Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
12. januar 2012CivilkontoretHelle Sidenius2011-0030-0505311432
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 296 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december 2011.
Morten Bødskov/Cristina Angela Gulisano
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 296 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelserne omdelt påREU alm. del - bilag 145 og 160.Svar:
1.
Henvendelserne, som nævnes i spørgsmålet, vedrører bl.a. en konkretsag om en bobestyrers salær. Det anføres i henvendelserne bl.a., at bobe-styrere har alt for vide rammer, når de fastsætter deres salærer i en arvesag,og at det ikke nytter noget at klage til skifteretten over bobestyreres dispo-sitioner i de enkelte sager. Det samme gør sig ifølge henvendelserne gæl-dende i forhold til kuratorers vederlag og behandling af konkursboer. Her-udover omhandler henvendelserne bl.a. spørgsmål om advokaters adgangtil eventuelle kontante midler i konkurs- og dødsboer.2.
Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkretesag nærmere, men kan generelt vedrørende bobestyreres salær oplyse, atder ved lov nr. 221 af 21. marts 2011 om ændring af dødsboskifteloven ogforskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v) bl.a. er blevetindsat en prisoplysningsregel i dødsboskiftelovens § 47, stk. 2. Bobestyre-ren skal herefter på det første møde, og når der i øvrigt er anledning dertil,skriftligt oplyse arvingerne om, hvordan salæret beregnes, og om muligtden forventede størrelse heraf. Bobestyreren skal endvidere oplyse om,hvilke øvrige omkostninger der må forventes.Bestemmelsen svarer til, hvad der efter de advokatetiske regler gælder,hvis arvingerne antager en advokat til at forestå et privat skifte. Er det ikkemuligt at oplyse et fast vederlag, skal advokaten enten angive den måde,hvorpå vederlaget vil blive beregnet, typisk ved angivelse af timesats, ellergive et begrundet overslag. Bobestyreren vil endvidere som noget væsent-ligt have pligt til løbende at justere prisoplysningen, særligt hvis bobe-handlingen bliver dyrere end først ventet.Det forhold, at arvingerne tidligt i forløbet bliver gjort opmærksom på om-kostningerne ved boets behandling, kan efter Justitsministeriets opfattelsedels modvirke, at der senere rejses klager over salæret, dels anstifte arvin-gerne til så vidt muligt at nå til enighed for at undgå en forlængelse af bo-behandlingen med en dertil svarende forøgelse af salæret.At arvingerne har fået et overslag over det forventede vederlag til bobesty-reren, inden bobehandlingen påbegyndes, vil herudover give dem bedre2
grundlag for at vurdere, om de bør anmode skifteretten om at udpege en nybobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 37, stk. 5, eller om der bør klages overbobestyrerens beregning af salær, jf. dødsboskiftelovens § 68, stk. 2.Det bemærkes endvidere, at skifteretten af egen drift kan ændre beregnin-gen af bobestyrerens salær i forbindelse med boets afslutning, jf. dødsbo-skiftelovens § 79, stk. 5. Skifteretterne fastsætter bobestyrerens samledesalær på baggrund af en vurdering af boets konkrete forhold. I den forbin-delse vurderes salærets rimelighed i forhold til blandt andet arbejdets om-fang og den dermed forbrugte tid, det ansvar, der er forbundet med arbej-det, boets størrelse og kompleksitet samt resultatet af bobestyrerens arbej-de.Det er Justitsministeriets forventning, at prisoplysningsreglen i dødsboskif-telovens § 47, stk. 2, giver skifteretterne et bedre grundlag end hidtil for atvurdere, om det salær, som er anført i boopgørelsen, er rimeligt.Justitsministeriet er meget opmærksomt på spørgsmålet om niveauet forbobestyreres salær, og ministeriet vil derfor også fremadrettet følge udvik-lingen i størrelsen af bobestyrersalærer nøje.Justitsministeriet har i den forbindelse som et nyt tiltag ved brev af 5. ja-nuar 2012 rettet henvendelse til Domstolsstyrelsen med henblik på at sikre,at retterne er fuldt ud opmærksomme på deres tilsyns- og vejledningsfor-pligtelse vedrørende bl.a. autoriserede bobestyreres salær, herunder for såvidt angår arvingers muligheder for at klage herover.3.
