REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om redegørelse for indholdet af og erfaringerne med ordningen "vidnetanter" fra Sverige, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 267 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”I Sverige har man angiveligt en ordning kaldet "vidnetanter",som betyder, at man hos domstolene har ansatte, der tager sigaf vidnerne, når de ankommer til retten, sørger for at de f.eks.får en kop kaffe, får forklaret, hvad der skal foregå, sørger forat de sidder i et andet lokale end tiltalte og dennes venner osv.Ministeren bedes redegøre for indholdet af og erfaringernemed denne ordning fra Sverige.”Svar:1.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet vedlagte udtalel-se fra det svenske justitsministerium om den svenske vidnestøtteordning.Som det fremgår af udtalelsen, retter den svenske ordning sig mod bådeofre for og vidner til forbrydelser. Ordningen er baseret på frivillige rådgi-vere ved by- og landsretterne. Rådgiverne gennemgår en uddannelse, dervaretages af de forskellige frivillige organisationer på området.Som det videre fremgår af udtalelsen, har ”Brottsoffermyndigheten” detoverordnede ansvar for rekruttering, uddannelse og kvalitetssikring af ord-ningen i samarbejde med de relevante organisationer på området.”Domstolsverket” har ansvaret for, at de praktiske forudsætninger for ord-ningen er til stede.2.I tilknytning til den svenske ordning kan følgende oplyses om de hjem-lige tiltag på området:a.I 1998 blev der – med inspiration fra Sverige – etableret enofferråd-givningsordningi Danmark.Formålet med offerrådgivningerne er at give personlig støtte til ofre forforbrydelser. Ofrene skal endvidere kunne få vejledning om mulighedernefor psykologhjælp, advokatbistand og eventuelt vejledning om mulighe-derne for at søge erstatning. Herudover kan offerrådgivningen i visse til-fælde ledsage forurettede eller vidnet til retten og være til stede i forbin-delse med sagens behandling i retten.Offerrådgivningerne har desuden siden 2006 også kunnet yde støtte og vej-ledning til vidner til forbrydelser.Ud over offerrådgivningen findes en række mere specifikke ordninger,som har til formål at støtte forurettede og andre vidner i forbindelse medstraffesager. Ordningerne er kort beskrevet nedenfor.2

I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold, trusler elleranden personfarlig kriminalitet indgår, og i sager om sædelighedsforbry-delser skal der i forbindelse med den første afhøring af forurettede ellersnarest herefter udpeges enkontaktpersonforforurettedehos politi elleranklagemyndighed, hvis forurettede forventes at skulle afgive forklaringsom vidne i retten. I andre sager kan der udpeges en kontaktperson for for-urettede, hvis forurettede efter sagens karakter skønnes at kunne få behovfor rådgivning, der går ud over den generelle rådgivning i forbindelse medanmeldelsen.Der kan endvidere udpeges enkontaktpersonfor personer, der forventes atskullevidnei retten, når vidnet efter sagens karakter og alvor skønnes atkunne få behov for støtte og vejledning fra politi eller anklagemyndighed.Hvis der ikke udpeges en kontaktperson, bør politiet i forbindelse med af-høringen af vidnet så vidt muligt give en mundtlig orientering om, hvadder videre forventes at ske i sagen.Kontaktpersonens opgave er at hjælpe og støtte, når forurettede eller vid-net henvender sig til politiet/anklagemyndigheden. Kontaktpersonen skalherudover vejlede og informere om forurettedes/vidnets retsstilling og omsagens gang og forventede forløb samt om beskyttelsesreglerne i forbin-delse med fremmøde i retten.Efter retsplejelovens § 193 skal politi eller anklagemyndighed underretteretten, hvis der efter en konkret vurdering er behov forsærlig hensyntagentil et vidnei en straffesag.Det kan især være relevant i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri,afpresning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne (sær-ligt forurettede) efter en konkret vurdering må anses for særligt udsat somfølge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne af denstrafbare handling eller risikoen for pression. En sådan forhåndsunderret-ning kan efter forarbejderne f.eks. betyde, at en medarbejder ved retten påforhånd er klar til at modtage og vejlede vidnet om placering i et særligtventerum eller eventuelt et andet lokale, indtil vidnet skal afgive forkla-ring. Der kan også være tale om at sikre, at vidnet ikke unødvendigt kon-fronteres med tiltalte eller bestemte vidner, eller om koordinering af ennødvendig politibeskyttelse.Herudover giver retsplejeloven retten mulighed for at træffe afgørelse omdørlukning, referatforbud eller navneforbud,jf. nærmere retsplejelovens§§ 29-31. Retten kan endvidere beslutte, attiltalte skal forlade retslokalet,mens et vidne eller en medtiltalt afgiver forklaring, jf. retsplejelovens3

