Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.**Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da for-ordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmarkinden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vilgennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

23-31Dagsordenspunkt 5 Europæisk køberet-præsentationKOM(2011)28432-42Dagsordenspunkt 6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om ret til adgang til advokatbi-stand i straffesager og ret til kommunika-tion ved anholdelse*-statusfra formandskabetKOM (2011)32643-59Dagsordenspunkt 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om minimumsstandarder for ofrefor kriminalitet, støtte og beskyttelse*-orienterende debatKOM (2011)27560Dagsordenspunkt 8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om retten til information i straffe-sager*-orienterende debatKOM(2010)392

Dagsordenspunkt 1: Europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiskestofferNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabetpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vilfremlægge et forslag til en europæisk pagt vedrørende bekæmpelse af syn-tetiske euforiserende stoffer. Pagten indebærer, at EU-medlemsstaterne ogrelevante EU-institutioner skal styrke indsatsen mod dels produktion af oghandel med syntetiske stoffer, dels mod smugling af stoffer, der kan brugestil fremstilling heraf (prækursorer). Pagten lægger endvidere op til indfør-sel af øgede forholdsregler mod nye psykoaktive stoffer og øget fokus påuddannelse og træning af relevante retshåndhævende myndigheder. Sagenrejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og vil ikke have stats-finansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.1.Baggrund

I juni 2010 vedtog Rådet som led i udmøntningen af Stockholm-programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi en europæisk pagt om be-kæmpelse af narkotikasmugling, der fokuserer på bekæmpelse af kokain-og heroinsmugling samt på konfiskation af aktiver hidrørende fra narkoti-kakriminalitet.Af pagten om bekæmpelse af narkotikasmugling fremgår bl.a., at der i2011 vil blive lanceret et lignende initiativ mod syntetisk narkotika. Pådenne baggrund forventes det polske formandskab på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 at fremlægge et forslag til en europæisk pagt for bekæm-pelse af syntetiske stoffer med henblik på vedtagelse.2.Indhold

psykoaktive stoffer og øget fokus på uddannelse og træning af retshånd-hævende myndigheder involveret i indsatsen mod produktionsfaciliteter ogproduktion af ulovlige syntetiske stoffer.Vedrørende bekæmpelse af produktion af syntetiske stoffer lægges derbl.a. op til, at Europol og Eurojust skal deltage i koordineringen af operati-onelle aktiviteter i forbindelse med ulovlig produktion af syntetiske stofferpå tværs af medlemsstaterne, og at det Europæiske System til Narkotika-profilering (EDPS) skal udnyttes fuldt ud med henblik på at integrereretskemisk profilering i indsatsen mod narkotikakriminalitet. Herudoverskal medlemsstaterne styrke udvekslingen af information om produkti-onsmetoder for ulovlige syntetiske stoffer og om omdannelse af prækurso-rer til syntetiske stoffer.I forhold til bekæmpelse af handel med syntetiske stoffer og smugling afprækursorer lægger forslaget bl.a. op til, at de principper for afbrydelse afheroin- og kokainstrømme, som fremgår af den europæiske pagt om be-kæmpelse af narkotikasmugling, bør anvendes på tilsvarende måde i for-hold til syntetiske stoffer, og at samarbejdet mellem retshåndhævendemyndigheder og toldmyndigheder skal styrkes, f.eks. ved anvendelse affælles efterforskningshold. Endvidere lægges der op til styrket samarbejdemed relevante lande i Østeuropa og Asien i form af f.eks. informationsud-veksling, fælles operationelle aktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning.For så vidt angår forholdsregler mod nye psykoaktive stoffer fokuseres derpå informationsudveksling – via bl.a. det såkaldte Early Warning System –mellem medlemsstaterne og relevante EU-agenturer vedrørende nye psy-koaktive stoffer og deres skadevirkninger. Endvidere lægges der op til øgetEU-regulering på området, og Kommissionen opfordres i den forbindelsetil at udarbejde et forslag til revidering af den eksisterende retlige rammefor informationsudveksling, risikovurdering og kontrol med nye narkotiskestoffer, som er fastsat i Rådets afgørelse af 10. maj 2005 om udveksling afoplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stof-fer.Endelig lægges der for så vidt angår uddannelse og træning af retshåndhæ-vende myndigheder op til, at myndighedernes viden om metoder til pro-duktion af ulovlige syntetiske stoffer samt opdagelse og håndtering afulovlige produktionsfaciliteter opdateres, ligesom der lægges op til fællestræningsaktiviteter og inddragelse af dette område i CEPOL’s uddannel-sesprogrammer.

Dagsordenspunkt 2: Årsrapport 2011 om status for narkotikasituatio-nen i EuropaNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at der på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil blive præ-senteret en rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotikaog Narkotikamisbrug (EONN) om narkotikasituationen i Europa. Detfremgår af EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, at Rådetskal undersøge problemerne i forhold til narkotika en gang om året påbaggrund af bl.a. relevante årsrapporter fra EONN. Sagen giver ikke an-ledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikkelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fo-religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdningertil sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen afårsrapporten fra EONN til efterretning.

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi for2005-2012. Strategien fastlægger de overordnede retningslinjer og mål forEU’s indsats på narkotikaområdet i den nævnte periode. Strategien udmøn-tes gennem vedtagelse af to fire-årige handlingsplaner.EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, som blev vedtagetaf Rådet (retlige og indre anliggender) i november 2008, er den anden ogsidste handlingsplan inden for strategiens rammer. Det overordnede målmed handlingsplanen er en væsentlig nedbringelse af udbredelsen af stof-forbrug i befolkningen og at reducere den sociale og sundhedsmæssigeskade, der er en følge af brug af og handel med stoffer.Det fremgår af narkotikahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge proble-merne i relation til narkotika en gang om året på baggrund af bl.a. relevan-te årsrapporter fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika ogNarkotikamisbrug (EONN), Europol og Eurojust. Det forventes, at årsrap-9

porten for 2011 fra EONN vil blive præsenteret på rådsmødet den 27.-28.oktober 2011.EONN blev oprettet i 1993 og er et af EU’s decentraliserede agenturer.Formålet med overvågningscentret er at levere et faktuelt overblik overEuropas narkotikaproblemer til EU’s institutioner og medlemsstater samtet solidt vidensgrundlag, der kan understøtte debatten på området. Over-vågningscentret leverer bl.a. oplysninger til brug ved udformningen afstrategier og lovgivningsinitiativer på narkotikaområdet.2.Indhold

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens meddelelse om et europæisk sy-stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme: løsningsmo-dellerRevideret notat. Ændringer er anført i kursiv.Meddelelsen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet, men det må for-ventes, at et kommende forslag til retsakt om oprettelse af et europæisk sy-stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme vil være omfattet afforbeholdet.(KOM(2011)429)ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 27.-28. oktober 2011 vil fremlægge sin meddelelse om et europæ-isk system til sporing af finansiering af terrorisme med henblik på en ind-ledende drøftelse af de løsningsmuligheder, som Kommissionen har be-skrevet i meddelelsen, og som vil kunne danne grundlag for et tilsvarendeforslag til retsakt. Sagen var sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 22.-23. september 2011, men blev på grund af tids-nød taget af dagsordenen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt atvurdere, om et kommende forslag om oprettelse af et europæisk system tilsporing af finansiering af terrorisme (TFTS-system) vil rejse spørgsmål iforhold til nærhedsprincippet. Meddelelsen har i sig selv ikke statsfinan-sielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Da et eventuelt kommendeforslag til retsakt om oprettelse af et europæisk TFTS-system må forventesat ville være omfattet af det danske retsforbehold, vil et sådant forslag hel-ler ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

EU indgik den 27. juli 2010 en aftale med USA om behandling og overfør-sel af oplysninger om finansielle transaktioner (TFTP-aftalen). Aftalen, dertrådte i kraft den 1. august 2010, har til formål at stille oplysninger om fi-nansielle overførsler, der lagres inden for EU af udbydere af internationalefinansielle betalingstjenester, til rådighed for det amerikanske finansmini-sterium med henblik på forebyggelse, efterforskning, opsporing eller rets-forfølgning af terrorisme eller finansiering heraf. I forlængelse heraf op-fordrede Rådet i juli 2010 Kommissionen til inden for et år at fremlæggeen juridisk og teknisk ramme for et europæisk system til sporing af midlertil finansiering af terrorisme.12

Det fremgår endvidere af artikel 11 i aftalen mellem EU og USA, atKommissionen skal gennemføre en undersøgelse af, om det er muligt atindføre et tilsvarende EU-system, der gør det muligt at sikre en mere mål-rettet overførsel af data om finansielle overførsler.På denne baggrund fremlagde Kommissionen den 13. juli 2011 en medde-lelse om et europæisk system til sporing af midler til finansiering af terro-risme. Kommissionen beskriver i meddelelsen, hvilke skridt der vil skullegennemføres med henblik på at fastlægge den juridiske og tekniske rammefor et kommende TFTS-system (Terrorist Finance Tracking System).Kommissionen beskriver endvidere tre mulige modeller for indretningen afet europæisk TFTS-system.Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen haftdrøftelser med en række aktører, herunder bl.a. medlemsstaterne, databe-skyttelsesmyndigheder, Europol og de amerikanske myndigheder, der erinvolveret i gennemførelsen af TFTP-aftalen.Det forventes, at Kommissionens præsentation af meddelelsen vil blivefulgt op af en indledende drøftelse af de løsningsmodeller, der er beskreveti meddelelsen.2.Indhold

2.1. FormålDet fremgår af Kommissionens meddelelse, at formålet med et europæiskTFTS-system er at styrke EU’s indsats mod terrorisme og finansieringenheraf. Ifølge Kommissionen tyder de foreløbige amerikanske erfaringermed TFTP-aftalen på, at et europæisk TFTS-system vil kunne styrke EU’sog medlemsstaternes indsats mod terrorisme og finansieringen heraf.Formålet med et europæisk TFTS-systemet er samtidig at begrænse over-førelsen af personoplysninger til tredjelande, idet videregivelse af storemængder af ubehandlede personoplysninger, således som det sker i medføraf TFTP-aftalen, kan indebære en krænkelse af borgernes grundlæggenderettigheder. Ved at etablere et europæisk TFTS-system på EU’s områdesikres det, at behandling af data, der indeholder personoplysninger, sker ioverensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler og charteret omgrundlæggende rettigheder.

2.2. FunktionGennemførelse af et europæisk TFTS-system vil ifølge meddelelsen inde-bære, at medlemsstaterne og bestemte EU-institutioner får adgang til vissedata fra udbydere af finansielle betalingstjenester vedrørende økonomisketransaktioner. Ifølge Kommissionen vil et system, der har til formål at spo-re finansieringen af terrorisme, skulle indeholde elementer, der kan sikrevaretagelsen af følgende funktioner:-Forberedelse og udstedelse af anmodninger til den eller de udpege-de udbydere af finansielle betalingstjenester om de rådata, der skalstilles til rådighed,modtagelse og lagring af rådata fra den eller de udpegede udbyde-re, herunder implementering af et system for datasikkerhed,gennemførelse af faktiske søgninger i de leverede data,tilsyn med og godkendelse af gennemførelsen af søgninger i de le-verede data,analyse og formidling af søgeresultater oggennemførelse af databeskyttelsesordninger.

Kommissionen lægger i tilknytning hertil op til, at medlemsstaterne i for-bindelse med den nærmere udformning af disse funktioner skal tage stil-ling til bl.a., hvilken eller hvilke udbydere af betalingstjenester der skalknyttes til systemet, hvilke betalingsdata der skal anvendes, og hvorvidtsystemet skal omfatte både nationale og internationale transaktioner. Med-lemsstaterne bør endvidere overveje, om TFTS-systemet også skal kunnebruges til forebyggelse og bekæmpelse af andre typer lovovertrædelser endterrorisme.Kommissionen peger desuden på, at medlemsstaterne i forbindelse medetableringen og indretningen af TFTS-systemet skal inddrage overvejelserom bl.a. effektivitet, databeskyttelse, datasikkerhed, lagring af data, udnyt-telse af eksisterende instrumenter og deling af oplysninger mellem med-lemsstaterne og EU.

For så vidt angår de finansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at dei vidt omfang vil afhænge af, hvilken løsning der vælges, men at foreløbi-ge beregninger viser, at omkostningerne for et TFTS-system på EU-planvil ligge i størrelsesordenen 33-47 millioner euro i forbindelse med opret-telse og yderligere 7-11 millioner euro til den årlige drift. Rent nationalesystemer vil imidlertid være betydeligt dyrere, idet sådanne anslås samletat ville koste 390 millioner euro i oprettelse og 37 millioner euro i årligdrift. I forhold de tre skitserede modeller for et TFTS-system på EU-plan,som der er nærmere redegjort for nedenfor, vil løsningsmodel 3 være dendyreste, mens løsningsmodel 2 vil være den billigste.2.3. IndretningKommissionen har på baggrund af de foreløbige undersøgelser, herundermøderne med interessenterne, udarbejdet tre forslag til løsningsmodellerfor, hvordan et europæisk TFTS-system kan indrettes. De foreslåede løs-ningsmodeller er ”hybridløsninger”, der lægger op til, at både medlemssta-terne og en central enhed eller platform på EU-niveau indgår i modellerne.Kommissionen har ikke taget stilling til, hvilken af de tre modeller der børanvendes.Model 1 indebærer oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som eransvarlig for de funktioner, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.Medlemsstaterne skal efter denne model kunne anmode TFTS-enhedenom, at der gennemføres søgninger på deres vegne, eller om at deres egneanalytikere får adgang til at gennemføre søgninger. Medlemsstaternesanmodninger skal være begrundede eller forhåndsgodkendt af en kompe-tent national judiciel myndighed.Denne model indebærer endvidere inddragelse af Eurojust og Europol igennemførelsen af TFTS-systemet, idet der lægges op til, at de to EU-agenturer bl.a. skal udføre kontrolopgaver mv. Det vil i den forbindelseskulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol skal ændres.Model 2 indebærer ligeledes oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som udfører de funktioner, der er beskrevet i afsnit 2.2. Men TFTS-enheden vil efter denne model ikke have adgang til at analysere og sam-menligne søgeresultater, der hidrører fra søgninger foretaget på vegne afmedlemsstaterne. I disse situationer vil TFTS-enheden alene skulle udføresøgningen og levere resultatet i en overskuelig form til medlemsstaterne,der herefter vil stå for analysen. Det indebærer også, at medlemsstaternes15

anmodninger om gennemførelse af søgninger ikke skal begrundes overforTFTS-enheden. For så vidt angår søgninger og analyser, der gennemførespå vegne af EU-institutionerne, USA og andre tredjelande vil TFTS-enheden imidlertid være ansvarlig for at analysere søgeresultaterne.Endvidere indebærer model 2 på samme måde som model 1, at Eurojust ogEuropol inddrages i gennemførelsen af TFTS-systemet. Det vil i den for-bindelse ligeledes skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europolskal ændres.Model 3 indebærer oprettelse af en ny enhed eventuelt baseret på den plat-form, der anvendes af de nationale Financial Intelligence Units (FIU-enheder), der er etableret som en del af det europæiske samarbejde omhvidvaskningsbekæmpelse. Den nye enhed vil skulle udstede anmodningerom rådata til den eller de udpegede udbydere ved at samle de behov, somde nationale FIU'er har angivet, i én enkelt anmodning, som vil blive veri-ficeret og godkendt på centralt plan. Efter modellen vil medlemsstaterneselv – via en fælles europæisk it-platform, der f.eks. kan baseres på detkommunikationsnetværk, som FIU-netværket benytter (FIU-platformen) –få adgang til at gennemføre søgninger i den modtagne rådata. Hvorvidtsøgninger er velbegrundede og har en sammenhæng med terrorisme vilblive kontrolleret på nationalt plan. De nationale platforme vil også kunnestille oplysninger til rådighed uopfordret.Den nye enhed vil blive i stand til at gennemføre søgninger og analysereresultaterne på vegne af EU-institutionerne, USA og tredjelande, medhvilke EU har undertegnet en aftale. Den vil endvidere kunne levere op-lysninger uopfordret.Model 3 indebærer, at der udpeges en EU-myndighed, der skal behandleanmodninger fra borgere om adgang til oplysninger og om berigtigelse el-ler sletning af oplysninger.For alle tre modeller gælder det, at databeskyttelse, dataintegritet, datasik-kerhed samt kontrol af overensstemmelsen med beskyttelses- og kontrol-foranstaltningerne skal sikres på EU-niveau.3.Gældende dansk ret

KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at der på rådsmødet den 27.- 28. oktober 2011 vil blive ori-enteret om status for forhandlingerne om en generel aftale mellem EU ogUSA om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyg-gelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme,inden for det politimæssige og retlige samarbejde. Det er hensigten, at denendelige aftale skal indeholde forslag til nogle overordnede principper,som vil kunne iagttages i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler omudveksling af personoplysninger mellem EU og USA. Sagen rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggendegrundlag ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage orien-teringen til efterretning. Aftalen forventes at være omfattet af det danskeretsforbehold. I den forbindelse bemærkes imidlertid, at, i det omfang afta-len får karakter af en blandet aftale, vil de enkelte medlemsstater (også)bindes rent folkeretligt. Det betyder, at Danmark i det tilfælde vil værebundet af aftalen på folkeretligt grundlag.1.Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group on da-ta protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanter fraEU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice, De-partment of Homeland Security og Departement of State) – med henblikpå bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttelsesret-lige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidige for-handlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplysninger iforbindelse med ”law enforcement”.HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunne ind-drages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale vedrø-rende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til person-databeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12 prin-cipper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om udveks-ling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto- ogbetalingsoplysninger).19

Ifølge det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighed om på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, bemyndigesKommissionen til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA omrammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, ef-terforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden fordet politimæssige og retlige samarbejde. Forhandlingsmandatetindeholderforslag til nogle overordnede databeskyttelsesprincipper, som vil kunnelægges til grund i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om ud-veksling af personoplysninger mellem EU og USA.Forhandlingsmandatetindebærer således,at der kan forhandles en generelaftale mellem EU og USA, som vil kunne finde anvendelse på overførselog behandling af personoplysninger inden for aftalens anvendelsesområdetil og fra Den Europæiske Unions institutioner mv., Den Europæiske Uni-ons medlemsstater og amerikanske offentlige myndigheder med ansvar forforebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terro-risme, inden for rammerne af politi- og retssamarbejdet i straffesager.Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil blive redegjort for status for Kommissionens forhand-linger med USA om indgåelse af en generel aftale om rammerne for ud-veksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforskning ogforfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssi-ge og retlige samarbejde.Vedrørende forhandlingsforløbet kan det oplyses, at der har været afholdten række møder mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder.Drøftelserne har efter det oplyste særligt vedrørt spørgsmål om håndteringaf følsomme oplysninger, proportionalitet, ansvar og kompensation samtikke-diskrimination.

HjemmelsgrundlagetDet bemærkes, at hjemmelsgrundlaget for den kommende aftale ikke frem-går af forhandlingsmandatet.Det følger dog af de forhandlingsdirektiver,der er fastlagt i mandatet,at aftalen vil finde anvendelse i forbindelse medudveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforskning ogforfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssi-ge og retlige samarbejde omfattet af TEUF, 3. del, afsnit V, kapitel 4 og 5.Hvis en kommende aftale fremsættes med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnitV, vil aftalen være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-sabontraktaten, vil på den baggrund finde anvendelse. Ifølge protokollensartikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, derforeslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen afde foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF 3. del, afsnit V,bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).I det omfang den kommende aftale får karakter af en blandet aftale (dvs.en aftale mellem både EU og USA og mellem de enkelte medlemsstater ogUSA), vil de enkelte medlemsstater imidlertid (også) blive bundet af afta-len på et folkeretligt grundlag. Det betyder, at Danmark i det tilfælde vilvære folkeretligt bundet af aftalen.3.Gældende dansk ret

Fra dansk side er man overordnet positiv i forhold til, at der fastsættes nog-le generelle grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, der kandanne grundlag for indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af person-oplysninger mellem EU og USA.Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at den kommende ge-nerelle aftale mellem EU og USA vil tage udgangspunkt i de principper,der er beskreveti det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighedom i Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010.9.Europa-Parlamentet

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat blevdrøftet på et møde iEuropa-Parlamentet den 10. november 2010.I forlængelse heraf vedtogParlamentet den 11. november 2010 en resolution, der bredt støtter op omindholdet af Kommissionens forhandlingsmandat.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejdeden 12. oktober 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgetForslaget til Kommissionens forhandlingsmandat har været forelagt Fol-ketingets Europaudvalg og Retsudvalget forud for rådsmøderne den 8.-9.november og den 2.-3. december 2010.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 12. oktober 2011.

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens præsentation af forslag til for-ordning om en fælles europæisk køberetNyt notatForslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011) 0284 endeligResuméForslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes,at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.oktober 2011 vil præsentere et forslag til forordning om en fælles europæ-isk køberet. Ifølge forslaget vil den fælles europæiske køberet på frivilligtgrundlag kunne anvendes af kontraktparter som et alternativ til de enkeltemedlemslandes køberetlige regler. Forslaget indeholder bl.a. regler omfortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes pligter og rettighe-der ved aftaler om køb af varer mv. Det er regeringens foreløbige vurde-ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagetvurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Da der er tale om et ganske omfattendeforslag, og da der endnu ikke er iværksat høring vedrørende forslaget, fin-des der fra dansk side ikke på nuværende tidspunkt at burde tages endeligtstilling til forslaget. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præ-sentationen af Kommissionens forslag til efterretning.1.Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, somlovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analysemed henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværketsarbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fællesreferenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of EuropeanPrivate Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).23

I Stockholm-programmet opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen tilat fremsætte et forslag til en fælles referenceramme og til at undersøgebl.a. det aftaleretlige spørgsmål og behovet for eventuelle yderligere tiltagpå dette område nærmere.Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, ogsom samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høringden 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionenser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæiskcivillov.Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigtEU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftalerog aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-taleindgåelse, fortolkning af aftalen og urimelige aftalevilkår, parternesforpligtelser mv. Efter udkastet skal dette gælde i forhold til aftaler omsalg af en vare, parternes forpligtelser mv. i tjenesteydelsesaftaler, erstat-ning og rentebetaling mv. samt regler om forældelse.Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk køberet. Forslagetbygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-les europæisk køberet, der på frivilligt grundlag kan anvendes af kontrakt-parter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og køberetligeregler.2.Indhold

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører detindre markeds oprettelse og funktion.Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæiskkøberet) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-geren inden en aftale om at anvende den fælles europæiske køberet).2.1. ForordningenForordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-råde.Det overordnede formål med forordningen er således at forbedre betingel-serne for det indre markeds etablering og funktion ved at fastsætte fællesaftaleretlige regler.Den fælles europæiske køberet kan ifølge forslaget anvendes på grænse-overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser. Aftaler med etsåkaldt blandet formål, dvs. aftaler der indeholder andre elementer end købaf varer, levering af digitalt indhold, levering af tilknyttede tjenesteydelserog forbrugerkreditaftaler er derimod undtaget fra forordningens anvendel-sesområde.Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvorafmindst et landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdriven-de og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbruge-rens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er i en andetland end den erhvervsdrivendes adresse, og mindst et af disse lande er etmedlemsland.Ifølge forslaget kan den fælles europæiske køberet anvendes, hvis sælge-ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kanden fælles europæiske køberet dog kun anvendes, hvis mindst én af parter-ne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstorvirksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger mindre end 250 per-soner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en årligbalance på højest 43 millioner euro.

Anvendelsen af den fælles europæiske køberet er frivillig og forudsætter,at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale omanvendelse af den fælles europæiske aftaleret kun gyldig, hvis forbruge-rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra aftalenom kontraktindgåelse.Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiskekøberet også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellemerhvervsdrivende og forbrugeraftaler. Medlemslandene har endvidere mu-lighed for at fastsætte, at den fælles europæiske køberet skal kunne findeanvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende, men hvor in-gen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.2.2. Bilag I – fælles europæiske købelovKapitel 1 (indledende bestemmelser)Kapitel 1 indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunderprincippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med almindelighæderlighed og god forretningsskik. Endvidere fastlægges princippet omaftalefrihed. Parterne kan således – medmindre en bestemmelse udtrykke-ligt er gjort obligatorisk – fravige bestemmelserne i den fælles europæiskekøbelov. I kapitlet fastslås det også, at der som udgangspunkt ikke gælderformkrav for aftalers indgåelse.Herudover indeholder kapitlet bl.a. bestemmelser om anvendelse af for-skellige aftaleretlige begreber, f.eks. standardvilkår, ophævelse og rekla-mation.Kapitel 2 (aftaleindgåelse)Kapitel 2 indeholder en række bestemmelser om aftaleindgåelse, herunderom parternes ret til at modtage en række oplysninger forud for kontraktensindgåelse og om, indgåelse af en aftale (tilbud og accept).Herudover indeholder kapitlet bestemmelser om forbrugerens fortrydelses-ret i fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted og be-stemmelser om aftalers ugyldighed som følge af vildfarelse, svig, truslerog udnyttelse.

Kapitel 3 (aftalens indhold)Kapitel 3 indeholder en række regler om aftalefortolkning, samt regler omfastlæggelse af aftalens indhold og retsvirkninger.Herudover indeholder kapitlet regler om urimelige kontraktvilkår, der ikkehar været individuelt forhandlet (standardvilkår). Der er endvidere fastsatforskellige regler for, hvornår et aftalevilkår kan anses for urimeligt i hen-holdsvis forbrugeraftaler og aftaler mellem erhvervsdrivende. For så vidtangår forbrugeraftaler er der desuden opregnet en liste over kontraktvilkår,der altid er urimelige, og en liste over kontraktvilkår, der formodes at væreurimelige.Kapitel 4 (parternes forpligtelser og rettigheder i købsaftaler og afta-ler om levering af digitalt indhold)Kapitel 4 indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter, herundersælgers pligt til rettidig levering og levering af en mangelfri ydelse. Kapit-let indeholder endvidere bestemmelser om købers forpligtelser navnlig iforhold til betaling for den købte ydelse.Herudover indeholder kapitlet bestemmelser om henholdsvis sælgers ogkøbers misligholdelsesbeføjelser samt bestemmelser om risikoens over-gang.Kapitel 5 (parternes forpligtelser og rettigheder i tilknyttede aftalerom levering af tjenesteydelser)Kapitel 5 indeholder en række bestemmelser om sælgers og købers rettig-heder og forpligtelser i tilfælde, hvor sælger i tilknytning til en aftale omkøb af en vare eller levering af digitalt indhold, leverer en tjenesteydelse,f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelse.Kapitel 6 (erstatning og renter)Kapitel 6 indeholder en række bestemmelser om erstatning. I kapitlet fast-slås det bl.a., at kreditor som følge af debitors manglende opfyldelse af enforpligtelse har krav på en erstatning. Denne erstatning fastsættes som ud-gangspunkt således, at kreditor stilles, som om aftalen var opfyldt. Kapitletindeholder endvidere nogle generelle principper for erstatningsudmålin-gen, herunder regler om kreditors pligt til at begrænse tabet.27

Herudover indeholder kapitlet bestemmelser om renter ved forsinket beta-ling i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellem erhvervsdri-vende.Kapitel 7 (tilbagelevering)Kapitel 7 indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en aftaleer ugyldig eller hæves. I kapitlet fastslås det således, at hver part har pligttil at tilbagelevere det modtagne, hvis aftalen er ugyldig eller hæves, og aten part skal betale det modtagnes værdi, hvis tilbagelevering ikke er mulig.Kapitlet indeholder endvidere regler om betaling for brug af varen, beta-ling af renter for modtagne penge og kompensation for udgifter.Kapitel 8 (forældelse)I kapitel 8 er der fastsat regler om, at retten til at håndhæve opfyldelsen afen forpligtelse og enhver tilknyttet ret, er undergivet forældelse inden fornærmere fastsatte frister.Der er fastsat to forældelsesfrister. Den korte forældelsesfrist er på 2 år ogden lange forældelsesfrist på 10 år, idet krav på erstatning for personskadedog først forældes efter 30 år. Kapitlet indeholder nærmere regler om fri-sternes beregning, regler om suspension og regler om forlængelse af fri-sterne.Appendiks I-IIAppendiks I indeholder en standardformular om købers fortrydelsesret,som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II indeholder enblanket, som skal anvendes, hvis forbrugeren ønsker at hæve aftalen.2.3. Bilag II – standardoplysningerBilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skalgive forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælleseuropæiske køberet. Det drejer sig om en række oplysninger om forbruge-rens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, herunderbl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varen ermangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.28

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder ogsåen række ulovbestemte principper mv. Endvidere er der på mange væsent-lige områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller stan-dardaftaler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, det vil sige at der kanindgås aftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kanblive enige om. Princippet er dog fraveget i en række love, bl.a. indenforforbrugerområdet.Aftaleloven indeholder generelle regler om navnlig aftaleindgåelse, afta-lers ugyldighed og fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse sær-lige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af de sær-lige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller følgeraf handelsbrug (kutyme).Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftalerom køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fravigesved aftale.Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om afta-ler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun for han-delskøb, og hvis parterne har forretningssted i flere lande.Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven,forældelsesloven og renteloven.På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleretliglovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftalelovenog lov om visse forbrugeraftaler, der indeholder bestemmelser, der gen-nemfører EU-direktiver i dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil, hvis den vedtages efter EUF-traktatens artikel 114 omdet indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-ændringer.Medlemslandene har dog efter forslaget til forordning pligt til at fastsættepassende sanktioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sinforpligtelse til at sikre sig forbrugerens samtykke og til at give forbrugerenen række oplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse denfælles europæiske køberet.Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-ropæiske køberet også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftalermellem erhvervsdrivende og forbrugeraftaler. Medlemslandene har endvi-dere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske køberet skal kunnefinde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende, menhvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-le konsekvenser.5.Høring

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet om at bidragetil et velfungerende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes afmedlemslandene, idet forskelle i medlemslandes nationale aftaleret medfø-rer betydelige meromkostninger i forbindelse med grænseoverskridendeaftaler.Medlemsstaterne vil ikke ved at vedtage foranstaltninger på nationalt ni-veau kunne fjerne de meromkostninger og den juridiske kompleksitet, somde erhvervsdrivende oplever i forbindelse med grænseoverskridende han-del som følge af forskelle i national aftaleret. Forbrugerne vil endviderevedblive med at opleve reducerede valgmuligheder og begrænset adgangtil produkter fra andre medlemslande. Kun en koordineret indsat på EU-plan kan således bidrage til at fuldende det indre marked.30

Der er tale om et ganske omfattende forslag, og der er endnu ikke iværksathøring vedrørende forslaget. Fra dansk side findes der derfor på nuværen-de tidspunkt ikke at burde tages endelig stilling til forslaget.Det er dog fra dansk side helt afgørende, at danske forbrugeres retsstillingikke forringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbru-gerne ikke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgåen aftale, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af forslaget tilefterretning.9.Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslagetbehandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der indebærer, atEuropa-Parlamentet er medlovgiver.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 12. oktober 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg. Et grundnotat om forslaget er under udarbejdelse og vilblive oversendt snarest.31

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kom-munikation ved anholdelse*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011) 326 endeligResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles mini-mumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbi-stand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med en tredje-mand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndig-hed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik på ud-levering efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Forslaget er et led i en større lovgivningspakke, hvormed der lægges op tilat indføre et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder under straf-fesager i EU. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er generelt posi-tivt indstillet over for forslaget.

1. BaggrundRådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til atfremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-videts grundlæggende rettigheder under straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-32

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtiggennemførelse heraf.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011vil lægge op til en politisk drøftelse af spørgsmålet om direktivforslagetsanvendelsesområde og spørgsmålet om retsvirkningerne i tilfælde af til-sidesættelse af retten til advokatbistand.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder såledesanvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har tilformål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglernei rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang tiladvokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevetfortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på vissepunkter går forslaget dog videre end EMRK.

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulæremyndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, derfastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes omfrihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetDer lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvoren person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt ellertiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt ogsenest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelsemed, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret tilat mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stedeunder afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppighedenaf møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-derrettes hurtigst muligt herom.Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette dekonsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem enforsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i denpåståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ikkegå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til det kor-test mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens begyn-delse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdig retter-gang.Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskabtil konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givetaf egen fri vilje.Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistandfor en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning atfå en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efteren europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om rettentil advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunderom anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.3. Gældende dansk ret3.1. Retsplejeloven3.1.1. Retten til forsvarerRetsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkteller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, atden, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer tilat stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skalbeskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv harskaffet sig bistand af en forsvarer.Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efteranmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagenskarakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-katbistand.3.1.2. Forsvarerens beføjelserRetsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efterretsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overværepolitiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Detfremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-tes om tidspunktet for afhøringerne.Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således atforsvareren kan få lejlighed til at være til stede.Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af etbarn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen.Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejenRetsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, ogadvokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet hartilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-sendelser.Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre legems-indgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og ud-tagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter § 792c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsvarer.3.1.4. FortrolighedRetsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet tilderes kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret tilukontrolleret brevveksling med forsvareren.Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning ogbrevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelsemed personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fraat afgive forklaring som vidne.Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må skeransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkteog personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaringsom vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

3.2. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-nere ændringer.EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, harret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-klagede og forsvareren.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligteller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde tilat fravige dette.3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellemmedlemsstaterneDanmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om deneuropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-lemsstaterne.Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdesmed henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpegeti henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-dighed er hjemmehørende.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse38

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældendeselv vælger en forsvarer.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteRigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-res til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke atville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5. HøringForslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-Søstrene, Foreningen Hjælp39

Voldsofre, Landsorganisationen for kvindekrisecentre, Mødrehjælpen ogOfferrådgivningen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Domstolsstyrelsen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet,

Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International

Joan-Søstrene.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, In-

stitut for Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

har ikke bemærkningertil forslaget.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person aleneer mistænkt.Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,hvorunder personer frihedsberøves.Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret tilat være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvorhensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring ellertredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-gen måtte påkræve det.Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviserindhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes atvære i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.

Rigspolitiet

bemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssigehensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikeremed en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således atdenne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-

grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedesvegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.

Advokatrådet

er positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EU formistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvedepersoners ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet erherunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skaludleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestor-dre, sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdendemedlemsstat.

Amnesty International

er positiv over for, at der med forslaget lægges optil at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-gang.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaternehver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan oghvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er detkun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærmemedlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordanmistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæiskarrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrkeden mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesagersom omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og eret nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derforefter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011fremkom forskellige tilkendegivelser vedrørende forslaget. En række landevar kritiske over for elementer i forslaget, men de fleste lande støtter prin-cipielt forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget, idetman fra dansk side har forståelse for, at det er nødvendigt at justere forsla-get på en række punkter.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen er senest blevet behandlet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 12. oktober 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgEt grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg den 28. juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli2011.Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 tilorientering forud for rådsmødet den 22. og 23. september 2011.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn tilrettigheder, støtte og beskyttelse*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011)275 endeligResuméForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstan-darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-telse har til formål at etablere fælles minimumsregler med henblik på atskabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetlige systemer og dermed fø-re til et mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager forslaget sigtepå at fremme respekten for grundlæggende rettigheder og nedbringe hin-dringerne for borgernes frie bevægelighed. Det forventes, at formandska-bet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 vil lægge op til en overordnetdrøftelse af forslaget. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-hedsprincippet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har dethverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i de-cember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skalstyrkes.Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.Denne ret til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens, atflere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat endderes egen.Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet medhensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslaget

indeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig anerken-delser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne iRådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres stil-ling i forbindelse med straffesager.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 villægge op til en overordnet drøftelse af forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet medhensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Direktiv-forslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for med-lemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse, underret-ning mv.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.2.1. AnvendelsesområdeDet fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, somhar lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,44

som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis døder forvoldt ved en forbrydelse.2.2. Ret til information og rådgivningIfølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, haveoplysninger om bl.a., hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke orga-nisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form forstøtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan dekan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skalhave oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvisderes rettigheder tilsidesættes.Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der afslut-ter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret, lige-som de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer harmulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølgeseller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrithave adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælpskal bl.a. indebære rådgivning om adgang til statslige offererstatningsord-ninger og information om offerets rolle i straffesager. Hjælpen skal endvi-dere indebære information om eller henvisning til specialister på området,psykologbistand og rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål.2.3. Ret til tolkebistand og oversættelseDet fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler detsprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri tolk-ning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår efterforskningen,og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have ret til tolkningunder alle retsmøder og forberedende retsmøder, de deltager i. Herudoverskal ofre – efter anmodning – have ret til vederlagsfri tolkning i overens-stemmelse med deres behov og rolle under sagen.Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en straffe-sag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af afgørelser, derafslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende betydning forofferets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.45

Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en fremgangs-måde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og tolkebistand,og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er behov for tolk-ning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over kvaliteten aftolkningen.2.4. Ofres deltagelse i straffesagerForslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres deltagel-se i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive hørt un-der straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skalhave ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skalhave tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode omprøvelse af en sådan afgørelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, atmægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kunanvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykketheri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige ogobjektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det erendvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller lovovertræ-deren har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til godtgø-relse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Med-lemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en afgørelseom erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist, medmindre natio-nal ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes erstatning på andenvis.For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorforbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes denødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de vanskelighe-der, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i den med-lemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed for at op-tage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og mulighed forat anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af offeret. Herud-over skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse, der er begået i46

en anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan anmelde forbry-delsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.2.5. Beskyttelse af ofreIfølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes for-anstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod bl.a.gengældelse.Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis ska-ber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og tiltalteeller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig kontakt medoffentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder sted.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigtophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret begræn-ses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en advokat elleren anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige myndigheder un-der retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til beskyttelse af ofres ogderes familiemedlemmers privatliv og fotografiske billeder, ligesom derlægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne til at træffe selvre-gulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes privatliv, personlige inte-gritet og personoplysninger.2.6. Sårbare ofreI direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for atvære sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og handicap-pede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for (ofre forseksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den forbindel-se sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med henblikpå at afgøre, om de er særligt sårbare.Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under ef-terforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud om,at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede lokalerog af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under retssagen havetilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt mellem offeret ogden anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at offeret kan høres iretslokalet uden at være til stede. De skal desuden tilbydes foranstaltningersom sikrer, at retsmødet kan finde sted uden tilhørere.47

Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer afden pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptagesog bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der udpe-ges en særlig repræsentant for offeret, hvis forældremyndighedsindehave-ren er afskåret fra at repræsentere barnet. Efter direktivforslaget er et barnen person under 18 år.2.7. Uddannelse og koordineringHerudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at medlemssta-terne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og retterne, derhar kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør behandles. Tilsva-rende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de, dertilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende retfærdighed, fården nødvendige uddannelse.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejdermed eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en koor-dineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang atreducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde forofferet, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.3.Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesagerReglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovenskapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse afstraffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighedmv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker enadvokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når denpågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog ivisse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.48

Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af de overtræ-delser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særlige omstændigheder talerfor det, efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, jf. § 741a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sagerom grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat forhærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning. Desuden kan derhelt undtagelsesvis være tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold –uanset sagens karakter i øvrigt – kan begrunde, at der beskikkes en bi-standsadvokat.Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kanretten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedesnære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Detfremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at derforeligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne under be-lastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvisden forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennes næ-re pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skalgentages i forbindelse med og inden anden afhøring.Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, nårdet skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstat-ningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser herfor.Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor enperson er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke enadvokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse forudlæg til den beskikkede advokat.3.2. OfferrådgivningSom et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politietvaretager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landetspolitikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, og poli-tiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med at ska-be kontakt mellem offer og offerrådgivning.49

Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre for forbry-delser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om erstat-ning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningen kanendvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offeret iretten, hvis der er behov herfor.3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-dens løsladelseEfter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden ifornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået veddøden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettedeom sagens gang.Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skalvejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder ogpligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentligesagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliverikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal mødesom vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler denforurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet omdet. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at anklagemyn-digheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede om adgan-gen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en nem måde,f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via internettet, kan be-stille domsudskriften enten gennem politiet eller anklagemyndigheden el-ler direkte ved retten.Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er derindsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, atforurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens løs-50

ladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sædelighedsfor-brydelser.En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-ningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risikofor hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis denforurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmereregler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for atpåklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere reglerherom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klageover en afgørelse om tiltalefrafald.Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-skende, kunne anses for at være nære pårørende.3.5. TolkebistandRetsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-telse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssprogeter dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligtskal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornø-dent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog i vissetilfælde undlades.For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori enstatsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til51

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne ioverensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkost-ninger.Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid fast-sat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.3.6. Forurettedes deltagelse i straffesagerDen forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal mødesom vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringeraf andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-stemmes af retten.Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for atstille spørgsmål til andre end den forurettede.Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidtangår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, somdenne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-tedes bevismateriale skal anvendes.For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altidret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenteraf betydning for erstatningsfastsættelsen.For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forudfor domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for denpågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagenDet følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndighedenunderretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelsemed et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistårvidnet.Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejdeskal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse afforklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, atsikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. værebehov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herundernavnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsatsom følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne afden strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skalforlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringenaf et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endviderekan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling ogbopæl ikke må oplyses for tiltalte.Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af etbarn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunderbarnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring afældre børn kan anvendes som bevis.

3.8. Erstatning og sagsomkostningerIfølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, derforvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået iden danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres afskadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen eranmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-ningslovens § 10.Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles udenmedvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltaltefor den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtagevidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser tillægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidnermv.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en gen-nemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have lovgivningsmæs-sige konsekvenser.Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke atrejse tiltale.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDirektivforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, da det som nævnter omfattet af det retlige forbehold. Hvis direktivforslaget fandt anvendelsei Danmark, er det vurderingen, at forslaget ville have statsfinansielle kon-sekvenser.3.Høring

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen afOffentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Landsfor-eningen af forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-den, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Rø-de Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgiv-ningen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Advokatrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Landsforeningen afforsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,Joan-Søstrene og Domstolsstyrelsen.Østre Landsret, Vestre Landsret og Advokatrådethar ikke haft be-mærkninger til forslaget.Rigsadvokatener overordnet positivt indstillet over for forslaget. Rigsad-vokaten finder dog, at en række bestemmelser i forslaget i deres nuværen-de udformning rejser en række spørgsmål i forhold til retsplejelovens be-stemmelser og udmøntningen af disse. Således bør bestemmelsen, hvoref-ter familiemedlemmer til et offer er omfattet af definitionen af et offer,præciseres, således at alene det familiemedlem, som på tidspunktet for55

dødsfaldet stod offeret nærmest, omfattes. Generelt forekommer definitio-nen af et offer efter Rigsadvokatens opfattelse at være for bred.Rigsadvokaten finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis ofres mulighedfor at få meddelelse om, hvornår den person, der retsforfølges eller er ble-vet dømt for den pågældende forbrydelse, løslades, begrænses på sammemåde som i retsplejelovens § 741 g. Det må således antages, at det typiskvil være i sager, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitetindgår, og i sager om sædelighedsforbrydelser, at et offer vil kunne frygteat møde gerningsmanden igen. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, så-fremt forslaget blev begrænset til underretning om løsladelse mv. efter en-delig dom, idet hensyn til den mistænkte og dennes interesse i fortrolighedvedrørende private forhold samt til, at den pågældende (endnu) ikke erfundet skyldig, med betydelig vægt taler for, at der ikke sker underretningom løsladelse efter varetægtsfængsling.Rigsadvokaten bemærker desuden, at forslagets bestemmelser om ret tiltolkning og oversættelse må formodes at ville indebære væsentligt øgedeudgifter til tolkning.Om offerets ret til at blive hørt og til at tilvejebringe beviser bemærkes, atder ikke er hjemmel hertil i retsplejeloven, og at Straffelovrådet i betænk-ning 1485/2006 ikke fandt grundlag for at tildele offeret sådanne partsret-tigheder under straffesagen.Rigsadvokaten finder det desuden uhensigtsmæssigt, såfremt offerets ret tilprøvelse af afgørelser om ikke at rejse tiltale skal forstås således, at offeretskal gives adgang til at klage over afgørelser om tiltalefrafald efter retsple-jelovens § 724, stk. 1, idet en sådan afgørelse indebærer, at den sigtede an-ses for skyldig.Forslagets artikel 13 indeholder en bestemmelse, om at ofre, der deltager istraffesager, skal have mulighed for at få godtgjort de udgifter, de har hafti forbindelse med deltagelse i straffesagen, herunder udgifter i forbindelsemed deres tilstedeværelse under straffesagen. I den forbindelse bemærkes,at en sådan bestemmelse indebærer en væsentlig udvidet adgang til godt-gørelse i forhold til dansk ret og således må antages at medføre øgede ud-gifter.I forslaget opregnes en række særlige foranstaltninger, som sårbare ofreskal tilbydes. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det præciseres, i hvilket56

omfang sårbare ofre skal tilbydes disse foranstaltninger. Desuden bør defi-nitionen af sårbare ofre gøres mere fleksibel.Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at retsplejelovens § 872 om anven-delse af videoafhøring som bevis i retten i modsætning til direktivforslagetsom udgangspunkt kun gælder børn på 12 år eller derunder.Endelig bemærker Rigsadvokaten generelt, at direktivforslaget ikke synesat give mulighed for at skelne mellem ofre, der har været udsat for alvorli-gere forbrydelser og ofre, der har været udsat for mindre alvorlige forbry-delser, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.Landsforeningen af forsvarsadvokaterlægger vægt på, at det fortsat eranklagemyndigheden, der tilrettelægger bevisførelsen mod tiltalte. Lands-foreningen finder, at forurettedes advokat (bistandsadvokat) kun undtagel-sesvist bør have adgang til at afhøre eller stille supplerende spørgsmål.Landsforeningen bemærker om offerets ret til at påklage afgørelser om ik-ke at rejse tiltalte, at forslaget på dette punkt ikke harmonerer med retsple-jelovens § 741 c om bistandsadvokatens forbud mod at gøre forurettedebekendt med visse dele af politiets materiale.Endelig udtrykker landsforeningen betænkelighed ved udvidet brug af vi-deoafhøringer under retssagen og ordninger, der i videre omfang udelukkertiltalte og/eller offentligheden fra at overvære vidneafhøringen af foruret-tede.Offerrådgivningener positiv over for forslaget, idet forslaget samlet setvil forbedre indsatsen for ofre og være af stor betydning for samarbejdet iVictim Support Europe. Offerrådgivningen anbefaler, at den danske lov-givning tilpasses, når direktivet er vedtaget.Rigspolitietkan tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger, som er gengi-vet ovenfor. Rigspolitiet bemærker desuden, at politiet i dag efter anmod-ning kan udstede en bekræftelse af en anmeldelse til den forurettede, og atdet ikke klart fremgår, om forslaget indebærer en forpligtelse for politiet tili alle tilfælde at udstede en sådan bekræftelse.Endvidere bemærker Rigspolitiet, at forslaget om i størst muligt omfang atanvende video- og telekonferencer, når forurettede har bopæl i en andenmedlemsstat, vil indebære væsentlige udgifter til etablering af udstyr mv.57

Joan-Søstreneer positiv over for forslaget, som vil medføre en klar for-bedring af ofrenes retsstilling og formentlig også af deres sociale situation.Joan-Søstrene finder desuden, at mange problemer for ofrene vil kunne lø-ses, hvis bistandsadvokatordningen blev gjort obligatorisk. Endelig finderJoan-Søstrene, at forslaget om, at offeret skal kunne påklage en afgørelseom ikke at rejse tiltale, er positivt og nødvendigt.Institut for Menneskerettighederfinder det positivt, at indsatsen over forofre for kriminalitet prioriteres højt, herunder at der søges udpeget sårbareofre. Instituttet finder, at den individuelle tilgang til vurderingen af, om etoffer er sårbart, er af stor betydning med henblik på bedst muligt at støtteog beskytte ofre for kriminalitet.Domstolsstyrelsenbemærker om ofres ret til at blive hørt og fremkommemed beviser, at forslaget kan medføre en ændring af den hidtidige proces-måde i straffesager, og at en eventuel ændring af reglerne om behandlingaf civile krav under straffesagen desuden må forventes at medføre forlæn-get sagsbehandlingstid i straffesager med civile krav og et merarbejde fordomstolene.4.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget erat fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i tilstræk-kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor det ervigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil tilnær-me medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til og be-skyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig tillid.Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgerebor, arbejder og rejser rundt i EU og bliver ofre for kriminalitet, mens deer i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt svært vedat få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yderligerebyrde for dem. Borgerne bør kunne regne med at få adgang til et minimumaf rettigheder overalt i EU.Det er af de anførte grunde også regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været behandlet på et møde i Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde den 12. oktober 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgEt grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 28.juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli 2011.