For så vidt angår fastsættelsen af vederlag til kurator i konkursboer kanJustitsministeriet oplyse, at det følger af konkurslovens § 239, stk. 1, at deter skifteretten, der fastsætter vederlaget på grundlag af en begrundet ind-stilling fra kurator. Denne indstilling skal indeholde oplysninger om dentid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som kurator harvaretaget, og om, hvornår opgaverne er udført.Det følger endvidere af konkurslovens § 239, stk. 2, at fastsættelsen af ve-derlaget skal ske ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde, og atder ved denne vurdering navnlig skal tages hensyn til arbejdets omfang ogboets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under degivne omstændigheder opnåede resultat.
3
Skifteretten skal således foretage en prøvelse af kurators vederlagsindstil-ling og skal efter omstændighederne nedsætte det indstillede vederlag.Skifterettens vederlagsfastsættelse kan indbringes for landsretten, jf. kon-kurslovens § 248.4.
Med hensyn til det, der er anført i henvendelserne om, at kontante mid-ler i konkurs- og dødsboer ikke bør overføres til den advokat, der har rå-dighed over boet, kan det oplyses, at reglerne om forvaltning og admini-stration af boets midler i dødsboer fremgår af kapitel 4 i bobestyrerbe-kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere).Advokater, der udøver advokatvirksomhed og virker som bobestyrere, erifølge bobestyrerbekendtgørelsens § 19 i deres behandling af midler tilhø-rende boer underlagt bogføringsloven og Advokatrådets vedtægt om advo-katers pligter med hensyn til behandling af betroede midler, som er god-kendt af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 127, med de tilfø-jelser som følger af bestemmelserne i bobestyrerbekendtgørelsens kapitel4.Hvis der er kontante midler i boet, følger det af bobestyrerbekendtgørel-sens § 21, stk. 1 og 2, at der skal oprettes en eller flere konti i et pengein-stitut, hvor disse kontante midler skal indestå. Det skal af en oversigt hosbobestyreren fremgå, hvilke konti, der er knyttet til det enkelte bo. Udøverbobestyreren advokatvirksomhed, oprettes kontoen eller kontiene i bobe-styrerens navn med vedtegning om boets navn. Andre bobestyrere opretterkonto eller konti i boets navn.Det fremgår endvidere af bobestyrerbekendtgørelsens § 21, stk. 3, at skif-teretten i samråd med bobestyreren fastlægger, i hvilket omfang bobestyre-ren kan råde over boets midler. Fastlæggelsen heraf skal ske under hensyn-tagen til boets særlige forhold, f.eks. behovet for annoncering i Statstiden-de, sikkerhedsstillelse og vurdering af indbo.Herudover følger det af bobestyrerbekendtgørelsens § 22, stk. 1, at bobe-styreren i sit bogholderi for hvert bo skal føre en særlig konto. På kontoenregistreres alle ind- og udbetalinger, rentetilskrivninger, overførsler og an-dre regnskabsmæssige transaktioner i boet. Bogføringen skal ske fortlø-bende og udvise alle bevægelser i bobestyrerens beholdning af boets mid-ler, herunder ind- og udbetalinger på boets pengeinstitutkonti. Bogføringenskal endvidere indeholde en saldo, som viser bobestyrerens øjeblikkelige4
tilsvar over for boet.Skifteretterne udtager stikprøvevis boer til eftersyn, jf. bobestyrerbekendt-gørelsens § 25, stk. 1. Ved eftersynet skal det påses, at boets midler er tilstede, og at midlerne forvaltes og administreres i overensstemmelse medreglerne i dødsboskifteloven og bobestyrerbekendtgørelsen.For så vidt angår konkursboer kan det oplyses, at skifteretterne fører tilsynmed kurators forvaltning af boet og med boets beholdninger og værdipapi-rer.
5