Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:23. november 2011Kontor: PolitikontoretSagsbeh: Anne Berg Mansfeld-GieseSagsnr.: 2011-0030-0371Dok.:269949
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov/Carsten Madsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for det forhold, at en del drabssa-ger ikke opklares, fordi de f.eks. betragtes som selvmordssa-ger, herunder en redegørelsen for myndighedernes procedure,når en person dør uden vidner, jf. artiklen "Drab lukkes somselvmord" i B.T. den 10. oktober 2011, 1. sektion side 4.”Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:1.
Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens §178, stk. 1, at ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, omdødsfald er indtrådt. Ved ligsyn skal dødstegn iagttages, ogdødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås. Ligsynet skalsikre, at der ved ethvert dødsfald foretages en undersøgelse tilkonstatering af, at døden er indtrådt, at afdødes identitet erfastslået, og at der i tilfælde, hvor der kan være mistanke om,at der ikke foreligger en naturlig død (sygdom eller alderdom),sker en nærmere undersøgelse af omstændighederne ved døds-faldet.Det følger endvidere af sundhedslovens § 179, at den læge, dertilkaldes i anledning af dødsfald, i visse nærmere angivne til-fælde skal afgive indberetning til politiet. En sådan indberet-ning skal således bl.a. afgives, når dødsfaldet skyldes et straf-bart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde (nr. 1), når en per-son findes død (nr. 2), når døden er indtrådt pludseligt og ikkeer forudset af lægefaglige grunde (nr. 3), og når det i øvrigt ik-ke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes etstrafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller dødsfal-det af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig inte-resse (nr. 7).I de tilfælde, der er omfattet af sundhedslovens § 179, iværk-sættes der i henhold til sundhedslovens § 180 som udgangs-punkt et retslægeligt ligsyn. Retslægeligt ligsyn kan dog und-lades i visse tilfælde, jf. sundhedslovens § 180, stk. 2, nr. 1-4.Der skal herefter altid iværksættes retslægeligt ligsyn, hvis derforeligger mistanke om enten selvmord eller et strafbart for-hold.
2
Det følger af sundhedslovens §§ 181 og 182, at det er politietog embedslægen i forening, der foretager det retslægelige lig-syn, og at lægen på baggrund heraf udsteder en dødsattest.Det følger endelig af sundhedslovens § 184, stk. 1, at der skalforetages en retslægelig obduktion, når dødsfaldet skyldes etstrafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkeligsikkerhed kan udelukkes, eller obduktion dog skønnes nødven-dig for at hindre, at der senere kan opstå mistanke herom (nr.1), når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkeligsikkerhed ved det retslægelige ligsyn (nr. 2), eller når dødsår-sagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved detretslægelige ligsyn, og yderligere retsmedicinske undersøgelseraf politimæssige grunde skønnes påkrævet (nr. 3).Det er politiet, som i henhold til sundhedslovens § 185 træfferbestemmelse om foretagelse af en retslægelig obduktion.Retslægelige obduktioner foretages af en statsobducent, en vi-cestatsobducent eller en af disse udpeget assistent. Det er stats-obducenten eller vicestatsobducenten, der har det endelige an-svar for obduktionen og obduktionserklæringens affattelsesamt for den senere afgivelse af supplerende og afsluttende er-klæringer, jf. herved cirkulære nr. 11631 af 21. november 1995om foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner mv.2.
Der har i de seneste måneder, navnlig med udgangspunkt ienkelte konkrete sager, i medierne været rejst kritik af politietsbehandling af selvmordssager. Der har i den forbindelse bl.a.været sat spørgsmålstegn ved, om antallet af retslægelige ob-duktioner i Danmark burde være højere ud fra en efterforsk-ningsmæssig vurdering.Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at der i politiet løben-de er fokus på udvikling og kvalitetssikring af den politimæs-sige opgavevaretagelse og de politimæssige metodikker. Påden baggrund og i lyset af den aktuelle debat har Rigspolitietfundet anledning til at iværksætte en nærmere undersøgelse afdansk politis praksis i forbindelse med visitation af dødsfald,der anmeldes til og behandles af politiet i Danmark.Rigspolitiet nedsætter derfor en arbejdsgruppe, der skal beskri-ve og analysere denne visitationspraksis.Det er hensigten, at arbejdsgruppen skal udarbejde en rapportmed en nærmere beskrivelse og analyse af politiets praksis framodtagelsen af en anmeldelse om et dødsfald og frem til, atder træffes beslutning om retslægelig obduktion.Grundlaget for arbejdsgruppens arbejde vil være:3
En beskrivelse af den relevante lovgivning og det regel-sæt, der i øvrigt regulerer politiets myndighedsopgaver iforbindelse med dødsfald, som anmeldes til politiet.En beskrivelse af udviklingen inden for sagsområdet pågrundlag af tilgængelige data.En beskrivelse og analyse af politiets aktuelle praksis påsagsområdet med fokus på de forhold, der har væsentligindflydelse kvaliteten af politiets visitation.Gennemførelse af en komparativ undersøgelse af lovgiv-ning og statistik i de nordiske lande, der kan adresseredansk politis håndtering af anmeldelse om dødsfald.
Arbejdsgruppen kan som led i arbejdet fremkomme med anbe-falinger til en styrkelse af politiets opgavevaretagelse på områ-det.Arbejdsgruppen vil blive sammensat af repræsentanter fraRigspolitiet (formand), den overordnede anklagemyndighed,politikredsenes øverste ledelse, den politifaglige chefgruppe ipolitikredsene, de retsmedicinske institutter og embedslægein-stitutionen. Arbejdsgruppen vil således være sammensat afpersoner med såvel politifaglige og anklagermæssige kompe-tencer som retsmedicinsk og sundhedsfaglig ekspertise.”
4