Spørgsmål nr. 243 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man kan modtage socialeydelser, når man er varetægtsfængslet eller afsoner i fæng-sel/arresthus og hvilke betingelser der i givet fald skal være op-fyldt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet,hvortil der henvises.

1.

Social og Integrationsministeriet har oplyst følgende:”Det generelle udgangspunkt er, at man ikke kan modtage so-ciale ydelser under strafafsoning. Nedenfor er der redegjort forde særlige undtagelser, der gælder på de forskellige lovgiv-ningsområder:Ydelser efter lov om social pension (folkepension og førtids-pension efter ny ordning) og lov om højeste, mellemste, forhø-jet almindelig og almindelig førtidspension mv. (gammel ord-ning)Det kan oplyses, at for folke- eller førtidspensionister, der ind-sættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pen-sionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen på-begyndes. Hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vilkunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder ef-ter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dogaf pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til hus-leje og lign. Under varetægtsfængsling kan 6 måneders perio-den forlænges.Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse,efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt undervaretægtsfængslingen.Den sociale pension udbetales som udgangspunkt månedsvis.Det er også baggrunden for, at pensionsudbetalingen ophørerved udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes.Pensionen anses ikke for bortfaldet, og der kan til folkepensio-nister og førtidspensionister efter gammel ordning ydes per-sonligt tillæg og helbredstillæg, hvis betingelserne herfor eropfyldt.Beløb til dækning af husleje og lignende, og andre faste udgif-ter, der har betydning for opretholdelse af boligen, kan efter en2

konkret vurdering udbetales af pensionen.BoligstøtteRetten til boligstøtte er blandt andet betinget af, at ansøgerenhar fast bopæl her i landet, og at ansøgeren benytter en boligher i landet til helårsbeboelse. Hvis der afsiges en dom, der vilmedføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil den dom-fældte normalt ikke kunne få boligstøtte, da brugen af lejlighe-den ikke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboel-se.Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-ling af børnebidragDer kan ydes ordinært børnetilskud, når den ene ægtefælle erindsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måne-der, og den anden ægtefælle er enlig. Bestemmelsen omfatterindsættelse i institutioner under kriminalforsorgen i form af va-retægtsfængsel, fængselsophold eller anden frihedsberøvendeforanstaltning i henhold til dom. Bestemmelsen omfatter bådefællesbarn og særbarn.”

2.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:”Formålet med at udbetale sociale ydelser efter lov om aktiv so-cialpolitik er1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskelighederved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikkepå anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin fa-milie.Hvad angår udbetaling af sociale ydelser efter lov om aktiv so-cialpolitik til varetægtsfængslede eller afsonere af straf i fængseleller arresthus, fremgår det af bemærkningerne til § 29 i loven,at der er tale om en videreførelse fra bistandsloven, hvoreftersocialministeren – i dag beskæftigelsesministeren – kan fastsæt-te regler for hjælp til nærmere angivne persongrupper. Dennebemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om kontanthjælp tilpersoner, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning afstraf i fængsel eller arresthus. Disse regler har været gældendesiden 1. juli 2000.Af bekendtgørelsen fremgår, at personer, der er varetægtsfængs-let eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus (indsatte),alene kan få udbetalt hjælp med de beløb, som fremgår af be-stemmelserne i bekendtgørelsen. Det fremgår endvidere at forvaretægtsfængslede bør hjælpen normalt ydes, indtil der er fal-det endelig dom i sagen.Der kan ydes hjælp til løbende udgifter. En indsat, hvis bolig børbevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under ud-3

