REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/12-11 om menneskehandel, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål J:Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Politi, jf. artiklen ”Mændtiltales ikke for at købe sex af handlede kvinder” i Information de 26. ok-tober 2011, ikke en eneste gang har tiltalt en kunde for at have købt sex afen handlet kvinde selvom lovgivningen siger, at det er strafbart at købe enseksuel ydelse af en person, der ikke frivilligt medvirker til handlingen, oghvad agter ministeren at gøre for at få politiet til at styrke sin indsats overfor kunder, der køber en seksuel ydelse af en handlet person, og dette nu,og ikke først når Straffelovrådet medio 2012 vil fremlægge sin nu forsin-kede udtalelse om spørgsmålet?

Samrådsspørgsmål K:Hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre, at Midt- og Vestjyllands Po-litis specialgruppe mod menneskehandel kan fortsætte og anbefalingernefra gruppen kan udbredes til politiet i hele landet, sådan som der tidligereer givet tilsagn til fra Justitsministeriets side?

Samrådsspørgsmål L:Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at den meget succesfulde speci-algruppe mod menneskehandel som Midt- og Vestjyllands politi har haft,kan fortsætte deres arbejde og ikke bliver nedlagt som resultat af, at poli-tiet i takt med større frihedsgrader til arbejdsplanlægningen, har valgt atnedlægge politikredsenes specialgrupper mod menneskehandel?

Samrådsspørgsmål M:Hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre, at videreføre de positive er-faringer fra Midt- og Vestjyllands politi med at efterfølge aktører, der tje-ner på udlejningsvirksomhed af lokaler til menneskehandel og tvangspro-stitution, når det fremgår af rufferilovgivningen, at det er ulovligt, at tjenepå andres prostitution?

[Indledning]1.Jeg vil gerne indlede med at takke udvalget for at få muligheden for idag at redegøre for et område, der ligger regeringen og mig som justitsmi-nister meget på sinde – nemlig indsatsen mod menneskehandel.

Jeg er blevet bedt om at svare på 4 spørgsmål, der alle vedrører menneske-handelsområdet. Jeg vil derfor tillade mig at komme med en samlet besva-relse på spørgsmålene.

Dernæst vil jeg komme ind på de spørgsmål, der er stillet til mig om orga-niseringen af politiindsatsen mod menneskehandel i Midt- og VestjyllandsPoliti og udbredelse af erfaringer på området fra denne politikreds.

Endelig vil jeg komme ind på det spørgsmål, der er stillet til mig om en ar-tikel i dagbladet Information vedrørende muligheden for at straffe perso-ner, der har købt seksuelle ydelser af en handlet kvinde.2

2.Inden jeg kommer ind på de nævnte spørgsmål, finder jeg grund til atunderstrege, at menneskehandel er en afskyelig forbrydelse, som jeg ikkekan tage nok afstand fra. At man på udspekuleret vis udnytter andre perso-ners svagheder på den mest fornedrende måde viser en afstumpethed ogkynisme, som vi skal straffe hårdt og markant.

Derfor er indsatsen mod menneskehandel også et område, regeringen harfokus på, og som der er lagt vægt på i regeringsgrundlaget. Regeringen vilbl.a. se på, hvordan ofre for menneskehandel kan tilbydes bedre beskyttel-se. Og jeg vil meget snart fremsætte et lovforslag, der bl.a. udvider defini-tionen af menneskehandel i straffelovens § 262 a og bringer dansk straffe-lovgivning i overensstemmelse med det nye EU-direktiv om menneske-handel.

[Handlingsplanerne mod menneskehandel]3.Indsatsen mod menneskehandel har som bekendt længe været et priori-teret område. Og den prioritering har der været bred opbakning til i Folke-tinget.

Allerede i 2002 blev den første handlingsplan til bekæmpelse af handelmed kvinder lanceret. Den blev efterfulgt af et tillæg om indsatsen modhandel med børn i 2005 og en ny handlingsplan til bekæmpelse af menne-skehandel i 2007.

