Spørgsmål nr. 173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Under henvisning til ministerens besvarelse af samråds-spørgsmål E om regeringens bandeindsats bedes ministeren re-degøre for, hvordan det kan sikres, at man i rocker- og bande-miljøet ikke spekulerer i de lave straffe for afpresning/brug afde såkaldte dummebøder og vil ministeren i den forbindelsetage initiativ til at stramme lovgivningen således, at der fast-sættes en minimumsstraf på 1 år for afpresning/ opkrævning afdummebøder i rocker- og bandemiljøet.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at såfremt politietbliver bekendt med afpresning/opkrævning af dummebøder irocker- og bandemiljøet, vil politiet tage sådanne sager megetalvorligt.Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at indsatsen mod kriminali-tet begået af personer med tilknytning til rocker- og bandemil-jøet i de seneste år – som bekendt – har været et af de højestprioriterede indsatsområder for dansk politi.Med henblik på at lægge et massivt pres på rocker- og bande-miljøet er der bl.a. udarbejdet en overordnet strategi for politi-ets indsats på området, og politiet har iværksat en række initia-tiver med henblik på at forhindre kriminalitet med udspring irocker- og bandemiljøet, herunder udstedelse af såkaldte”dummebøder” og anden form for afpresning.”

ler har bagtalt ham over for nogen. Gerningsman-den får pengene ved at true eller bruge vold.Begrundelsen for dummebøden er helt tilfældig.Det er personen, som giver bøden, der bestemmerdens størrelse, og hvordan den skal betales. Gæl-den kan derfor pludselig vokse, og den, der ”skyl-der” penge, presses til at begå kriminalitet for atskaffe flere og flere penge. Denne form for afpres-ning kendes især fra rockermiljøet.”Det afgørende efter denne beskrivelse er således, at en personpresses til at betale et af gerningsmanden fastsat beløb pågrund af sin opførsel, et påstået gældsforhold eller lignende.Der vil i sådanne tilfælde normalt være tale om en overtrædel-se af straffelovens § 281 om afpresning. Det følger af dennebestemmelse, at den, som for at skaffe sig eller andre uberetti-get vinding truer nogen med bl.a. vold, betydelig skade pågods eller frihedsberøvelse, uden at forholdet falder ind understraffelovens § 288 om røveri, straffes for afpresning. Straffenfor afpresning er efter straffelovens § 285 som udgangspunktfængsel indtil 1 år og 6 måneder, men i særlig grove tilfældekan straffen efter straffelovens § 286, stk. 1, stige til fængselindtil 6 år.Hvis der ikke er tale om trussel om fremtidig anvendelse afvold, men derimod om tilfælde, hvor en dummebøde inddrivesved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, vilforholdet være omfattet af straffelovens § 288 om røveri. Detfremgår af denne bestemmelse, at der bl.a. straffes for røveri,når en person for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti-get vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelseaf vold fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting.Strafferammen er fængsel indtil 6 år, som kan stige til fængselindtil 10 år, når et røveri er af særlig grov beskaffenhed.Sker der frihedsberøvelse af den forurettede, er forholdet tilligeomfattet af straffelovens § 261 om frihedsberøvelse. Her erstrafferammen bøde eller fængsel indtil 4 år, som kan stige tilfængsel indtil 12 år, hvis frihedsberøvelsen f.eks. sker for vin-dings skyld eller er langvarig.Det bemærkes, at der i praksis er sager, hvor ofret først udsæt-tes for vold og derefter for afpresning. I disse tilfælde er for-holdet både omfattet af straffelovens § 281 om afpresning ogstraffelovens voldsbestemmelser. Simpel vold straffes efterstraffelovens § 244 med bøde eller fængsel indtil 3 år, mensgrov vold efter straffelovens § 245 straffes med fængsel indtil6 år, og særlig grov vold efter straffelovens § 246 straffes medfængsel indtil 10 år.3

Anvendelsen af straffelovens § 281 om afpresning forudsætter,at gerningsmanden vil opnå en uberettiget vinding, det vil sigeet beløb, som han eller hun ikke har krav på. Inddrivelse af enreel gæld ved anvendelse af vold eller trusler vil normalt væreulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1. Det fremgår afdenne bestemmelse, at den, der ved vold eller trussel om bl.a.vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse tvingernogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes med bøde el-ler fængsel indtil 2 år.I sager, hvor der pålægges dummebøder på grund af ubetaltgæld, og den pågældende ved trusler om vold presses til at be-tale et beløb, der er større end gælden, kan der således straffesfor overtrædelse af både straffelovens § 281 om afpresning(dummebøden) og straffelovens § 260, stk. 1, om ulovlig tvang(gælden).Som det fremgår, er det således sagens konkrete omstændighe-der, der er afgørende for, om brug af de såkaldte dummebødermå anses for overtrædelse af straffelovens § 281 om afpres-ning, eller om der er tale om røveri efter straffelovens § 288 el-ler ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1.

2.