gang eller efter løsladelsen, har således ret til hjælp til dækningaf en rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtæg-ter eller formue, der kan dække udgifterne.Denne hjælp kan ikke overstige den indsattes andel af boligud-gifterne. I hjælpen fradrages den indsattes indtægter efter skat, idet omfang disse sammenlagt med hjælp efter bekendtgørelsenoverstiger det beløb, som den indsatte ville være berettiget til ef-ter skat i almindelig kontanthjælp efter lov om aktiv socialpoli-tik.Hvis den indsatte er gift, fradrages ægteparrets samlede indtæg-ter efter skat, i det omfang disse overstiger det beløb, som deville være berettiget til efter skat i kontanthjælp.Som indtægt betragtes bl.a. også kostbeløb eller værdien af kost,selvforsørgelsesbeløb, grundtimeløn, stabilitetstillæg, kompe-tencetillæg og lignende, der udbetales eller ydes i fængsel ellerarresthuse.Ved beregning af hjælpen betragtes den indsatte kun som for-sørger, hvis den pågældende har forsørgelsespligt og rent faktiskbidrager til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til nor-malbidraget.Hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skalkommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkespå anden måde end ved hjælp til husleje, f.eks. ved fremleje el-ler ved, at der på anden måde sikres den indsatte en bolig vedløsladelsen.Kommunen kan i tilfælde, hvor der ikke ydes hjælp til betalingaf boligudgifter, yde et beløb til dækning af opbevaring af boha-ve, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den ind-sattes tilværelse efter løsladelsen, og hvis betingelserne for atmodtage enkeltydelser efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik iøvrigt er opfyldt.Hvis den indsatte inden afsoningen har deltaget i den faktiskeforsørgelse af et barn, og forsørgelsen under afsoningen overta-ges af en person, der modtager kontanthjælp, kan kommunen,hvis der skønnes at være behov herfor, yde hjælp til den indsattetil forsørgelse af barnet. Hjælpen kan højst udgøre et beløb sva-rende til normalbidraget og er betinget af, at den indsatte faktiskbidrager til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til denydede hjælp. Indsatte, der er sat i bidrag, er ikke omfattet afdenne bestemmelse.Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter ved samvær medbørn under 18 år efter reglerne i § 83 i lov om aktiv socialpoli-tik.4

Endelig kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgif-ter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladel-sen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er op-fyldt.Hvis der ydes hjælp til etablering af bolig, kan hjælpen efter enkonkret vurdering ydes kortere tid før løsladelsen, når det ernødvendigt for at sikre en bolig. Ved kortere tid forstås normalt3 måneder eller derunder.Særligt hvad angår udlændinge, er de som udgangspunkt beret-tiget til de samme ydelser som en tilsvarende dansk statsborger,hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.For så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge, fremgår det af ar-bejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 2, litra 3, at: ”Dagpengemå ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller admi-nistrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sigfrihedsberøvelse”.For så vidt angår efterløn fremgår det af arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 74 n, stk. 4, at efterløn ikke kan udbetales til etmedlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørel-se er berøvet sin frihed. Videre fremgår af stk. 5, at efterløn ikkekan udbetales til et medlem, der bevidst unddrager sig straffor-følgning her i landet.For så vidt angår sygedagpenge, kan der ikke udbetales syge-dagpenge til personer, som efter domstolsafgørelse eller admini-strativ afgørelse er frihedsberøvet, eller som bevidst unddragersig straffuldbyrdelse her i landet.Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindeligearbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dogret til sygedagpenge efter de almindelige regler.Hvad angår sociale udgifter, har Beskæftigelsesministeriet ikkeadgang til oplysninger, der kan belyse statens samlede udgiftertil sociale ydelser til henholdsvis varetægtsfængslede og indsattei danske fængsler og arresthuse, da der ikke haves oplysningerom varetægtsfængslede og indsatte personer. Der kan såledesheller ikke foretages en udgiftsfordeling i forhold til de socialeydelser. Det samme gælder opdeling af indsatte med folkeregi-steradresse i og uden for Danmark.Der er i tidens løb gjort flere bestræbelser på at fremme en bedrekommunikation mellem kriminalforsorgen og de myndigheder,der udbetaler ydelser for at sikre, at der ikke udbetales ydelseruberettiget. I forbindelse med en lovændring i 2005 (lov nr. 327af 18. maj 2005) blev der således i alle regler om sociale ydelser5

indarbejdet en underretningspligt for politiet og kriminalforsor-gen. Der blev fastsat, at kriminalforsorgen skal underrette myn-digheden, hvis en person, der formodes eller vides at modtageen ydelse, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvendeforanstaltning. Videre blev det fastsat, at den rette myndighedskal underrettes, hvis politiet eller kriminalforsorgen får en for-modning om, at en person, der bevidst unddrager sig straffor-følgning eller straffuldbyrdelse, får udbetalt ydelser.Med hensyn til ydelser, der udbetales af kommunen, skal under-retningen ske til kommunen. Er der tale om, at den pågældendemodtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, skal Tilsynsen-heden i Beskæftigelsesministeriet (tidligere Pensionsstyrelsen)underrettes. Tilsynsenheden skal efter reglerne videregive op-lysningerne til a-kassen, såfremt det er korrekt, at den indsatteeller den der unddrager sig strafforfølgning, modtager ydelser.”