Senest blev der i juni i år offentliggjort en ny handlingsplan til bekæmpel-se af menneskehandel, som er gældende for perioden 2011 til 2014.

Den indsats, der er iværksat mod menneskehandel som led i udmøntningenaf disse handlingsplaner, er blevet finansieret af satspuljemidler og er såle-des forhandlet med stort set alle partierne i Folketinget. Jeg er som justits-minister meget glad for, at der er bred enighed om at prioritere indsatsenmod menneskehandel højt.

4.Nu vil jeg så vende mig mod den del af samrådet, der vedrører politietsindsats mod prostitutionens bagmænd og organiseringen af denne indsats

Rigspolitiet har siden 2006 udstukket de overordnede rammer for den poli-timæssige indsats på området med udgangspunkt i Rigspolitiets strategi foren styrket indsats mod prostitutionens bagmænd.

Vejledningen er en klassificeret manual, der skal benyttes som redskab ipolitikredsene i forbindelse med den konkrete behandling af sagerne, ogden indeholder bl.a. en detaljeret gennemgang af de efterforskningsmæssi-ge overvejelser, der kan være relevante i forhold til sager mod prostitutio-nens bagmænd.

Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 88 fraRetsudvalget, som jeg netop har afgivet, hvor vejledningen er nærmereomtalt.

5.Rigspolitiets strategi for politiindsatsen mod prostitutionens bagmændfandt anvendelse til og med udgangen af 2010 og beskrev de opgaver oginitiativer, som henholdsvis politikredsene og Rigspolitiet skulle løse ogigangsætte.

Blandt elementer i strategien indgik bl.a., at alle politikredse skulle gen-nemføre kontrolbesøg på alle bordelvirksomheder i den pågældende kreds,og at der skulle foretages registrering og indberetning til Rigspolitiet her-om.

Ifølge strategien kunne indsatsen efter omstændighederne ske ved at udpe-ge en særlig gruppe af medarbejdere i politiet, hvis primære arbejdsområdeskulle omfatte indsatsen mod prostitutionens bagmænd.

6.I perioden 2007-2010, hvor politiindsatsen har taget udgangspunkt iRigspolitiets strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutio-nens bagmænd, er der både på nationalt og lokalt plan indsamlet en bety-delig viden på området. Og der er fastlagt hensigtsmæssige arbejdsgangeog samarbejdsmetoder.

Det er således Rigspolitiets klare opfattelse, at der ikke længere er sammebehov for styring af den politimæssige indsats, som der har været fra 2007-2010, hvor erfaringsgrundlaget blev opbygget i de enkelte politikredse.

For bedre at kunne gennemføre en indsats, der er tilpasset de lokale for-hold og dermed det lokale trusselsbillede, har indsatsen på området fra2011 derfor været forankret i de enkelte politikredse.

Det indebærer samtidig, at den nationale strategi på området, som imple-menterede indsatsen i dansk politi, og hvori Rigspolitiet udstak de over-ordnede rammer for indsatsen, ikke længere finder anvendelse.

Indsatsen prioriteres og organiseres således i stedet i den enkelte politi-kreds på baggrund af en vurdering af de lokale forhold og det lokale kri-minalitetsbillede.

Indsatsen tager imidlertid – med inddragelse af de erfaringer, der er gjortpå området i de seneste år – fortsat udgangspunkt i de principper for efter-forskning, samarbejde og beskyttelse af ofre, der fremgik af Rigspolitietsstrategi, og som også følger af Rigspolitiets vejledning på området, derfortsat er gældende.

