Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
20. december 2011StrafferetskontoretAndreas Christensen2011-0030-0422273852
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 148 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. november 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 148 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Ministeren bedes redegøre for de gældende regler for behand-ling af klagesager over fængselsfunktionærer, samt oplyse omhan vil overveje at etablere en ny uafhængig klageindsats efteren model som den, der etableres for klager over politiet. Rede-gørelsen bedes indeholde en vurdering af fordele og ulemperved den gældende ordning og en ordning, der minder om denvil gælde for klagesager over politiet.”Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraDirektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende vedrørende degældende regler for behandling af klager over fængselspersonalet:”a. I praksis vil strafafsoneres klager over fængselsbetjentemeget ofte være knyttet til et konkret indgreb, som fængselsbe-tjenten har foretaget i henhold til straffuldbyrdelsesloven. Idisse tilfælde, hvor afgørelsen er truffet af de lokale kriminal-forsorgsmyndigheder i henhold til straffuldbyrdelsesloven, kanindgrebet påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen imedfør af lovens § 111, stk. 1.Klagen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsener meddelt den dømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kandog i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af denne frist.b.
Strafafsoneres klager over fængselsbetjentes adfærd (ad-færdsklager) behandles i første instans i fængslet eller arrest-huset. Fængslets eller arresthusets afgørelse kan herefter på-klages til Direktoratet for Kriminalforsorgen i kraft af den al-mindelige forvaltningsretlige rekursadgang.Direktoratets afgørelser kan indbringes for Folketingets Om-budsmand.c.
Også for varetægtsarrestanters vedkommende vil klager me-get hyppigt angå konkrete indgreb. I medfør af varetægtsbe-kendtgørelsen kan der foretages en række indgreb af hensyn tilbl.a. orden og sikkerhed i varetægtsfængslet (arresthuset), ogafgørelser herom truffet af de enkelte institutioner kan påkla-ges til Direktoratet for Kriminalforsorgen.d.
Herudover indeholder retsplejelovens § 778 regler om vare-tægtsarrestanters mulighed for at indbringe klager over fæng-selsbetjentes adfærd (adfærdsklager) for retten.Klage over fængselsbetjentes adfærd skal i første omgang ind-gives til vedkommende fængselsinspektør (arrestinspektør) el-ler til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvis der ikke er truf-2
fet endelig afgørelse inden 2 uger efter indgivelsen, kan klagenindbringes for retten. Det samme gælder, hvis varetægtsarre-stanten ikke får medhold i sin klage.Retten kan efter § 778, stk. 2, afvise at iværksætte en undersø-gelse af sagen, hvis klagen findes åbenbart grundløs, hvis denangår forhold af uvæsentlig betydning, eller hvis den indgivesmere end fire uger efter, at det forhold, som klages angår, harfundet sted.Hvis der ikke på forhånd er grundlag for at afvise klagen,iværksætter retten en undersøgelse. Når undersøgelsen er af-sluttet, afgiver retten en redegørelse, som sendes til klageren,den indklagede, arrestinspektøren og Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, jf. § 778, stk. 3.Retten kan ikke rejse en disciplinær- eller straffesag mod denindklagede eller beordre en sådan sag rejst. Retten kan såledesalene give en vurdering af klagens berettigelse.Varetægtsfængslet (arresthuset) skal vejlede varetægtsarrestan-ter, som klager over fængselspersonalets adfærd, om mulighe-den for at indbringe sagen for retten, herunder om klagefristen.e.
Hvis der i en konkret sag er behov for en nærmere afdæk-ning af de faktuelle forhold i sagen for at vurdere, om der erbegået fejl eller udvist forsømmelighed fra personalets side,gennemføres der tjenstlige samtaler med de medarbejdere, derhar været vidner til den pågældende episode.Tilsvarende foretages der tjenstlige afhøringer af de medarbej-dere, som antages at have begået fejl eller udvist forsømmelig-hed. De tjenstlige samtaler og afhøringer gennemføres i over-ensstemmelse med Direktoratet for Kriminalforsorgens vejled-ning af 1. december 2010 om afvikling af tjenstlige samtalerog afhøringer mv. Der er fastsat forskellige formkrav til hen-holdsvis tjenstlige samtaler og tjenstlige afhøringer.Samtaler og afhøringer foretages af tjenestestedets ledelse.f.