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om uddannelsen af retsvæse-nets aktører i EUNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det polskeformandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om uddannelseaf aktørerne i retsvæsenet i EU. I udkastet fremsættes en række opfor-dring-er til medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at sikre detoverordnede mål, at halvdelen af retsvæsenets aktører i EU kan deltage iuddannelse inden 2020. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagtpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 medhenblik på vedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-princippet og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til meddelelsen. Fra dansk side forven-ter man at kunne tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.1.Baggrund

Uddannelse af europæiske aktører i retsvæsenet har i de senere år været ifokus som et vigtigt værktøj til at opbygge gensidig tillid mellem aktørerneinden for retsvæsenet. Dommeres, anklageres og advokaters kendskab tilfællesskabsretten er af stor betydning for den korrekte anvendelse af fæl-lesskabslovgivningen.Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-cember 2009, at der skal ske en øget og systematisk indsats for at uddannealle aktører inden for retsvæsenet.Som opfølgning på Stockholm-programmet udsendte Kommissionen i ok-tober 2010 et spørgeskema, der omhandlede uddannelse i EU-ret af aktøreri retsvæsenet.Kommissionen har på baggrund af de indkomne svar i september 2011fremlagt en meddelelse om opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU.61

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner omuddannelsen af aktørerne i retsvæsenet i EU. Det fremgår således bl.a. afkonklusionerne, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til:-at sikre, at uddannelse i gældende EU-ret integreres systematisk igrunduddannelsen for retsvæsenets aktører og afspejler, hvordannational og europæisk lovgivning spiller sammen og påvirker deresdaglige arbejde.at sikre, at retsvæsenets aktører, særligt dommere og anklagere, fårmindst en uges uddannelse i gældende EU-ret og retsakter i løbet afderes karriere.at medlemsstaternes nationale organer med ansvar for uddannelsenaf dommere, anklagere og ansatte ved domstolene gives mulighedfor at udvide uddannelse i EU-retten og i de nationale retssystemer,og at uddannelse gøres tilgængeligt på lokalt, regionalt og nationaltplan.

Dagsordenspunkt 11: SIS II – statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om status for SIS II-projektet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagenom status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse afmilepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blevrykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status forSIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samletoverordnet tidsplan for projektet.66

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdiggø-relse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til ogmed første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages testaf både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen på disse testsvil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og en mereomfattende test, sompå nuværende tidspunktforventes afsluttet i midtenaf 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler aftestdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS IIforventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013.Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen afsystemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mereend hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitetsom følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.På rådsmødet den 22.-23. september 2011 orienterede Kommissionen omstatus for projektet.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-systemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, indenseks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denneforanstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).2.Indhold

Dagsordenspunkt 14: Status på det fælleseuropæiske asylsystem(CEAS)Forbehold: Sagen er ikke omfattet af forbeholdet,da der er tale om endrøftelse.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødetden22. – 23. september 2011er markeret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 27. – 28. oktober 2011 forventes formandskabet medhenblik på at skabe fremdrift i forhandlingerne om CEAS at lægge op tilen drøftelse af muligheden for at etablere en asylevalueringsmekanisme tilbrug for evalueringen af asylretsakternes gennemførelse i medlemsstater-ne, og med henblik på at yde støtte til asylsystemer, der er under særligtpres. Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansiellekonsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringenkan overordnet støtte etableringen af en asylevalueringsmekanisme medhenblik på at fremme forhandlingerne om CEAS, herunder Dublin-forordningen.1.Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området forretlige og indre anliggender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Eu-ropæiske Råd i november 2004 fremgår, at formålet med anden fase af detfælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asylprocedure og enensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse.Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventio-nen og andre relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændigevaluering af de retsinstrumenter, der er vedtaget i første fase. Kommissi-onen opfordres til at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne fra førstefase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningernefor Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af DetEuropæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførs-len af anden fase af det europæiske asylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirek-tivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.73

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier ogprocedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-handlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet afen tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af ”EURODAC” tilsammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse afDublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) ogforslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere(modtagelsesdirektivet) (KOM2008) 815).Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning omoprettelse af et europæisk asylstøttekontor (Asylstøttekontoret)(KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslut-ning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Eu-ropæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 for så vidt angår inddra-gelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltninger og ændring affinansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefondentil Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med for-slag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om op-rettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 medforslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om opret-telse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som endel af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fællesEU-program for genbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, dettilhørende forslag om ændring af den europæiske flygtningefond ogKommissionens forslag til et fælles EU-program for genbosætning betrag-tes generelt som delelementer af anden fase af det fælles europæiske asyl-system.

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte desidste to forslag på asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælleseuropæiske asylsystem: 1) forslag til direktiv om fastsættelse af mini-mumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløsesom berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af ensådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet)(KOM(2009) 551) og 2) forslag til direktiv om minimumsstandarder forprocedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af internationalbeskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009) 554).På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli2010 blev formandskabets foreslåede prioritering af fire retsakter på områ-det drøftet af de øvrige medlemsstater. De fire retsakter er Dublin- og EU-RODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet og forslaget om atudvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til atomfatte personer med international beskyttelse.Kommissionen fremsatte den 1. juni 2011 nye ændringsforslag til modta-gelses- og asylproceduredirektivet, og i rådskonklusionerne vedtaget pårådsmødet den 9.-10. juni 2011 bekræftede medlemsstaterne deres enga-gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af2012.På det uformelle rådsmøde i Sopot den 18. juli 2011, drøftede medlemssta-terne muligheden for at oprette en særlig asylevalueringsmekanisme medhenblik på at skabe fremdrift i forhandlingerne om CEAS, herunder Dub-lin-forordningen. Formålet med mekanismen ville være at evaluere gen-nemførelsen af de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne, at yde støttetil medlemsstaternes asylsystemer og i det hele taget at understøtte dengensidige tillid mellem medlemsstaterne. Der blev peget på ønsket om, atdet europæiske asylstøttekontor (EASO) gives en central rolle i varetagel-sen af evalueringen, herunder med bistand fra Kommissionen.Endvidere blev muligheden for at oprette en asylevalueringsmekanismedrøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. september2011.På rådsmødetden 27.– 28. oktober 2011forventes det polske formandskabatlægge op til en mere udførlig drøftelse blandt medlemsstaterne om mu-ligheden for at etablere en asylevalueringsmekanisme og det nærmere

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvisKOM(2008) 825,KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indgi-vet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” tilsammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse afDublin-konventionen (EURODAC-forordningen).Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effekti-vitet samt at øge beskyttelsesniveauet for ansøgere om international be-skyttelse. Med ændringsforslagene er der foreslået indført en suspensi-onsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold tillande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningenindeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhedstørre vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre infor-mation til alle ansøgere om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighedfor opsættende virkning ved klage.Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væ-sentligste udestående i rådsregi. Suspensionsmekanismenhar blandt andetværet foreslåeterstattet af en nødmekanisme, der indeholder flere elemen-ter, herunder om varsling og dokumentation af problemstillingen. Der erfortsat ikke opnået enighed om en sådan mekanisme i rådsregi.Det aktuel-le forslag om etablering af en asylevalueringsmekanisme fremsættes af detpolske formandskab med henblik på at fremme forhandlingerne af asyl-retsakterne, herunder Dublin-forordningen.Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholderhovedsageligt tekniske ændringer, herunder af hensyn til regler om databe-skyttelse og muligheden for at medlemsstaterne ved én søgning kan få fle-re informationer end hidtil. Med ændringsforslaget fra 10. september 2009foreslogKommissionen at give retshåndhævende myndigheder adgang til

oplysningerne i EURODAC,hvilket dog udgik af det reviderede ændrings-forslag af 11. oktober 2010.På baggrund af ønske fra medlemsstaterne vil Kommissionen genovervejemuligheden for at fremsætte et ændret forslag, hvorved der gives retshånd-hævende myndigheder adgang til oplysningerne i EURODAC.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815og KOM(2011) 320)Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivetden 1. juni 2011.Ændringsforslaget omfatter forslag til ændring af det eksisterende direktiv2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asyl-ansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).Kommissionen fremsatte oprindeligt i oktober 2009 ændringsforslaget tilmodtagelsesdirektivet indeholdende blandt andet forslag om at øge denøkonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveaumed medlemsstatens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til ar-bejdsmarkedet for asylansøgere i den medlemsstat, hvori den pågældendeopholder sig, således at der gives adgang på arbejdsmarkedet efter en peri-ode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om internationalbeskyttelse.Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at manpå baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte nyeændringsforslag til modtagedirektivet.Ændringsforslaget fremsat den 1. juni 2011 ses umiddelbart at tage højdefor en del af kritikken fra medlemsstaterne. Forslaget lægger således op tilen adgang til arbejdsmarkedet efter seks måneder fra indgivelsen af enasylansøgning, hvis der ikke er truffet afgørelse i asylsagen i første instans,og efter tolv måneder, hvis der er tale om en kompliceret sag. Videre skaløkonomiske ydelser til asylansøgerne sikre muligheden for, at asylansøge-re kan forsørge sig selv. Hvis niveauet for økonomiske ydelser til asylan-søgere er forskelligt fra det, der tildeles egne statsborgere, skal dette behø-rigt begrundes. Derudover kan fremhæves, at der er indført en udvidet fa-miliedefinition (gifte mindreårige, adskilt fra deres ægtefælle), skærpede77

regler om frihedsberøvelse af asylansøgere, samt hensyn til sårbare perso-ner med særlige behov og til barnets tarv for så vidt angår indkvartering.Formandskabet har foreslået en definition af familiemedlemmer, derstemmer overens med definitionen i Flygtningedefinitionsdirektivet, samtkernefamiliebegrebet.Sagen om det oprindelige forslag har været forelagt i den nationale proce-dure. Grundnotat om ændringsforslaget af 1. juni 2011vil blive oversendttil Folketingets Europaudvalg snarest muligt.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse afminimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere ellerstatsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (flygtninge-definitionsdirektivet).Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisteren-de direktiv. Der er dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forsla-get indfører i det væsentlige samme rettigheder for personer, der opfylderbetingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret til subsidiær beskyt-telse.Formandskabeter i de afsluttende forhandlingermed Europa-Parlamentet,og det forventes, at direktivet kan vedtages under polsk formandskab.Sagen har været forelagt i den nationale procedure.Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554og KOM(2011) 319)Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivetden 1. juni 2011.Forslaget indeholder forslag til ændring af det eksisterende direktiv2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og frata-gelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirektivet). Detoprindelige forslag fra oktober 2009 indeholdt en lang række ændringer,som for de flestes vedkommende dels gav flere rettigheder for asylansøge-ren, dels ville kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at manpå baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte et nytændringsforslag til asylproceduredirektivet.Det ændrede forslag søger at tage højde for medlemsstaternes bekymringerover risikoen for øgede ressourcebehov og længere sagsbehandlingstid veddet oprindelige forslag. Forslaget lægger blandt andet op til en ændring afbestemmelserne om hensyn til ansøgere, som vurderes at have behov forsærlige asylprocedurer, pligten til at videreuddanne sagsbehandlere i asyl-fasen, fristen for at træffe afgørelse i første instans indenfor seks måneder,med mulighed for forlængelse til tolv måneder, fristen på 72 timer for re-gistrering af asylansøgere, en højere grad af informationsforpligtelse overfor asylansøgere, pligten til at tilbyde asylansøgere medicinske undersø-gelser, hvis der er mistanke om tortur eller overgreb, klageadgang over alleafgørelser, samt en indskrænket adgang til at anvende den accelereredeprocedure.Grundnotat om det oprindelige forslag er oversendt til Folketinget. Grund-notat om ændringsforslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest mu-ligt.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009)456)Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissio-nens meddelelser KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af etændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefond (ændringsforslag tilbeslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik på fra år til år atkunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personerder udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk sam-arbejde mellem medlemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordi-neres af det europæiske asylstøttekontor.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Asylstøttekontoret(EASO)(KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremmeaf praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blevopnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet den 30. november2009.79

Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning(EU) Nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøt-tekontor. Forslaget om beslutning om ændring af den europæiske flygtnin-gefond med henblik på omfordeling af midler fra denne til asylstøttekonto-ret er vedtaget samtidig.På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Malta blev neder-landske Rob Visser udpeget som administrerende direktør for Asylstøtte-kontoret. Asylstøttekontoret blev etableret den 19. juni 2011 og har sit sæ-de på Malta.Asylstøttekontoret indgik den 1. april 2011 en aftale med de græske myn-digheder om operationalisering af den græske migrationshandlingsplan.Bistand til genopbygningen af migrationssystemet i Grækenland er Asyl-støttekontorets første væsentlige opgave.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggen-der deltager Danmark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatteforslag, der alle er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efterLissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hverken bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterendeDublin- og Eurodac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsættemed at være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligtgrundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvorider er redegjort nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældendedansk ret og forslagenes konsekvenser herfor.Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, det oprinde-lige forslag til ændring af modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af

den Europæiske Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødetden 4.-5. juni 2009.Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbo-sætningsprogram henvises til notater forud for rådsmødet den 30. novem-ber 2009.Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til notater forud forrådsmødet den 2.-3. december 2010.Vedrørende det oprindelige forslag til ændring af asylproceduredirektivethenvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.Grundnotat om det reviderede forslag til modtagelsesdirektivet er over-sendt til Folketinget den 14. september 2011.4.Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kanoverordnet støtte etableringen af en asylevalueringsmeka-nisme med henblik på at fremme forhandlingerne om etablering af det fæl-les europæiske asylsystem, herunder Dublin-forordningen.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte etableringen af enasylevalueringsmekanisme med henblik på at fremme forhandlingerne omCEAS.Der henvisesi øvrigttil de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere be-handlet, jf. ovenfor under punkt 3.6. HøringSagen har senest været iskriftlig høring iSpecialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)den 3. oktober2011 forud forrådsmødet den27.- 28. oktober2011.Dansk Flygtningehjælp har forud for rådsmødet den 9.-10. juni bemærket,at de finder det positivt, at Danmark vil arbejde for en mekanisme, der kanforudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener dog at

dette bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor forebyg-gelse og afværgelse ikke virker.Dette synspunkt støttes af Amnesty International, idet de understreger be-hovet for fortsat at kunne suspendere Dublin-overførsler i tilfælde, hvor etasylsystem ikke fungerer, og hvor der er risiko for menneskerettigheds-krænkelser. AI bemærker endvidere i forhold til EASOs rolle, at der gerneses en større inddragelse af NGOerne i arbejdet med at fastlægge de ob-jektive og operative kriterier for, hvornår en medlemsstat har brug forstøtte. Regeringen opfordres endvidere til at støtte bestemmelsen i asyl-proceduredirektivet, som giver en udvidet adgang til lægelige undersøgel-ser af asylansøgere, og til at støtte bestemmelsen om adgangen til ar-bejdsmarkedet i modtagelsesdirektivet.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om enpolitisk drøftelse,skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en politisk drøftelse, har nærhedsprincippet ikke rele-vans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om enpolitisk drøftelseer spørgsmålet om statsfinansielleeller samfunds-økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er blevet orienteret om status på arbejdet med det fælleseuropæiske asylsystem i notat forud for rådsmødet den 30. november2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, forud for rådsmødet den11.-12. april 2011,ogforud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011.Sagen blevendvidere forud for rådsmødet den 22.- 23. september 2011 forelagt forFolketingets partier den 19. september 2011 til orientering.Forud forrådsmødet den 2.-3. december 2010 blev der desuden orienteret heromsammen med en status for forhandlingerne af retsakterne på indvandrings-området.82

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURO-DAC-forordningen, det oprindelige forslag til ændring af modtagelsesdi-rektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygt-ningefond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5.juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er senest blevet orienteret om forslagene om oprettelse afet europæisk asylstøttekontor og et fælles europæisk genbosætningspro-gram forud for rådsmødet den 30. november 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er senest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirek-tivet forud for rådsmødet den 2.-3. december 2010.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er senest blevet orienteret om det oprindelige forslag tilændring af asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folketin-get den 18. maj 2010.

