UDENRIGSMINISTERIETDen 30. januar 2012Spørgsmål 360 af 4. januar 2012 fra Retsudvalget(REU alm. del.) til skriftlig besvarelse fra PeterSkaarup (DF).Spørgsmål:Under henvisning til udsendelsen på TV2 mandag den 2. januar 2012 om danske børn,der er blevet bortført til udlandet, bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen gør forat hjælpe børnene og familierne, mens børnene er bortført til udlandet og hvad skal der tilfor at den hjælp kan ydes hurtigere og mere effektivt?Svar:I sager om børn bortført til udlandet af den ene forælder mod den anden forælders vilje,skelnes overordnet mellem, om børnene er bortført til et land inden for den såkaldteHaager-konventionen eller et land uden for Haager-konventionen. Ankestyrelsen underSocial- og Integrationsministeriet behandler sager i lande inden for Haager-konventionen,Udenrigsministeriet behandler sager i lande uden for konventionen.Udenrigsministeriet har indhentet nedenstående bidrag fra Social- ogIntegrationsministeriet, Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen til besvarelse af spørgsmål360 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår sager inden forkonventionssamarbejdet:”Ankestyrelsen,

Familieretsafdelingen,

behandler som dansk centralmyndighed sagerom bortførelse af børn til lande, som Danmark har et konventionssamarbejde med. Derer tale om samarbejde i henhold til Haager-konventionen af 1980 om de civilretligevirkninger af internationale børnebortførelser, Europarådskonventionen af 1980 omanerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og Haager-konventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse ogsamarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.Danmark har afhængig af konvention et samarbejde med op til 48 lande.Er et barn bortført til et andet konventionsland, vil Ankestyrelsen efter anmodning fraden efterladte forælder sende en anmodning om tilbagegivelse af barnet tilcentralmyndigheden i det land, hvor barnet opholder sig. Centralmyndigheden vil hereftervideresende sagen til den myndighed eller domstol, der skal behandle sagen. Hvismyndigheden eller domstolen i konventionslandet vurderer, at der er tale om bortførelse,skal barnet som udgangspunkt tilbagegives til Danmark.Ankestyrelsen samarbejder i fornødent omfang med øvrige relevante myndigheder iDanmark og udlandet.

Ankestyrelsen kan i øvrigt gennem retshjælpsordningen i børnebortførelsesloven ydeøkonomisk bistand til den forælder, der har fået bortført sit barn ud af Danmark.”

Udenrigsministeriet

behandler sager til lande uden for Haager-konventionen, hvor derikkeer en gensidig aftale om at sikre, at børnene kommer hjem til Danmark.Udenrigsministeriets handlemuligheder er begrænsede, men der er en række håndtag, derkan anvendes. Normalt tager Udenrigsministeriet kontakt til bortføreren og/eller dennesfamilie og omgangskreds for at mægle og dermed forsøge at forhandle en mindeligløsning på plads. Samtidig med mæglingsbestræbelserne, gør Udenrigsministerietbortføreren bekendt med, at barnebortførelse er en strafbar handling, der efter dansklovgivning kan medføre fængselsstraf. Den danske lovgivning giver i det hele tagetmulighed for at agere hurtigt i den første kritiske fase, f.eks. kan forældremyndighedenumiddelbart overføres til den tilbageblevne forælder, og dansk politi kan med det sammeudstede en arrestordre på bortføreren, der i konkrete tilfælde faktisk er endt i danskfængsel. Senere i processen er der mulighed for at give et tiltalefrafald, såfremt et sådantkan medvirke til, at bortføreren lader børnene rejse hjem. Ministeriet har også mulighedfor at henvise den tilbageblevne forælder til en familieretsadvokat i både Danmark og ibortførelseslandet; udgiften til advokat dækkes gennem Ankestyrelsens retshjælpsordning.Udenrigsministeriet har derimod ingen mulighed for at agere imod lovgivningen i detland, som barnet er bortført til.Udenrigsministeriet løser sagerne i nært samarbejde med øvrige danske myndigheder somkommuner, politi, statsforvaltning og Udlændingestyrelsen. Udenrigsministeriet fungerer iforhold til de øvrige myndigheder som koordinerende og rådgivende myndighed.Udenrigsministeriet har de seneste år prioriteret området højt, og 60-70 procent afsagerne løses inden for det første år. Desværre er der også sager, der går i hårdknude, ogher kan det være nødvendigt at afvente en ny åbning i sagen for at kunne nå frem til enløsning. Udenrigsministeriet lukker imidlertid aldrig en sag og arbejder altid for at fremmekontakt mellem barnet og den tilbageblevne forælder, således at barnet har kontakt tilbåde mor og far.De seneste år har Udenrigsministeriet i høj grad arbejdet med forebyggende rådgivningfor at undgå, at sagerne overhovedet opstår. Det foregår i tæt samarbejde med politiet,etniske konsulenter og kvindekrisecentre, som har tæt kontakt til først og fremmestmødre af anden etnisk herkomst, og derfor har mulighed for at rådgive dem om, debegrænsede muligheder danske myndigheder har for at hjælpe deres børn hjem, hvis debliver bortført til udlandet af den anden forælder.