Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1087015_0001.png
1087015_0002.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
29. februar 2012ProcesretskontoretDan Bjerring2012-0030-0596356983
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 442 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2012.
Morten Bødskov/Dan Bjerring
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 442 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvad præcedens er for opgørelsen afkurators arbejde i et konkursbo, og aflønning herfor, og hvorofte omgøres/ændres denne opgørelse og aflønning af retten ogmed hvilke begrundelser sker der i så fald ændringer?

Svar:

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 440, hvortil derhenvises, fastsættes vederlaget til kurator efter konkurslovens § 239.Der foreligger hverken hos Justitsministeriet eller Domstolsstyrelsen opgø-relser over, hvor ofte en vederlagsindstilling efter § 239 ikke følges afdomstolene.Som eksempler fra nyere retspraksis kan imidlertid henvises til bl.a. denafgørelse fra Østre Landsret, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen2007, s. 2746 f, hvor skifteretten tilsidesatte kurators vederlagsindstillingpå 250.000 kr. og fastsatte vederlaget til 200.000 kr. Landsretten stadfæ-stede skifterettens afgørelse. Herudover ses der i Fuldmægtigen i perioden2009-2011 også at være refereret enkelte afgørelser, hvor kurators veder-lagsindstilling ikke er blevet fulgt.Justitsministeriet kan endvidere mere generelt oplyse, at Konkursrådet påside 78 i betænkning 1484/2006 om hurtigere behandling af konkursboeranfører, at rådet er bekendt med, at det undertiden forekommer i praksis, atskifteretten fører uformelle drøftelser med kurator om dennes vederlag, ogat et vederlag, som kurator havde påtænkt at indstille, på den baggrund ivisse tilfælde nedjusteres, inden vederlagsindstillingen indsendes til skifte-retten.Konkursrådet anfører endvidere, at det således ikke kan udelukkes, at skif-teretten i videre omfang, end det umiddelbart kan konstateres, sætterspørgsmålstegn f.eks. ved de oplysninger om tidsforbrug, som kurator ag-ter at basere sin vederlagsindstilling på, og at skifteretten på den baggrundreelt (men uformelt) nedsætter vederlaget.
2