Samrådsspørgsmål BP (til statsministeren stillet af Pernille Skipper

(EL)):

”Statsministeren bedes redegøre for, hvorvidt statsministeren mener, atdet er udtryk for politisk indblanding i domstolenes arbejde at udtale sigom den hos domstolene og hos Radio- og tv-nævnet verserende sag modROJ TV, samt redegøre for hvilke lovændringer statsministeren konkrethar tænkt sig at foretage i forbindelse med sagen, jf. statsministerens udta-lelser i artiklen ”ROJ TV hjemsøger dansk-tyrkisk forhold” af 14. juni2012 (http://www.information.dk/telegram/303524). I denne forbindelsebedes statsministeren redegøre for, hvorfor statsministeren i artiklen, imodsætning til byretten, mener at ROJ TV er en terrororganisation, nårtv-stationen af byretten er kategoriseret som ”talerør for en terrororgani-sation”.

Samrådsspørgsmål BQ (til statsministeren og justitsministeren stillet

af Pernille Skipper (EL)):

”Statsministeren og justitsministeren bedes redegøre for, om ministrenemener, at det er godt, at Danmarks gældende terrorlovgivning i praksisfortolkes således, at nyhedsdækning kan føre til domfældelse, fordi den be-tragtes som ”ensidig”, og hvordan ministrene ser den danske terrorlov-givning i forhold til ytrings-, informations- og pressefriheden i lyset afdomstolenes seneste fortolkning af loven, samt om statsministeren i forbin-delse med sine udtalelser mener, at der er behov for en lovændring, derkan sikre ytringsfriheden i højere grad.”

[Indledning]

1.

Tak, statsminister.Jeg er i dette samråd blevet bedt om at besvare samrådsspørgsmål BQ.Inden jeg vender mig mod dette spørgsmål, vil jeg – som statsministerennetop sagde – først knytte nogle bemærkninger til den del af spørgsmålBP, hvor der spørges til regeringens overvejelser om lovændringer i lysetaf sagen om Roj TV.

[Ad spm. BP: Lovændringer i anledning af Roj TV sagen]

2.

Som statsministerens slog fast, er regeringens linje over for terrorismehelt klar. Terrorisme skal bekæmpes i alle dens former, og på alle områderbør vi sikre, at lovgivningen giver et tilstrækkeligt værn mod terrorisme.Hvis der er ”huller” i lovgivningen, må de lukkes.Det er grunden til, at kulturministeren og jeg tilbage i januar sagde, at vi ifællesskab ville sikre, at lovgivningen på tilstrækkelig vis giver adgang tilat skride ind over for radio- og tv-stationer, som opfordrer til terrorisme.Dette var naturligvis foranlediget af det fokus, som straffesagen mod RojTV og debatten om tv-stationens fortsatte virke satte på lovgivningen pådette område.At overvejelser om lovgivningsinitiativer på den måde udspringer af kon-krete sager, er ikke usædvanligt. Giver sager grund til at stille spørgsmåls-tegn ved, om den eksisterende lovning er tilstrækkelig, er det naturligvispå sin plads at overveje, om der er behov for at justere lovgivningen.Men det betyder altså ikke, at man dermed blander sig politisk i sagen.

3.

Henover foråret har Kulturministeriet og Justitsministeriet i fællesskabvurderet den relevante lovgivning.

