Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Dato:Dok.:
30. januar 2012309765
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AB, AC og AD(Alm. del) fra Folketingets RetsudvalgSamrådsspørgsmål AB:”Er ministeren enig med Radikale Venstres retsordfører i, at indsatte ilukkede fængsler, der er dømt for alvorlig kriminalitet, skal have en mobil-telefon i deres celle – i første omgang som et forsøg?”Samrådsspørgsmål AC:”Hvordan kan ministeren garantere at en ordning, hvor indsatte i de luk-kede fængsler får en mobiltelefon i cellen, ikke vil medføre, at den dømtekriminelle blot kan fortsætte med at begå kriminalitet eller misbruge mo-biltelefonen til at kontakte ofrene for kriminaliteten.”Samrådsspørgsmål AD:”Ministeren bedes redegøre for om hensynet til at indsatte i de lukkedefængsler kan kontakte bl.a. deres familie ikke allerede er tilgodeset inden-for de rammer, der er i dag?”
[Indledning]1.Spørgsmålene udspringer jo af den debat, der var i starten af decembersidste år omkring adgangen til mobiltelefoner i fængslerne.Som denne debat har vist, kan der gøre sig forskellige modsatrettede hen-syn gældende, og jeg vil derfor indlede med at understrege, at jeg fuldt udanerkender, at der også kan være forskellige synspunkter i denne debat.
1
Jeg er naturligvis derfor også opmærksom på, at nogle har været mere ellermindre imødekommende over for en tanke om større adgang til mobiltele-foner i fængslerne – det gælder jo bl.a. også Fængselsforbundet.Og derfor er jeg glad for, at jeg i dag får lejlighed til at uddybe, hvorfor jeger mere tilbageholdende.Samtidig vil jeg allerede her indledningsvis slå helt fast, at regeringen ikkehar aktuelle planer om at åbne for mobiltelefoner i lukkede fængsler – hel-ler ikke som en forsøgsordning.[Den gældende ordning]2.Jeg tror i øvrigt, at det kan være nyttigt for debatten i dag, hvis jeg kortindleder med at ridse op, hvordan reglerne er i dag, når det gælder de ind-sattes adgang til at benytte telefon.Der er en overordnet regel om, at de indsatte i både åbne og lukkedefængsler har ret til at føre telefonsamtaler i det omfang, det er praktisk mu-ligt.Telefonsamtalerne føres som udgangspunkt fra en fælles telefon på gan-gen.3.I de lukkede fængsler bliver telefonsamtalerne som udgangspunkt på-hørt, aflyttet eller optaget af personalet – medmindre en sådan kontrol ikkefindes nødvendig.De indsatte i lukkede fængsler har kun de fælles telefoner. De kan med an-dre ord ikke få tilladelse til at installere fastnettelefon eller fastmonteretmobiltelefon i deres eget opholdsrum.Det hænger bl.a. sammen med, at det i så fald ville være umuligt for per-sonalet at føre den nødvendige kontrol med telefonsamtalerne.4.I de åbne fængsler har de indsatte omvendt mulighed for at installereegen fastnettelefon i deres celle.
2
Derudover er der åbnet mulighed for, at indsatte i åbne fængsler kan lejeen fastmonteret mobiltelefon i deres celle, hvilket jeg skal vende tilbage tilom et øjeblik.Baggrunden for, at der gælder forskellige regler i de lukkede og åbnefængsler, er, at de lukkede fængsler huser et andet klientel end de åbnefængsler.Derfor er telefonsamtaler i de åbne fængsler heller ikke undergivet kontrolpå samme måde som i de lukkede fængsler.[Forsøgsordningen i de åbne fængsler]5.I Statsfængslet Møgelkær og Statsfængslet Søbysøgård, som begge eråbne fængsler, har der for nylig været en forsøgsordning, hvor de indsattekunne leje en mobiltelefon.Ikke forstået på den måde, at de indsatte har kunnet gå rundt med en mo-biltelefon på sig – telefonerne blev monteret med en kæde i de indsattesegne opholdsrum.Men ordningen gjorde det nemmere for de indsatte at opretholde et natur-ligt forhold til deres nærmeste familie, fordi de f.eks. kunne ringe og sigegodnat til deres børn.6.Erfaringerne fra forsøgsordningen har været positive, og derfor har Di-rektoratet for Kriminalforsorgen besluttet, at ordningen skal gøres perma-nent og indføres i de øvrige åbne fængsler.Som jeg var inde på, har der derfor siden den 1. april 2011 i de åbnefængsler været mulighed for at etablere en ordning om, at de indsatte kanleje en fastmonteret mobiltelefon i deres celle.7.De indsatte må ikke herudover medtage eller være i besiddelse af mobil-telefoner – heller ikke i åbne fængsler.I lukkede fængsler er uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon endda di-rekte strafbart efter straffelovens § 124, stk. 4.3
[Bør forsøgsordningen udbredes til de lukkede fængsler?]8.Det er ordningen fra de åbne fængsler, som har givet anledning til de-batten om, hvorvidt der nu skulle laves en lignende forsøgsordning medmobiltelefoner til indsatte i de lukkede fængsler.Men som sagt har regeringen ingen aktuelle planer herom.9.Jeg er opmærksom på, at man til støtte for en sådan forsøgsordning na-turligvis kan pege på, at de indsatte også i lukkede fængsler vil kunne havegavn af en mobiltelefon, fordi det giver dem mulighed for at opretholde entættere kontakt til deres familie.Heroverfor står imidlertid de sikkerhedsmæssige forhold, som gør sig gæl-dende, når vi taler om de lukkede fængsler.For når man bliver anbragt i et lukket fængsel, er det typisk, fordi man bli-ver betragtet som farlig eller undvigelsestruet, eller fordi der er risiko forny kriminalitet, indsmugling af narkotika eller lignende.Og man skal jo huske på, at mobiltelefoner kan bruges til andet end at rin-ge og sige godnat til sine børn.10.De indsatte i de lukkede fængsler ville få betydeligt lettere ved at plan-lægge og koordinere ny kriminalitet både i og uden for fængslet, herunderikke mindst indsmuglinger og flugtaktioner.Da man i sin tid kriminaliserede uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner ilukkede fængsler, var det jo netop også, fordi mobiltelefoner kan gøre detnemmere for indsatte at planlægge flugt eller begå ny kriminalitet.Derudover vil mobiltelefoner gøre det lettere for de indsatte at fastholdekriminelle relationer eller særlige gruppetilhørsforhold.11.Og jeg har i den forbindelse meget svært ved at se for mig, hvordan detskulle kunne forsvares at udstyre f.eks. rockere og bandemedlemmer medmobiltelefoner i de lukkede fængsler.
4
Og som spørgeren selv er inde på, kan mobiltelefoner selvfølgelig ogsåbruges til at tage kontakt til den forurettede eller andre implicerede i denindsattes sag.[Afslutning]12.De bekymringer, som jeg her er inde på, skal naturligvis ses i lyset af,at kriminalforsorgen ikke ville kunne opretholde den nuværende kontrolmed de indsattes telefonsamtaler fra de lukkede fængsler, hvis de indsattefik adgang til fastmonterede mobiltelefoner i deres celler.Hvis man skulle gå videre med idéen, ville det derfor også kræve noglemeget grundige overvejelser af, hvordan man kunne sikre sig mod de mis-brugsrisici, som jeg har nævnt.Men for endnu en gang at gøre det helt klart, så har regeringen ingen aktu-elle planer om at åbne for mobiltelefoner i lukkede fængsler.Tak.
5