Samrådsspørgsmål A:

”Hvordanmener ministeren, at politiet bør forholde sig for så vidt angåranvendelse af efterforskningsmæssige ressourcer i forbindelse med civilesøgsmål mod staten set i lyset af den konkrete ankesag omhandlende denadministrative frihedsberøvelse af 905 personer på Amagerbrogade den12. december 2009?”

Samrådsspørgsmål B:

”Menerministeren, at det er vigtigt at fastholde borgernes reelle forsam-lingsfrihed ved at sikre at borgerne ikke risikerer at blive frihedsberøvetunder deltagelse i forsamlinger alene på baggrund af deres forudgåendebrug af ytringsfrihed og frihed til at deltage i andre lovlige politiske aktivi-teter, og hvad vil ministeren i så fald gøre for at sikre borgernes reelle for-samlingsfrihed?”

Samrådsspørgsmål C:

”Ministerenbedes redegøre for, om en borger har reel mulighed for atdeltage i lovlige forsamlinger og efterfølgende klage over en administrativfrihedsberøvelse, hvis borgeren ved, at politiet som resultat heraf vil gen-nemsøge hele ens liv, og at man risikerer, at alt bliver lagt frem i retten?”

[Indledning]

1.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan få lejlighed til at belyse – og måske end-da afmystificere – visse spørgsmål i relation til politiindsatsen i forbindelsemed FN’s klimatopmøde – COP-15 – her i København for ret præcist to årsiden. Det er som bekendt ikke første gang, at en siddende justitsministerer kaldt i samråd om klimatopmødet, men det er – om jeg så må sige – mindebut.Det overordnede tema for dette samråd er de administrative frihedsberø-velser, som politiet foretog i forbindelse med klimatopmødet.Som alle ved, verserer der for øjeblikket ved Østre Landsret en ankesagom lovligheden af en række af frihedsberøvelserne, som forventes afgjortsenere på måneden. Jeg finder derfor anledning til at understrege, at der pådette tidspunkt vil være en række forhold i relation til frihedsberøvelserne,som jeg af gode grunde ikke kan komme nærmere ind på.Det vil ganske enkelt ikke være passende, hvis jeg som justitsminister gårind i en drøftelse af konkrete sager, som er under behandling ved domsto-lene. Det samme gælder spørgsmål, som – om end generelt formuleret – errejst under verserende retssager.

[Generelt om politiets indsats under COP-15]

2.

Med det sagt, vil jeg nu knytte nogle få overordnede bemærkninger tilpolitiindsatsen under klimatopmødet, før jeg vender mig mod de stilledesamrådsspørgsmål.Det har efterhånden været nævnt nogle gange – også her i Retsudvalget.Men ikke desto mindre finder jeg anledning til nok engang at minde om, atCOP-15 uden sidestykke var den største enkeltstående opgave for danskpoliti nogensinde.Et meget stort antal statsoverhoveder og andre højtstående politikere varsamlet i København på én gang med de omfattende sikkerhedsopgaver,som dette naturligt medførte for politiet.2

Dertil kom, at topmødet tiltrak mange mennesker fra hele verden, som påforskellig vis ønskede at deltage i de demonstrationer og andre aktiviteter,som blev afviklet i forbindelse med COP-15.Blandt de mange deltagere var også en gruppe aktivister, som ikke blothavde til hensigt at udtrykke deres holdninger ved brug af lovlige og de-mokratiske virkemidler.Der var således alt i alt tale om en i enhver henseende ekstraordinær ogmeget ressourcekrævende opgave for dansk politi.Men en opgave, som politiet tog på sig og efter min overbevisning løste påimponerende vis.Det er ingen hemmelighed, at dervarenkelte episoder, som har givet an-ledning til kritik og klager, og der er også visse forhold, som politiet efter-følgende har beklaget.Det ændrer imidlertid ikke på det overordnede billede af et meget profes-sionelt og kompetent politi, som løste sin opgave på en sådan måde, atklimatopmødet kunne afvikles på en sikkerhedsmæssig og ordensmæssigforsvarlig måde.Og – hvad der er allervigtigst – uden de omfattende uroligheder og optøjer,som er set ved tilsvarende begivenheder andre steder i verden, og sommange derfor havde frygtet.Min forgænger har allerede i forbindelse med et samråd i marts 2010 her iRetsudvalget samt i en lang række besvarelser af skriftlige spørgsmål re-degjort i detaljer for politiets indsats under klimatopmødet.Det vil jeg ikke gentage her i dag.

[Om de administrative frihedsberøvelser]

3.

Jeg vil dog naturligvis knytte nogle yderligere kommentarer til den delaf politiindsatsen, der vedrører de administrative frihedsberøvelser.