§ 856, stk. 1. Særligt i relation til forurettede kan det nævnes, at forurette-de har mulighed for at få beskikket enbistandsadvokat,jf. retsplejelovens§ 741 a.b.Rigsadvokaten har oplyst, atanklagemyndighedengenerelt har storfokus på og er meget opmærksom på behandlingen af forurettede og vid-ner. Rigsadvokaten har i tilknytning hertil oplyst følgende om nye initiati-ver vedrørende forurettede og vidner i straffesager:”Kommunikation, herunder anklagemyndighedens kommuni-kation med forurettede og vidner, er et af fokusområderne iMål og Strategi for anklagemyndigheden 2010-2015.Rigsadvokaten har på denne baggrund moderniseret anklage-myndighedens brevskabeloner rettet mod vidner og forurette-de, ligesom Rigsadvokaten har udarbejdet en række pjecer medråd og vejledning til forurettede og vidner, der forventes ud-sendt inden for kort tid. Herudover har Rigsadvokaten i samar-bejde med et konsulentfirma udarbejdet en skrivevejledning»Bedrebreve«, som indeholder en nærmere gennemgang afprincipperne for, hvordan anklagemyndighedens breve til bor-gere skal udformes. Der har endvidere været afholdt kurser iskriftlig formidling ved alle embeder.Herudover er Rigsadvokaten i færd med at udarbejde et særligtmodul til anklagemyndighedens nye hjemmeside. Modulet skalindeholde vejledning og information om straffeprocessen tilforurettede og vidner. Rigsadvokaten forventer, at modulet vilblive tilgængeligt i løbet af 2012.Endelig undervises anklagere på anklagemyndighedens nyegrunduddannelse i håndtering af forurettede og vidner, herun-der i vidneafhøring og vidnepsykologi.”c.Domstolsstyrelsen har oplyst følgende for så vidt angårdomstolenesindsatsover for vidner i straffesager:”I de langt over 100.000 straffesager, som årligt behandles veddomstolene, er det erfaringsmæssigt ganske få sager, hvor etvidne har været bragt i fare eller er blevet truet som følge af sinrolle i sagen, eller hvor der har været en egentlig risiko forvidnet.Imidlertid er det helt forståeligt, at en borger, som bliver ind-kaldt som vidne i en straffesag, herunder især i en straffesag,som omhandler personfarlig kriminalitet, kan føle utryghed iforbindelse med at skulle møde i retten og afgive vidneforkla-ring. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse er der derfor en storkommunikationsopgave med hensyn til vidner, herunder med4

henblik på at sikre, at vidnet på forhånd får fyldestgørende vej-ledning og information.På Danmarks Domstoles hjemmeside findesinformationsmate-riale,som retter sig specifikt mod vidner. Det er desudenDomstolsstyrelsens opfattelse, at personalet ved retterne gene-relt er meget opmærksomme på vidnernes situation, og at per-sonalet står til rådighed, hvis et vidne har spørgsmål i forholdtil det at skulle møde som vidne i retten. Det gælder såvel vid-ner, som retter telefonisk henvendelse til retten forud for etretsmøde, som vidner, der henvender sig til personalet, når dekommer til retten.Sikkerhedeni retsbygninger har i en årrække været et særligtfokusområde for Danmarks Domstole. Domstolsreformen i2007 har givet mulighed for gennemførelse af en række tiltag iforbindelse med opførelsen af nye retsbygninger og ombyg-ning af eksisterende bygninger, som har øget sikkerheden foroffentligheden, herunder for parter og vidner, der møder i for-bindelse med hovedforhandlinger.Disse tiltag omfatter bl.a. etablering af en sluse til brug for po-liti og kriminalforsorg, når disse ankommer til retten med arre-stanter, og separate indgange for arrestanter til de større retssa-le. I de nye og ombyggede retsbygninger vil vidner således ik-ke skulle benytte samme indgang til retsbygningen eller sam-me indgang til retssalen som en tiltalt, som ledsages af politieteller kriminalforsorgens personale.Endvidere er der i alle nye eller ombyggede retsbygninger ind-rettet et venterum, som er forbeholdt vidner, som er utryggeved at skulle opholde sig på arealer i retsbygningen, som be-nyttes af tiltalte og andre vidner. Der er tale om lukkede vente-rum uden direkte indkig, hvor retten kan tilbyde vidner at op-holde sig, indtil de skal deltage i retshandlingen. Disse vente-rum er som regel placeret i umiddelbar nærhed af rettens in-formationskranke eller rettens vagtpersonale.I selve retssalen er vidnebordet forsynet med front og gavle,således at vidner ikke føler sig udstillet. Standardstørrelsernepå retssale i nyindrettede retsbygninger er desuden fastlagtbl.a. således, at vidner ikke sidder for tæt på den tiltalte underafgivelse af vidneforklaringen.Herudover kan det nævnes, at der i alle nye eller ombyggederetsbygninger er indrettet såkaldte ”lytterum”, hvor en tiltalt – ide særlige tilfælde, hvor retten træffer bestemmelse herom –kan placeres og overhøre en vidneforklaring, således at vidnetkan undgå at skulle møde den tiltalte direkte under retsmødet.I forhold til den bygningsmæssige sikkerhed skal det endelignævnes, at mange retter investerer i forskelligt sikkerhedsud-5

