Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Dok.:
17. januar 2012325921
UDKAST TIL TALEtil brug for ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål W-Y fra Fol-ketingets Retsudvalg (Alm. del) den 19. januar 2012 kl. 14.00
Samrådsspørgsmål W:”Mener ministeren ikke, at der er brug for en målrettet indsats mod dengruppe af unge trafikanter, der kører vanvidskørsel, og hvilke initiativer vilministeren i så fald tage på området?”
Samrådsspørgsmål X:”Mener ministeren, at politiets indsats mod kørsel i narkopåvirket tilstander tilstrækkelig? I sin besvarelse bedes ministeren redegøre for, hvordankontrollen fungerer i dag, herunder hvor mange kliniske test, der foreta-ges”
Samrådsspørgsmål Y:”Er ministeren ikke enig i, at vanvidsbilister skal holdes væk fra vejene, ogat varetægtsfængsling indtil domsafsigelse for denne gruppe af lovover-trædere derfor kunne være et fornuftigt middel at tage i brug af hensyn tiltrafiksikkerheden?”
1
1.De tre spørgsmål, som Retsudvalget har bedt mig om at besvare, drejersig alle om såkaldt ”vanvidskørsel”, og jeg vil derfor tillade mig at besvarespørgsmålene samlet.
Jeg skal for god ordens skyld starte med at gøre det klart, at der ikke findesnogen egentlig definition af, hvornår en kørsel skal betegnes som ”van-vidskørsel”. I den offentlige debat bruges begrebet dog oftest i forhold tilførere, der groft tilsidesætter hensynet til andre trafikanter f.eks. ved at kø-re under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer. Begrebet brugesogså i debatten om førere, der i øvrigt kører på en særlig hensynsløs måde.
Den form for adfærd er klart uacceptabelt, og derfor skal der også sætteshårdt ind over for de såkaldte ”vanvidsbilister”. Det gælder uanset, om derer tale om unge eller ældre trafikanter.
2.I løbet af det seneste halvandet års tid er der som bekendt også foretageten række skærpelser på området.
Folketinget vedtog enstemmigt i juni 2010 en række ændringer af færd-selsloven og straffeloven. Ændringerne indebar bl.a. ganske betydeligestrafskærpelser for særligt hensynsløs kørsel. Der blev også gennemførtbetydelige strafskærpelser for uagtsomt manddrab og uagtsom betydeliglegemsbeskadigelse begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel,spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Lovændringerne indebar bl.a., at strafferammen for særligt hensynsløskørsel blev skærpet fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I lov-forslagets bemærkninger er det forudsat, at ”normalstraffen” for særligthensynsløs kørsel i førstegangstilfælde – uden at der samtidig begås andrelovovertrædelser, som f.eks. kørsel under påvirkning af euforiserende stof-fer – forhøjes fra det tidligere gældende niveau på 10-14 dages fængsel tilfængsel i 30-40 dage.
2
Også straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbin-delse med særligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel eller narkokørsel, blevsom nævnt skærpet ved lovændringen i 2010. I lovforslagets bemærknin-ger er det forudsat, at straffen i normaltilfælde forhøjes fra det hidtidigeniveau på fængsel i 2-5 måneder til fængsel i 6-8 måneder, og at der ogsåsker en forhøjelse af straffen i de groveste tilfælde, hvor straffen tidligeretypisk var på 8-10 måneders fængsel.
Med lovændringerne er det endvidere forudsat, at straffen for uagtsomtmanddrab, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, spiritus-kørsel eller kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, forhøjes fra10-12 måneders fængsel til 16-18 måneders fængsel i normaltilfældene. Ide groveste tilfælde, hvor straffen tidligere lå på 2½ - 3 års fængsel, er detmed lovændringen forudsat, at straffen i stedet skal ligge på op til 5 årsfængsel.
Ud over de nævnte strafskærpelser, som trådte i kraft den 1. juli 2010, in-debar lovændringen bl.a. også, at færdselslovens ordning om obligatoriskkonfiskation af køretøjer blev skærpet med virkning fra den 1. oktober2010. Der blev også indført mulighed for ubetinget frakendelse af førerret-ten ved meget høje hastigheder.
3.I foråret 2011 vedtog et bredt flertal i Folketinget en række yderligereændringer af færdselsloven med henblik på at forbedre færdselssikkerhe-den.
Lovændringen er netop trådt i kraft den 1. januar i år, og den indebærerbl.a. en generel forhøjelse af bøderne på færdselsområdet.
