Spørgsmål nr. 369 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2011 fra Har-ris Sander Brandt om værger og boopgørelser, jf. REU alm. del bilag 200.Ministeren bedes redegøre for omkostningerne ved opgørelsen af boet base-ret på de foreliggende oplysninger, hvis et ukompliceret privat skifte varblevet gennemført uden behov for advokater. Hvilke saglige bevæggrundekan der være for værgen i denne sag for ikke at acceptere privatskifte? Vil etbobestyrerskifte f.eks. sikre moderen en større andel af arven).”

Svar:

I den omtalte henvendelse beskrives en konkret sag vedrørende skifte af etdødsbo ved bobestyrer og omkostningerne herved. Endvidere oplyses det, aten arving i det konkrete bo er repræsenteret ved skifteværge, der har anmo-det om offentligt skifte i stedet for privat skifte.Jeg skal i den forbindelse indledningsvis bemærke, at jeg af principiellegrunde ikke finder at burde udtale mig om den konkrete sag.Jeg kan dog generelt oplyse, at det følger af dødsboskiftelovens § 15, stk. 1,at skifteretten bl.a. beskikker en skifteværge for en arving, såfremt arvingenpå grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse er ude af stand til atvaretage sine interesser under bobehandlingen. En skifteværge skal, jf.dødsboskiftelovens § 16, stk. 1, varetage arvingens interesser under boetsbehandling, i det omfang arvingen eller dennes værge selv er forhindret deri.Efter dødsboskiftelovens § 36 udleverer skifteretten et bo til behandling vedbobestyrer i en række nærmere angivne tilfælde, herunder hvis en arvinganmoder om det.Det fremgår af forarbejderne til dødsboskifteloven, at dødsboskiftelovensbestemmelser om, hvornår skifteretten skal udlevere et dødsbo til behand-ling ved bobestyrer, og hvornår boet skal udleveres til privat skifte, er ud-formet, så de sikrer, at de implicerede arvingers (herunder umyndige arvin-gers), legatarers og kreditorers interesser varetages på tilfredsstillende vis.Privat skifte er den enklest tænkelige skifteform for egentlige skiftebehand-linger, og udformningen af bestemmelserne har ligeledes det formål, at såmange skifter som muligt kan behandles som privat skifte, hvor det er mu-ligt, uden at involverede interesser tilsidesættes.

I boer, der behandles ved bobestyrer, skal bobestyreren på det første møde,og når der i øvrigt er anledning dertil, skriftligt oplyse arvingerne om, hvor-dan salæret beregnes, og om muligt den forventede størrelse heraf. Bobesty-reren skal endvidere oplyse om, hvilke øvrige omkostninger der må forven-tes, jf. dødsboskiftelovens § 47, stk. 2.Bobestyreren udarbejder i forbindelse med behandling af boet en boopgørel-se, der blandt andet indeholder en opgørelse over boets indtægter og udgif-ter, herunder bobestyrerens salær, jf. dødsboskiftelovens § 66, stk. 1.I boer, der er udleveret til privat skifte, afhænger nogle af udgifterne bl.a. af,om arvingerne vælger at antage hjælp til skiftet, f.eks. i form af en advokat,en revisor, en ejendomsmægler mv. samt af boets konkrete forhold.Ifølge dødsboskiftelovens § 68, stk. 2, kan der indgives klage over boopgø-relsen, herunder beregningen af bobestyrerens salær. Skifteretten træfferherefter afgørelse i klagesagen. Skifteretten skal endvidere ved modtagelsenaf boopgørelsen revidere denne, bl.a. når der i boet er arvinger repræsenteretved værge eller skifteværge, eller i det omfang det som led i en stikprøve-kontrol måtte findes hensigtsmæssigt, jf. dødsboskiftelovens § 79, stk. 3.Skifteretten kan både i forbindelse med klager eller af egen drift ændre be-regningen af bobestyrerens salær. Skifteretten fastsætter bobestyrerens salærpå baggrund af en vurdering af boets konkrete forhold. I den forbindelsevurderes salærets rimelighed i forhold til bl.a. arbejdets omfang og den der-med forbrugte tid, det ansvar, der er forbundet med arbejdet, boets størrelseog kompleksitet samt resultatet af bobestyrerens arbejde.