Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1055977_0001.png
1055977_0002.png
1055977_0003.png
1055977_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
12. december 2011StrafferetskontoretKaroline Normann2011-0030-0473287230
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Morten Bødskov/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 114.”

Svar:

1.

I den omtalte henvendelse peger en mor til en 10-årig pige på nogle for-skellige forhold i forbindelse med straffen i sager om seksuelle krænkelseraf børn. Hun mener, at strafferammen for seksuelle overgreb mod børnskal sættes op, ligesom de dømte ikke bør prøveløslades. De, der ikke øn-sker at indgå i et behandlingsforløb under afsoningen, bør idømmes en til-lægsstraf.Henvendelsen ses at udspringe af en sag, hvor gerningsmanden er idømt7 års fængsel for overgreb mod blandt andre den 10-årige datter.Jeg skal i den forbindelse indledningsvis bemærke, at jeg af principiellegrunde ikke finder at burde udtale mig om den konkrete sag.Samtidig vil jeg gerne understrege, at seksuelt misbrug af børn er en af demest afskyelige forbrydelser, som ofte har meget voldsomme konsekven-ser for ofrene. Regeringen lægger derfor stor vægt på indsatsen for at be-kæmpe seksuelle krænkelser af børn. Det er vigtigt, at der løbende følgesop på håndteringen af sådanne sager – både i forhold til den forebyggendeog den retshåndhævende indsats.

2.

Det kan i den sammenhæng oplyses, at Straffelovrådet for tiden er vedat gennemgå straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædelighe-den med henblik på at vurdere, om der bl.a. i lyset af bestemmelsernes an-vendelse i praksis er grundlag for at foretage ændringer i bestemmelsernesudformning, og om der er behov for særlige initiativer vedrørende straf-fastsættelsen navnlig for de groveste sædelighedsforbrydelser.Straffelovrådets arbejde forventes afsluttet omkring sommeren 2012, såle-des at der i givet fald vil kunne fremsættes lovforslag på grundlag af Straf-felovrådets betænkning i folketingsåret 2012-13.

3.

Når det gælder muligheden for prøveløsladelse af bl.a. personer dømtfor seksuelle overgreb mod børn, kan følgende oplyses:Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan prøveløsladelse finde sted, når 2/3 afstraffen er udstået. Prøveløsladelse forudsætter, at den dømtes forhold ikkegør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den dømte passende op-2
hold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer atville overholde de fastsatte vilkår for prøveløsladelsen.Prøveløsladelse vil f.eks. være utilrådelig, hvis der foreligger en væsentligrisiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke kan begræn-ses ved tilsyn af Kriminalforsorgen og eventuelle særvilkår. Der skal såle-des foretages en meget konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, omprøveløsladelsen er utilrådelig.Ved prøveløsladelse af personer, der er dømt for sædelighedskriminalitet,herunder seksuelt misbrug af børn, skal fængslet, inden der træffes afgø-relse om prøveløsladelse, i visse tilfælde indhente en udtalelse om vilkårs-fastsættelsen fra de sociale myndigheder i den dømtes bopælskommune.Fængslet skal i disse sager også indhente en udtalelse om, hvorvidt der børfastsættes tilsyn, om tilsynets muligheder og om vilkårsfastsættelsen fraden afdeling af Kriminalforsorgen, der i givet fald skal føre tilsyn med denpågældende. Hvis der er tvivl om, hvorvidt den indsatte vil frembyde farefor andres liv eller helbred, skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerå-det, inden der træffes afgørelse om prøveløsladelse.Disse høringsregler er med til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, førder træffes afgørelse om prøveløsladelse.

4.

I tilknytning hertil kan det oplyses, at det fremgår af Kriminalforsorgensvejledning om prøveløsladelse, at der for indsatte, der er dømt for sædelig-hedskriminalitet, hyppigt vil være behov for at fastsætte vilkår om fortsatbehandling i forbindelse med eventuel prøveløsladelse. Det fremgår ogsåaf vejledningen, at hvis en sædelighedsdømt ikke vil acceptere et relevantvilkår under prøveløsladelsen om at fortsætte en påbegyndt psykiatrisk be-handling, eventuelt kombineret med kønsdriftdæmpende medicin, vil dettei højere grad end sædvanligt medføre, at der gives afslag på prøveløsladel-se.Når det i øvrigt gælder spørgsmålet om behandling, kan det oplyses, atpersoner, som er idømt en straf på over 4 år, typisk vil afsone straffen iAnstalten ved Herstedvester, hvor de tilbydes relevant behandling, f.eks.psykoterapi. Nogle få indsatte, som har begået gentagen eller meget alvor-lig personfarlig kriminalitet, og som skønnes at være i fare for at begå li-geartet kriminalitet, vil få tilbudt kønsdriftsdæmpende behandling (medi-cinsk og psykoterapeutisk behandling). Dette forudsætter imidlertid, at alleandre behandlingsmuligheder er udtømt eller vurderes at være utilstrække-lige til at imødegå risiko for tilbagefald til ny sædelighedskriminalitet.3

5.

Som beskrevet ovenfor træffes en afgørelse om prøveløsladelse på bag-grund af en grundig undersøgelse af sagen. Når det gælder sædeligheds-dømte, gives der endvidere som anført som altovervejende hovedregel af-slag på prøveløsladelse, hvis den dømte ikke vil acceptere et vilkår om re-levant behandling. En ændring af reglerne om prøveløsladelse i overens-stemmelse med det foreslåede, hvor en bestemt persongruppe mere gene-relt udelukkes fra prøveløsladelse, rejser en række vanskelige og princi-pielle spørgsmål i forhold til den almindelige ordning med prøveløsladelse,og en sådan ændring ville derfor i givet fald kræve grundige overvejelser.Med hensyn til spørgsmålet om tvangsmæssig behandling er dette ligele-des forbundet med en række vanskelige problemstillinger, herunder i for-hold til lægers deltagelse og det almindelige frivillighedsprincip på be-handlingsområdet. Det bemærkes i den forbindelse, at behandlingen af sæ-delighedskriminelle i dag bl.a. omfatter psykoterapi, der (selvsagt) ikke ermuligt at anvende tvangsmæssigt.Spørgsmålet om sanktionerne – herunder anvendelse af behandling – overfor sædelighedskriminelle er i øvrigt et tema, der indgår i det arbejde, somStraffelovrådet i øjeblikket er i gang med vedrørende straffelovens kapitel24 om forbrydelser mod kønssædeligheden. Jeg finder det rigtigst, at over-vejelser på området afventer dette arbejde, der som nævnt forventes afslut-tet omkring sommeren 2012.
4