Vurderingen har vist, at der bør laves ændringer i radio- og fjernsynslo-vens regler om adgangen til at regulere udøvelse af radio- og tv-stationersprogramvirksomhed.Som radio- og fjernsynsloven er i dag, giver loven Kulturministeren ad-gang til at fastsætte nærmere regler for blandt andet indholdet af radio- ogtv-stationers programvirksomhed. På det grundlag er der blandt andet fast-sat regler om, at programmer ikke må tilskynde til had på grund af race,køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.Hvis en radio- eller tv-station overtræder dette forbud, kan Radio- og tv-nævnet pålægge forskellige sanktioner og i yderste konsekvens indstille enradio- eller tv-stations virksomhed permanent.Denne adgang til at fastsætte regler for programvirksomheden bør, efterministeriernes vurdering udvides således, at den kommer til at indeholdeen udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte regler om, at programmer ikkepå nogen måde må fremme terrorisme.En sådan lovændring vil skabe det nødvendige grundlag for, at Radio- ogtv-nævnet fremover også kan kræve, at en radio- eller tv-stations virksom-hed skal indstilles, hvis stationen i sin programvirksomhed fremmer terro-risme.

4.

Kulturministeriet har som ressortministerium for radio- og fjernsynslov-givningen derfor udarbejdet et lovforslag, der lægger op til at ændre radio-og fjernsynsloven i overensstemmelse disse overvejelser.I lovforslaget, som Kulturministeriet har sendt i høring, foreslås det altså,at der indsættes en bemyndigelse til, at Kulturministeren kan fastsætte reg-ler om, at programvirksomhed ikke på nogen måde fremme terrorisme.Samtidig lægges der i lovforslaget op til at lette adgangen til domstolsprø-velse af Radio- og tv-nævnets afgørelser om programvirksomhed, derfremmer terrorisme eller tilskynder til had på grund af race, køn, religion,nationalitet eller seksuel observans.Det var, hvad jeg ville sige om indholdet af Kulturministeriets udkast til4

lovforslag, der som nævnt for tiden er i høring.

5.

Jeg vil dog i lyset af det spørgsmål, der er rejst om politisk indblanding,fremhæve et meget væsentligt element i lovforslaget.De ændringer, der bliver foreslået i udkastet til lovforslag, vil kun kunnebruges i forhold til programvirksomhed, der ligger efter lovens ikrafttræ-den.Lovforslaget er således hverken udtryk for politisk eller retlig indblandingi Radio- og tv-nævnets afgørelse om Roj TV’s sendetilladelse eller i ØstreLandsrets behandling af den verserende straffesag mod Roj TV.Men hvis Roj TV – eller en anden radio- eller tv-station – efter lovensikrafttræden udsender programmer, der fremmer terrorisme, skabes dermed lovforslaget grundlag for, at Radio- og tv-nævnet efter omstændighe-derne vil kunne kræve programvirksomheden indstillet mv.

[Ad spm. BQ: Overvejelser om lovændring, der i højere grad sikrer

ytringsfriheden]

6.

Det bringer mig naturligt videre til – som svar på sidste led i spørgsmålBQ – at sige et par ord om beskyttelse af ytringsfriheden i forbindelse medlovforslaget.Man vil kunne se i udkastet til lovforslag, at der er taget behørigt hensyntil den særlige ytringsfrihed, som medierne har.Ligesom Radio- og tv-nævnet efter omstændighederne eksempelvis kaninddrage en programtilladelse, hvis et registreret foretagende i sin pro-gramvirksomhed tilskynder til had på grund af race, lægger udkastet op til,at nævnet fremover vil have mulighed for at inddrage en programtilladelse,hvis et registreret foretagende i sin programvirksomhed fremmer terroris-me.Der bliver dermed ikke tale om nogen former begrænsning af mediernesalmindelige dækning af terrorrelaterede emner i eksempelvis nyheds- elleraktualitetsprogrammer.5

Samtidig vil det fortsat være således, at sager om overtrædelse af reglernefor programvirksomhed skal afgøres af Radio- og tv-nævnet i overens-stemmelse med de principper, der følger af blandt andet Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.Nævnets afgørelser kan i øvrigt indbringes for domstolene, og med lov-forslaget gøres adgangen hertil lettere.Som det fremgår af udkastet til lovforslag, har man således været megetopmærksom på at finde den rette balance mellem sikring af mediernes yt-ringsfrihed og muligheden for at gribe ind over for programvirksomhed,som fremmer af terrorisme.

