Spørgsmål nr. 237 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 527, og herunder tilkendegive om ministerenfinder at reglerne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige.”

Svar:

Henvendelsen, som nævnes i spørgsmålet, vedrører en konkret civil sagvedrørende inddrivelse af et pengekrav. Justitsministeriet finder af princi-pielle grunde ikke at burde udtale sig om den konkrete sag.Justitsministeriet kan generelt oplyse, at reglerne om betalingspåkravfremgår af retsplejelovens kapitel 44 a. Reglerne blev indført med det for-mål at sikre en enklere, hurtigere og billigere inddrivelse af ubestridte pen-gekrav.Efter at have tilvejebragt et grundlag for tvangsfuldbyrdelse – f.eks. gen-nem et betalingspåkrav – kan en fordringshaver foretage udlæg efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 46. En fordringshaver, der ikke har fået til-strækkeligt udlæg til at dække sin fordring, kan først, når der er forløbet 6måneder siden sidste forretning, på ny begære afholdt forretning til foreta-gelse af udlæg for fordringen. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at fore-tage udlægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendtmed, at der inden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning,hvor det ikke har været muligt at opnå dækning.Baggrunden for denne såkaldte fredningsregel i retsplejelovens § 490, stk.1, er at hindre, at en kreditor fremsætter hyppige gentagne udlægsbegærin-ger, som medfører omkostninger og ulemper for skyldneren ved at skullemøde i fogedretten, selvom der ikke er sket ændring i den pågældendesøkonomiske situation.Fredningsreglen gælder dog ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, atskyldneren ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt fore-ligger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægsfor-retning, jf. retsplejelovens § 490, stk. 2.For så vidt angår spørgsmålet om indberetning af gæld til kreditoplys-ningsbureauer har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Datatilsynet,der generelt har oplyst følgende:2

”Persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personop-lysninger med senere ændringer) indeholder detaljerede regler om kredit-oplysningsbureauers virksomhed, jf. lovens kapitel 6.Den, der ønsker at drive virksomhed med behandling af oplysninger til be-dømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik på vide-regivelse (kreditoplysningsbureau), skal indhente tilladelse hertil fra Data-tilsynet, inden behandlingen påbegyndes. Det fremgår af lovens § 19 og §50, stk. 1, nr. 3.I forbindelse med en sådan tilladelse fastsætter Datatilsynet en række vilkårfor kreditoplysningsbureauets behandling af oplysninger.Persondataloven pålægger imidlertid ikke et kreditoplysningsbureau enpligt til at behandle kreditoplysninger, men sætter alene rammerne for,hvornår et kreditoplysningsbureau må behandle sådanne oplysninger.Datatilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret skyldner,at registreringen og en eventuel videregivelse af oplysninger finder sted ioverensstemmelse med persondataloven.Der er således ikke i almindelighed adgang til at klage til Datatilsynet i ensituation, hvor der ikke er sket registrering i et kreditoplysningsbureau. Af-hængigt af de konkrete omstændigheder vil Datatilsynet dog kunne påtaledet, hvis abonnenter hos et kreditoplysningsbureau truer med registrering iet kreditoplysningsbureau i et tilfælde, hvor sådan registrering ikke er til-ladt.Der kan ikke klages til Datatilsynet over, at et kreditoplysningsbureau ikkemodtager indberetninger direkte fra private personer.Det er kreditoplysningsbureauet, som over for den registrerede skyldner ogDatatilsynet er ansvarlig for, at de registrerede oplysninger lever op til kra-vene i persondataloven. Det er således kreditoplysningsbureauet, der gen-nem dets abonnementsvilkår og lignende er ansvarlig for, at abonnenternekender betingelserne for, hvornår indberetning af skyldnere kan finde sted,ligesom bureauet skal føre den fornødne kontrol med, at betingelserneoverholdes. Kreditoplysningsbureauet er endvidere ansvarlig for, at oplys-ninger, som viser sig urigtige eller vildledende, snarest muligt slettes ellerberigtiges. Bureauet skal derfor påse, at den indberettende kreditor straksforetager afmelding af fordringer, der er betalt eller på anden måde ophørt.Abonnenterne forpligter sig i abonnementsaftalen bl.a. til at afmelde en re-gistrering, hvis der sker betaling.”3