Spørgsmål nr. 150 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Kan ministeren bekræfte, at det er muligt for en indsat, (der erudvisningsdømt), der lever meget spartansk at være i stand tilat spare mellem 20.000-25.000 kr. op om året og er derfor, ik-ke alene at forsørger sig selv, men også kan forsørge familienderhjemme, i stedet for at afdrage på gælden til den danskestat.”

Svar:

1.

En indsat skal efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 1, have udbetaltvederlag for sin beskæftigelse. Vederlaget udgør aktuelt 9,37 kr. i grund-beløb pr. times beskæftigelse, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1019 af 31.oktober 2011 om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgensinstitutioner.Efter 4 ugers beskæftigelse kan institutionen udbetale et stabilitetstillæg tilden indsatte, hvis den pågældende har ydet en tilfredsstillende arbejdsind-sats og udvist arbejdsmæssig stabilitet. Stabilitetstillægget udgør aktuelt2,86 kr. pr. time, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgørelsen.Derudover kan institutionen efter yderligere 8 ugers beskæftigelse udbetaleet kompetencetillæg. Dette tillæg udgør også 2,86 kr. pr. time, jf. § 1, nr. 3,i bekendtgørelsen.En indsat, som er beskæftiget 37 timer om ugen, vil således i de første 4uger kunne få udbetalt et ugentligt vederlag på 346,75 kr., og efter 12ugers beskæftigelse vil vederlaget kunne udgøre 558,25 kr. ugentligt.Det bemærkes, at de fleste indsatte får udbetalt vederlag pr. time, men atde indsatte eksempelvis i arresthusene også kan udføre akkordarbejde.Vederlaget for beskæftigelse er fastsat således, at en indsat vil have nogen-lunde det samme beløb til rådighed som en kontanthjælpsmodtager, nårder tages højde for, at den indsatte ikke har udgifter til kost og logi. Veder-laget anvendes f.eks. til mellemmåltider, cigaretter, privat tøj, udgifter tilleje af tv i egen celle, frimærker, gaver til familie og andre lignende priva-te udgifter.Udover vederlag for beskæftigelse får indsatte i fængslerne udbetalt etkostbeløb på 63,42 kr. pr. dag, jf. § 1, nr. 8, i bekendtgørelsen om satser2

for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. For dettebeløb foretager de indsatte indkøb i fængslernes købmandsbutikker til dedaglige måltider, og de tilbereder selv maden. I arresthusene får de indsatteikke udbetalt kostbeløb, idet de får udleveret mad.Indsatte, der ikke af institutionen får udleveret diverse personlige småar-tikler, artikler til personlig hygiejne, vaskepulver til vask af privat tøj mv.,får endvidere udbetalt et selvforvaltningsbeløb på 6,74 kr. pr. dag, jf. § 1,nr. 9, i bekendtgørelsen.Beløbene er fastsat på et sådant niveau, at en indsat har mulighed for atkøbe og tilberede daglige måltider. En indsat, der er beskæftiget 37 timerom ugen, vil derudover være i stand til at afholde udgifter til sin privatebeklædning og andre almindelige private udgifter.På baggrund af de beløb, der kan udbetales til de indsatte, vil en opsparingpå 20.000-25.000 kr. om året teoretisk være mulig, hvis den indsatte udvi-ser meget stor sparsommelighed og ikke har udgiftskrævende behov.

2.

Af regel 26.11 i De Europæiske Fængselsregler fremgår, at de indsatteskal have ret til at bruge i det mindste en del af deres løn på godkendtegenstande til eget brug og til at give en del af deres løn til deres familie.Endvidere fremgår det af § 27, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1046 af 4. no-vember 2009 om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over eg-ne genstande mv. og penge i kriminalforsorgens institutioner, at indsatte ilukkede fængsler ikke må sende penge ud af institutionen, medmindre derer tale om udsendelse af arbejdspenge til nærstående, og ordens- eller sik-kerhedsmæssige hensyn i det enkelte tilfælde ikke taler imod. Institutionenkan dog give tilladelse til udsendelse af andre penge end arbejdspenge,hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler for det.Efter Justitsministeriets opfattelse er beløbene for vederlag mv. til indsattefastsat på et rimeligt niveau, og der ses ikke at være grundlag for at ændrereglerne om indsattes udsendelse af penge, som er fastsat i overensstem-melse med De Europæiske Fængselsregler.Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen af spørgs-målet bedt de lukkede fængsler om en udtalelse om deres erfaringer medudviste indsattes udsendelse af penge. På baggrund af svarene er det ind-trykket, at udvisningsdømte almindeligvis ikke udsender penge til hjem-3

landet i en størrelsesorden, som nævnt i spørgsmålet, idet det dog skal be-mærkes, at der ikke føres statistik over omfanget.

3.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmåletindhentet følgende udtalelse fra Skatteministeriet, hvortil der henvises:”Restanceinddrivelsesmyndighedens (RIM) inddrivelsessyste-mer indeholder ikke oplysninger, der kan identificere indsatteudlændinge, som afdrager på gæld til det offentlige, ligesomRIM heller ikke har oplysninger om, og i hvilket omfang ind-satte sender penge ud af landet.Efter retsplejelovens § 1013, stk. 4, inddriver RIM sagsom-kostninger i straffesager efter reglerne i § 90, stk. 2-4, § 91,stk. 2-4, og § 92 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Der er fast-sat særlige regler for inddrivelse af bl.a. sagsomkostninger iinddrivelsesbekendtgørelsens kap. 9.RIM foretager herefter som udgangspunkt inddrivelse af sags-omkostninger mv. med de inddrivelsesmidler, som anvendesved inddrivelse af øvrige krav, herunder inddrivelsesmidlersom: afdragsordning, modregning, lønindeholdelse og udlæg.Det betyder, at RIM som udgangspunkt fastsætter afdragsord-ninger efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.Det fremgår desuden af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk.2, at RIM, når skyldners indkomst er under nedre grænse i ta-bellen, hvilket for år 2011 vil sige under netto 101.000 kr.,fastsætter afdragsordningen enten under hensyn til gældensstørrelse eller med udgangspunkt i skyldners faktiske beta-lingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.De oplysninger, der lægges til grund i RIMs beregning af af-dragsprocenten, er de oplysninger, som indberettes til ind-komstregistret. Dette betyder, at skyldner som udgangspunktskal modtage A-indkomst. Det gældende regelsæt betyder, atindsatte normalt, såfremt de oppebærer A-indkomst, mens deer indsat, ikke vil have en A-indkomst, der er tilstrækkelig stortil, at der kan foretages f.eks. lønindeholdelse i denne.RIM er som regel heller ikke bekendt med, om en skyldner haren stor kontantbeholdning. Det skal dog bemærkes, at såfremtRIM modtager oplysninger om, at en skyldner har en stor kon-tantbeholdning, vil pantefogeden foretage udlæg heri.”