7.Det er samtidig vigtigt at understrege, at selv om rammerne for politi-indsatsen ikke længere dikteres af Rigspolitiet, og der ikke længere er en5

national strategi på området, så har Rigspolitiets Nationale Efterforsk-ningscenter (NEC) i Rigspolitiet stadig høj fokus på området. Der er såle-des fortsat faste medarbejdere tilknyttet området, og der indsamles fortsatvæsentlig viden om menneskehandel, ligesom Rigspolitiet kan understøttede lokale politikredse eksempelvis i forbindelse med større aktioner.

Det illustreres bl.a. af den politiindsats på området, der for tiden gennem-føres i et samarbejde mellem flere politikredse på Sjælland i regi af en så-kaldt Task Force Prostitution og Kvindehandel, og som har været under-støttet af NEC.

Herudover har Rigspolitiet fortsat fokus på det internationale samarbejdepå området, ligesom Rigspolitiet stadig underviser på Politiskolen og adhoc i politikredsene vedrørende menneskehandel.

8.Når jeg indleder med denne forholdsvis lange gennemgang af udviklin-gen i organiseringen af politiindsatsen i relation til prostitutionens bag-mænd, er det fordi de spørgsmål, der er stillet til mig i dag om bl.a. organi-seringen af arbejdet mod prostitutionens bagmænd i Midt- og VestjyllandsPoliti, synes at være båret af et ønske om at pålægge politikredsene be-stemte krav til organiseringen af arbejdet mod prostitutionens bagmænd.

Jeg har på den baggrund fundet det vigtigt nærmere at beskrive de overve-jelser, der ligger bag organiseringen af politiindsatsen på området.

Jeg er således enig i, at der bør overlades Rigspolitiet og politikredsene vi-de rammer til organisering og prioritering af politiindsatsen på baggrund afde lokale forhold og kriminalitetsudviklingen der.

Det er de tanker, der ligger bag politireformen, og det er endvidere de in-tentioner, der ligger bag finanslovsaftalerne på politiområdet.

Det indebærer, at omfanget af og organiseringen af indsatsen mod prostitu-tionens bagmænd kan være forskellig i de forskellige politikredse alt af-hængig af problemets karakter og omfang i lokalområdet.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at man i København, hvor problemet erstørst, har organiseret arbejdet i en særlig efterforskningsenhed, der hargennemført en række efterforskninger mod miljøet.

[Midt- og Vestjyllands specialgruppe]9.Jeg vil herefter vende mig mere specifikt mod de spørgsmål, der er stil-let til mig vedrørende organiseringen af indsatsen mod prostitutionensbagmænd i Midt- og Vestjyllands Politi og udbredelse af erfaringerne her-fra.

Midt- og Vestjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, at den efterforsk-ningsgruppe vedrørende menneskehandel og prostitution, som der – gårjeg ud fra – refereres til i spørgsmålet, i foråret 2011 blev omstruktureret.

I den forbindelse blev der ansat en projektleder til styring og koordineringaf gruppens indsats, ligesom gruppen nu også skal varetage andre (relate-rede) indsatser.

Det er imidlertid på ingen måde hensigten, at gruppens indsats mod men-neskehandel og prostitution skal stoppe, og kompetencerne på området erderfor også forblevet i den ”nye” gruppe.

Hertil kommer at gruppen med den nye projektleder har fået et tættere ogmere koordineret samarbejde med den centrale efterforskningsafdeling i7

politikredsen, hvor de efterforskningsmæssige kompetencer til understøt-telse af indsatsen mod prostitutionens bagmænd er til stede.

10.Der er altså ikke tale om, at den pågældende efterforskningsgruppe iMidt- og Vestjyllands Politi er blevet nedlagt, men derimod at man lokalthar fundet det mere hensigtsmæssigt at omstrukturere efterforskningsgrup-pen og efterforskningsindsatsen.

Jeg har ikke grundlag for at gå nærmere ind i en vurdering af denne om-strukturering. Organiseringen af den efterforskningsmæssige indsats i poli-tikredsene besluttes således efter min overbevisning bedst af ledelsen i denenkelte kreds.

