Spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for procedurerne for sikkerheds-godkendelser af personer, der skal arbejde med klassificeret in-formation, herunder:a. Hvilke typer af arbejde, der er tale om.b. Om en sikkerhedsvurdering foretages som standard fsva.forskellige typer af arbejde, eller om der er tale om konkretstillingtagen fra person til person.c. Hvem der træffer beslutning om, at den enkelte kan sikker-hedsgodkendes på baggrund af den foretagende sikkerheds-vurdering - inden for de forskellige typer af arbejde.d. Cirka antal sikkerhedsgodkendte på landsplan.e. Hvilke myndigheder/personer, der gør hvad i forbindelsemed en sikkerhedsvurdering, og i hvilken rækkefølge.f. Om den sikkerhedsgodkendte bliver gjort bekendt med detmaterielle indhold af sikkerhedsvurderingen.g. Hvornår i forløbet af en sikkerhedsvurdering den sikker-hedsvurderede bliver gjort bekendt med, at hun/han sikker-hedsvurderes?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:”Sikkerhedsundersøgelse og sikkerhedsgodkendelse reguleresaf Statsministeriets cirkulære af 7. december 2001 vedrørendesikkerhedsbeskyttelse af informationer, der er af fælles interes-se for NATO-landene, EU eller WEU, andre klassificerede in-formationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyt-telsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).En person skal sikkerhedsgodkendes, hvis den pågældende iforbindelse med sit arbejde skal have adgang til klassificeredeinformationer. Det følger således af § 12, stk. 1, i sikkerheds-cirkulæret, at klassificerede informationer ikke må udlånes el-ler udleveres til personer, der ikke er sikkerhedsgodkendt til atbehandle informationer af den pågældende klassifikationsgrad.Der kan ske sikkerhedsgodkendelse til YDERST HEMME-LIGT, HEMMELIGT, FORTROLIGT eller TIL TJENESTE-BRUG.Ifølge sikkerhedscirkulærets § 13 træffer styrelseschefen afgø-relse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i styrelsen og ansat-te i private firmaer, der arbejder for styrelsen. Det fremgårendvidere af bestemmelsen, at Politiets Efterretningstjeneste2

foretager sikkerhedsundersøgelse til brug for styrelseschefensafgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte. Som eksempelkan nævnes, at for medarbejdere i Forsvaret foretages sikker-hedsundersøgelsen af Politiets Efterretningstjeneste, og For-svarets Efterretningstjeneste er den godkendende myndighed.For alle medarbejdere i politiet gælder, at sikkerhedsundersø-gelsen foretages af Politiets Efterretningstjeneste, og det er be-sluttet, at efterretningstjenesten tillige er den sikkerhedsgod-kendende myndighed.Før en sikkerhedsundersøgelse kan gennemføres, skal perso-nen give sit skriftlige samtykke til, at undersøgelsen kan gen-nemføres, og at efterretningstjenesten kan tilvejebringe oplys-ninger om den pågældende bl.a. fra politiets og efterretnings-tjenestens registre og eventuelt oplysninger fra udenlandskepoliti- og efterretningsmyndigheder. Endvidere gives samtykketil, at Politiets Efterretningstjeneste kan tilvejebringe oplysnin-ger om rent private forhold, herunder oplysninger om den på-gældende bl.a. fra tidligere arbejdsgivere og oplysninger omeventuelt alkohol- eller narkotikamisbrug. Herudover skal denpågældende udfylde et oplysningsskema. I oplysningsskemaetanføres nærmere identitetsoplysninger, oplysninger om ægte-fælle eller samlever, større gældsposter, udlandsophold, tidli-gere beskæftigelse og uddannelse.Formålet med sikkerhedsundersøgelsen er at tilvejebringe op-lysninger om, hvorvidt den pågældende er pålidelig og egnet tilat have adgang til klassificerede informationer. Omfanget afden konkrete undersøgelse afhænger af, hvilken klassifice-ringsgrad den pågældende skal godkendes til.Når Politiets Efterretningstjeneste har afsluttet en sikkerheds-undersøgelse, vurderes det, hvorvidt der er oplysninger, derbør tilgå den myndighed, som har anmodet om undersøgelsen.Der videregives kun oplysninger, hvis de skønnes af konkretbetydning for den sikkerhedsgodkendende myndigheds afgø-relse. Videregivelse af belastende oplysninger fra Politiets Ef-terretningstjenestes egne registre kræver forudgående godken-delse af Tilsynsudvalget vedrørende Politiets Efterretningstje-nestes behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget).På grundlag af de oplysninger, der er tilvejebragt under sikker-hedsundersøgelsen, træffer styrelseschefen afgørelse om sik-kerhedsgodkendelse. Kriterierne for sikkerhedsgodkendelsefremgår af sikkerhedscirkulærets § 14, der har følgende ordlyd:”§14. Afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse træf-fes på grundlag af en konkret vurdering af alle deoplysninger, der foreligger om personen. Der læg-ges herved navnlig vægt på, om den pågældende1) har udvist ubestridt loyalitet og3

2) har en sådan adfærd og karakter, herunder va-ner, forbindelser og diskretion, at der ikke kanvære tvivl om den pågældendes pålidelighed iforbindelse med håndtering af klassificeredeinformationer.Stk. 2. Oplysninger om en ægtefælles eller samle-vers adfærd og karakter kan tilsvarende tillæggesvægt ved afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse.”En afgørelse om sikkerhedsgodkendelse er en forvaltningsret-lig afgørelse, hvilket indebærer, at forvaltningslovens reglerom parthøring, begrundelse, klagevejledning og aktindsigt fin-der anvendelse.Det kan oplyses, at der ved udgangen af 2011 hos Politiets Ef-terretningstjeneste var registreret 50.358 sikkerhedsgodkendel-ser. Af disse godkendelser vedrører 2.270 godkendelse tilklassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT, og 43.276godkendelser vedrører klassifikationsgraden HEMMELIGT. Itallene indgår personer, der er godkendt hos forskellige myn-digheder, f.eks. kan en person, der udfører arbejde for en it-virksomhed, være godkendt til forskellige grader hos forskelli-ge myndigheder.”