Dagsordenspunkt 15: Den græske handlingsplan vedrørende asyl ogindvandring (migrationshandlingsplanen)Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Nyt notat.Resumé:Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Situationen for asylansøgere ogulovlige indvandrere i Grækenland ventes drøftet på det kommende råds-møde den 27. – 28. oktober 2011, herunder de opnåede fremskridt i im-plementeringen af den græske migrationshandlingsplan samt en mulig ud-videlse af denne til også at omfatte kontrollen af EU’s ydre landegrænse iGrækenland. Der forventes i denne forbindelse en fortsættelse af den drøf-telse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via de sydøstligegrænser, som fandt sted på rådsmødet den 22.-23. september 2011. Enrække medlemsstater har således oplevet en stigning i antallet af asylan-søgere/ulovlige indvandrere fra Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistanog Somalia, der angiveligt bliver smuglet ind på Unionens område viaGrækenland, Tyrkiet og Balkan-landene under umenneskelige forhold.Drøftelsen har ikke isoleret set lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser, og nærhedsprincippet er ikke relevant. Regeringen finderdet vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemsstater, der er udsat foret særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtter det igangværendearbejde med at genopbygge det græske asylsystem. Regeringen kan endvi-dere generelt støtte EU’s indsats i forhold til kontrol af de ydre grænsersamt en bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling på eneffektiv og værdig måde i fuld overensstemmelse med internationale kon-ventioner.1. BaggrundSituationen i Grækenland på asylområdet er fortsat meget alvorlig.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland (application no.30696/09). Menneskerettighedsdomstolen har fundet, at Grækenland harovertrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder somfølge af forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse ogleveforholdene for asylansøgeren i øvrigt, samt som følge af manglerneved de græske myndigheders behandling af ansøgerens asylansøgning.Situationen i Grækenland på asylområdet har senest været drøftet på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den 24.-25.februar 2011 og den 11.-12. april 2011, hvor bl.a. opfølgningen på den na-84

tionale handlingsplan om reform af asylsystemet og styring af migrationenblev drøftet.Den 8. september 2011 har indenrigsministrene fra Østrig og Ungarn sendtet fælles brev til det polske EU-formandskab, Kommissær Malmström (in-dre anliggender) og medlemsstaternes relevante ministre på området forRetlige og Indre Anliggender. Brevet vedrører den stigning i antallet afulovlige indvandrere, som Østrig og Ungarn ifølge de to ministre har ople-vet hen over sommeren. Den øgede ulovlige indvandring kommer fra Af-ghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan og Somalia, og personerne bliverangiveligt smuglet ind på Unionens område via Grækenland, Tyrkiet ogBalkan-landene under, hvad der beskrives som umenneskelige forhold.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. – 23. september 2011var der på denne baggrund en fornyet drøftelse i EU af bekæmpelse afulovlig indvandring og menneskesmugling, såvel som spørgsmål og pro-blemer i relation til beskyttelsen af EU’s sydøstlige ydre grænser.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011forventes Grækenland og EASO at give en status på arbejdet med imple-mentering af den græske migrationshandlingsplan, ligesom der forventesen fortsat drøftelse om ulovlig indvandring på baggrund af den fælles hen-vendelse fra Østrig og Ungarn, herunder en mulig udvidelse af migrations-handlingsplanen til også at omfatte grænsekontrol.2. Formål og indholdEn række stater, herunder Danmark, støtter gennem udstationering af med-arbejdere med videre en effektiv gennemførelse af den græske handlings-plan, idet disse lande samtidig understreger, at bestræbelserne på hurtigt atgennemføre handlingsplanen skal intensiveres. Medlemsstaterne og Kom-missionen har ved flere lejligheder understreget over for Grækenland, atgenopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj grad afhænger af græskmedejerskab og tilstedeværelse af de fornødne ressourcer. På rådsmødetden 11.-12. april 2011 oplyste Grækenland, at man arbejdede intensivtmed at implementere migrationshandlingsplanen, og at fokus var på føl-gende fire områder; 1) etablering af den nye civile udlændingemyndighed,2) etablering af fornødne modtagefaciliteter, herunder i Evros-området, 3)særlige indsatser for at forbedre forholdene for sårbare grupper og 4) ef-fektiv udsendelse.

På baggrund af tidligere græsk anmodning om støtte fra Det EuropæiskeAsylstøttekontor (EASO) indgik Grækenland og EASO den 1. april 2011en aftale om udsendelse af specifikke asylstøttehold til Grækenland medhenblik på implementeringen af migrationshandlingsplanen.Siden hen synes der at kunne iagttages visse om end langsomme frem-skridt med oprettelse af henholdsvis en civil asylmyndighed og flere ogbedre modtagelses- og detentionscentre.Flere medlemsstater – herunder Østrig og Ungarn – har konstateret enstigning i den ulovlige indvandring via den sydøstlige ydre Schengen-landegrænse og den hertil knyttede organiserede kriminalitet. Drøftelserneventes således at rette sig mod problemerne med ulovlig indvandring overEU’s sydøstlige ydre grænse, EU’s forhold til Tyrkiet i forhold til bekæm-pelse af ulovlig indvandring, samt hvordan stigningen i den ulovlige ind-vandring direkte fra og via Vestbalkan kan imødegås. Spørgsmålene, derønskes drøftet, relaterer sig også til de migrationsstrømme, som EU haroplevet på baggrund af foråret og sommerens uroligheder i Nordafrika.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en politisk drøftelse, er spørgsmålet om gældende danskret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtterdet igangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem. Re-geringen kan endvidere generelt støtte EU’s indsats i forhold til kontrol afde ydre grænser samt bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneske-smugling på en effektiv og værdig måde i fuld overensstemmelse med in-ternationale konventioner .5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger.

6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. oktober 2011.I forhold til spørgsmålet om ulovlig indvandring har sagen tillige været iskriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.Dansk Flygtningehjælp har henstillet til, at man er fuldt opmærksom på, atder især blandt nationaliteter som afghanere, iranere, irakere og somalieresandsynligvis vil være et stort antal flygtninge/asylansøgere, som ikke måafvises på grænsen, da de har ret til en prøvelse af en eventuel anmodningom asyl.Amnesty International har udtrykt støtte hertil idet det dog findes ønske-ligt, at erstatte ordene ”ulovlige indvandrere” med ”migranter, asylansøge-re og flygtninge. Derudover udtrykkes der forbehold overfor et politiskpres på Tyrkiet om at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU, idet Tyrkiethar en geografisk begrænsning i deres anvendelse af flygtningekonventio-nen. Amnesty har endvidere tilkendegivet, at Frontex-operationer bør værefuldt gennemsigtige og i fuld overensstemmelse med internationale men-neskerettigheds-standarder.For så vidt angår udviklingen i Grækenland har Amnesty International af-holdt et besøg til Grækenland i juli måned 2011 for at dokumentere for-holdene for frihedsberøvede migranter og asylansøgere. På baggrund afbesøget kan de konkludere, at der fortsat er en række mennesker, herunderuledsagede mindreårige der sidder frihedsberøvet i månedsvis under kum-merlige forhold. Herunder oplyste de, at frihedsberøvede sover på gulvet,ikke har adgang til lægehjælp og ikke har været ude i frisk luft i ugevis.Amnesty udtrykker i forlængelse heraf stærk kritik af den græske plan omat bygge et hegn mellem Grækenland og Tyrkiet.Der henvises i øvrigt til Amnestys artikel om besøget i juli måned,”Enough is enough: End appaling migrant detention conditions in Greece”fra 8. juli 2011, som er at finde på Amnesty International’s hjemmeside.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.87

8. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om enpolitisk drøftelse.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Drøftelsen harisoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenserfor Danmark. Udgifter hertil afholdes som udgangspunkt inden for eksiste-rende udgiftsrammer.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har for så vidt angår den græske migrationshandlingsplan tidligereværet forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne den 2.-3. de-cember 2010, den 24.-25. februar 2011 og den 11.-12. april 2011.For så vidt angår henvendelsen fra Østrig og Ungarn vedrørende ulovligindvandring og en mulig udvidelse af migrationshandlingsplanen til ogsåat omfatte grænsekontrol blev sagen forelagt for Folketingets partier den19. september 2011 til orientering forud for rådsmødet den 22.-23. sep-tember 2011.

Dagsordenspunkt 16: Kommissionens forslag til omarbejdelse afflygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009)551)*Nyt notatSagen er omfattet af det danske forbehold.ResuméPå rådsmødet den 27.- 28. oktober 2011 forventes det polske formandskabat orientere om status på de seneste forhandlinger med Europa-Parlamentet. Afhængigt af udfaldet af afstemningen i Europa-Parlamentetden 24. oktober 2011 om forslaget vil der på rådsmødet eventuelt blivelagt op til politisk enighed om forslaget. Kommissionen fremsatte den 21.oktober 2009 forslag til omarbejdning af flygtningedefinitionsdirektivet2004/83/EF. Ændringsforslaget sigter mod at sikre en højere grad af har-monisering og bedre materielle standarder hen imod indførelsen af enensartet status på asylområdet. Forslaget ændrer overordnet set ikke påkriterierne for anerkendelse, men indeholder dog enkelte forslag om f.eks.internt flugtalternativ, der vil kunne medføre ændringer i beskyttelsesni-veauet. Samtidig indføres stort set samme materielle minimumsrettighederpå et noget højere niveau end i det eksisterende direktiv for alle anerkend-te personer med international beskyttelsesstatus, dvs. uanset om den på-gældende får status som flygtning eller subsidiær beskyttelsesstatus. For-slaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Dan-mark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Re-geringen vil tage formandskabets status, en eventuel politisk enighed ogefterfølgende formel vedtagelse til efterretning.1. BaggrundKommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte for-slag til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse aftredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international be-skyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning)(flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551).Kommissionens forslag tager afsæt i det eksisterende flygtningedefiniti-onsdirektiv 2004/83/EF, men er teknisk fremsat som en omarbejdning istedet for et ændringsforslag. Dette medfører, at der, hvis forslaget vedta-ges, vil være tale om en ny, selvstændig retsakt med ny nummerering.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 1,nr. 1, litra c), nr. 2), litra a), og nr. 3), litra a). Lissabon-traktaten trådte ikraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nu er TEUFartikel 78, stk. 2, litra a) og b) og artikel 79, stk. 2, litra a).89

Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUFartikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, og ifølge protokollens artikel 2 eringen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011forventes formandskabet at orientere om de seneste forhandlinger med Eu-ropa-Parlamentet og løsning af det sidste udestående spørgsmål om sam-menligningstabeller. Der vil eventuelt blive lagt op til opnåelse af politiskenighed i Rådet. Forslaget vil i givet fald blive formelt vedtaget på et sene-re rådsmøde og plenarsamling i Europa-Parlamentet.2. Formål og indholdForslaget blev fremsat af Kommissionen samtidig med forslaget til omar-bejdning af asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554, direktiv2005/85/EF). Kommissionens to forslag har til formål at sikre en højeregrad af harmonisering og bedre materielle og processuelle beskyttelses-standarder hen imod indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartetstatus. Kommissionen forventer at ændringerne a) vil forenkle beslut-ningsprocedurerne og føre til sikrere afgørelser i første instans, så misbrugforhindres, b) vil strømline procedurerne for at meddele rettigheder ogdermed forbedre effektiviteten i asylprocessen, og c) vil sikre sammen-hængen med EF-Domstolens (nu EU Domstolen) og Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols retspraksis.Med direktivforslaget indføres fælles minimumsstandarder for anerkendel-sen i medlemsstaterne af personer med behov for international beskyttelse.Således opstilles de betingelser, som skal opfyldes for at opnå status somflygtning eller som en person, der på anden måde har behov for internatio-nal beskyttelse. Forslaget har endvidere til formål at fastsætte omfanget afden beskyttelse, som skal ydes til disse personer, og Kommissionens tekstindfører i den forbindelse næsten samme materielle rettigheder for alle an-erkendte personer med international beskyttelse, herunder uanset om der ertale om personer med flygtningestatus, eller personer med subsidiær be-skyttelsesstatus.

Overordnet set ændrer direktivforslaget, udover nogle rent tekniske æn-dringer, ikke i beskyttelsesniveauet i forhold til det gældende direktiv, idetdet dog i det væsentligste indfører næsten samme rettigheder for personermed flygtningestatus, som med subsidiær status. Således anerkendes rettentil subsidiær beskyttelse på lige fod med flygtningestatus, ligesom at direk-tivet ses som en implementering af UNHCRs håndbog til FNs Flygtninge-konvention.Direktivforslaget er inddelt i ni kapitler, omhandlende henholdsvis; almin-delige bestemmelser (kapitel I), vurdering af ansøgninger om internationalbeskyttelse (kapitel 2), anerkendelse som flygtning (kapitel 3), flygtninge-status (kapitel 4), ret til subsidiær beskyttelse (kapitel 5), subsidiær beskyt-telsesstatus (kapitel 6), indholdet af international beskyttelse (kapitel 7),administrativt samarbejde (kapitel 8) og afsluttende bestemmelser (kapitel9).Ved gennemgangen af Kommissionens forslag har der særligt været drøf-telser af 1) bestemmelserne om definitionen af familiemedlemmer, som iKommissionens udkast bl.a. omfattede mindreårige, gifte børn af asylan-søgere, 2) bestemmelserne om internt flugtalternativ, herunder mulighedenfor at henvise til beskyttelsesaktører i hjemlandet, om varigheden af denbeskyttelse der kan forventes af beskyttelsesaktører i hjemlandet, og omtekniske forhindringer for adgangen til territoriet, uanset at der kan henvi-ses til beskyttelse i hjemlandet, skulle berettige international beskyttelse.Herudover har der 3) været drøftelser af forslaget om lige adgang til socia-le ydelser, uanset beskyttelsesstatus, og på lige fod med statsborgere imedlemsstaten.I det endelige kompromisforslag omfatter familiedefinitionen ikke mindre-årige, gifte børn, og muligheden for at gøre forskel i den sociale bistand tilpersoner med hhv. flygtningestatus eller subsidiær status er genindført.Derudover er kravet om, at der ydes varig beskyttelse fra aktører i hjem-landet, foreslået ændret til beskyttelse af en ikke-midlertidig karakter, lige-som muligheden for internt flugtalternativ ikke bør kunne finde anvendel-se, hvis der er tekniske hindringer for udsendelsen.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekven-ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i

vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for eller finde anvendel-se i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage formandskabets status, en eventuel politisk enighed ogefterfølgende formel vedtagelse til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser fra andre lande om de-res holdninger til Kommissionens forslag.6. HøringerNotatet har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. oktober 2011 forud forrådsmødet den 27. – 28. oktober 2011.Ændringsforslaget til flygtningedefinitionsdirektivet har tidligere været ihøring i SPAIS.Københavns Kommune har i svar af 9. november 2009 bemærket, at detforudsættes, at kommunerne kompenseres for merudgifterne i forhold tilfor eksempel tilbud om opkvalificering, adgang til integrationsfaciliteter,adgang til bolig m.v., i det omfang Danmark måtte tilslutte sig forslaget tilomarbejdet flygtningedefinitionsdirektiv.Advokatrådet har i sit svar af 16. november 2009 på en tidligere høringbemærket, at Advokatrådet ikke har haft mulighed for at komme med be-mærkninger til forslaget.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for denalmindelige lovgivningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet er følgelig fremkommet med flere betænkninger til di-rektivforslaget og har fremsat en række ændringsforslag. Generelt støtterEuropa-Parlamentet en begrænsning af definitionen af familiemedlemmertil kernefamilien, men herudover har de fremsat forslag om at præcisere92

princippet om solidaritet, familiens enhed, hensynet til barnets tarv samtforslag til at præcisere indholdet af rettighederne for personer med flygt-ningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus.Kompromisforslaget forventes at komme på Parlamentets næstkommendeplenar-samling i den 24. oktober 2011.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører blandt andet, at EU på grund af den grænseover-skridende karakter af problemerne i forbindelse med asyl har gode forud-sætninger for at foreslå løsninger, særligt med hensyn til spørgsmål om an-erkendelse af beskyttelsesberettigede og deres status. Selv om der blev nå-et en høj grad af harmonisering ved vedtagelsen af det nuværende direktiv,er det nødvendigt at træffe yderligere EU-foranstaltninger for at opnå høje-re og mere harmoniserede beskyttelsesstandarder og tage yderligere skridttil en ensartet status. Særligt er der et akut behov for yderligere bestræbel-ser på at opnå ensartede vilkår, så Dublin forordningen kan fungere retfær-digt og effektivt.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da de asylretligeproblemstillinger, som forslaget kommer med forslag til fælles EU-løsninger af, ikke kan løses af de enkelte medlemsstater alene.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomi-ske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området forretlige og indre anliggender.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketin-gets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er blevet orienteret om status på arbejdet med det fælleseuropæiske asylsystem i notat forud for rådsmødet den 23. oktober 2009og den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010,forud for rådsmødet den 8.-9. november 2010, og om Kommissionens om-arbejdningsforslag til flygtningedefinitionsdirektivet forud for rådsmødet

Dagsordenspunkt 17: Fælles EU-erklæring i anledningen af Flygtnin-gekonventionens 60 års jubilæumSpørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant da, der er tale om erklæring.Nyt notat.Resumé:Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. I anledning af 60-året for Flygt-ningekonventionen af 1951 har formandskabet fremlagt et udkast til enfælles europæisk erklæring herom. Erklæringen forventes vedtaget pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.- 28. oktober 2011. I er-klæringen anerkendes Flygtningekonventionen som grundstenen for inter-national beskyttelse af flygtninge, og den europæiske forpligtelse til atoverholde konventionens bestemmelser bekræftes. Der henvises til det ar-bejde, der gennem de sidste ti år er pågået på EU-plan for at sikre og høj-ne flygtninges rettigheder, herunder det fælles europæiske asylsystem, denEuropæiske Flygtningefond, det Europæiske Asylstøttekontor og et stærke-re praktisk samarbejde på EU plan og en forøget aktivitet for så vidt angårfrivillig genbosætningsprogrammer. I erklæringen opfordrer Rådet til, atalle stater, der endnu ikke er parter til Flygtningekonventionen, benytter60-året til at tiltræde denne. Desuden opfordrer Rådet til, at alle statermed forbehold til konventionen, genovervejer deres forbehold. Erklærin-gen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen kan tilsluttesig erklæringen.1. BaggrundFormandskabet har i anledning af 60-året for Flygtningekonventionen af1951 fremlagt et udkast til en fælles europæisk erklæring herom.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 for-ventes erklæringen vedtaget.2. Formål og indholdI erklæringen anerkendes Flygtningekonventionen som grundstenen forden internationale beskyttelse af flygtninge, og den europæiske forpligtelsetil at overholde konventionens bestemmelser bekræftes. I den forbindelsenævnes blandt andet det arbejde, der gennem de sidste ti år er pågået påEU-plan, for at sikre og højne flygtninges rettigheder. Der nævnes somhovedinitiativer oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem, den Eu-ropæiske Flygtningefond, det Europæiske Asylstøttekontor, stærkere prak-tisk samarbejde på EU plan og en forøget aktivitet for så vidt angår frivil-95

lig genbosætningsprogrammer. Samtidig bekræftes EU’s engagement i re-lation til den videre udvikling af det fælles europæiske asylsystem på bag-grund af høje beskyttelsesstandarder kombineret med fair og effektive pro-cedurer, samt den fortsatte udvikling af solidaritetsinstrumenter i forholdtil tredjelande med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning idisse lande.I erklæringen opfordrer EU til, at alle stater, der endnu ikke er parter tilFlygtningekonventionen, benytter 60-året til at tiltræde denne og opfordrerstater med forbehold til konventionen, til at genoverveje deres forbehold.Der henvises endvidere til Stockholm-programmet fra 2009, hvoraf detfremgår, at Unionen bør søge at tiltræde konventionen med forbehold foren rapport fra Kommissionen om de retlige og praktiske konsekvenser her-af.I erklæringen anerkendes UNHCR’s unikke mandat og vigtigheden af, atparter til Flygtningekonventionen samarbejder med UNHCR med henblikpå at muliggøre UNHCR’s rådgivende rolle, og EU erklærer sig parat til atfortsætte det tætte partnerskab med UNHCR med henblik på at sikre effek-tiv international beskyttelse og assistance.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en erklæring, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikkerelevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig erklæringen.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger.6. HøringSagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. NærhedsprincippetDa der er tale om en erklæring, har nærhedsprincippet ikke relevans forsagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget i sig selv har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 18: Meddelelse om etablering af et fælles europæisksystem for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afSchengen-området samt et system for registrerede (bona fide) rejsen-de tredjelandsstatsborgere – intelligente grænser.Forbehold: Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale omen meddelelse.Nyt notat.Resumé:Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil være en præsentation og efterfølgende drøftelse afKommissionens kommende meddelelse om intelligente grænser. Meddelel-sen udgør en del af handlingsplanen for implementeringen af Stockholm-programmet. Det forventes, at meddelelsen vil indeholde oplæg til et kom-mende forslag til udviklingen af et system for registrering af tredjelands-statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et system for regi-strerede rejsende tredjelandsstatsborgere. Meddelelsen har ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippeter ikke relevant for sagen. Regeringen forventes at tage Kommissionensorientering til efterretning, men vil tage stilling til de enkelte elementerheraf, når denne er præsenteret af Kommissionen.1. BaggrundPå baggrund af ønsket om en integreret grænseforvaltning i Haag-programmet fra 2004 fremlagde Kommissionen i februar 2008 sin ”græn-sepakke” i form af tre meddelelser indeholdende en række konkrete initia-tiver til styrkelse af en integreret grænseforvaltning, herunder blandt andetetablering af et fælles europæisk system for registrering af tredjelands-statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et system for regi-strerede (bona fide) rejsende tredjelandsstatsborgere – Registered Travel-lers Programme.I Stockholm-programmet opfordres Kommissionen til at fremsætte forslagtil et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afschengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-borgere med henblik på, at disse systemer bliver operationelle snarest mu-ligt. Det anføres dog også, at der inden der oprettes nye systemer, bør fore-tages en evaluering af bl.a. SIS og VIS, og der bør tages hensyn til de van-skeligheder, man stødte på, da de blev oprettet.

Af rådskonklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 fremgår det bl.a., at Rådet ser frem til en snarlig præsentati-on af Kommissionens meddelelse om intelligente grænser, der dækker bå-de et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afSchengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-borgere, samt at denne hurtigt skal følges op af relevante lovgivningsmæs-sige forslag.På møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 blev der ligeledesvedtaget konklusioner, hvoraf fremgår, at det er vigtigt at sikre, at de ydregrænser håndteres effektivt og ensartet, samt at dette vil blive understøttetaf en hurtig fremdrift i arbejdet med intelligente grænser, og at særligt etsystem for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afschengen-området og system for registrerede rejsende tredjelandsstatsbor-gere bør indføres.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold, da der er tale om en med-delelse.Såfremt meddelelsen måtte foranledige, at der bliver fremsat forslag om etsystem for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afschengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-borgere, forventes forslaget fremsat med hjemmel i afsnit V i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde, og Danmark vil derfor som følgeaf forbeholdet ikke deltage i vedtagelsen af forslaget.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tildette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-marks stilling inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gen-nemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmarkbeslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellemDanmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.

Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen om intelligente græn-ser på rådsmødetden 27.-28. oktober 2011.Drøftelsen på rådsmødet for-ventes rettet mod de fremadrettede initiativer, som Kommissionen måtteforeslå. Kommissionen forventes således at fremlægge et egentligt forslagtil retsakt om intelligente grænser i starten af 2012.2. Formål og indholdMeddelelsens indhold kendes endnu ikke, men på baggrund af tidligeredrøftelser forventes den at omhandle et oplæg til udvikling af et system forregistrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for registrerede (bona fide) rejsende tredjelandsstats-borgere i overensstemmelse med opfordringen i Stockholm-programmet.Meddelelsen forventes at lægge op til at skabe et reelt integreret grænse-forvaltningssystem med henblik på at styrke sikkerheden ved at øge ind-samlingen og udvekslingen af information om indrejsende tredjelands-statsborgere inden for Schengen-området, uden at ind- og udrejse for bonafide rejsende besværliggøres unødigt.Der forventes således at blive lagt op til et system, der skal øge mulighe-derne for at bekæmpe ulovlig indvandring og samtidigt gøre det lettere fortredjelandsstatsborgere at rejse, samt at styrke sikkerheden i forbindelsemed for eksempel identifikation af falske dokumenter, herunder ved regi-strering af biometriske data. Endvidere forventes der at blive lagt op til etsystem, der kan sætte de nationale myndigheder i stand til at identificerepersoner, der har opholdt sig længere i landet end tilladt med henblik på attræffe forholdsregler i overensstemmelse hermed.Meddelelsen forventes at indeholde en række oplæg til drøftelse om krite-rierne for et kommende forslag til intelligente grænser med henblik på atgive Kommissionen input til arbejdet med udarbejdelse af et egentlig for-slag til retsakt.Meddelelsen forventes endvidere at lægge op til en drøftelse af behovet forinteroperationalitet, således at et system for registrering af tredjelands-statsborgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for regi-strerede rejsende tredjelandsstatsborgere teknisk set kan arbejde sammenmed de allerede eksisterende systemer, herunder VIS og SIS.

Meddelelsen forventes endelig at fremlægge nogle oplysninger omkringden formodede merværdi ved system for registrering af tredjelandsstats-borgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for registrere-de rejsende tredjelandsstatsborgere baseret på nogle cost benefit analyser,ligesom meddelelsen ventes at redegøre for de estimerede økonomiskekonsekvenser ved de to systemer.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk retikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningMeddelelsen foreligger ikke endnu. Regeringen forventes at være overord-net positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse, men vil tagestilling til de enkelte elementer heraf, når denne er præsenteret af Kommis-sionen.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.7. Europa-ParlamentetDet formodes, at meddelelsen ligeledes afgives til Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans forsagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Dagsordenspunkt 19: VIS - statusForbehold: Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-mødet den 22.-23. september 2011 er markeret med kursiv.Resumé:Formandskabet og Kommissionen forventes på rådsmødet den 27.-28. ok-tober 2011 at give Rådet en status på den første tid efter, at VIS er iværk-sat i den første region, Nordafrika, den 11. oktober 2011 på baggrund afden tidsplan, som Rådet tilsluttede sig i forbindelse med rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og den 11.-12. april 2011. Da der alene er tale om et ori-enteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen viltage statusrapporten fra formandskabet og Kommissionen til efterretning.

1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visumin-formationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlems-staterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) blev vedtagetden 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, menkunneførstblive anvendt af medlemsstaterne fra datoen, hvor VISblev idriftsat.Detvil sige, når den centrale VIS-database og kommunikationslinjerne mellemmedlemsstaterne og den centrale VIS-databasevarmeldt klar til brug, ognår alle medlemsstaternehavdemeddelt Kommissionen, at de har truffetde nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling ogfremsendelse af oplysninger relateret til visumsagsbehandling.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 ori-enterede formandskabet og Kommissionen om status for gennemførelsenaf VIS og fremlagde en ny tidsplan, der ville medføre endnu en udsættelseaf tidspunktet for idriftsættelse af VIS, hvorefter systemet først er klar tilbrug den 24. juni 2011med egentlig idriftsættelse den 11. oktober 2011.På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet ogKommissionen at give en status på, hvordan idriftsættelsen af VIS er forlø-bet i første region, Nordafrika. Derudover forventes en status på, hvordan103

de nordafrikanske lande, som nu ved ansøgning om visum skal registreresi VIS, har reageret på anvendelsen af det nye system og den nye procedureherfor.2. Formål og indholdRådet godkendte på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12.april 2011 et oplæg, der lyder på egentlig idriftsættelse af VIS i førstehalvdel af oktober 2011 for brug af systemet på de diplomatiske repræsen-tationer i Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol ved grænserne vedopslag i VIS for visumpligtige indrejsende –efter planen den 31. oktober2011.Danmark har således efter planen idriftsat VIS i Nordafrika den 11. okto-ber 2011, og det danske politi er klar til på grænserne at kontrollere visumregistreret i VIS 20 dage senere.Kommissionen har den 23. september 2011 afholdt møde med ambassadø-rerne i Belgien fra de nordafrikanske lande med henblik på at orienteredem om konsekvenserne af idriftsættelsen af VIS, og er generelt i tæt kon-takt med myndighederne i de pågældende lande.Der er blevet forberedt en informationspakke til de nordafrikanske landemed henblik på at sikre den bedst mulige implementering af systemet i lan-dene. Desuden har alle medlemslande fået det samme informationsmateri-ale med henblik på orientering af visumansøgere på de relevante visumud-stedende ambassader og konsulater i region Nordafrika.Kommissionen vil snarest fremlægge datoer for fastlæggelsen af de næsteregioner for idriftsættelsen af systemet, herunder i form af en beslutningom, i hvilke regioner systemet skal idriftsættes efter de første tre (1) Nord-afrika, 2) Israel, Jordan, Libanon og Syrien og 3) landene på Den Arabi-ske halvø, ved den Persiske Golf samt Afghanistan).3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende danskret ikke relevant.Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efterikrafttræden af Lissabon-traktaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stil-ling) givet meddelelse om, at Danmark vil gennemføre VIS i Danmark,hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov om104

ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visumin-formationssystemet m.v.).4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage formandskabet og Kommissionens status på den for-ventede idriftsættelse og orientering om landene i første VIS-regions reak-tioner herpå til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage statusafrapporteringen og eventuel an-den orientering fra formandskabet og Kommissionen til efterretning.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrøren-de Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)den 3. oktober 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke rele-vans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart for-ventes at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.Gennemførelsen af VIS vil blive afholdt inden for de hidtil afsatte rammerpå baggrund af den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8.oktober 2010 fastlagte tidsplan for VIS og den dato for egentlig idriftsæt-telse af systemet, som Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 11. -12. april 2011 tog til efterretning.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlin-gerne om VIS-forordningen, som der blev opnået politisk enighed om vedrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007, og somblev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-tegrationspolitik er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 26.-27. februar 2009, den 6. april 2009 og den 4.- 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. oktober 2009, den 30. no-vember til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010, den 7.-8. okto-ber 2010, den 24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011 og den 9-10. ju-ni 2011.Endelig er Folketingets partier den 19. september 2011 orienteret om sa-gen forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