Rigsadvokaten har til brug for udarbejdelsen af sit bidrag tilbesvarelse af spørgsmålet anmodet samtlige politikredse og re-gionale statsadvokater om eksempler på sager, hvor der er sketdomfældelse for uddeling og eventuelt også inddrivelse afdummebøder.Det fremgår af de modtagne domme og den i øvrigt forelig-gende trykte retspraksis, at betegnelsen ”dummebøder” kunanvendes i relativt få af de sager, hvor der er tale om afpres-ning af beløb, som den forurettede pålægges at betale på grundaf sin opførsel eller på grund af påståede gældsforhold ellerlignende.Det er vanskeligt at udlede noget mere generelt om strafni-veauet i sager om opkrævning af dummebøder/afpresning. Det-te skyldes, at der i langt de fleste sager er sket domfældelse forflere andre forhold, og at der samtidig er stor forskel på afpres-ningsovertrædelserne, herunder på antallet af overtrædelser ogforholdenes karakter og grovhed.Det er efter en gennemgang af dommene dog Rigsadvokatensumiddelbare vurdering, at straffen for en enkeltstående over-trædelse af straffelovens § 281 normalt vil blive udmålt tilfængsel omkring 4-6 måneder afhængig af sagens konkreteomstændigheder.

Som eksempel kan nævnes Østre Landsrets dom af 6. maj2003 (U2003.1905Ø), hvor en person blev idømt 4 månedersfængsel (som dog tillige omfattede en tidligere betinget fæng-selsstraf på 14 dage) for at have truet med vold, hvis forurette-des kæreste ikke betalte en dummebøde på 4.500 kr. eller10.000 kr.Endvidere kan nævnes Vestre Landsrets dom af 23. april 2007(TfK2007.517/3V), hvor en person blev idømt 5 månedersfængsel for bl.a. afpresning og vidnetrusler, idet han i forbin-delse med udgang fra afsoning af en fængselsstraf, hvor hantilfældigt mødte en person, som tidligere havde vidnet modham, pålagde denne en dummebøde på 50.000 kr. under trusselom vold.Er der tale om flere eller grovere overtrædelser af straffelovens§ 281 og eventuelle andre overtrædelser, kan straffen dog stigebetydeligt.Som eksempel kan nævnes en dom afsagt af Vestre Landsretden 12. december 2003 (TfK2004.177V), hvor en person blevidømt 1 års fængsel for i to tilfælde at have truet den sammeperson til at betale dummebøder på henholdsvis 2.000 kr. og5.000 kr. samt for at have truet den pågældende i anledning afhans anmeldelse til politiet og truet en anden person, som hav-de vidnet mod ham i retten.Endvidere kan nævnes Østre Landsrets dom af 9. november2005 (TfK2006.106Ø), hvor to personer blev idømt fængsel ihenholdsvis 1 år samt 1 år og 6 måneder for afpresning mv. Dehavde i flere tilfælde truet en person, herunder med pistol, ogpålagt ham at betale en dummebøde på 15.000 kr., ligesom denene gerningsmand havde tvunget den pågældende til at sælge38 gram kokain for sig som afdrag på dummebøden.Det kan tilføjes, at Rigsadvokaten kun har modtaget enkeltedomme, hvor det klart fremgår, at gerningsmanden er rock-er/bande-relateret. Jeg skal i den forbindelse understrege, atbåde politi og anklagemyndighed generelt er meget opmærk-somme på kriminalitet begået af personer med rocker/bande-tilknytning, herunder på sager om afpresning og lignende fore-taget af sådanne personer. Endvidere fremgår det af de mod-tagne domme, at et sådant tilhørsforhold tillægges vægt vedvurderingen af truslens karakter, således at f.eks. truende hen-visninger til en opkrævende persons tilknytning til en rocker-gruppe kan anses for at være trusler om vold.

3.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel indførelse af enminimumsstraf på fængsel i 1 år for afpresning/opkrævning afdummebøder, der foretages af rocker/bande-relaterede perso-ner, skal Rigsadvokaten i øvrigt bemærke, at dette vil indebære5

en vanskelig afgrænsning af det område, som i givet fald skullevære omfattet. Dette skyldes bl.a., at det kan være vanskeligt atangive en mere præcis juridisk definition af ”dummebøder”, ogat det afhængig af sagens konkrete omstændigheder som nævntkan være relevant at anvende andre bestemmelser i straffelo-ven end § 281 om afpresning – f.eks. bestemmelserne om røve-ri eller ulovlig tvang. Hertil kommer i givet fald spørgsmåletom den lovgivningsmæssige afgrænsning af, hvornår en personer ”rocker/bande-relateret”, samt overvejelser om strafniveauetved overtrædelser begået af personer, der ikke er rocker/bande-relaterede, selv om overtrædelserne er af tilsvarende grovhed.”Justitsministeriet kan i tilknytning til ovenstående oplyse, at spørgsmåletom minimumsstraffe for afpresning og uddeling af dummebøder for nyligthar været behandlet af Folketinget i forbindelse med forslag til folketings-beslutning om dummebøder (B 20).Som jeg tilkendegav under førstebehandlingen af beslutningsforslaget den3. februar i år, finder regeringen ikke umiddelbart, at minimumsstraffe ervejen frem til bekæmpelse af dummebøder. Der udmåles allerede markantestraffe i sager om dummebøder, der ligesom anden banderelateret krimina-litet skal mødes med en prioriteret politiindsats med henblik på at lægge etmassivt pres på miljøet.