[Udbredelse af erfaringerne fra Midt- og Vestjylland]11.Der spørges endvidere til udbredelsen af de erfaringer, som den nævnteefterforskningsgruppe har gjort sig på prostitutionsområdet, og der refere-res i den forbindelse til et tilsagn fra Justitsministeriet herom.

Jeg går ud fra, at der hermed sigtes til det tilsagn, som blev afgivet af dentidligere justitsminister med besvarelsen af 30. november 2010 af spørgs-mål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg.

Med den nævnte besvarelse blev det oplyst, at man i Midt- og VestjyllandsPoliti havde haft gode erfaringer med at anbringe alle udenlandske prosti-tuerede med ulovligt ophold – og altså ikke blot de af dem, der måtte værevurderet handlede i udlændingelovens forstand – på krisecenter i stedet forat frihedsberøve dem.

Midt- og Vestjyllands Politi havde i den forbindelse oplyst, at politikred-sens erfaringer var, at det var muligt at fastholde kvindernes tilstedeværel-se, selv om de ikke var frihedsberøvede, og at Midt- og Vestjyllands Politihavde fået mange relevante oplysninger om bagmænd.

Med besvarelsen blev det tilkendegivet, at Rigspolitiet på baggrund af er-faringerne fra Midt- og Vestjyllands Politi ville tage initiativ til at ændrevejledningen på området, således at det udtrykkeligt af vejledningen frem-går, at muligheden efter udlændingelovens § 34 for anbringelse på krise-center efter en konkret vurdering også vil kunne benyttes, selv om der ertale om kvinder, der ikke på dette tidspunkt er vurderet at have været udsatfor menneskehandel.

Er der tale om kvinder, der er vurderet handlede, følger det som bekendtallerede af udlændingelovens regler, at de pågældende får en refleksions-periode og derfor som altovervejende udgangspunkt ikke skal frihedsberø-ves, men anbringes på f.eks. krisecenter eller asylcenter.

Det fremgik samtidig af den nævnte besvarelse, at en mere generel ord-ning, hvorefter alle udenlandske prostituerede med ulovligt ophold somudgangspunkt ikke skulle frihedsberøves med henblik på at sikre mulighe-derne for udsendelse, men i stedet pålægges ophold på et krisecenter, ikkekunne støttes på baggrund af politiets generelle erfaringer med, at der imange tilfælde vil være en stor risiko for, at de pågældende forsvinder oggenoptager arbejdet som prostituerede.

12.Jeg kan oplyse, at Rigspolitiet på nuværende tidspunkt har orienteretde øvrige politikredse om erfaringerne fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Rigspolitiet har generelt over for alle politikredse understreget, at der altidi hver enkelt sag, hvor politiet antræffer udenlandske prostituerede medulovligt ophold, skal ske en konkret vurdering af, om anvendelse af fri-hedsberøvelse er nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse, ellerom dette kan ske ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger,herunder ved et påbud om ophold i et kvindekrisecenter i det omfang, der iområdet findes et krisecenter, som er villig til og i stand til at modtagekvinderne.

13.Der spørges endvidere til udbredelsen af erfaringer fra Midt- og Vest-jyllands politikreds med hensyn til at efterfølge aktører, der tjener på ud-lejningsvirksomhed til menneskehandel.

Jeg vil ikke komme ind på konkrete sager, der er under efterforskning,men mere generelt kan jeg oplyse, at politiet er fuldt ud opmærksomme på,at det er vigtigt at gå efter de personer, der ulovligt tjener penge på prosti-tution. Der rejses således kontinuerligt en række sager om rufferi, og deridømmes betydelige straffe på området.

14.Mere generelt om udveksling af erfaringer mellem politikredsene påområdet kan jeg oplyse, at graden af erfaringsudveksling på menneskehan-delsområdet er meget stor.