Hvis det konstateres, at en eller flere fængselsbetjente harbegået en tjenesteforseelse ved ikke at overholde gældenderegler mv., eller er der mistanke om, at dette er sket, vil derblive indledt en disciplinær undersøgelse i sagen.Reglerne for gennemførelse af individuelle disciplinærforfølg-ninger er fastsat i tjenestemandslovens kap. 4. Som det fremgåraf tjenestemandslovens § 24, vil en række disciplinære sankti-oner kunne komme på tale – lige fra en advarsel til afskedigel-se – hvis det konstateres, at der er begået en tjenesteforseelse. Itilfælde, hvor alvorlige disciplinære sanktioner vil komme på
3
tale, skal der udpeges en forhørsleder til at gennemføre ettjenstligt forhør.Forhørslederne vedrørende kriminalforsorgens medarbejdere erto udpegede byretsdommere for at sikre den fornødne uaf-hængighed.g.
Hvis der er tale om eller mistanke om en straffelovsovertræ-delse, melder kriminalforsorgen sagen til politiet.”2.
Når det gælder synspunkter, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt derbør etableres en særlig klageordning på kriminalforsorgens område sva-rende til den nye politiklageordning, bemærker Justitsministeriet, at DenUafhængige Politiklagemyndighed er etableret med henblik på at sikre, atden myndighed, der forestår undersøgelse og efterforskning af politiperso-nale, funktionelt og personelt er adskilt fra politiet og anklagemyndighe-den (statsadvokaterne).Det er samtidig vigtigt at have for øje, at Den Uafhængige Politiklage-myndighed som udgangspunkt ikke skal behandle klager over politiets di-spositioner (dispositionsklager). Sådanne klager vedrører ikke magtmis-brug mv. fra politiets eller en enkelt politimands side, men angår tilfælde,hvor det skøn, som er udøvet i forbindelse med en bestemt politimæssigdisposition, ved en efterfølgende vurdering viser sig muligvis at burde ha-ve været udøvet anderledes. De hensyn, der ligger bag etableringen af ensærlig klageordning i forbindelse med magtmisbrug og andre tjenestefor-sømmelser mv. eller strafbare forhold fra politiets side, gør sig således ik-ke på samme måde gældende i relation til dispositionsklager.Tilsvarende synspunkter kan efter Justitsministeriets opfattelse anføres iforhold til klager over dispositioner truffet i kriminalforsorgens regi.Hvad angåradfærdsklagerindgivet af strafafsonere mod kriminalforsor-gens medarbejdere, kan fængslets eller arresthusets afgørelser som beskre-vet ovenfor påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, og direktora-tets afgørelser kan indbringes for Folketingets Ombudsmand. Endviderekan adfærdsklager indgivet af varetægtsarrestanter uden videre indbringesfor retten, hvis der ikke er truffet endelig afgørelse inden 2 uger efter ind-givelsen af klagen, eller hvis varetægtsarrestanten ikke får medhold i sinklage. Reglerne sikrer således allerede i dag, at adfærdsklager kan indbrin-ges for og behandles af en uafhængig klageinstans.For så vidt angårstraffesagervaretages disse i almindelighed af politi oganklagemyndighed. Dette gælder også efterforskning og påtale i sager omstrafbare forhold begået i tjenesten af kriminalforsorgens personale. I4
overensstemmelse hermed melder kriminalforsorgen som nævnt ovenforsagen til politiet, hvis der er mistanke om, at kriminalforsorgens personalehar begået et strafbart forhold i tjenesten. Det er i den forbindelse Justits-ministeriets opfattelse, at hensynet til at opretholde en almindelig tillid tilstraffesagsbehandlingen ved at henlægge ansvaret herfor til en andenmyndighed (politiet og anklagemyndigheden) end den myndighed, hvor depågældende er ansat, allerede er opfyldt i forhold til straffesager, der in-volverer kriminalforsorgens personale.4.
Sammenfattende er det på den anførte baggrund Justitsministeriets op-fattelse, at de gældende regler for behandling af klager over kriminalfor-sorgens personale sikrer, at klagesagerne behandles med den fornødne sag-lighed og uafhængighed, ligesom de gældende regler i øvrigt sikrer denfornødne tillid til klagesagsbehandlingen. Justitsministeriet finder såledesikke, at der er anledning til at indføre en særlig klagemyndighed på krimi-nalforsorgens område svarende til den nye Politiklagemyndighed.
5