Samlet set blev i alt ca. 1700 personer registreret som administrativt fri-hedsberøvet i medfør af politiloven under klimatopmødet, som forløb overto uger. Over 900 af disse frihedsberøvelser fandt sted i forbindelse medden store demonstration lørdag den 12. december 2009 på Amagerbroga-de.Politiets begrundelse for det høje antal administrative frihedsberøvelser varoverordnet, at man vurderede, at faren for en betydelig forstyrrelse af denoffentlige orden og sikkerhed gjorde det nødvendigt at foretage frihedsbe-røvelserne.Det var i den forbindelse politiets klare opfattelse, at de administrative fri-hedsberøvelser spillede en afgørende rolle i forhold til at sikre, at klima-topmødet kunne gennemføres på den – efter omstændighederne – roligemåde, som det var tilfældet.Der hersker ingen tvivl om, at der var et antal personer blandt de friheds-berøvede, som ikke havde til hensigt at forstyrre den offentlige orden. Det-te medgav – og beklagede – Københavns Politi allerede i umiddelbar for-længelse af klimatopmødet.Men samtidig vurderede politiet, at hvis man ikke havde grebet ind somsket, ville topmødet – og København – være blevet ramt af langt mere om-fattende uroligheder.

[Om sagens behandling i Østre Landsret]

4.

Jeg har forstået temaet for dagens samråd således, at det nu særligt erdet retlige efterspil af de mange administrative frihedsberøvelser, der øn-skes debatteret.Som jeg indledningsvis var inde på, verserer der for tiden en ankesag vedØstre Landsret om lovligheden af nogle af de administrative frihedsberø-velser, idet 250 af de demonstranter, som blev frihedsberøvet under klima-topmødet, har benyttet sig af reglerne i retsplejeloven, som hjemler en sær-lig nem adgang til domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse.

Københavns Byret afsagde dom i sagen i første instans den 16. december2010.Denne afgørelse er af Københavns Politi anket til landsretten, hvis opgavedet altså nu er at vurdere, om politiet havde det fornødne grundlag for atforetage de pågældende administrative frihedsberøvelser.Og som jeg allerede har været inde på, finder jeg derfor ikke, at jeg her idag bør forholde mig nærmere til spørgsmålet om berettigelsen af friheds-berøvelserne.

[Om de indsamlede oplysninger]

5.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvilke oplysninger der bør indgå ogtillægges betydning i forbindelse med den verserende retssag.Østre Landsret har i en kendelse afsagt den 11. november afvist, at Køben-havns Politi under sagen kan inddrage en række yderligere oplysninger omnogle af de frihedsberøvede personer, som er omfattet af ankesagen.Jeg har forstået, at det drejer sig om oplysninger om sigtelser mod de på-gældende eller deres kontakt med politiet i forbindelse med f.eks. urolig-heder, vold og grov forstyrrelse af offentlig ro og orden. Københavns Poli-ti har oplyst, at oplysningerne vedrører 37 danskere og er tilvejebragt vedsøgning i politiets sagsstyringssystemer.Det drejer sig desuden om offentligt tilgængelige oplysninger, som er ind-hentet ved søgninger på sociale medier, såsom Facebook, Twitter ogMyspace, og som – hvis det er skønnet relevant for sagen – er inddraget isagens bilagssamlinger.Københavns Politi har oplyst, at oplysningerne blev indhentet efter aftalemed Kammeradvokaten med henblik på at belyse, at den frihedsberøvedegruppe var en del af den såkaldte ”sorte blok” og ikke blot fredelige de-monstranter, der tilfældigvis befandt sig i nærheden af ”sort blok”, da fri-hedsberøvelserne fandt sted.

Med landsrettens kendelse i hånden kan vi konstatere, at landsretten harfundet, at de pågældende oplysninger ikke kan inddrages under sagen, idetoplysningerne ikke skønnes at have betydning for sagen.Det tager jeg naturligvis til efterretning.Herudover finder jeg det som nævnt rigtigst ikke at kommentere på, hvilkeoplysninger der bør indgå og tillægges betydning i forbindelse med en uaf-sluttet retssag.Jeg har i øvrigt forstået fra presseomtale af sagen, at en af advokaterne forde personer, som blev frihedsberøvet, agter at indbringe spørgsmålet om,hvorvidt Københavns Politis indhentelse af de pågældende oplysningerkonkret har været berettiget, for Datatilsynet.Også af den grund bør jeg afstå fra at gå nærmere ind i dette spørgsmål.Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at fremhæve, at KøbenhavnsPoliti har oplyst over for mig, at den opfattelse, der har dannet sig i dele afpressen, om, at Københavns Politi skulle have etableret et såkaldt ”demon-strant-register,” ikke har hold i virkeligheden.De personer, som blev administrativt frihedsberøvet under klimatopmødet,er registreret i politiets registre som administrativt frihedsberøvede i over-ensstemmelse med de gældende regler herfor og altså ikke som demon-stranter.

[Om ressourceforbruget]

6.