Inden for Rigspolitiet nationale følgegruppe vedrørende den politimæssigeindsats mod prostitutionens bagmænd, hvor repræsentanter fra andre rele-vante myndigheder og organisationer deltager, er der således en løbendedialog om generelle spørgsmål og erfaringer i relation til indsatsen. Hertilkommer at politiet løbende – dels bilateralt og dels i diverse interne fora –drøfter indsatsen samt udveksler erfaringer i relation til politikredsenesindsats på området.

[Tiltalerejsning mod prostitutionskunder]15.Efter således at have været inde på forskellige aspekter omkring ind-satsen i Midt- og Vestjyllands politikreds vil jeg vende mig mod den del afsamrådsspørgsmålene, der vedrører tiltalerejsning mod kunderne til kvin-der, som er handlet til prostitution.

16.Jeg tror, at det i denne sammenhæng er vigtigt indledningsvis at holdesig for øje, at det jo – i hvert fald indtil videre – er sådan i Danmark, at detikke i sig selv er ulovligt at købe seksuelle ydelser fra prostituerede.

Er der tale om køb af seksuelle ydelser hos en person, der er tvunget hertil,kan det efter omstændighederne forholde sig anderledes.

Som skiftende justitsministre således har oplyst over for Folketinget, vilkunder, der køber sex hos prostituerede, som er ofre for menneskehandel,således efter omstændighederne kunne straffes for f.eks. voldtægt ellermedvirken hertil, hvis kunden har samleje med en prostitueret med forsættil, at de prostituerede ved vold eller trussel om vold er truet til samlejet.

Kunden kan naturligvis straffes for voldtægt, hvis kunden selv tiltvingersig samleje med den prostituerede ved vold eller trussel herom.

Men hvis volden eller truslerne herom udøves af andre personer end kun-den selv, kan betingelserne for at straffe for voldtægt eller medvirken hertilendvidere være opfyldt, hvis det kan bevises, dels at der har været den for-nødne årsagssammenhæng mellem på den ene side den udøvede vold ellertruslerne og på den anden side den seksuelle kontakt i det konkrete tilfæl-de, og dels at kunden har haft det fornødne forsæt.

Det betyder altså, at en kunde eksempelvis vil kunne straffes for voldtægteller medvirken hertil, hvis kunden i forbindelse med et besøg på et bordelkonstaterer, at bordellets ejer ved trussel om vold tvinger den prostitueredetil at have sex med ham.

Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af, om der er til-strækkelig bevis til domfældelse efter straffelovens bestemmelser om vold-tægt.11

[Københavns Politis ”manglende” tiltalerejsning]17.I forhold til spørgsmålet om, hvorfor der konkret i Københavns Politiikke er blevet rejst tiltale mod nogen prostitutionskunder, har jeg via Rigs-politiet modtaget en udtalelse fra Københavns Politi.

Jeg kan på baggrund heraf oplyse, at erfaringerne fra Københavns Politisefterforskning af sager om menneskehandel har vist, at de forurettede –altså de handlede kvinder – i de fleste tilfælde er personer, som i dereshjemland eller i andre lande har ernæret sig ved prostitution, og som errejst til Danmark vel vidende, at de også her i landet skal prostituere sig.

Københavns Politi har oplyst, at det sjældent ses, at bagmændene har udsatkvinderne for ulovlig tvang, frihedsberøvelse eller trusler. I de tilfælde,hvor det er muligt at rejse sager mod bagmænd for menneskehandel efterstraffelovens § 262 a, er det typisk fordi, at bagmændene har anvendt ”an-den utilbørlig fremgangsmåde”

Det er klart, at sager med anvendelse af tvang og trusler og lignende kanforekomme. Der har i sommer i medierne været omtalt en sag, hvor en li-tauisk kvinde angiveligt blev tilbageholdt af en landsmand med henblik påprostitution. I den konkrete sag er der rejst tiltale for overtrædelse af straf-felovens § 262 a. Jeg kan i sagens natur ikke komme ind på den konkretesag, der som nævnt verserer i retssystemet.

