Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1082256_0001.png
1082256_0002.png
1082256_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
21. februar 2012MenneskeretsenhedenStine Graaskov Jensen2012-0030-0555343579
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 388 (alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL)
Morten Bødskov/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 388 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren vurdere lovligheden af tilfælde, hvor kom-munale jobcentre indskriver borgeres politiske tilhørsforhold,overbevisninger og/eller aktiviteter i borgerens såkaldte res-sourceprofil i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention og Grundloven, herunder redegøre for rele-vante bestemmelsers indhold og relevant praksis på området idansk ret og hos Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:”Ressourceprofiler er et centralt element i ”Arbejdsevneme-toden”, som er en metode til beskrivelse, udvikling og vurde-ring af borgeres arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjobog førtidspension. Arbejdsevnemetoden kan også anvendes isager om fx sygedagpenge eller kontanthjælp.Reglerne fremgår af bekendtgørelse om beskrivelse, udvik-ling og vurdering af arbejdsevne (BEK nr. 1402 af 13. de-cember 2006), som er fastsat med hjemmel i § 4 a, stk. 3, ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af en vejledning tilbekendtgørelsen (VEJ nr. 112 af 11. november 2002). Admi-nistrationen af disse regler skal ske inden for bl.a. persondata-lovens rammer.En ressourceprofil består ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 2,af 12 elementer, der benyttes til at vurdere en borgers res-sourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til atkunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Elementerneer: 1) Uddannelse, 2) arbejdsmarkedserfaring, 3) interesser,4) sociale kompetencer, 5) omstillingsevne, 6) indlæringsev-ne, 7) arbejdsrelevante ønsker, 8) præstationsforventninger,9) arbejdsidentitet, 10) bolig og økonomi, 11) sociale netværkog 12) helbred.Det fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om beskrivel-se, udvikling og vurdering af arbejdsevne, at der ikke er kravom, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet,men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor detikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i enkonkret sag.Det fremgår ligeledes, at kommunen kun skal indhente op-lysninger om borgeren, som er relevante for sagen. Det er så-2
ledes kun de oplysninger, der er relevante i forhold til borge-rens arbejdsevne og mulighederne for, at arbejdsevnen kanudvikles, der skal indhentes.Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at det ikke i for-bindelse med beskrivelserne under de forskellige elementer iressourceprofilen kan være relevant og dermed lovligt at re-gistrere oplysninger om en borgers politiske tilhørsforhold el-ler politiske overbevisning.Det forhold, at en borger engagerer sig i foreningsaktiviteter,herunder foreninger med politisk sigte, kan imidlertid efter enkonkret vurdering bidrage til at afdække ressourcer og kom-petencer, som kan være relevante i forhold til jobfunktionerpå arbejdsmarkedet. I så fald skal disse aktiviteter beskrivesneutralt.”Som det fremgår af udtalelsen, er det Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse,at det ikke kan være relevant og dermed lovligt at registrere oplysningerom borgernes politiske tilhørsforhold eller politiske overbevisning i de så-kaldte ressourceprofiler. Det kan tilføjes, at beskæftigelsesministeren i sinbesvarelse af 19. oktober 2011 af spørgsmål nr. S 288 fra samme spørgerhar taget klart afstand fra sådanne registreringer. Desuden har beskæftigel-sesministeren i besvarelsen oplyst, at hun har forstået, at praksis er ændreti jobcentrene i de berørte kommuner.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke grundlag for at gånærmere ind i en vurdering af forholdet til grundloven og Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.
3