styr, herunder f.eks. overvågningskameraer og metaldetektorer,med henblik på at højne den generelle sikkerhed samt følelsenaf tryghed hos rettens personale og rettens brugere.De seneste år har Domstolsstyrelsen i forskellige sammenhæn-ge sat fokus påretsledelsemed henblik på at højne kvalitetenog sikre, at retsmøderne afvikles professionelt. Retsledelseindgår således i efteruddannelsen af både dommere og dom-merfuldmægtige, ligesom retsledelse indgår i det kvalitetsar-bejde, som udspringer af Domstolsstyrelsens kvalitetsprogramfra 2009.Retsledelse indgår som en integreret del af det 3-årige grund-uddannelsesforløb, som alle dommerfuldmægtige skal gen-nemføre. Som led i undervisningen i retsledelse belyses vidneri retssager fra forskellige vinkler, og der undervises i dommer-nes fremtræden generelt, herunder med hensyn til sprog, ad-færd mv., ligesom der undervises i retsledelse i forhold til ad-vokater. Grunduddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve,hvor behandlingen og håndteringen af vidner ofte er et emne,der prøves i. Den praktiske del af grunduddannelsen foregårved retterne, hvor dommerfuldmægtigene i hverdagen bliverfulgt af erfarne dommere, som vejleder og tilretteviser også iforbindelse med retsledelse. Dommerfuldmægtigene bliver un-der grunduddannelsen løbende evalueret skriftligt, også for såvidt angår retsledelse.Der afholdes årligt seminarer for nyudnævnte dommere ogretsassessorer, hvor der ligeledes undervises i retsledelse eftersamme model som på grunduddannelsen, blot tilpasset erfarin-gen.I den løbendeefteruddannelse,som tilbydes dommerne og an-dre domstolsjurister, er der løbende kurser, som har fokus påemner som procesledelse samt vidne- og afhøringspsykologi.Således har Domstolsstyrelsen i 2011 udbudt to kurser i vidne-og afhøringspsykologi, hvor deltagerne gives en indføring icentrale vidnepsykologiske forskningsresultater samt en gen-nemgang af anbefalede afhøringsteknikker, ligesom der læggesop til diskussion af begreber som pålidelighed og troværdig-hed.I 2011 har der endvidere – i samarbejde med Danske Advoka-ter og Rigsadvokaten – været udbudt to kurser om vold i nærerelationer, hvor fokus har været rettet mod det vidnepsykologi-ske aspekt og de særlige hensyn, der er at tage til forurettede idenne type voldssager. I disse kurser har deltaget både dom-stolsjurister, forsvarsadvokater og anklagere.Endelig har der i 2011 – i samarbejde med Danske Advokater– været gennemført kurser om vidnebeviset, hvor der bl.a. harværet fokus på og undervisning i formulering af spørgsmål til6

