Samrådsspørgsmål BS (til justitsministeren og statsministeren):

”Ombudsmandenstiler sin udtalelse om, hvorvidt der var hjemmel til atpålægge Henrik Sass Larsen tavshedspligt og hvorvidt den form pålæggetblev givet i, var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler, tilbåde Statsministeriet og Justitsministeriet, idet han på baggrund af udta-lelserne i sagen fra de to ministerier ikke kan afgøre, hvem der traf beslut-ningen om at pålægge Sass Larsen tavshedspligt i forbindelse med, at hanpå et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik forelagt det nu of-fentliggjorte PET-notat af 16. august 2011, der bl.a. refererer konkretekontakter og samtaler mellem Sass Larsen og et Bandidos medlem. Vilstatsministeren og justitsministeren redegøre for, hvem der traf beslutnin-gen herom og hvorfor Sass Larsen i forbindelse med mødet i Statsministe-riet den 28. september blev pålagt tavshedspligt?

Samrådsspørgsmål BT (til statsministeren):

”Efter Henrik Sass Larsen har fremlagt PET-notatet af 16. august 2011,der bl.a. refererer konkrete kontakter og samtaler mellem Sass Larsen oget Bandidos medlem, har statsministeren gentaget, at hun ikke fravalgteSass Larsen som minister, men at det var Sass Larsen, der ringede til hen-de og oplyste, at han ikke stod til rådighed, som minister i forbindelse medden regering man var i færd med at danne. Sass Larsen har bekræftet, athan ringede og gav en sådan besked til statsministeren, efter han på mødeti Statsministeriet den 28. september 2011, hvor departementscheferne frahhv. Statsministeriet og Justitsministeriet deltog, fik forelagt PET-notatetaf 16. august 2011. Vil statsministeren oplyse, om hun forud for det omtal-1

te møde i Statsministeriet var orienteret om at mødet var indkaldt, herun-der om hun var orienteret om PET-notatets indhold og PET’s sikkerheds-vurdering af Sass Larsen og at man i forbindelse med mødet ville pålæggeSass Larsen tavshedspligt i forhold til hvad han blev forevist og orienteretom på mødet? Vil statsministeren i forlængelse heraf redegøre for om huni givet fald mener, at de forhold Sass Larsen blev konfronteret med på mø-det om sine samtaler og kontakter gør at han er uegnet til at være mini-ster?”

Samrådsspørgsmål CA (til justitsministeren):

”Vilministeren redegøre for om han mener, at Henrik Sass Larsen har fåeten fair behandling af Justitsministeriet og Statsministeriet i forhold til, atman ikke kunne anbefale hans sikkerhedsgodkendelse på det grundlag mankonfronterede ham med på mødet i Statsministeriet den 28. september2011? Mener ministeren, at fremgangsmåden med ikke at tage fat i HenrikSass Larsen på et tidligere tidspunkt end den 28. september 2011 for atorientere ham om PET’s vurdering af hans relation til de i PET-notatetomhandlede personer, er en fremgangsmåde til efterfølgelse i Justitsmini-steriet og PET i forhold til fremtidige sager? Og mener ministeren, at detat pålægge Henrik Sass Larsen en pligt til ikke offentligt at videreformidleoplysningerne han blev forelagt på mødet, er rimelig, henset til det givnegrundlag vurderingerne hvilede på? Giver forløbet ministeren anledningtil at overveje nye procedurer for sikkerhedsgodkendelser i forhold tilf.eks. potentielle ministre?”

[Indledning]

1.

Temaet for dagens samråd – såkaldte sikkerhedstjek af kommende mini-stre – er ikke nyt.Både statsministeren og jeg har besvaret en lang række spørgsmål. Og vihavde som bekendt også lejlighed til at drøfte emnet på et lukket samrådden 22. december sidste år.I det lys kommer det næppe bag på udvalget, at jeg ikke ønsker at kom-mentere det konkrete tilfælde, som omtales i samrådsspørgsmålene.

[Sikkerhedstjek eller sikkerhedsgodkendelse]

Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at opklare en tilsyneladende mis-forståelse.Samrådsspørgsmålene synes at bygge på den antagelse, at der blev foreta-get en sikkerhedsgodkendelse i det konkrete tilfælde.Det er – som også statsministeren var inde på – ikke tilfældet.Det beror ganske enkelt på en misforståelse, at kommende ministre – lige-som f.eks. politifolk – skal igennem en egentlig formel sikkerhedsgodken-delse for at blive udnævnt til ministre.Det er ikke PET – eller for den sags skyld andre myndigheder – der beslut-ter, hvem der skal være minister i regeringen. Det følger af grundloven, atdet er statsministeren, som indstiller til dronningen, hvem der udnævnessom minister. Og længere er den ikke.Statsministeriet beder dog PET om at foretage en såkaldt registermæssigundersøgelse – et sikkerhedstjek. Jeg går ud fra, at dette ikke kommer somen overraskelse. Som minister får man jo adgang til dybt fortrolige infor-mationer.

