Spørgsmål nr. 295 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke forskellige regler, dergælder for forskellige myndigheder, herunder SKAT, for ind-hentning af oplysning om borgeres brug af telefoner, internetm.v. (såkaldt logning) hos teleselskaber, herunder indhentningaf sådanne oplysninger uden forudgående indhentning af rets-kendelse? Hvor ofte har de myndigheder der er tale om, herun-der SKAT, indhentet sådanne oplysninger hos teleselskaberneårligt siden 2001 opdelt efter, hvorvidt der har været tale om enindhentning på baggrund af forudgående retskendelse eller ej?”

Svar:

1.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet- ellerteletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger omteletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.Nærmere regler herom er fastsat i en bekendtgørelse – den såkaldte log-ningsbekendtgørelse – som gennemfører væsentlige dele af EU’s log-ningsdirektiv.Formålet med retsplejelovens § 786, stk. 4, er at sikre, at de pågældendeoplysninger foreligger, hvis der bliver brug for dem i forbindelse med ef-terforskning og retsforfølgning af kriminalitet. Der er ikke med lognings-bestemmelsen givet politiet adgang til oplysninger i videre omfang end tid-ligere.Indhentelse af oplysninger om teletrafik i forbindelse med efterforskningog retsforfølgning af kriminalitet udgør et indgreb i meddelelseshemme-ligheden, og adgangen til at få udleveret oplysninger, som en udbyder harregistreret og opbevaret efter retsplejelovens § 786, stk. 4, reguleres derfornavnlig af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejelo-vens kapitel 71 samt efter omstændighederne eventuelt også af reglerne ilovens kapitel 74 om edition.

2.

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71 kan politiet foretage indgreb imeddelelseshemmeligheden bl.a.-ved at indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsva-rende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med enbestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om inde-haveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil(teleoplysning),jf. § 780, stk. 1, nr. 3;

Efter retsplejelovens § 781, stk. 1, er udgangspunktet, at indgreb i medde-lelseshemmeligheden kun må foretages, hvis der er bestemte grunde til atantage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretagesforsendelser til eller fra en mistænkt. Indgrebet skal endvidere antages atvære af afgørende betydning for efterforskningen.Herudover skal efterforskningen angå en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 (om forbrydelser mod statens selvstændighed ogsikkerhed) eller kapitel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen og deøverste statsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en overtrædelse af bl.a.straffelovens § 235 om børnepornografi mv. eller § 281 om afpresning.Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 5, at kravet efter bestemmelsensstk. 1, nr. 1 – hvorefter der må være bestemte grunde til at antage, at der påden pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til el-ler fra en mistænkt – ikke gælder for udvidet teleoplysning efter § 780,stk. 1, nr. 4. Udvidet teleoplysning kan dog efter § 781, stk. 5, kun foreta-ges, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kanmedføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige sam-fundsværdier.Efter retsplejelovens § 782, stk. 1, må et indgreb i meddelelseshemmelig-heden ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning ogden krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den ellerde personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

3.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden kan alene ske efter en retskendel-se, medmindre indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulleafventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fraindgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Burde indgrebet efterrettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom tilJustitsministeriet, jf. nærmere retsplejelovens § 783, stk. 1 og 4.Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, skal der, inden retten træffer afgørelseom indgreb i meddelelseshemmeligheden, beskikkes en advokat for den,som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.Den beskikkede advokat skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er3

berettiget til at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det mate-riale, som politiet har tilvejebragt, jf. nærmere § 785, stk. 1.

4.

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), regule-rer forvaltningsmyndigheders anvendelse af tvangsindgreb mv. uden forstrafferetsplejen. Loven indeholder ikke selvstændig hjemmel for forvalt-ningsmyndigheder til at foretage tvangsindgreb mv., men finder anvendel-se, hvis der måtte være hjemmel hertil i lovgivningen i øvrigt.For så vidt angår en forvaltningsmyndigheds tvangsindgreb, som består ibrud på meddelelseshemmeligheden – f.eks. indhentelse af oplysninger omkommunikation ved brug af telefoner, internet mv. – gælder lovens § 9, jf.hertil § 1, stk. 2, nr. 3.Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk per-son med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovover-trædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at til-vejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter,alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.Lovens § 9, stk. 1, gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføresmed henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen afandre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 9, stk. 2.

5.

Særligt når det gælder spørgsmålet om SKATs adgang til at indhente te-leoplysninger i medfør af skattekontrolloven, bemærkes det, at skattekon-trolloven hører under skatteministeren, der er blevet stillet en rækkespørgsmål herom.Der kan i den forbindelse henvises til Skatteministeriets foreløbige besva-relser af spørgsmål nr. 188-192 og nr. 202-205 (Alm. del) fra FolketingetsSkatteudvalg. Der kan endvidere henvises til Skatteministeriets foreløbigebesvarelse af spørgsmål nr. 292 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

6.

For så vidt angår statistik om logningsdirektivets anvendelse, kan detoplyses, at Justitsministeriet de seneste tre år har udarbejdet en statistikherom til brug for afrapportering til EU-Kommissionen. Statistikkerne, derer udarbejdet på grundlag af indberetninger fra politiet, indeholder opgø-relser over antallet af tilfælde, hvor politiet ved anmodning eller på bag-grund af en kendelse har indhentet historiske oplysninger om fastnet-, mo-bil- eller internetkommunikation hos teleselskaberne.

Den seneste statistik om logningsdirektivets anvendelse i 2010 blev sendttil Folketingets Retsudvalg den 8. december 2011, jf. REU alm. del – Bilag146. Der foreligger ikke statistikker om logningsdirektivets anvendelse frafør 2008, idet logningsbekendtgørelsen – hvorved væsentlige dele af log-ningsdirektivet blev gennemført i Danmark – først trådte i kraft den 15.september 2007.Det fremgår af de omtalte statistikker,atpolitiet i 2008 indhentede 3.489historiske teleoplysninger,atpolitiet i 2009 indhentede 4.045 historiske te-leoplysninger, samtatpolitiet i 2010 indhentede 4.235 historiske teleop-lysninger. Det bemærkes, at tallene for så vidt angår Københavns Politi erbaseret på skønsmæssige beregninger.Justitsministeriet har ikke statistiske opgørelser om andre ressortmyndig-heders indhentelse af oplysninger om teletrafik mv.