Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvor mange sager har der været, hvor udgangspunktet hospolitiet har været, at der været tale om enten selvmord, en na-turlig død eller ulykke, som efterfølgende på grund af f.eks. entilståelse har vist sig at være et drab og ministeren bedes rede-gøre for, hvad der kendetegner disse sager. Hvordan vil mini-steren sikre, at det ikke er på grund af ressourcemæssige over-vejelser i politiet, at f.eks. et mistænkeligt dødsfald betragtessom et selvmord.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke findes en opgørelse overantallet af sager, hvor udgangspunktet hos politiet har været, atder har været tale om enten et selvmord, en naturlig død elleren ulykke, som efterfølgende – eksempelvis på grund af en til-ståelse – har vist sig at være et drab.Herudover kan Rigspolitiet oplyse, at politiet i henhold til rets-plejelovens § 742, stk. 2, efter anmeldelse eller af egen driftiværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning om,at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begå-et.En så alvorlig forbrydelse som et eventuelt drab vil selvsagt al-tid blive taget meget alvorligt. Rigspolitiet kan i den forbindel-se oplyse, at sagsomkostninger i forbindelse med efterforsk-ning af et muligt drab, herunder udgifter til bl.a. retsmedicin-ske undersøgelser, i dag afholdes over den såkaldte strafferets-plejekonto, som ikke har nogen indflydelse på budgettet i deenkelte politikredse.”