Spørgsmål nr. 254 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af artikelen ”PET installerer trojanere på mis-tænktes pc’er i stor stil” (http://www.version2.dk/artikel/pet-vi-bruger-trojanere-mod-mistaenkte-danskere-i-stor-stil-32943) bedes ministeren oplyse i hvor mange tilfælde PET el-ler det almindelige åbne politi har gjort brug af ”sniffer-programmer” fordelt på år, samt oplyse hvor mange gange red-skabet har resulteret i sigtelser.”

Svar:

Politiets brug af såkaldte sniffer-programmer er reguleret i retsplejelovens§ 791 b. Bestemmelsen giver politiet mulighed for at aflæse ikke offentligttilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmereller andet udstyr uden at være til stede dér, hvor informationssystemet be-nyttes (dataaflæsning).Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved kendelse, og kan kun fo-retages, hvis:1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet an-vendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kri-minalitet som nævnt i nr. 3,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efter-forskningen, og3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kanstraffes med fængsel i 6 år eller derover eller en forsætlig overtræ-delse af straffelovens kapitel 12 eller 13.Dataaflæsning må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sa-gens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages atforvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholds-mæssigt indgreb.Efter afslutningen af en dataaflæsning skal der som udgangspunkt givesunderretning om indgrebet til den, der har rådigheden over det informati-onssystem, der har været aflæst.Det er ikke muligt at angive, hvor mange gange politiet har iværksat data-aflæsning uden at foretage en ressourcekrævende, manuel optælling i deenkelte politikredse.2

Om erfaringerne med anvendelsen af retsplejelovens § 791 b kan Justits-ministeriet imidlertid henvise til ministeriets redegørelse af 9. september2010 om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006 (REU Alm. del. Bi-lag 699, folketingsåret 2009-10). Af redegørelsen fremgår bl.a., at PolitietsEfterretningstjeneste har oplyst følgende (s. 26f):”Dataaflæsning omfatter bl.a. den situation, hvor politiet vedhjælp af et såkaldt ”sniffer-program” modtager kopi af samt-lige indtastninger, som brugeren af edb-udstyret foretager,herunder åbning af computeren, oprettelse af nye dokumenterog regnskaber mv., nye indtastninger i allerede eksisterendedokumenter eller visse nærmere angivne indtastninger.Muligheden for dataaflæsning indebærer således, at politietved hjælp af edb-programmer eller andet udstyr løbende kanaflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger.Ved dataaflæsning får politiet adgang til tekst, herunder elek-troniske meddelelser, uanset om teksten har været under for-sendelse til eller fra den computer, der er genstand for dataaf-læsning. Dataaflæsning udgør således også et alternativ tilbl.a. ransagning, og generelt har Politiets Efterretningstjene-ste et stort udbytte af de data, som opnås ved dette indgreb.Politiets Efterretningstjeneste har anvendt og anvender fortsatdataaflæsning i mange tilfælde. Dataaflæsning har vist sig atvære et særdeles nyttigt efterforskningsmiddel og er bl.a. an-vendt i forhold til målpersonerne i Vollsmose-sagen og Glas-vej-sagen.”Der kan ikke herudover i en folketingsbesvarelse redegøres nærmere forPolitiets Efterretningstjenestes anvendelse af retsplejelovens § 791 b.