Det generelle billede er imidlertid, at de handlede kvinder prostituerer sigpå gaden, arbejder i bordeller eller bruges til escortservice fuldstændig li-gesom de prostituerede, der ikke er handlede. De handlede kvinder adskil-ler sig altså ikke umiddelbart fra ikke-handlede prostituerede.

Mænd, der køber seksuelle ydelser af disse kvinder, vil derfor ikke umid-delbart kunne se forskel på, om den prostituerede er handlet eller ej. Ogselv hvis der foreligger sådanne omstændigheder, er det ikke ensbetydendemed, at kunden har gjort noget strafbart.12

Københavns Politi er endvidere ikke bekendt med tilfælde, hvor de hand-lede kvinder har været udsat for at skulle levere seksuelle ydelser undersådanne forhold, at det måtte stå kunden klart, at kvinderne ikke var ind-forstået med at levere den seksuelle ydelse.

Københavns Politi har samtidig understreget, at der ikke skal herske tvivlom, at i det omfang politiet måtte få kendskab til sager, hvor der købesseksuelle ydelser under forhold, hvor kunden vidste eller anså det forovervejende sandsynligt, at en handlet kvinde kun leverede den seksuelleydelse på grund af f.eks. trusler om vold, så vil politiet selvsagt forsøge atretsforfølge kunden.

[Straffelovrådets betænkning om straffelovens sædelighedskapitel]18.Som det fremgår, kan politiet altså ikke bare uden videre rejse tiltalemod prostitutionskunderne i de tilfælde, hvor der er grundlag for at rejsetiltale mod en bagmand for menneskehandel.

Som jeg har været inde på, vil der således normalt ikke være omstændig-heder, der umiddelbart kan pege i retning af, at kunden må have haft for-sæt til at begå noget strafbart, herunder voldtægt.

Der spørges i det samrådsspørgsmål, jeg er stillet i dag, hvad jeg agter atgøre for at styrke politiets indsats i den forbindelse. Der henvises til, atspørgeren ikke finder, at eventuelle initiativer bør afvente Straffelovrådetsovervejelser på området.

Jeg vil nu alligevel tillade mig at fremhæve, at Straffelovrådet for tidensom bekendt er ved at gennemgå straffelovens kapitel 24 om forbrydelsermod kønssædeligheden.

Straffelovrådet er ifølge kommisoriet blevet bedt om at foretage en generelgennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssæde-

ligheden med henblik på at vurdere, om der bl.a. i lyset af de enkelte be-stemmelsers anvendelse i praksis er grundlag for at foretage ændringer ibestemmelsernes udformning, og om der er behov for særlige initiativervedrørende straffastsættelsen navnlig for de groveste sædelighedsforbry-delser.

Straffelovrådet er særlig blevet bedt om at overveje, om der er anledningtil at indføre regler om strafansvar for uagtsom voldtægt, ligesom rådet ef-terfølgende er blevet bedt om at vurdere konsekvenserne af at kriminalise-re sexkøb fra handlede kvinder og et generelt forbud mod købesex.

Straffelovrådet er altså i færd med at se på de forskellige problematikkerog i den forbindelse overveje, hvilke både positive og negative konsekven-ser de forskellige løsningsmodeller vil have.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det for regeringen er heltcentralt, at ændringer af bl.a. straffelovgivningen sker på et fagligt velfun-deret grundlag og i en proces, hvor eksperter og interesseorganisationerkan fremlægge synspunkter og styrke det vidensgrundlag, hvorpå Folke-tinget skal lovgive.

Jeg har samtidig fuld tillid til, at politiet og anklagemyndigheden vil rets-forfølge personer, hvis det kan bevises, at personer har gjort sig skyldige istrafbare forhold i forbindelse med køb af seksuelle ydelser hos en person,der har været udsat for menneskehandel.