I samrådsspørgsmål A problematiserer spørgeren særligt det forhold, atKøbenhavns Politi har brugt ressourcer på – i forbindelsen med ankesagen– at tilvejebringe de supplerende oplysninger om en del af de administra-tivt frihedsberøvede, som jeg netop har været inde på.Helt generelt finder jeg det ganske naturligt, at Københavns Politi som parti retssagen har anvendt ressourcer på at tilvejebringe en fyldestgørende be-skrivelse af omstændighederne omkring den politimæssige afvikling af6

klimatopmødet, herunder særligt om de demonstrationer, som førte til ad-ministrative frihedsberøvelser af en del af deltagerne.Der er i sagens natur også anvendt ressourcer i politiet på at indsamle deoplysninger, som Østre Landsret nu har afvist, kan inddrages under sagen.Vi kan nu efter landsrettens kendelse konstatere, at der – for disse oplys-ningers vedkommende – har været tale om spildte kræfter. Og det er jo al-tid ærgerligt.Om ressourceforbruget i forbindelse med forberedelse af ankesagen kanjeg i øvrigt oplyse, at Københavns Politi har inddraget en række nøgle-medarbejdere fra politiindsatsen under COP-15, ligesom der i fornødentomfang er anvendt efterforskningsmæssige ressourcer.Der foreligger ikke en opgørelse over det samlede tidsforbrug, idet der ertale om, at forskellige polititjenestemænd har medvirket i det – varierende– omfang, det er skønnet nødvendigt.Jeg har forståelse for, at Københavns Politi ikke kan præstere en samletopgørelse over udgifterne og ressourceanvendelsen i forbindelse med rets-sagen. Det ville jo i sig selv være ganske ressourcekrævende at udarbejdeen sådan opgørelse.Men hvis spørgsmålet er drevet af en bekymring for, om ressourceforbru-get er gået ud over Københavns Politis almindelige opgavevaretagelse tilskade for borgerne i København, tror jeg nu, der er tale om en unødvendigbekymring.

[Om forholdet til ytrings- og forsamlingsfriheden]

7.

Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om forholdet til den grundlovs-sikrede ytrings- og forsamlingsfrihed.Overordnet var begrundelsen for det store antal administrative frihedsbe-røvelse, at faren for en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden og

sikkerhed efter politiets vurdering gjorde det nødvendigt at foretage fri-hedsberøvelserne.Jeg kan i den forbindelse forsikre, at forsamlingsdeltageres forudgåendebrug af deres grundlovssikrede ytringsfrihed ikke har haft betydning forfrihedsberøvelsernes iværksættelse.Og jeg kan naturligvis kun erklære mig enig i, at der aldrig må ske fri-hedsberøvelse alene på baggrund af forsamlingsdeltageres brug af deresytringsfrihed og deltagelse i lovlige politiske aktiviteter.Det er jo selve kernen i vores grundlovssikrede forsamlingsfrihed, at mansom borgere kan samles med det formål at give sin mening om politiske ogandre spørgsmål til kende.Jeg er også enig i, at forsamlingsfriheden aktivt må sikres. Dette fremgårogså udtrykkeligt af politiloven, der pålægger politiet at beskytte borgernesret til at forsamle sig. Heri ligger bl.a., at politiet skal stille med det nød-vendige personale og materiel for at sikre arrangementets fredelige gen-nemførelse.Samtidig er det – desværre – også engang imellem nødvendigt, at politietskrider ind over for forsamlingsdeltagere, der skaber fare for den offentligeorden – om nødvendigt ved at frihedsberøve de pågældende personer.Jeg vil også benytte lejligheden til at understrege, at jeg er enig med politi-et i, at de muligheder, politiloven giver politiet for bl.a. at gribe ind i for-hold til demonstrationer, som er ved at løbe løbsk og udvikle sig voldeligt,udgør vigtige arbejdsredskaber for politiet.Samtidig mener jeg også, at politiets mulighed for – med politiloven i hån-den – at afværge, at eksempelvis en demonstration kommer ud af kontrol,rent faktisk bidrager til at sikre, at borgere, som på fredelig vis ønsker atgøre brug af deres grundlovssikrede ret til at forsamle sig og demonstrere,kan gøre brug af denne ret.

[Afslutning]

8.

Som jeg indledte med at sige, er der udsigt til, at Østre Landsret indenfor ganske kort tid afgør ankesagen om lovligheden af en række af de fri-hedsberøvelser, som Københavns Politi foretog under klimatopmødet.Det er næppe for meget sagt, at der er tale om en vigtig afgørelse, som af-ventes med stor interesse.Lad mig i den forbindelse erindre om, at aftaleparterne som led i den nyligtindgåede aftale om bedre balance i rets- og udlændingepolitikken jo ogsåhar givet hinanden håndslag på – når landsrettens dom foreligger – at tageen grundig drøftelse af, om der bl.a. i lyset af hensynet til forsamlingsfri-heden kan være anledning til at overveje ændringer af reglerne på området.Det synes jeg, er en rigtig god og fornuftig beslutning, og jeg ser derforogså frem til selv at tage del i disse drøftelser.

Udkast til tale

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-C fra Folketingets

Retsudvalg, onsdag den 7. december 2011, kl. 13.00