Dagsordenspunkt 20: Forslag til Europaparlaments og Rådets forord-ning om ændring af forordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen forlokal grænsetrafik) med henblik på at inddrage Kaliningradregionenog bestemte polske administrative distrikter i et område, der betragtessom grænseområde KOM(2011) 461 endelig**Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videre-udvikling af Schengen-reglerne.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011 er markeret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet at forsø-ge at opnå enighed i Rådet om forslaget. Formålet med forslaget er atændre forordningen om lokal grænsetrafik, således at hele Kaliningradsterritorium og bestemte polske administrative distrikter bliver omfattet afforordningen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå enuhensigtsmæssig opdeling af Kaliningradregionen, hvor kun et mindretalaf befolkningen er omfattet af reglerne for lokal grænsetrafik, og et ønskeom at fremme handel, social og kulturel udveksling og regionaltsamarbejde mellem Kaliningrad og de store befolkningscentre i detnordlige Polen. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har ikkei sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmarkdeltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da for-slaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seksmåneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemførebeslutningen i dansk ret. Regeringen har forståelse for den helt særligesituation, som gør sig gældende i forhold til den lokale grænsetrafikmellem Kaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan derforoverordnet støtte ændringsforslaget.1. BaggrundKommissionen har den 27. juli 2011 fremlagt forslag til en ændring af for-ordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) medhenblik på at inddrage Kaliningradregionen og bestemte polske admini-strative distrikter i et område, der betragtes som grænseområde.Kaliningradregionen er en russisk enklave ved Østersøen omgivet af Polenog Litauen.107

Forordningen for lokal grænsetrafik blev vedtaget i 2006 forud for de nyemedlemsstaters indtræden i Schengen-samarbejdet, for at indbyggerne i degrænsenære områder kunne fortsætte med blandt andet samhandel og ar-bejde på tværs af de ydre Schengen-grænser.Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale afta-ler om lempeligere procedurer for lokal grænsetrafik for personer bosid-dende i grænseområder i nabolande uden for EU. Der bliver således givetmulighed for, at der kan indgås lokale aftaler mellem et EU-land og et til-stødende tredjeland, hvor personer kan få tilladelse til lokal grænsetrafik,hvis de lovligt har boet i en nærmere afgrænset zone for lokal grænsetrafiki en vis tidsperiode, har gyldige rejsedokumenter, har legitime grunde tilhyppigt at passere den ydre grænse, ikke er indberettet som uønsket i SISeller anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden med videre.En tilladelse til lokal grænsetrafik betyder ikke, at den pågældende personfritages for den sædvanlige grænsekontrol ved passage af de ydre grænser,men tilladelsen til lokal grænsetrafik medfører for den enkelte hyppigt rej-sende en administrativ lettelse i forhold til passage af grænsen, idet ved-kommende ikke skal søge om visum til hver enkelt passage af den ydregrænse.Det var en forudsætning for forordningen, at den lokale grænsetrafik fik etafgrænset anvendelsesområde for at undgå misbrug. Det var endvidere enforudsætning for Litauens deltagelse i Schengen-samarbejdet og et fortsatstabilt forhold til Rusland, at der blev fundet en løsning i forhold til Kali-ningrad.Polen og Litauen har hver især en sådan aftale om lokal grænsetrafik medRusland om dele af Kaliningradregionen. Som følge af den nuværendeforordnings standardregler for definitionen af grænseområder (30/50 kmzonen) er visse dele af Kaliningradregionen – herunder Kaliningrad by –imidlertid ikke omfattet af det lokale grænseområde. Størstedelen afregionens befolkning bor i det område, der ikke er omfattet.Denne opdeling anser Kommissionen for kunstig og uhensigtsmæssig iforhold til ønsket om at fremme handel, og social og kulturel udvekslingog regionalt samarbejde, og Kommissionen finder derfor, at hele regionenskal kunne omfattes af forordningen.

Endvidere finder Kommissionen, at et nærmere specificeret område i Po-len også bør indgå i aftalen. Dette område skal inddrage de store befolk-ningscentre i det nordlige Polen, for at sikre at aftalen har reel virkning ipraksis i området og øge udvekslingen mellem Kaliningradregionen og detnordlige Polen.Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmådes (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del,afsnit V, i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstalt-ninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finderanvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initi-ativ til udvikling af Schengen-reglerne træffe afgørelse om, hvorvidt detvil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. Hvis Danmark beslut-ter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Dan-mark og de øvrige medlemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til videre-udvikling af Schengen-reglerne.Forslaget blev præsenteret og indledningsvist drøftet på rådsmøde (retligeog indre anliggender) den 22.-23. september 2011.På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet at forsø-ge at opnå enighed i Rådet om forslaget.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre forordningen om lokal grænsetrafik,således at hele Kaliningrads territorium og bestemte polske administrativedistrikter bliver omfattet af forordningen.Der stilles forslag om at tilføje en artikel samt et bilag til forordningen,hvoraf det fremgår, at hele Kaliningradområdet samt en række navngivneadministrative distrikter i det nordlige Polen betragtes som grænseområde.

Det fremgår blandt andet af forslagets præambel, at forslaget ikke berørerden generelle definition på grænseområde og de regler og betingelser, derer fastsat i forordningen om lokal grænsetrafik, herunder de sanktioner,medlemsstaterne kan pålægge beboere i grænseområder, der misbrugerordningen for lokal grænsetrafik.Det følger heraf, at Kommissionen således ikke generelt ønsker at ændrebetingelserne for at benytte ordningen, men blot at indføre en særligundtagelse for Kaliningrad og de polske distrikter.Forslaget har desuden ikke til formål at ændre de øvrige betingelser vedr.grænsekontrollen, herunder SIS-tjek mv, der således skal opretholdes ioverensstemmelse med forordningen.Kommissionenharendvidereanført,atsituationenforKaliningradregionen er helt særlig, da der er tale om en enklave, der eradskilt fra resten af Rusland af to EU-lande. Kommissionen understregerogså, at det foreslåede grænseområde ikke vil kunne udvides yderligere.Kommissionen bemærker i øvrigt i forslaget, at det i Kommissionensanden rapport fra februar 2011 om ordningen for lokal grænsetrafik blandtandet konkluderedes, at der kun er få eksempler på, at ordningenmisbruges.Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme handel, social og kultureludveksling og regionalt samarbejdei grænsenære områder, og at undgå enkunstig opdeling af Kaliningradregionen i forhold til at nyde godt aflettelserne ved at være omfattet reglerne om lokal grænsetrafik.Endvidere anfører Kommissionen, at forslaget skal bidrage til at fremmedet strategiske partnerskab mellem EU og Rusland indenfor områdernefrihed, sikkerhed og retfærdighed hvad angår grænseoverskridendesamarbejde.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforEventuel senere vedtagelse af forslaget vil ikke få lovgivningsmæssigekonsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af forbeholdet, og for-slaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne skal Danmark ihenhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling tage stilling til,hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national ret inden 6 måneder. Så-fremt Danmark beslutter sig her for, vurderes sagen ikke at have konse-kvenser for dansk ret, da forslaget alene regulerer et lokalt forhold mellemPolen og Rusland.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har forståelse for den helt særlige situation, som gør siggældende i forhold til den lokale grænsetrafik mellem Kaliningrad og detsnaboer Polen og Litauen, og kan derfor overordnet støtteændringsforslaget.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger.6. HøringSagen harsenest været i skriftlig høringi Specialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist den3. oktober2011.7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og RådetDer foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at målet for forordningen – at ændreUnionens bestemmelser for lokal grænsetrafik – ikke i tilstrækkelig gradkan realiseres af medlemsstaterne, men bedre kan realiseres på unionsplan.Det er derfor Kommissionens vurdering, at EU kan vedtage forordningen ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, og at forslaget overholder pro-portionalitetsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærheds-princippet er opfyldt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiskekonsekvenser, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-mæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danskeforbehold for retlige og indre anliggender.Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om DanmarksStilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i nationallovgivning inden seks måneder efter afgørelsens vedtagelse på mellemstat-ligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke at med-føre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 tilorientering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

Dagsordenspunkt 22: Kommissionens meddelelse om samarbejde medlandene i det østlige partnerskab KOM(2011) 564 endelig.Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om en medde-lelse.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødetden 22.-23. september 2011 er markeret med kursivResumé:På rådsmødet forventes der at være en præsentation og efterfølgende drøf-telse af Kommissionens meddelelse om samarbejde på området for retligeog indre anliggender med landene i det østlige partnerskab. Meddelelsenvar sat på dagsordenen for rådsmødet den 22.-23. september 2011, menblev taget af umiddelbart inden mødet. Meddelelsen er en opfølgning påStockholm-programmet, og omfatter en plan for videreudvikling af samar-bejdet med landene i det østlige partnerskab inden for områderne frihed,sikkerhed og retfærdighed. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke re-levant for sagen. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, da der er taleom en meddelelse. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissio-nens meddelelse. Samtidig er det regeringens holdning, at fokus på EU’ssydlige naboer bør fastholdes.

1. BaggrundDer er tale om en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori Det Euro-pæiske Råd opfordrer til, at der inden udgangen af 2010 udarbejdes enplan for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet med landene i detøstlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.Det østlige partnerskab omfatter samarbejde mellem EU og Armenien,Aserbadjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabetblev vedtaget i fællesskab af EU, medlemsstaterne og partnerskabslandenepå topmødet i Prag den 7. maj 2009, under tjekkisk formandskab, som ensærlig dimension af den allerede eksisterende generelle naboskabspolitik.Formålet med partnerskabet er at fremme stabilitet, god regeringsførelseog økonomisk udvikling i regionen for at understøtte landenes tilnærmelsetil EU.For så vidt angår området for retlige og indre anliggender omfatter part-nerskabet blandtandet støtte til mellemfolkelig kontakt, styrkelse af grund-113

læggende rettigheder og retsstatsprincipper, indgåelse afmobilitetspart-nerskaber, der skal skabe rammer for lovlig migration, grænsesamarbejdeog tilbagetagelse af egne statsborgere, samt spørgsmål om visumfacilite-ring og eventuelt visumfrihed.Partnerskabernenævnesi rådskonklusionerne af 20. juni 2011 fra møde iRådet for udenrigsanliggender om den reviderede naboskabspolitik, hvorrådet opfordrer den høje repræsentant og Kommissionen til at præsentereen køreplan for den videre implementering af det østlige partnerskab gene-relt. Endvidere anerkender Rådet blandt andet udviklingen i arbejdet medat indgå mobilitetspartnerskaber og aftaler om visumfacilitering og tilbage-tagelse.Østlige nabolande er generelt en høj prioritet for Polen, og derblevafholdttopmøde om det østlige partnerskab den 29.-30. september i Warszawamed det formål at gøre status på samarbejdet og drøfte perspektiver for denvidere udvikling.Derudover har Polen den 6.-7. juli 2011 afholdt en konference om den øst-lige dimension af mobilitet med det formål at levere input på migrations-området til ovenfor omtalte topmøde den 29.-30. september 2011.På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventesdet,at Kommission præ-senterermeddelelsen, og at der vil være en efterfølgende drøftelse. Der erendvidere formodning om, at formandskabet vil søge at få vedtagetrådskonklusioner om meddelelsen på rådsmødet for retlige og indre anlig-gender den 13.-14. december 2011.Meddelelsen var sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 22.-23. september 2011, men blev taget af umiddelbart in-den mødet.2. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er en videreudvikling af samarbejdet med lan-dene i det østlige partnerskab inden for området for retlige og indre anlig-genderved at konsolidere, strømline og supplere de eksisterende rammer.For så vidt angår konsolideringen indeholder meddelelsen blandt andetforslag til 4 hovedprincipper for samarbejdet – differentiering, konditiona-

litet, politisk kohærens og regionalt samarbejde – samt præcisering af enrække samarbejdsstrukturer og instrumenter.For så vidt angår supplement til de eksisterende rammer indeholder med-delelsen forslag til en række fremtidige prioriteringer – herunder blandtandet:Forbedring af dataindsamlingen på migrationsområdet i de østligepartnerskabslandeOvervejelser i medlemsstaterne om eventuelt behov for øget lovligindvandring – først og fremmest arbejdskraft – fra partnerskabs-landene. Dette kan blandt andet ske inden for rammerne af eksiste-rende og fremtidige mobilitetspartnerskaberStyrkelse af partnerskabslandenes kapacitet til integration af ind-vandrereFortsættelse af bestræbelser på at indgå aftaler med partnerskabs-landene om tilbagetagelse af egne statsborgereFortsættelse af visumdialogen og arbejdet med at indgå aftaler omvisumlempelser og på sigt visumfrihedFortsat arbejde i partnerskabslande med at indføre internationalestandarder i asylsystemerne og for beskyttelse af flygtningeSamarbejde om grænseforvaltningUdveksling af god praksis om sikkerhedsstandarder for udstedelseaf identitets- og rejsedokumenterStyrket samarbejde om bekæmpelse af menneskehandelStyrket operationelt samarbejde om bekæmpelse af organiseretkriminalitetSamarbejde om bekæmpelse af finansielle forbrydelser, herunderbl.a. hvidvask af penge og finansiering af terrorismeStyrket samarbejde om bekæmpelse af handel med ulovlige eufori-serende stofferØget samarbejde om retssikkerhed, databeskyttelse og sikring affundamentale rettighederØget fokus på implementering af eksisterende konventioner og af-taler om retligt samarbejde i straffesager og civile sager

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk retikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringeneroverordnet positiv over for Kommissionens meddelelse.Samtidig er det regeringens holdning, at fokus også bør fastholdes på EU’ssydlige naboer, og de tiltag Det Europæiske Råd har besluttet, der skaliværksættes i den region.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger. Det er dog almindelig kendt, at der blandt de østlige medlemsstaterer stor opbakning til fokus på de østlige nabolande.6. HøringSagen harsenestværet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrøren-de Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den3. oktober2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans forsagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der ertale om en meddelelse.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 27.-28. oktober 2011 vil præsentere meddelelsen ”Towards a co-herent approach to EU anti-drugs policy”. Meddelelsen forventes offent-liggjort af Kommissionen den 25. oktober 2011, og indholdet af meddelel-sen kendes endnu ikke. Sagen giver ikke anledning til overvejelser i for-hold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-ser om de øvrige medlemslandes holdninger til sagen. Fra dansk side for-venter man at kunne tage præsentationen af meddelelsen til efterretning.1.Baggrund

Rådet vedtog den 25. oktober 2004 en rammeafgørelse om fastsættelse afmindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelsemed ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (2004/757/RIA). Formåletmed de mindsteregler, der fremgår af rammeafgørelsen, er at gøre det mu-ligt at definere en fælles EU-strategi til bekæmpelse af ulovlig narkotika-handel.Kommissionen fremlagde den 12. december 2009 en rapport om gennem-førelsen af rammeafgørelsen (KOM(2009)669), hvori Kommissionen fore-tager en analyse af de nationale gennemførelsesbestemmelser. Kommissi-onen konkluderer i sin rapport, at der kun er gjort få fremskridt med har-moniseringen af de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af narkotika-handel.Rådet vedtog den 10. maj 2005 en afgørelse om udveksling af oplysningerom, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer(2005/387/RIA). Formålet med afgørelsen er at etablere en mekanisme forhurtig udveksling af oplysninger om nye psykoaktive stoffer og at fastsæt-118

te bestemmelser om risikovurdering af nye psykoaktiver stoffer, der gørdet muligt at undergive disse stoffer kontrol i medlemsstaterne.Kommissionen fremlagde den 11. juli 2011 en beretning om vurdering affunktionen af afgørelsen (KOM(2011)430). Kommissionen konkluderer isin beretning, at afgørelsen lider af store mangler med hensyn til at under-kaste nye psykoaktive stoffer kontrolforanstaltninger i Europa, og atKommissionen derfor vil undersøge behovet for et mere effektivt juridiskinstrument.På den baggrund forventes Kommissionen den 25. oktober 2011 at frem-lægge en meddelelse om en sammenhængende tilgang til EU’s antinarko-tikapolitik, hvori Kommissionen redegør for sine overvejelser om revisionaf Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA og Rådets afgørelse2005/387/RIA. Det forventes, at meddelelsen fra Kommissionen vil blivepræsenteret på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.2.Indhold