og håndtering af forskellige typer af vidner og endvidere fokuspå reaktioner fra retten i forhold til disse. I disse kurser har del-taget både domstolsjurister og advokater.Danmarks Domstole har i de seneste år som nævnt sat fokus påkvalitet.Som et led i et større kvalitetsprogram har der væretnedsat nogle arbejdsgrupper, som har arbejdet målrettet med atgive retterne inspiration og konkrete idéer til at arbejde med athøjne kvaliteten af retternes ydelser i bred forstand. En af dissearbejdsgrupper har beskæftiget sig med bl.a. retsledelse, og hari august 2011 udgivet etinspirationskatalogvedrørende bl.a.faglig kvalitet i retsledelsen.I inspirationskataloget har arbejdsgruppen redegjort for sineovervejelser omkring god retsledelse, hvilke overvejelser harmødt bred tilslutning i forbindelse med drøftelser og høringerblandt dommerne. I det følgende gengives nogle af de elemen-ter i god retsledelse, som arbejdsgruppen har fremhævet, idetbemærkes at de øvrige elementer primært angår afviklingen afretsmøder mv.:”1. Dommeren eller retsformanden udviser respekt for de pro-fessionelle aktører og giver dem plads til at udfylde deres rol-ler. Dommeren eller retsformanden bør samtidig sikre sig, atde ikke-professionelle aktører ikke oplever, at de er ”usynli-ge” for retten. (…)2. I forbindelse med afhøringer af parter og vidner bør dom-meren eller retsformanden sikre, at afhøringerne foregår på ensådan måde, at de ikke er unødigt belastende for de pågælden-de. (…)3. Dommeren eller retsformanden bør tale højt og tydeligt i envenlig og imødekommende tone og bør udtrykke sig klart i sinretsledelse. (…)4. Dommeren eller retsformanden bør være passende aktiv iforbindelse med de konkrete sagers afvikling, dels for at sørgefor at forhandlingerne koncentreres, dels for at aktørerne op-lever, at de har rettens fulde opmærksomhed. (…)5. Dommeren eller retsformanden bør udvise en vis tålmodig-hed over for de mødende. Sætter parter eller andre sig ud overde acceptable rammer bør dommeren eller retsformanden kor-rigere en sådan adfærd. (…)”

Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf anbefalet bl.a., at derved alle retter afsættes tid til, at dommerne kan overvære hin-andens retsmøder, give feedback og lære af hinandens retsle-delse, og at der sker en evaluering af denne indsats. Arbejds-gruppen har givet konkrete forslag til, hvordan anbefalingernekan gribes an ved retterne.Allerede inden inspirationskataloget blev til, var der ved ni by-retter og ved begge landsretter iværksat projekter omhandlendekvalitet i retsledelsen. Da inspirationskataloget er forholdsvis7

nyt, er der endnu ikke fra Domstolsstyrelsens side iværksat sy-stematisk opfølgning på de initiativer, der er gennemført ellerer i gang ved retterne, men på baggrund af de tilbagemeldin-ger, som styrelsen har modtaget, kan det konkluderes, at inte-ressen for at arbejde med arbejdsgruppens anbefalinger ved deenkelte retter er stor, og styrelsen vil også i årene fremover ividest muligt omfang understøtte retternes arbejde med denfaglige kvalitet – herunder kvalitet i retsledelsen.Som en del af kvalitetsprogrammet har der endvidere været af-holdt et projekt omkollegacoachingog feedback for dommeremed deltagelse af fire retter. Projektets formål har været bl.a. atstyrke den kollegiale feedback og coaching med henblik på atskabe højere faglig kvalitet i arbejdet. Projektet er fulgt op af etefterspurgt kursusforløb tilrettelagt af Domstolsstyrelsen.Afslutningsvis kan det oplyses, at Domstolsstyrelsen i begyn-delsen af 2012 iværksætter projektet»DanmarksDomstole –værdier og mål«. Projektet vil naturligt komme til at berøreflere af de problemstillinger, som er rejst i den omhandledekronik. Kronikken vil indgå direkte i projektets materialesam-ling.Henset til det meget store antal sager, som årligt behandles veddomstolene, kan det næppe undgås, at enkelte personer kanhave en mindre behagelig oplevelse af det at møde i retten somvidne. Det er imidlertid styrelsens klare opfattelse, at der gøresrigtig meget for at undgå, at det sker.”3.Jeg vil i tilknytning til ovenstående gerne understrege, at det for rege-ringen er vigtigt, at der til stadighed er opmærksomhed omkring at sikreordentlige forhold for vidner i straffesager. Derfor vil vi også som en væ-sentlig del af vores retspolitik have fokus på at sikre trygheden for vidner.Jeg har i den forbindelse med tilfredshed noteret mig, at der allerede i daghos såvel politi og anklagemyndighed som domstolene er stor fokus påvidnebeskyttelse, og at der løbende tages initiativer til at styrke opmærk-somheden på området.