Men det er helt op til den til enhver tid siddende statsminister at beslutte,om den pågældende ministerkandidat – uanset hvilke oplysninger derkommer frem – skal udnævnes eller ej.Statsministeren har oplyst om den generelle procedure i forbindelse med etsåkaldt sikkerhedstjek. Det kan jeg henvise til.De nærmere omstændigheder omkring det konkrete tilfælde har jeg – somtidligere nævnt – ikke til hensigt at komme ind på.

[Ét eller to notater]

Men lad mig dog rette endnu en misforståelse.Der har været historier om, at der foruden det offentliggjorte notat omHenrik Sass Larsen skulle eksistere et supplerende hemmeligt notat på tosider, og at det var dette notat, som Henrik Sass Larsen fik forevist på etmøde i Statsministeriet den 28. september 2011.Jeg vil gerne slå en tyk pæl igennem spekulationerne om, at der skulle ek-sistere et hemmeligt notat på to sider om Henrik Sass Larsen.Sådan et notat eksisterer ikke i denne sag. Der findes kun ét notat om Hen-rik Sass Larsen, og det er på tre sider.Det var det notat, som Henrik Sass Larsen fik forevist på et møde i Stats-ministeriet den 28. september 2011. Og det var det samme notat, som ef-terfølgende – den 25. juni – er blevet udleveret til Henrik Sass Larsen.

[Forebyggende samtale]

I samrådsspørgsmål CA bliver jeg anmodet om en udtalelse om, hvorvidtman skulle – og jeg citerer – have taget ”fat i Henrik Sass Larsen på et tid-ligere tidspunkt end den 28. september 2011 for at orientere ham omPET’s vurdering.”

Hvis spørgeren hentyder til det mere generelle spørgsmål om en såkaldtforebyggende samtale, kan jeg oplyse, at der verserer en sag hos ombuds-manden.Ombudsmanden har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse i anledningaf, at Henrik Sass Larsen har klaget over, at PET ikke har fundet grundlagfor at afholde en forebyggende samtale.Justitsministeriet har hørt PET om spørgsmålet. Og ministeriet har på denbaggrund afgivet en udtalelse til ombudsmanden.Der er altså tale om en verserende ombudsmandssag. Efter min opfattelseer det derfor rigtigst, at vi ikke drøfter sagen her i dag, men i stedet overla-der det til ombudsmanden at behandle sagen.

[Tavshedspålægget]

Det konkrete tilfælde har desuden affødt en række juridiske spørgsmål, derikke som sådan vedrører sikkerhedstjekket.Over for ombudsmanden har der f.eks. været rejst spørgsmål om de nær-mere omstændigheder vedrørende det tavshedspålæg, som blev meddeltHenrik Sass Larsen. Og det bliver der også spurgt ind til i samrådsspørgs-målene.Der spørges bl.a. til, hvem der pålagde tavshedspålægget.Det gjorde Justitsministeriet, fordi pålægget vedrørte et notat, der var ud-arbejdet af PET. Og det skete som bekendt under et møde den 28. septem-ber 2011 i Statsministeriet.Der spørges samtidig til, hvorfor tavshedspålægget blev pålagt.Der var tale om videregivelse af fortrolige oplysninger i et notat fra PET.Disse oplysninger blev – uden at der var en forpligtelse til det – videregi-vet til Henrik Sass Larsen.Det er baggrunden for, at Justitsministeriet meddelte et tavshedspålæg.5

[Ombudsmandssagen]

Ombudsmanden har efterfølgende taget stilling til tavshedspålægget.Ombudsmanden har ikke fundet grundlag for at kritisere, at Justitsministe-riet anså betingelserne for tavshedspålæg for opfyldt.Derimod har ombudsmanden kritiseret fremgangsmåden i forbindelse medmeddelelsen af tavshedspålægget.Ombudsmanden har givet udtryk for, at tavshedspålægget burde have væ-ret meddelt skriftligt – og ikke som det skete mundtligt.Ombudsmanden har desuden kritiseret, at der ikke i øvrigt blev sikret no-gen form for dokumentation af tavshedspålæggets eksistens, indhold ogrækkevidde.I forlængelse heraf har ombudsmanden rejst tvivl om gyldigheden af tavs-hedspålægget.Herudover har ombudsmanden i øvrigt også vurderet en klage over, at Ju-stitsministeriet efterfølgende afslog at udlevere PET-notatet til Henrik SassLarsen.Dette afslag har ombudsmanden ikke kritiseret. Derimod har ombudsman-den kritiseret udformningen af begrundelsen, og at Justitsministeriet ikketilbød Henrik Sass Larsen på ny at gennemse notatet.Justitsministeriet har taget kritikken til efterretning.Selv om ombudsmanden altså ikke har fundet grundlag for at kritisere af-slaget på at udlevere PET-notatet til Henrik Sass Larsen, så betød den rej-ste tvivl om gyldigheden af tavshedspålægget for mig, at det rigtige var,dels at meddele Henrik Sass Larsen, at han ikke var underlagt tavshedspå-lægget, dels at udlevere notatet.Og det skete som bekendt den 25. juni.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BS, BT og CA fra Folke-

tingets Retsudvalg, mandag den 24. september 2012, kl. 9.00