Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1084075_0001.png
1084075_0002.png
1084075_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
23. februar 2012StatsretskontoretChristian Hesthaven2012-0030-0543343494
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 373 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Morten Bødskov/Jens Teilberg Søndergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 373 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvilke juridiske muligheder har en borger for at få slettet af-døde pårørendes internetprofiler på sociale medier, mailtjene-ster osv.?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Datatilsynet, som har oplyst følgende:”1. Efter Datatilsynets opfattelse kan den omtalte problemstillingopstå i forskellige sammenhænge ved brug af digitale tjenester mv.,og før spørgsmålet kan besvares for de forskellige situationer, kander være brug for en nærmere analyse af de konkrete forhold, her-under med inddragelse af lovgivning ud over persondataloven.

2.

Med hensyn til persondatalovens regler om registreredes rettig-heder, eksempelvis retten til at anmode om sletning, berigtigelse el-ler blokering efter § 37 eller retten til at gøre indsigelse mod en da-tabehandling efter § 35, kan tilsynet oplyse, at disse anses som per-sonlige rettigheder, som ikke umiddelbart kan gøres gældende afpårørende til en afdød.

3.

Hvis der er tale om en tjeneste, som på vegne af en person hånd-terer personens egne oplysninger, må det efter Datatilsynets opfat-telse først og fremmest afhænge af personens aftale med udbyderenaf tjenesten, hvad der skal ske ved personens død.Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en person har valgt at opbevareoplysninger i en digital tjeneste, f.eks. on-line fotoalbums eller do-kumentarkiver. Her vil personen efter Datatilsynets vurdering selvvære dataansvarlig for oplysninger og have råderetten over indhol-det.

4.

Som et eksempel på håndtering af brugernes oplysninger veddødsfald kan tilsynet pege på, at det på www.e-boks.dk fremgår, atdet er muligt for en arving at afmelde e-Boks samt få adgang til denafdødes e-Boks under nærmere forudsætninger, herunder indsen-delse af skifteretsattest og eventuel skiftefuldmagt.

5.

Med hensyn til sociale netværkstjenester mv. er det efter Datatil-synets opfattelse hensigtsmæssigt, at vilkårene for brug af tjenestentager stilling til, hvilke procedurer for sletning der anvendes veddød.Dette er også et element i It-sikkerhedskomiteens kodeks om godadfærd på on-line sociale netværkstjenester i Danmark.
2
Persondataloven indeholder ikke et udtrykkeligt krav om sletningaf profilen, når personen er død. Bliver udbyderen bekendt med, atpersonen er afgået ved døden, er det Datatilsynets umiddelbare op-fattelse, at adgangen til at benytte profilen som minimum bør deak-tiveres.

6.

Datatilsynet modtager løbende henvendelser fra borgere vedrø-rende sletning af afdøde pårørendes profiler på Facebook. I denforbindelse henviser Datatilsynet borgerne til at kontakte Facebookvia den relevante formular ”afdøde brugere – særlige anmodnin-ger”, som findes på hjemmesiden.Det er Datatilsynets indtryk, at der herved findes en tilfredsstillendeløsning med Facebook.

7.

Hvis der er tale om oplysninger, som en myndighed eller virk-somhed som ansvarlig for en digital tjeneste databehandler om enperson – f.eks. oplysninger vedrørende betaling af ydelser elleradministration af profilen, herunder profilnavn, login mv. – kanspørgsmålet om opbevaringstid og sletning af de omhandlede op-lysninger være reguleret af persondatalovens almindelige regel omsletning i § 5, stk. 5, samt eventuelle andre regler i lovgivningen,som stiller specifikke krav om opbevaring af oplysninger. Der kaneksempelvis henvises til reglerne i bogføringsloven.”
3