Herudover indebærer lovændringen også en skærpelse af sanktionerne forkørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Nærmere bestemt betyderændringen, at de former for narkokørsel, som indebærer overtrædelse afden såkaldte nulgrænse i færdselslovens § 54, stk. 1, nu som udgangspunktsidestilles med spirituskørsel med en promille på over 1,2. Det betyder3
navnlig, at den slags overtrædelser i 1. gangstilfælde nu som hovedregelskal medføre enubetingetfrakendelse af førerretten i stedet for – som tid-ligere – enbetingetførerretsfrakendelse. Det betyder samtidig, at overtræ-delser af nulgrænsen nu som hovedregel falder ind under færdselslovensordning om obligatorisk konfiskation af køretøjer i visse gentagelsestilfæl-de.
4.Som det er fremgået af min korte gennemgang af de to lovændringer, erder altså inden for det seneste halvandet år trådt en række skærpelser ikraft, som bl.a. er rettet mod de såkaldte ”vanvidsbilister”. Den senesteskærpelse har endda kun været i kraft i et par uger. Jeg mener derfor, at vihar til gode at se den fulde effekt af de lovændringer, der allerede er fore-taget, og jeg har på den baggrund ikke aktuelt planer om at iværksætteyderligere lovgivningsinitiativer på området.
5.Dermed ikke sagt, at der ikke fortsat er behov for at gøre en indsats forat forbedre færdselssikkerheden. Vi skal naturligvis til stadighed arbejdefor at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. I den for-bindelse glæder det mig naturligvis, at 2011 tegner til at blive et historiskår for dansk trafiksikkerhed. De endelige officielle tal foreligger endnu ik-ke, men meget tyder på, at omkring 200 personer mistede livet i trafikkensidste år, hvilket er det laveste tal siden 1930.
200 mistede liv er stadigvæk for mange, og den positive udvikling måselvfølgelig aldrig blive en sovepude. Vi skal hele tiden bestræbe os på, atfå tallet endnu længere ned, for hver person, der bliver dræbt i trafikken, erén for meget.
I den forbindelse er jeg også enig med samrådsspørgeren i, at der er behovfor at have fokus på de unge trafikanter, som er overrepræsenteret i ulyk-kesstatistikkerne.
4
Jeg er derfor også meget tilfreds med, at bl.a. Rigspolitiet og Rådet forSikker Trafik har iværksat en række initiativer med det sigte, at færre ungetrafikanter indblandes i ulykker.
6.Rigspolitiet har i november 2011 foretaget en række ændringer i de un-dervisningsplaner, som danner grundlag for den undervisning, der skalgennemgås i forbindelse med, at man erhverver kørekort.
Ændringerne træder i kraft den 1. februar i år og indebærer bl.a., at køre-skoleeleverne skal modtage en mere detaljeret undervisning i, hvordan al-kohol og euforiserende stoffer påvirker ens evner til at agere i trafikken.
7.Rådet for Sikker Trafik har også særlig fokus på unge trafikanter, her-under navnlig på de mest risikovillige. Rådet for Sikker Trafik har gen-nemført såkaldte ”LIVE-besøg” hos 30 % af eleverne i folkeskolens ældsteklasser (svarende til ca. 1.320 besøg), ligesom rådet har gennemført 180LIVE-besøg på produktionsskoler og tekniske skoler, hvor mange af de ri-sikovillige unge er. Rådet har oplyst, at man vil forstærke aktiviteterne i2012.
Et LIVE-besøg indebærer, at en person, der lever med synlige skader efteren trafikulykke, tager ud og fortæller sin personlige historie. Historienhandler om ulykken og om at leve et helt andet liv, end man havde forestil-let sig. Budskabet til eleverne er enkelt: Gør alt, hvad du kan for, at det ik-ke skal ske for dig eller dine venner.
Parallelt med LIVE-besøgene har Rådet for Sikker Trafik produceret etundervisningsmodul i risikoforståelse i forbindelse med trafikulykker, somer tænkt integreret i kurset i færdselsrelateret førstehjælp. Rådet har igang-sat et samarbejde med Dansk Førstehjælpsråd, der skal føre til, at alle dertager kursus i færdselsrelateret førstehjælp gennemfører modulet om risi-koforståelse i forbindelse med trafikulykker.
5
Herudover har Rådet for Sikker Trafik oplyst, at man vil iværksætte enrække udviklingsprojekter, der er målrettet unge og deres forældre. Fokusvil således ikke kun være på de unge selv, men også forældrenes vigtigefunktion som rollemodeller i trafikken vil blive fremhævet.