7.

Som sagt har Kulturministeriet sendt lovforslaget i offentlig høring, ogtiden vil vise, om det giver anledning til justeringer i forslaget.Lovforslaget vil efter planen blive fremsat i Folketinget senere på efteråret.Til den tid vil der blive rig lejlighed til at drøfte forslaget nærmere.Med disse ord vil jeg gå videre til de resterende spørgsmål i samråds-spørgsmål BQ.

[Ad spm. BQ: Domstolenes fortolkning af terrorlovgivningen i Roj

TV-sagen]

8.

I spørgsmål BQ spørges der til regeringens overvejelser om terrorlov-givningen i lyset af domstolenes fortolkning i straffesagen mod Roj TV.Som jeg forstår spørgsmålet, ønskes det, at jeg her går ind i drøftelse afdomstolenes vurderinger i den konkrete sag, der som bekendt stadig verse-rer ved Østre Landsret.Jeg forstår også, at spørgeren finder politisk indblanding i domstolenes ar-bejde problematisk. Det er jeg helt enig i, og det vil ganske enkelt ikke væ-re passende, hvis jeg som justitsminister går ind i en sag, som behandlesved domstolene.Derfor vil jeg ikke her gå ind i en drøftelse af den konkrete sag. Det gælderogså for spørgsmål, der – om end generelt formuleret – er rejst under den6

verserende sag.Dette tror jeg ikke, kommer som en overraskelse for spørgeren, som stille-de de samme spørgsmål tilbage i januar. Jeg fristes derfor også til at genta-ge mit svar fra dengang.Som alle her ved, er Københavns Byrets dom i straffesagen mod Roj TVnu anket til Østre Landsret, hvor domsforhandlingen vil blive indledt sene-re i år.Ved Københavns byrets dom blev selskaberne bag tv-stationen dømt for athave fremmet PKK’s virksomhed og derved overtrådt straffelovens § 114e.Efter denne bestemmelse er det forbudt at fremme virksomheden for enperson, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigtat begå overtrædelser af straffelovens bestemmelser om blandt andet ter-rorhandlinger og finansiering af terrorisme.Som det også må være spørgeren bekendt, kan jeg oplyse, at byretten i sinvurdering af, om Roj TV har fremmet PKK’s virksomhed blandt andet harlagt vægt på, at Roj TV ensidigt har viderebragt PKK’s budskaber. Pro-grammernes ensidighed var altså et blandt flere elementer i rettens vurde-ring.Jeg vil også nævne, at det fremgår, at byretten i sin dom i straffesagen modRoj TV forholder sig til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionsartikel 10 om ytringsfrihed.

9.

Når det drejer om forholdet mellem straffeloven og ytringsfriheden kanjeg ligeledes gentage det, jeg svarede tilbage i januar.Jeg kan således generelt oplyse, at man var opmærksom på forholdet til yt-ringsfriheden i forarbejderne til straffelovens § 114 e.I forarbejderne anføres det således, at bestemmelsen ikke indeholder be-grænsninger i ytringsfriheden.Der peges herved på, at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at den7

vedrører tilfælde, hvor der på en eller anden måde sker ”fremme” af kri-minel virksomhed – altså terrorvirksomhed. Det slås også fast, at renesympatitilkendegivelser i forhold til terrororganisationer ikke er omfattetaf § 114 e.Bestemmelsen indeholder således de nødvendige garantier for ytringsfri-heden.Det er, hvad jeg vil sige til disse spørgsmål. Jeg håber, at der er forståelsefor, at jeg ikke kan gå ind i en nærmere drøftelse af den konkrete sag.Og hermed vil jeg afslutte min besvarelse af spørgsmål BQ.Tak.

Udkast til tale

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BP og BQ fra Folketin-

gets Retsudvalg, mandag den 24. september 2012, kl. 9.00