Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1167790_0001.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 17. oktober 2012Enhed: Primær SundhedSagsbeh.: SUMLPESags nr.: 1210060Dok nr.: 1052385
Folketingets Retsudvalg har den 2. oktober 2012 stillet følgende spørgsmål1172 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed be-svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).Spørgsmål 1172:”Vil ministeren oplyse, hvilke internationale konventioner Danmark vurderes atville overtræde, hvis man i Danmark valgte at legalisere hash som rusmiddel,som foreslået af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Københavns Borger-repræsentation?”Svar:Danmark er part i og bundet af FN’s narkotikakonventioner, herunder Enkelt-konvention af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler (enkeltkonven-tionen), der bl.a. omfatter hash.Enkeltkonventionen indeholder i art. 4 en generel bestemmelse om, at konven-tionens parter skal træffe de lovmæssige og administrative foranstaltninger,som er nødvendige for at begrænse bl.a. handel med og besiddelse af de afkonventionen omfattede stoffer til medicinske og videnskabelige formål.En legalisering af hash som rusmiddel vurderes derfor at ville være i strid medDanmarks forpligtelser i henhold til enkeltkonventionens art. 4.Når regeringen afviser legalisering af hash som rusmiddel, hænger det imidler-tid nok så meget sammen med, at hash er forbundet med en række skade-virkninger.Den enkelte rus indebærer f.eks. risiko for angst- og panikreaktioner samtpsykotiske reaktioner, forringelse af indlæringsevnen og forøgelse af risikoenfor trafikulykker mv. Den længerevarende brug indebærer f.eks. øget risiko forsåkaldte ”rygerlunger” og sandsynligvis også for lungekræft. Hertil kommer enøget risiko for psykisk sygdom. Desuden vil den intellektuelle og praktiskefunktionsevne være konstant nedsat ved dagligt brug, og bl.a. hukommelsenog opmærksomheden vil blive forringet ved intensivt brug, der strækker sigover flere år. Særligt børn og unge samt udsatte voksne er sårbare i forhold tilskadevirkningerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Lars Petersen