Dagsordenspunkt 25: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse2004/68/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010)0094.ResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender. Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnær-melse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeaf-gørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, derbegår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre samt fore-byggelse af seksuelt misbrug mv. Fra dansk side er man positivt indstilletover for forslaget. I juni 2011 nåede Rådet til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget. Formandskabet forventes at redegøre for statusfor forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. ok-tober 2011.1.Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om be-kæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med direktivforslageter at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lov-givning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området om be-kæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse og Eu-roparådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse ogseksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en række nyeelementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse med Lis-sabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte direk-tivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørelse.I juni 2011 nåede Rådet til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget.Formandskabet forventes at redegøre for status for forslaget på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011.121

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse indenfor tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår seksueltmisbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse afseksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare handlin-ger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforskning ogretsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre, forebyg-gelse og blokering for adgang til internetadresser.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerSeksuelt misbrugEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang medbørn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgangmed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være straf-122

bart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforhold ellerved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal det værestrafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller med etseksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lavalderoverværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivitetermellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvik-ling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteterikke involverer nogen form for misbrug.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold vedrø-rende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge etbarn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med prosti-tution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hensyntil alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt på bar-net, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksisterendebørn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverernogen form for misbrug.Visse forberedende handlinger123

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen personvia et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet ikkehar nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med henblikpå seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger, der ledertil et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale, derreklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., og til-rettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt mis-brug mv. af børn.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra kri-minalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedendehandlinger.2.2.2. Sanktioner2.2.2.1. Fysiske personerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der begårde ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel med enmaksimumstraf på mindst 1, 2, 3, 5, 8 eller 10 års fængsel – afhængig afforholdets grovhed.Seksuelt misbrugDen, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværerseksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med fæng-sel med en strafferamme på mindst 1 år, hvis der er tale om overværelse afseksuelle aktiviteter, og 2 år hvis der er tale om overværelse af seksueltmisbrug.Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffesmed fængsel med en strafferamme på mindst 5 år, når barnet er under denseksuelle lavalder.124

Seksuel omgang med børn skal kunne straffes med fængsel med en straffe-ramme på mindst 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder, og 3 årnår barnet er over den seksuelle lavalder, når barnet befinder sig i en særligsårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt position iforhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler, skal straf-fen kunne stige til fængsel med en strafferamme på mindst 10 år, når bar-net er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den seksuellelavalder.Seksuel udnyttelseDen, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 8 år, når bar-net er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den seksuellelavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige til fæng-sel i henholdsvis mindst 10 og 5 år.Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 5 år, når bar-net er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over den seksuellelavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige til fæng-sel med en strafferamme på henholdsvis mindst 8 og 5 år.Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 2 år, når bar-net er under den seksuelle lavalder, og 1 år når barnet er over den seksuellelavalder. Den, der som kunde har seksuel omgang med et barn, skal kunnestraffes med fængsel med en strafferamme på mindst 5 år, når barnet erunder den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over den seksuelle lav-alder.BørnepornografiFremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel med enstrafferamme på mindst 2 år.Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel meden strafferamme på mindst 2 år.

Anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi skal kunne straffes medfængsel med en strafferamme på mindst 2 år.Elektronisk erhvervelse af adgang til børnepornografi skal kunne straffesmed fængsel med en strafferamme på mindst 1 år.Det er overladt til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet børnepornografiskal omfatte tilfælde, hvor en person, der ligner et barn, rent faktisk varover 18 år på tidspunktet for materialets fremstilling.Det er endvidere overladt til medlemsstaterne at afgøre, om man ønsker atkriminalisere anskaffelse, besiddelse eller produktion af virtuel børnepor-nografi, når dette sker til eget brug, når produktionen faktisk ikke har in-volveret børn, og når der ikke er risiko for, at materialet udbredes.Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirkenEfter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel med en straf-feramme på mindst 1 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner, derer effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har afskræk-kende virkning.Skærpende omstændighederForslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvismindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal medlemssta-ten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af forbrydel-sens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med en stren-gere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende omstæn-dighed:at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge afpsykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der borsammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;

2.2.2.2. Juridiske personerJuridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage offent-lige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.3. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågældendemedlemsstat.Endvidere skal en medlemsstat have straffemyndighed i forhold til seksu-elt misbrug af børn mv., når gerningsmanden har statsborgerskab i den på-gældende medlemsstat.En medlemsstat kan derudover beslutte at etablere strafmyndighed i tilfæl-de, hvor gerningen er foretaget uden for dennes territorium, når gernings-manden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i den pågæl-dende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at skaffe en juridiskperson, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger el-ler–hvis straffemyndigheden er udvidet i overensstemmelse med ovenstå-ende – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-127

lemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet erstrafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I den-ne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve straf-femyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved udbre-delse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat endeligsikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed, når ad-gang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område, uansethvor informationssystemet befinder sig.2.2.4. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og rej-ses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt mis-brug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, atregler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i kraft af de-res arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede tilfælde af sek-suelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myn-dighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens grov-hed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning ogtiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn mv.Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at myndigheder med ansvarfor efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn mv. råderover effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skal endvideresættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene for seksuelt mis-brug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk materiale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt misbrugmv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres indblan-ding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har været udsatfor misbrug.

2.2.5. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksuelt mis-brug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om ofrets al-der, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal per-sonen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiskeog psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurderingaf de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, og underhensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold tilrammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsenet særligt krav på beskyttelse.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barneof-fer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen – ud-sættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barneof-fer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødvendigt ilokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begrænses mestmuligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et barneoffer skalunder efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en andenvoksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der ef-ter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige foran-staltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages efteren konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for detenkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gratisretshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen) skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneofretskal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko forat falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge be-hovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan mind-ske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der er blevet dømt for lovovertræ-delser omfattet af direktivet, midlertidigt eller varigt kan udelukkes fra(som minimum) at udøve professionelle aktiviteter, der indebærer regel-mæssig kontakt med børn. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en ar-bejdsgiver, når denne skal ansætte en person i et hverv, der indebærer re-gelmæssig kontakt med børn - i overensstemmelse med national ret - harret til at modtage oplysninger om ansøgeren for så vidt angår domme, sommåtte fremgå af medlemsstaternes strafferegister, og rettighedsfrakendel-ser for lovovertrædelser, der er omfattet af direktivforslaget.Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal ha-ve adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at fo-rebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter, at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have adgangtil behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltning-er til at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børneporno-grafi, og som udbydes på deres område. Hvis det ikke er muligt at fjerneinternetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, skal med-lemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at adgangentil internetsiderne kan blokeres for internetbrugere inden for den pågæl-dende stats område.2.2.7. ØvrigtEndelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter, her-under om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt fordet foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig foreslåsdet, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen forelægger en beretning for Eu-ropa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang med-lemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkommedirektivet.130

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.1.1. Seksuelt misbrugEfter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sigsamleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år. Harvoldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt sær-ligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år,jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel indtil 4 ården, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260 end vedvold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå somen skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejetved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befindersig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsættesig handlingen, jf. straffelovens § 218, stk. 2.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervis-ning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og erfa-ring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje,straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til an-den kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang med enperson af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forar-gelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt nedenforom straffelovens §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse befø-linger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige opfor-dringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.3.1.2. Seksuel udnyttelseEfter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme må-de straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til atsøge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofteregentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en an-dens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år el-ler under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens § 229.Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildendeomstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveritil benyttelse til erhvervsmæssig utugt.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straf-felovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øvrigtmedvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i en fo-restilling med utugtig optræden, med bøde eller fængsel indtil 2 år ellerunder særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Somsærlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets livudsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet132

alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematiskeller organiseret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. straf-felovens § 235 a, stk. 2.3.1.3. BørnepornografiEfter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier, filmeller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på an-den måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 åreller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år. Somsærligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets livudsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnetalvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk el-ler organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbejder-ne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person under 18år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbindelsemed optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkende handling,f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografering afkønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nøgenbilleder,hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efter forarbejderneuden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg. Be-stemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredelsesom led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også til-fælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet, el-ler hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i for-eninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter der-imod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge under18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller anden ud-bredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar efter an-133

dre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om samleje medet barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelsereller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder påsamme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende(”fiktiv børnepornografi”).Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldesbarnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere syste-matisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver form forudbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengi-velser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, er dogikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besiddelsen, jf.stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter tilfælde, hvoret billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen. Den blottebetragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af billeder påinternettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om betaling af ve-derlag) til børnepornografisk materiale, anses ikke for ”besiddelse”.3.1.4. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffelovs-bestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelleovergreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod etbarn – herunder såkaldt ”grooming”.Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksueltmisbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder tilrette-

læggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt misbrugaf børn mv.3.1.5. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juri-disk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan på-dømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprincip,jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark, hørerunder dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelovens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række nærmerebestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det gælder f.eks.efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i udlandet af endansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. henholdsvis straffelo-vens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det passive perso-nalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.3.3. Efterforskning og retsforfølgningPersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til atunderrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mistan-ke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksuelleovergreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social ser-vice.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse el-ler af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at der erbegået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efterforskningforudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse. En anmel-der kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin an-meldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC), yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimina-litet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i dekonkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børnepornografiudviklet en national database, som indeholder billede- og filmmateriale afseksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et internationaltnetværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt deltager i arbejdetmed at identificere ofre på børnepornografiske billeder og gerningsmæn-dene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i billeddatabaseri Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om serien er kendt, ogom offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det-te vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af be-stemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93, stk.1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den strafbarevirksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94, stk. 4, reg-nes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§ 210, 216-220, 222 og 223 dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede fylder 18 år.Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter omstæn-dighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller tiltale-frafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportunitetsprin-cip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og derforselv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. Anklagemyn-136

digheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger særlig for-mildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kananses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunderseksuelt misbrug af børn (straffelovens §§ 216-223, § 224 eller § 225, jf.§§ 216-223, og § 232). Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokatfor den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om deteller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse. Vej-ledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skalgentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og anklage-myndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede om ved-kommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf. nærmerebekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og anklage-myndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager ogtil at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring skalske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig for-klaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte for denret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhøringener optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under hovedfor-handlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat nærmereretningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og vi-deoafhøring af børn i sådanne sager.

I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet, med for-ældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og eventuelttillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for at styr-ke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialforvaltningenvære en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog fra barnetsdaginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes senere at skulleafgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”moni-torrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rimeligtbegrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar. Enbegæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes sna-rest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets tid-ligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis denkan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal holdesfor lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offentligtretsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige sæde-lighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den på-gældende anmoder om det.3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig of-fentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en nær-liggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gælderudøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer hyppigkontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sædelig-hedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse of-fentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestemmel-138

sen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage opholdhos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hoshvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes med fæng-sel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres iDet Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af 27.marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminal-register. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuldstændigeudskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklagemyndighed ogdomstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europarå-det, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyrdeafgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om in-ternational fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 18.juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970 omstraffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens artikel 2finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegrænset fortabel-se af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratificeret af 12 EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Nederlan-dene, Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af børnmv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlingen afpædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler fordelt udover landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig sæ-delighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordningen).I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte efteromstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af behand-lingsstederne (visitationsordningen).

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere allesigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres bl.a.opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget straf.Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person fra et afbehandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er dømt formeget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder forvarede, til-bydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombineret med køns-driftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvidereefter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS, dertilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt kræn-kende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsafta-ler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NITECvurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig opfordresinternet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante internet-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse in-ternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den enkelteinternet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetingelser.Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af inter-netudbydere i Danmark.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det kan f.eks.blive nødvendigt at kriminalisere fremstilling af pornografisk materialemed realistiske gengivelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børneporno-grafi”).Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flereaf sædelighedsforbrydelserne forhøjedes.Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, sådet fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre al-vorlige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurette-de er fyldt 18 år.4.2. Statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direk-tivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-mark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, erdet vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfinansielle kon-sekvenser bl.a. som følge af den øgede kriminalisering.5.Høring

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Dan-mark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettig-heder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Børns Vilkår, Børne-rådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsforeningen Hjælp Volds-ofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og Joan-Søstrene (Danner-husets rådgivning).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Ad-vokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Landsfor-eningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder,Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.141

5.1. Generelle betragtningerØstre LandsretogVestre Landsrethar ingen bemærkninger til forslaget,mensBørnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-SøstreneogRed Barnetgenerelt er positive over for forslaget.Institutfor Menneskerettighederbemærker, at der er tale om et væsentligt skridti bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.Retssikkerhedsfondenfinder, at der kan anføres væsentlige retssikker-hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-princippet og proportionalitetsprincippet.5.2. Strafbare handlinger og sanktionerStrafbare handlingerByretternefinder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføresen definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.RigsadvokatenogAdvokatrådetfinder tilsvarende, at man ikke bør kri-minalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længe ma-terialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreårigessamtykke.Børnerådet, Børns VilkårogRed Barnetfinder, at en sådankriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i unges ret tilet frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebet børnepor-nografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevet krænket.Joan-Søstreneforeslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødesmed et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbruge bar-net seksuelt (”grooming”).Domstolsstyrelsenanfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medføreen stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kunne fø-re til en merbelastning af domstolene.SanktionerDomstolsstyrelsenanfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-ligt ressourcekrævende for retterne.

Rigsadvokatenfinder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslåedestrafferammer.Advokatrådet, Landsforeningen af ForsvarsadvokaterogRetssikker-hedsfondenkan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mensBørnesagens Fællesrådbemærker, at straf ikke bør stå alene, men børledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.5.3. Straffemyndighed og juridiske personerAdvokatrådetkan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan blivedraget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort nogetgalt).I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skal kun-ne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er strafbart pågerningsstedet, minderLandsforeningen af Forsvarsadvokaterom, atforeningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kravet omdobbelt strafbarhed.5.4. Efterforskning og retsforfølgningRigsadvokatenogRigspolitietfinder, at der er behov for en præciseringaf forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer. Detbemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for udbredel-se af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvende retspleje-lovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.Advokatrådetanbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler omagentvirksomhed.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder det be-tænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer attilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle gernings-mands mulighed for frivillig tilbagetræden.I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravigel-se af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted, nårder er et konkret behov herfor.

5.5. OfreLandsforeningen af Forsvarsadvokaterstøtter, at den forurettede vedforhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).Børns Vilkårfinder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug,bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.Red Barnetforeslår, atder oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sagerom seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelseog bistand, uanset hvor i landet ofret bor.Joan-Søstreneforeslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikke mod-tager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.5.6. Forebyggelse og overvågning mv.Rigsadvokatenpeger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurdereseksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelse selvkunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risikovurde-ring. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skal foreta-ges.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterhar afgørende betænkelighederved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.Joan-Søstrenestøtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæisk re-gister med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse af sek-suelt misbrug af børn mv.Børns Vilkårfinder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.Red Barnetfinder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighederne forrådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædelighedsforbry-delser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematisk og vi-denskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til ny krimi-nalitet (recidiv).

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med ud-veksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstaternesnationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at søgehen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt misbrug afbørn mv. er mere lempeligt. Forslaget til direktiv vil medføre en yderligeretilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og proces-suelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-nens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedtagesaf Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010. Forslaget har været drøftet i LIBE- ogFEMM-udvalgene i Europa-Parlamentet. Udvalgene var positivt indstille-de over for forslaget, men har stillet en række ændringsforslag hertil. Æn-dringsforslagene vedrører bl.a. sexturisme, sanktioner, rettighedsfraken-delse, forebyggelse, offerbeskyttelse samt sletning og blokering af hjem-mesider.I juni 2011 nåede Rådet til enighed med Europa-Parlamentet omforslaget. Europa-Parlamentet stemte om forslaget den 26. september2011.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.145