Endelig har rådet oplyst, at rådet i 2012 vil gennemføre pilotforsøg medudvalgte politikredse, der har til formål at afdække mulighederne for atskabe synergi mellem rådets foredragsindsats og politiets færdselskontrol.
8.Jeg synes, det er nogle meget spændende initiativer, der allerede er og iden kommende tid vil blive iværksat, og jeg er meget fortrøstningsfuld iforhold til, at de vil have en gavnlig effekt på færdselssikkerheden.
9.En anden vigtig faktor i spørgsmålet om at sikre overholdelse af færd-selsreglerne er naturligvis en effektiv politikontrol.
Udvalget har bedt mig om at redegøre nærmere for politiets kontrol vedrø-rende narkokørsel, og Justitsministeriet har derfor indhentet en udtalelsefra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst, at man gennem de seneste år har haft fokus på atsikre, at spiritus- og narkokontrol sidestilles, når politiet foretager færd-selskontrol af førere af motordrevne køretøjer.
Om selve kontrollen har Rigspolitiet oplyst, at den indledende mistankeom, hvorvidt en bilist er påvirket af narkotika, bygger på den kontrolleren-de politimands skøn. Mistanken om påvirkethed kan opstå på baggrund afførerens kørsel, tilstand, optræden eller lugt. Herudover kan der være gen-stande i køretøjet som indikerer, at føreren muligvis er påvirket.
Efter færdselsloven har føreren af et køretøj pligt til at lade sine øjne be-sigtige. Ved øjenbesigtigelse kan den kontrollerende politimand danne siget umiddelbart indtryk af, om en person har indtaget euforiserende stoffer.
6
Ved øjenbesigtigelsen vurderes bl.a. størrelsen af den pågældendes pupil-ler og pupillernes reaktion på lys. Afhængig af, hvilket bevidsthedspåvir-kende stof der er indtaget, vil den pågældendes pupiller reagere på en be-stemt måde, der er karakteristisk for indtagelse af en bestemt type stof.
Rigspolitiet har udviklet et hjælperedskab – et såkaldt ”pupillometer” –som politiet kan anvende ved øjenbesigtigelsen.
Øjenbesigtigelse kan alene anvendes som indikation for, om føreren er på-virket. Hvis pupillometertesten viser tegn på, at føreren er påvirket, vil po-litiet derfor som altovervejende udgangspunkt rejse sigtelse mod førerenog foranstalte, at der bliver udtaget en blodprøve af vedkommende, somkan anvendes som bevis under sagen.
Hvis der er mistanke om, at føreren ikke alene har overtrådt den såkaldtenulgrænse i færdselslovens § 54, stk. 1, men også som følge af f.eks. nar-kopåvirkning har været ude af stand til at føre køretøjet på betryggendemåde – og dermed har overtrådt det såkaldte føreevnekriterium i § 54, stk.2 – vil der normalt også blive foretaget en lægeundersøgelse af føreren.Begrundelsen for at foretage en lægeundersøgelse i sådanne sager er, atlægens konklusion om graden af førerens påvirkethed har betydning forsanktionsfastsættelsen.
Rigspolitiet har oplyst, at man ikke fører egentlig statistik over antallet afudtagne blodprøver og lægeundersøgelser i forbindelse med mistanke om,at en trafikant har været påvirket af euforiserende stoffer i forbindelse medkørsel.
Med hensyn til blodprøver må man dog antage, at der i samtlige sager omovertrædelse af nulgrænsen har været udtaget blodprøve, da blodprøvenanvendes som bevis i en eventuel straffesag. Rigspolitiet har oplyst, at deri 2007 – hvor nulgrænsen blev indført med virkning fra den 1. juli – blevrejst 134 sigtelser for overtrædelse af nulgrænsen. I 2008 var tallet 858, i
7
2009 var det 1.464, og i 2010 var det 1.705. I 2011 var der til og med ok-tober måned rejst 1.996 sigtelser for overtrædelse af nulgrænsen.
Hvad angår sager om overtrædelse af føreevnekriteriet må det på sammemåde antages, at der har været udtaget blodprøve i de tilfælde, hvor mis-tanken angår førerens indtagelse af euforiserende stoffer. Her skal detnævnes, at føreevnekriteriet ikke kun vedrører euforiserende stoffer. Derkan f.eks. også foreligge en overtrædelse, hvis føreren på grund af mangelpå søvn eller sygdom ikke er i stand til at køre på betryggende måde. Hvisder foreligger mistanke om overtrædelse af føreevnekriteriet, vil der somtidligere nævnt normalt også blive foretaget en lægeundersøgelse af føre-ren.
