Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
Notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q-T fraFolketingets Retsudvalg torsdag den 22. december 2011 om proce-dure for sikkerhedsgodkendelseStatsministeren anførte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene blandt andet:For at undgå misforståelser vil jeg gerne starte med at understrege, at det er den tilenhver tid siddende statsminister, der til Hendes Majestæt Dronningen indstiller,hvem der skal udnævnes til minister.Det var således mig som statsminister, der besluttede, hvem der skulle udnævnestil ministre i min regering. Det er altså hverken Politiets Efterretningstjeneste ellerandre, som udnævner ministre. Det er mig.At der forud for udnævnelsen gennemføres et sikkerhedstjek af kommende mini-stre, kan vist efterhånden ikke komme bag på nogen.De seneste mange uger har der imidlertid været meget stor interesse for denpro-cedure,som følges, når der gennemføres sikkerhedstjek af ministre.Men vi har i Danmark - så vidt jeg er bekendt - en tradition for, at man som stats-minister ikke udtaler sig om sikkerhedstjek af ministre. Det er en fornuftig og rig-tig tradition, som mine forgængere har fulgt, og som jeg selvfølgelig også hartænkt mig at følge.Som jeg tidligere har haft lejlighed til at redegøre for i Folketingssalen, er der ikketale om en tradition, som er begrundet i juridiske hensyn. Det er rent principielle –og altså dermed ikke juridiske – hensyn, som gør, at jeg, ligesom mine forgænge-re, ikke ønsker at kommentere proceduren.Jeg har også noteret mig, at der i forbindelse med debatten som sikkerhedstjek harværet en debat om Politiets Efterretningstjenestes arbejde.
-2-I forhold til den debat vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå én ting helt fast:Hvis man vil have en efterretningstjeneste, så skal den også arbejde som en efter-retningstjeneste. Det betyder selvsagt, at efterretningstjenesten ikke kan offentlig-gøre dokumenter eller notater om konkrete sager. Men det betyder også, at efter-retningstjenesten ikke offentligt kan fortælle om sine procedurer.Derfor mener jeg også, at Folketinget bør udvise forståelse for Politiets Efterret-ningstjenestes arbejdsvilkår og ikke forvente, at efterretningstjenesten offentligtfortæller om sine procedurer eller informerer offentligheden om de meget person-følsomme oplysninger, som indgår i sager af denne type. Den respekt skylder viPolitiets Efterretningstjeneste.Den holdning, som jeg har givet udtryk for i dag, er næppe en nyhed for nogen.For jeg har givet udtryk for min holdning onsdag efter onsdag, når jeg har besvaretspørgsmål i Folketingssalen, og min holdning fremgår også af mine besvarelser afutallige skriftlige spørgsmål om det her emne: Af principielle årsager vil jeg ikkekommentere den procedure, der anvendes ved sikkerhedstjek af ministre, og i for-hold til den konkrete sag om sikkerhedstjek af Henrik Sass Larsen hverken kan el-ler vil jeg kommentere den, fordi det er en sag, hvori der indgår meget personføl-somme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt efter forvaltningsloven ogstraffeloven.Man har selvfølgelig lov til at mene, at jeg burde bryde den tradition, som mineforgængere har fulgt, og man har endda lov til at mene, at jeg burde offentliggørepersonfølsomme oplysninger. Men jeg har ikke tænkt mig at gøre nogen af delene,og derfor håber jeg også, at vi med dette samråd kan få sat et punktum for denlangstrakte debat om sikkerhedstjek, da min holdning – og baggrunden for den – ihvert fald nu må stå lysende klar for alle.
