Spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”For at genetablere fuld ytringsfrihed i Danmark vil ministerenda tage initiativ til at ophæve paragraf 266b i straffeloven?”

Svar:

1.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at det for regeringen er helt cen-tralt, at vi i Danmark fortsat har vide rammer for ytringsfriheden.Ytringsfriheden er således helt grundlæggende for et demokratisk samfundsom det danske og en helt afgørende forudsætning for en fri og åben sam-fundsdebat. Samtidig må det naturligvis være sådan, at ytringsfriheden ud-øves med fornøden respekt for andre mennesker.Straffelovens § 266 b opstiller i den forbindelse nogle rammer for, hvordanman kan ytre sig.

2.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes således med bøde eller fæng-sel indtil 2 år den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en viderekreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppeaf personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfar-ve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Vedstraffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.Straffelovens § 266 b, stk. 1, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 87 af 15.marts 1939. Bestemmelsen fik sin nuværende formulering ved lov nr. 288af 9. juni 1971 med henblik på at sikre Danmarks opfyldelse af artikel 4 iFN’s konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver form forracediskrimination (kriteriet om ”seksuel orientering” blev dog først tilfø-jet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987). Den nævnte artikel 4 forpligter bl.a. dedeltagende stater til at kriminalisere al udbredelse af ideer, der hviler påracemæssig overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til diskrimination ogalle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne handlinger imod enhverrace eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse samtydelse af enhver bistand til raceforfølgelser, herunder deres finansiering.Med straffelovens § 266 b opfylder Danmark desuden en række andre in-ternationale forpligtelser.Det gælder artikel 20, stk. 2, i FN’s konvention af 16. december 1966 omborgerlige og politiske rettigheder, hvorefter enhver tilskyndelse til had,2

racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlig-hed eller vold, skal være forbudt ved lov.Hertil kommer artikel 3, stk. 1, i tillægsprotokol af 28. januar 2003 om ra-cisme og fremmedhad til Europarådets konvention af 23. november 2001om IT-kriminalitet, som forpligter de deltagende stater til at gøre det straf-bart at distribuere racistisk eller fremmedfjendsk materiale eller på andenmåde gøre det tilgængeligt for offentligheden gennem et computersystem.Endelig betyder straffelovens § 266 b, at Danmark opfylder minimumsfor-pligtelsen efter artikel 1 i EU’s rammeafgørelse af 28. november 2008 ombekæmpelse af racisme og fremmedhad, hvorefter medlemsstaterne skalkriminalisere offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppeaf personer, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion,herkomst eller national eller etnisk herkomst, når dette sker ved en adfærd,der er truende, nedværdigende eller forhånende.

3.

Som det fremgår, er straffelovens § 266 b med til at sikre Danmarks op-fyldelse af en række internationale forpligtelser i forhold til både FN, Eu-roparådet og EU. En ophævelse af bestemmelsen vil efter Justitsministeri-ets opfattelse derfor være i strid med disse forpligtelser.Straffelovens § 266 b er herudover med til at tilgodese hensynet til at und-gå truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser, der hviler på f.eks.race eller tro.Gerningsindholdet i § 266 b skal imidlertid fastlægges under hensyn til yt-ringsfriheden. I retspraksis fortolkes bestemmelsen derfor også snævert, ogder er som følge heraf vide rammer for ytringer, der fremkommer som ledi den offentlige debat.På den baggrund finder jeg ikke anledning til at tage initiativ til at ophævestraffelovens § 266 b.