Det fremgår ikke af politiets statistikker, hvor stor en andel af overtrædel-serne af føreevnekriteriet, der vedrører euforiserende stoffer, og hvor storen andel, der vedrører andre forhold som f.eks. mangel på søvn. Det sam-lede antal sigtelser for overtrædelse af føreevnekriteriet var i 2007 på 91. I2008 var tallet 242, i 2009 var det 239, og i 2010 var det 182. I 2011 varder til og med oktober måned rejst 167 sigtelser for overtrædelse af fø-reevnekriteriet.
Ifølge Rigspolitiet er de kontrollerende politifolks bevidsthed om risikoenfor, at en fører er påvirket af euforiserende stoffer, blevet større gennem deseneste år. At politiet har øget fokus på området afspejler sig da også i destatiske oplysninger, som jeg netop har gennemgået. Der er således sket enmarkant stigning i antallet af sigtelser for kørsel med euforiserende stofferi blodet – nærmere bestemt er der sket en fordobling af antallet af sigtelserfor overtrædelse af nulgrænsen fra 2008 (858 sigtelser) til 2010 (1.705 sig-telser).
Rigspolitiet har desuden oplyst, at man i 2011 har besluttet at afprøveyderligere screeningsmetoder i forhold til narkokørsel. Rigspolitiet harderfor indkøbt et nyt mobilt screeningsinstrument, som kan udføre en ana-lyse af spyt med henblik på at påvise forekomst af nogle af de hyppigst fo-8
rekommende euforiserende stoffer i trafikken i Danmark som f.eks. hash,kokain, amfetamin og ecstasy. Viser testresultatet forekomst af f.eks. ko-kain i spyttet, vil der skulle udtages en blodprøve med henblik på en nær-mere analyse af mængden af stoffet i blodet.
10.Afslutningsvist vil jeg vende mig mod spørgsmålet om varetægts-fængsling af vanvidsbilister.
Der gælder ikke nogen særregler om varetægtsfængsling i sager om van-vidskørsel, og det vil derfor – som i alle andre sagstyper – skulle afgøresefter retsplejelovens generelle regler om varetægtsfængsling, om der i engiven situation er tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle en sigtetperson.
En grundlæggende betingelse for, at der kan ske varetægtsfængsling, er, atden pågældende lovovertrædelse har en strafferamme på 1 år og 6 månedereller derover.
Ved færdselslovsovertrædelser vil denne betingelse være opfyldt både medhensyn til særligt hensynsløs kørsel og grove tilfælde af spiritus- eller nar-kokørsel. Vedrører sagen uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig le-gemsbeskadigelse i forbindelse med spiritus- eller narkokørsel eller særligthensynsløs kørsel vil strafferammekravet også være opfyldt.
En anden grundbetingelse for, at en person kan varetægtsfængsles, er, atden lovovertrædelse, som vedkommende har begået, konkret kan ventes atville medføre en fængselsstraf af mere end 30 dages varighed.
Hertil kommer, at den såkaldte indikationsbetingelse skal være opfyldt.Med andre ord, hvad er det, som i den konkrete sag gør, at det er påkrævetat varetægtsfængsle?
I sager om vanvidskørsel vil det typisk være retsplejelovens regel om gen-tagelsesrisiko, der kan begrunde en varetægtsfængsling. For at denne indi-9
kationsbetingelse er opfyldt, skal der være bestemte grunde til at frygte, atden sigtede på fri fod vil begå en ny lovovertrædelse af samme karakter.
I sager om uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigel-se i forbindelse med spiritus- eller narkokørsel eller særligt hensynsløskørsel vil hensynet til retshåndhævelsen efter omstændighederne ogsåkunne begrunde varetægtsfængsling.
Det vil i sager om vanvidskørsel – som i alle andre sager – være op til an-klagemyndigheden og i sidste ende domstolene at afgøre, om betingelsernefor varetægtsfængsling i et konkret tilfælde er opfyldt.
Og selv om det selvfølgelig altid er dybt tragisk, når en person bliver dræbti en fuldstændig meningsløs trafikulykke, så mener jeg, at det er vigtigt atholde fast i, at der gælder de samme betingelser for varetægtsfængsling idenne type sager som i alle andre sager.
Tak.
10
