Spørgsmål nr. 349 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, som opfølgning på samråd om menneskehan-del i Retsudvalget den 1. december 2011, redegøre for om derer tilfælde, hvor udlejer af et lejemål ville kunne sigtes for ruf-feri, hvis vedkommende udlejer til en person, der tjener pengepå at sælge seksuelle ydelser i lejemålet? Skal udlejer selv di-rekte have fået eller forlangt at få del i de penge der tjenes påen sådan bordelvirksomhed, eller er det fx tilstrækkeligt, hvisudlejer mod en almindelig leje med forsæt udlejer et lejemål tilen person, der har til formål at drive bordelvirksomhed mv. ilejemålet?”

Svar:

1.

Rufferi er kriminaliseret i straffelovens § 228, som har følgende ordlyd:”§

228.

Den der1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usæde-lighed med andre,2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighedmed andre eller afholder nogen, der driver erhverv vedkønslig usædelighed, fra at opgive det, eller3) holder bordel,straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.Stk.….”Prostitution er i sig selv ikke strafbart. Straffelovens § 228 kriminalisererbagmandsvirksomhed i relation til prostitution.

2.

Når det gælder udleje eller fremleje til personer, der tjener penge på atsælge egne seksuelle ydelser, fremgår det af retspraksis, at bordelvirksom-hed efter § 228, stk. 1, nr. 3, normalt forudsætter, at der er tale om en for-tjeneste ved virksomheden.Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til den frifindende dom fra ØstreLandsret, der er gengivet i Tidsskrift for Kriminalret, 2001, side 333, hvorbetalingen ikke havde haft tilstrækkelig betydning for tiltaltes økonomi.Der kan endvidere henvises til domfældelsen i den dom fra Østre Landsret,der er gengivet i Domme i Kriminelle Sager, 1990-92, side 173, hvor hus-lejen væsentlig oversteg markedslejen.

3.

Er der tale om udleje eller fremleje til personer, som driver bordelvirk-somhed, jf. § 228, stk. 1, nr. 3, (og således tjener penge på andre personerssalg af egne seksuelle ydelser), bemærkes, at det følger af straffelovens§ 23, at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle,der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.2