Spørgsmål nr. 233 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Søren Kam startede i 1943 besættelsesmagtens terrordrab pådanske civile, da han sammen med to andre SS’ere bortførteredaktør Carl Henrik Clemmensen og siden skød Clemmensenmed otte projektiler affyret fra cirka to meters afstand. Alenedet ballistiske bevismateriale mener spørger fordrer en retssag.I den forbindelse henvises til, at beviserne mod Kam er offent-liggjort i journalist Erik Høgh-Sørensens bog ”Forbrydereuden straf”. Derfor bedes ministeren redegøre for, hvad rege-ringen vil gøre for at få retsforfulgt nazisten og drabsmandenSøren Kam, der fra tysk side beskyttes mod såvel retsforfølgel-se som udlevering trods Danmarks udstedelse af en EU-arrestordre?”

Svar:

Jeg er – ligesom flere tidligere justitsministre – af den opfattelse, at SørenKam skal retsforfølges for de gerninger, som han er mistænkt for at havebegået under 2. verdenskrig.Landsretten i München besluttede – som Justitsministeriet har redegjort forsenest i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 514 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del) (folketingsåret 2009-10) – ved kendelse af 31. janu-ar 2007 imidlertid, at en dansk anmodning om udlevering af Søren Kam tilstrafforfølgning ikke kunne imødekommes. Begrundelsen herfor er, at dra-bet på Carl Henrik Clemmensen efter tysk ret anses for forældet, hvilketefter den tyske udleveringslov indebærer, at udlevering ikke kan findested.Jeg er naturligvis utrolig ærgerlig over, at det ikke kan lade sig gøre at fåudleveret Søren Kam, men jeg må respektere den tyske domstols afgørelsei sagen. Afgørelsen er endelig, og der kan ikke peges på yderligere retsligeskridt, som kan tages med henblik på at få Søren Kam udleveret til straf-forfølgning her i landet for den pågældende forbrydelse.Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, som den danske an-modning om udlevering af Søren Kam er behandlet efter, bygger bl.a. påprincippet om gensidig anerkendelse og tillid til hinandens afgørelser pådet strafferetlige område, og den tyske landsrets afgørelse i sagen er eftermin opfattelse ikke i modstrid med disse principper.