ville en per-son, der ikke fik denne oplysning, modsætningsvist kunne slut-te, at efterretningstjenesten er i besiddelse af oplysninger omden pågældende.I helt særlige tilfælde giver Politiets Efterretningstjeneste dogpersoner adgang til at se oplysninger om dem selv.Det er således efterretningstjenestens praksis, at personer, derer omtalt ved navn i PET-kommissionens beretning, i alminde-lighed kan få lejlighed til at gennemse de oplysninger i efter-retningstjenestens arkiv, der ligger til grund for omtalen i be-retningen. Denne praksis har efterretningstjenesten også tidli-gere fulgt i forbindelse med offentliggørelsen af Dansk Institutfor Internationale Studiers udredning med titlen ”Danmark un-der den kolde krig”.I de tilfælde, hvor der til brug for offentliggørelse af forsk-ningsprojekter sker afklassificering af oplysninger i en person-sag, som en forsker har fået adgang til, giver efterretningstje-nesten endvidere samtidig den person, som sagen omhandler,adgang til det afklassificerede materiale.”